Mio m.m.

Det kræver et indlæg!

2012-01-26T16:37:00.000+01:00

Så er jeg officielt færdiguddannet diplomvejleder i uddannelses- og erhvervsvejledning fra professionshøjskolen UCC!

Jeg var til eksamen i afgangsprojektet i går og fik 10! Det kunne ikke være bedre. Der er blevet svedt over opgaven og været nerver på de sidste dage før eksamen, og nu er det bare så dejligt at det hele er overstået.

Så skal der bruges tid på hundetræning, Mio trænger gevaldigt, han trækker i snoren, gør af fremmede hunde og er ind imellem lige fræk nok. Men der har heller ikke været tid til andet på det sidste, end at jeg har lært at gå med 2 hunde i fleksliner samtidig. Det er faktisk lidt af en kunst skulle jeg hilse at sige - men der er ikke meget hundetræning i at gå med fleksline, så nu skal klikkeren frem af skuffen sammen med lækre guffer, så der kan blive sat lidt skik på den store dreng! Vi skal jo være klar til en ny agility sæson...

Sød musik - med ukulele, naturligvis

2012-01-10T20:08:00.001+01:00

Må bare dele denne skønne sang.

Aura synger som en engel, kun akkompagneret af en ukulele, her er hun med Recipe:

Less is more, som man siger :-)

Godt nytår!!

2012-01-01T21:02:00.001+01:00

Nytårs aften har de sidste år stået i hundenes tegn. Med en ny hund i huset er vi stadig lidt usikre på, hvordan det skal gå. Trille er vagtsom overfor et hvert knald - og gør og knurrer, men er ellers ikke skræmt eller nervøs. Det har Mio nu taget til sig, og gør hvis der kommer et pludseligt knald, og kan desværre også blive lidt nervøs og hyperventilerer, hvis vi ikke er over ham og får ro på Trille. Så kan vi få Trille i ro, er han det sådan set også. Så bortset fra, når der kommer et ensomt bang, så var det ikke en slem aften at komme igennem. Dog havde han i løbet af natten sin våde snude helt tæt på mit ansigt, for at få lidt trøst, når der blev sprunget større kanoner af, hyggeligt, men jeg er godt nok lidt mat i dag, efter at blive vækket flere gange. I morges var han helt sammenrullet som en kanelsnegl i Trilles lille kurv...

Her ser Mio til mens champagnen skænkes før Dronningens nytårstale:

Vi var bare Tobias, Søren og jeg - her er de lækre snacks vi fik mens dronningen talte:

Hovedretten, Sørens lækre kalvekød i tunsauce:

Desserten, Tarte Tatin

Mio, lytter efter hvad der sker derude, men tager det rigtig pænt!

Mmm, hjemmelavet kransekage - vi havde ikke plads i maverne i aftes, så den står stadig på bordet

Rigtig godt nytår til alle!

Tur til Frederiksborg slotshave

2011-12-29T17:14:00.000+01:00

Endelig et par solstråler! De skulle udnyttes, så jeg tog hundene med op til Frederiksborg slot for at gå en tur og tage billeder med mit fine nye kamera.

Badstuen - lidt af en sauna!!

Fri leg:

Flying hot dog:

Hytten i søen:

Frederiksborg slot:

Mio benytter sig af fontænens noget tvivlsomme vand:

Et smut ud på bådebroen, skal vi altid:

Barokhaven set fra bådebroen:

Glædelig jul - med nyt kamera!!

2011-12-26T11:56:00.002+01:00

Så blev det endelig jul. Den 23. december blev sidste punktum sat i mit afgangsprojekt, og så kunne der jules...

I forgårs holdt vi juleaften, og jeg var så heldig at få et super fint nyt digitalt spejlreflekskamera -halleluja!
Og i går var vi ude og lege med det, se bare her:

Mio i fuld fart

Mio var alene med os på skovtur - og kvitterede med over hovedet ikke at ville lytte til os....

Men vi fik da leget en smule med pind.

Mio var ikke lige i humør til at køre bil - det er ellers lang tid siden han har savlet som her:

Måske savnede han Trille

Her ligger han og nyder 1. juledag i sofaen, hygge, hygge, hygge

Friske luciabrød

Og søde børn

En dejlig første juledag, hvor vi hyggede med gaver, bare slappede af og spiste resterne af den skønne julemad og nippede af de søde sager i kræmmerhuse og hjerter. Det vil vi nok gentage idag!!!

Rigtig glædelig jul til alle !

I mørket er alle katte grå...

2011-12-19T22:02:00.001+01:00

Fik lige tilfældigvis lyst til at skrive et lille indlæg...(OK - indrømmet jeg sidder med afgangsprojekt til op over begge ører og trænger til en pause/overspringshandling!)

I denne mørke juletid er alle katte grå - jeg tænker ikke så meget på de aktuelle irriterende nabokatte, som vræler deres spædbarnssange midt om natten.
Næ, jeg tænker på os, Mio, Trille og jeg.
Vi lister rundt i mørket, og kan kun ses som en svagt lysende refleks og to røde lysende pletter i mørket. Ingen kan se at Mio graver og graver grimme huller i græsrabbatten overfor, i sin jagt-'frenzie' efter mulvarpe. Ingen ser de efterladenskaber jeg i nattens mulm 'glemmer' at samle op - eneste minus er at jeg heller ikke selv kan se, hvor jeg sætter fødderne - på mirakuløs vis har jeg dog endnu undgået at skvatte i en bæ i mørket ;-)

A propos katte så vi et glimt af kattemanden - 'The Cat Daddy' - på Animal Planet her til aften - det var ret underholdende. Manden er Cæsar Milans ultimative modsætning, og ret dygtig til sit job. Programmet hedder My Cat from Hell - prøv om I kan fange det, og se hvordan en rigtig kattehvisker, tæmmer de stygge katte...

Mens vi sad og så det, kom jeg til at tænke på, hvordan nogle mennesker er hunderædde for hunde og hader dem som pesten. Det er jo faktisk sådan jeg har det lidt med katte, men det er primært alle de dårlige katteoplevelser jeg har haft. Tror kun jeg har mødt 2 søde katte (killinger tæller ikke!!) - hvis hundehadere el. personer som er bange for hunde har det på samme måde - og kun har mødt onde hunde, og deres dårlige ejere, forstår jeg pludselig meget bedre, hvordan de har det.

Husk altid at respektere og anerkende, hvis nogen er bange for hunde, og sig aldrig 'Den gør ikke noget' Ahr, det er bare det værste man kan sige. Det er bare på med snoren, og så væk fra dem som er bange.

Nå, det må være lommefilosofi nok for denne gang - jeg må tilbage til projektet :-(

Lucia

2011-12-13T22:06:00.001+01:00

Juletraditioner er hyggelige, og hos os er det efterhånden blevet tradition at bage luciabrød på Luciadag.

Her er årets luciabrød:

Mio hviler ud - det er hårdt med al den juleri

Hvis kigger efter, kan man se en rest mudder på snuden, efter dagens musejagt.

I mulm og mørke

2011-12-04T13:33:00.001+01:00

Det bliver sværere og sværere at nå hjem i en smule dagslys og gå tur med hundene, jeg prøver at planlægge det så jeg kan løbe med dem et par gange i dagslys mellem mandag til fredag, men det afhænger stærkt af hvordan arbejdsugen ser ud om det kan lade sig gøre. Det er ikke muligt at løbe med 2 hunde i snor i mørket!!!
Til gengæld kan vi gå når det er mørkt, og det gør vi så, med lys, lygter og reflekser over det hele.

Her ses udstyret til mørketurene

Normalt kan det lige gå at finde vej på boldbanen i nattens mulm, og det ser sjovt ud når to lygter springer rundt og leger i mørket. I fredags, havde jeg en lang dag på jobbet, så der var ikke noget lys tilbage da klokken var 16.30, og jeg syntes de havde fortjent en lidt længere tur i frit løb, så jeg satte en lille cykel forlygte på håndtaget til flekslinen, og brugte den til en tur ud over den mørklagte byggeplads. Det var godt nok lidt uhyggeligt ind i mellem, men med 2 hunde til selskab, var der ikke noget at frygte.

Sådan ser der ud på byggepladsen i dagslys

Hundene er helt pjattede med at snuse rundt derude, de fandt en tabt hundesnor i sidste weekend, dygtige hunde! Og jeg passer selvfølgelig på de ikke kommer noget til, så vi går der ikke, når der er gang i maskinerne.

Vi savner vores gamle brakmark -

heldigvis er et hjørne af den urørt (her til venstre)og Mio går på musejagt:

Det er lidt upraktisk i mørket, når der skal samles op efter særligt Trille, som altid udser sig en fortovsplet, foran nogle stakkels husejeres køkkenvinduer. Så står man der, med to hunde i snor, fumler med handsker og hundeposer - det ender lidt for ofte med at jeg enten bliver snøret til rullepølse eller taber en handske. Nogle gange sker begge ting samtidig, og hvis man rigtig har heldet med sig, kommer der en forbipasserende med en hanhund, som Mio så skal gø ad - ja, ja man hygger sig med sine hunde...

Storm og store badedag

2011-11-28T16:28:00.002+01:00

Så kom årets første rasende efterårsstorm. Jeg har det med storm som med torden, det er både hyggeligt og lidt farligt samtidig.

Til søndagens tur iførte mig røjsere, regnjakke og bukser + min smarte knaldrøde sydvest (synes jeg selv), og 2 friske hunde - og drog ud i blæst og regn (og skulle det vise sig: MUDDER) igår for at gå søndagstur i mosen. Der er jo som bekendt ikke noget der hedder dårligt vejr.

Det blev en god tur, selvom Mio var uheldig at få stød, på køernes el-hegn. Jeg troede ellers det var slukket og lukket for i år, for køerne er taget hjem og han havde hovedet ind under tråden i sidste uge, og der skete ingenting. Stakkels Mio han fik et chok, i bogstavelig forstand. Men han kom sig dog ret hurtigt over det.

Vi gik ud i regnvejr, men fik masser af sol på det meste af turen, så det var faktisk ikke så tosset, at gå tur i stormvejr.

Men vi har jo ikke haft så meget regn her i november, så det var 2 meget mudrede hunde jeg havde med hjem. Trille havde rullet sig i en død mulvarp (og nej, den var ikke frisk!) og Mio havde valgt en hundelort at parfumere sit skæg med!!!

Så de fik en tur i badekarret på skift, Trille fik sin første helkrops-shampoo-massage - og var kåd som en lille hvalp bagefter (vi kalder det hvalpeflip, her i huset - hun er aldrig vokset fra det...)
Og Mio blev bare godt gennemskyldet på underben og mave - og fik lige shampooet 'eau de cologne-merden' ud af skægget.

Så der var en liflig duft af våd hund - som kun forsvandt da duften fra hjemmebagte juleboller spredte sig. Det var jo første søndag i advent...så jeg måtte jule lidt, selvom jeg uden held og trods utallige ret direkte opfordringer forsøgte at få resten af familien til at føre an i juleriet...

Sæsonafslutning på agilityholdet

2011-11-18T15:30:00.002+01:00

I går var sidste træningsgang for i år. Det har været 2 gode sæsoner for Mio og jeg, på ét år har vi trænet grundlydighed med DKK og så begynder 2 x agility hos HBK. Så det synes jeg er blevet til ret meget træning, men der skal mere til! Og der er faktisk også vintertræning én gang ugentligt i klubben.

I går var Mio ikke rigtig i støddet, men vi kan jo alle have en 'off-dag'. Vi løb en bane som sikkert var ret sjov - hvis éns hund ellers gad, hvilket Mio ikke gjorde. På et tidspunkt byttede vi hunde, og jeg synes jo Zoe er vældig dygtig og bød på hende. Men ak! Zoe var ikke nær så begejstret, og jeg fik grinet igennem, det var både sjovt og lærerigt at prøve løbe en bane med en anden hund...

Bagefter var der afskedshygge, og der var masser af kager, bla. Agnetes konditor-hjemmebag - der var så meget, at jeg havde en doggybag med hjem til mand og børn - det var de godt tilfredse med!!

Der er længe til næste sæson som først starter i slutningen af marts. Ind til da skal der trænes masser af leg, kontakt og lydighed med Mio - så vi kan blive endnu bedre - jeg overvejer at lave en lille træningsdagbog, når jeg engang har afsluttet min vejleder uddannelse til januar.

Et forårsbillede af Mio

God weekend til alle!

En god agility aften + et spørgsmål om foder

2011-11-04T15:24:00.001+01:00

I aftes var en rigtig succes for Mio og jeg. Min søde hund var bare så dygtig.
Jo, altså selvfølgelig stak han lige af og forstyrrede Zoe og et par andre...Og ja, der var da ind imellem et par gange, hvor der var noget som duftede så dejligt, at alt andet var ligemeget...Men i forhold til de sidste 2 gange, hvor han har været endnu mere fræk, synes jeg faktisk det gik rigtig godt :-) Blandt andet er han blevet god til at gå slalom bare ' af sig selv' - han tog lige en 5 - 6 pinde uden en godbid, som en helt artig hund - og det var på min højre side, så jeg var super stolt og han fik masser af ros!

Det er altså mørkt når man træner fra kl.19-20

Og det går så meget bedre med bilkørsel. Jeg fik ham til at tage 2-3 godbidder inde i bilen før vi kørte af sted til træning, og efter træning fik han 2-3 håndfulde friske kyllingegodbidder, mens vi begge sad i bagagerummet og nussede. Han spiste med god appetit, og jeg tænker at han var meget lidt stresset over det. FEDT!!

Til træning spurgte jeg mine 'hundekolleger' (det giver egentlig ikke mening at kalde holdkammeraterne det, eftersom ingen af os er hunde...men alligevel synes jeg, det er passer helt godt) om hvad de fodrer med?

Jeg har nemlig kigget efter i indholdsfortegnelsen på det sædvanlige Pedigree vi giver hundene, og kunne se at der var rigtig meget majs i, som ikke er godt i forhold til stress hos hunden.
Pedigree var ikke i høj kurs hos de andre, kunne jeg høre....Så nu er jeg på jagt efter et foder uden majs, helst uden korn - som heller ikke skal være alt for dyrt.

Jeg har fulgt en lille smule med i debatten om hundefoder, mens jeg har haft hund, uden at forske nærmere i det. Og det er som om, at der er 2 sider: Nogle som hævder at pris og kvalitet hænger sammen, det tror jeg er dyrlægerne som forhandler Hills mv. og deres tilhængere, der siger. På den anden side er der dem som hævder at der ingen sammenhæng er: Da vi købte Trille, for 7 år siden husker jeg, at der netop havde været en undersøgelse lavet af forbrugermagasinet TÆNK, der påviste at der ingen sammenhæng var mellem pris og kvalitet, og at dyrlægerne på studiet, får deres ernæringsundervisning (eller hvad det nu hedder) sponsoreret af dyrefoder firmaer...Det ser da også ud som om at der er kornprodukter/majs i Hill's, som er noget dyrere.

Jeg har nu undersøgt en smule nærmere de foderprodukter som ikke indeholder korn.
Oliver's indeholder ikke majs, men er alligevel dobbelt så dyrt som Pedigree, og der er flere andre mærker, Acana, Orijen, og Wolfsblut, som alle er kornfrie og ligger på en pris ml. ca. 500-600 kr. for ca.13,5 kg. Olivers ligger på ca 400,- for en sæk på 13,5 kg så det tror jeg, at jeg vil starte med at prøve.

Mypets.dk er meget god til at give et overblik over de forskellige foderprodukter, man kan se foderets indholdsfortegnelse og man kan søge kornfrieprodukter. Jeg har også været inde på en anden webshop og set at der stod kg-priser på, men nu har jeg glemt, hvad det var for én. For der er jo virkelige mange - og det er en jungle, og alle har deres mening om, hvad der er godt - typisk hundeverdenen - det er ikke for ingenting begrebet 'hundehandler' har en negativ klang! Der er for mange der slår plat på os, der er pjattede med hunde!

I virkeligheden kunne jeg allerhelst tænke mig at fodre dem med BARF, men det må vente. Der skal noget overskud til - både på kontoen og mentalt. Dels ville det betyde at skulle investere i en fryser - og så vil jeg gerne sætte mig ordentligt ind i det. Det bliver et fremtidsprojekt....Efter alle de andre på listen!

Har du en kommentar til foder og hvad du mener er godt (til prisen), så hører jeg gerne fra dig!

God weekend til alle :-)

Håber vi blive af med tågen og kan komme ud og nyde lidt sol!

STRESS!!

2011-10-27T14:49:00.000+02:00

...ikke bare den på jobbet, men også hos hundene.

I mandags var jeg til foredrag i Hundeklubben, og emnet var stress hos hunde. Det var et rigtigt godt foredrag, for alle de forsamlede hundeelskere. Foredragsholder Hildur Johannesdottir, fortalte om hvordan hunde og stress 'fungerer'.

Jeg synes det var tankevækkende og lærerrigt, og jeg tror alle kunne genkende at have en stresset hund i en eller anden situation. Det handlede ikke bare om bivirkningerne og forebyggelse af stress, men også om at din hund gerne må være lidt oppe i gear for at kunne lære noget. Det gav bestem stof til eftertanke.

Jeg tænkte i særlig grad på stakkels Mio og stress, når vi er ude og køre bil, og hvor lang tid det kan tage før han har det helt ude af kroppen. Men også betydningen af leg, og træning i hverdagen, var godt at blive mindet om. Bare jeg havde noget mere tid til mine hunde, sad jeg og tænkte - især lige nu hvor min egen hverdag er super stresset i forbindelse med job mv., så der er ikke meget tid til al den søgning, træning, balance mv. som Hildur anbefalede man brugte tid på. Jeg fik i hvert fald et stik af dårlig samvittighed....

Men når jeg ser det hele oppefra, synes jeg , at jeg har et par glade hunde, som i hverdagen ser ud til at trives rigtig fint, og det gør ikke noget at der er plads til forbedring selvfølgelig!
Endnu en gang blev det smerteligt klart, at ting tager tid - og når først man har et problem eller kæmper med en dårlig (hunde-menneske) vane - ja så tager det altså bare rigtig rigtig lang tid at få gjort det rigtige og noget ordentligt ved det. Der er ingen nemme løsninger, hvad f.eks. afstressning omkring det at køre bil angår...
Det skal jeg arbejde videre med - og måske ikke køre så meget med Mio, som jeg gør lige for tiden.

Tilgengæld tyddede det på at Trille ikke er nær så stresset som jeg gik og troede, hun er nemlig altid en hund eftergodbidder - og netop det at hunden íkke vil tage guffer, er en indikator på, at de er meget stressede. Hvorimod Mio kan være tilbøjelig til ikke at tage godbidder - slet ikke hvis han sidder i bilen - så godbiddens kvalitet må der lige skrues lidt op og ned for, så jeg kan få et overblik over hvor slemt det står til.

Der er agility i aften. Vi glæder os :-)

Vi er her endnu

2011-10-21T16:04:00.000+02:00

Jeg har været rigtig dårlig til komme med indlæg de sidste par måneder. Og det hænger sammen med alt for meget arbejde på arbejdet. Vi har jo perioder hvor der sker mere end i andre perioder, og efter sommerferien er der altid tryk på. Så i stedet for at opdatere bloggen, er jeg skvattet i søvn i sofaen om aftenen, smadder irriterende.

Men der har da været overskud til hundene alligevel. Vores dejlige ingenmandsland, hvor vi normalt har gået tur ud over markerne, er blevet overtaget af Lind og Risør, og store væmmelige bulldozere, gravemaskiner og store huller i jorden. Derfor er det enten blevet til uinspirerede kortere gåture i hverdagen - mest i snor, i lokalområdet. Eller dejlige lange løbeture i hundeskoven. Jeg løber 3 gange om ugen, så 3 gange ugentligt har jeg læsset hundene bag i bilen, og så taget mig en skøn tur med dem i frit løb/jagt gennem hundeskoven. Trille er slem til at fare vild, men Mio er så trofast, og bliver altid tæt ved mig - selv om han da aldrig siger nej tak til en lille jagt på en fugl eller et egern. Netop nu skal jeg ud af døren og op i skoven med de 2, men synes lige jeg skulle lave mig en overspringshandling.

Jeg skriver også på mit afsluttende projekt på vejlederuddannelsen, og så er der endnu mindre tid en sædvanligt - og jeg har svært ondt af mig selv ind i mellem....

Vi går også trofast til agility, selv om der er stress på for at nå det, er det altid super hyggeligt og sjovt at være afsted. Jeg ved ikke med Trille og agility. Hun er fantastisk lærernem, men også irriterende gøende og stresset, når vi er afsted. Men der er ikke mange på holdet og to instruktører på hver gang - det er store plusser. Tilgengæld er det et værre mas at slæbe tingene på plads hver gang - og stemningen er måske en anelse mere konkurrenceorienteret end i HBK. Så jeg er usikker på om jeg vil fortsætte med lørdagsagility'en med Trille i næste sæson, mest pga hendes temperament. Og så er der for mange gange jeg ikke kan komme pga ferie og sociale arrangementer. Det er aldrig et problem at komme afsted på en hverdagsaften. Kun i tilfælde af forældremøder.

Mio og jeg er blevet pænt dygtige til agility, synes jeg. Selv om sidste gang var det vist ham som bestemte det meste. Han startede med at lette ben op ad en af forhindringerne :-( og så sprang han ellers rundt over spring og A som det passede ham, uagtet at jeg var den som skulle bestemme hvordan og hvornår... Men jeg går ud fra at det betyder, at han kan li' det og i den grad er i stand til at tage initiativ (når det passer herren).
Jeg arbejder lidt på højre handling, og bruger også klikkeren. Så nu kan jeg gå på hans venstre side når han f.eks. tager slalom - det er jeg ikke så lidt stolt af :-)

Jeg vil prøve at ajourføre bloggen lidt oftere, men fotos har jeg ikke lige ved hånden, selv om kameraet er dukket op af gemmerne igen.

Her i efterårsferien var vi nogle dage i sommerhuset i Rørvig, det er noget hundene kan lide. De slapper af på en hel anden måde (ligesom vi gør det). Det blev til nogle sjove ture ved stranden. Turen i bil gik strålende både ud og hjem. Mio fik sin køresygepille, og klarede sig med en enkelt pause undervejs. Så vi er vist over det værste hvad bræk i bilen angår!

Hav en god weekend alle sammen!

Lapphundetræf på Fyn - Very Good :-)

2011-08-29T20:56:00.002+02:00

Mio og jeg har haft en oplevelsesrig weekend. Vi var nemlig til lapphundetræf på Vejlby Fed Camping nær Middelfart.

Vores lejrplads:

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, med telt, tæpper, gummistøvler, hundeting og hvad man ellers skal bruge på en overnatning i det fri. Mio fik sin køresygepille og vi kørte af sted lidt over 9. Planen var at holde mange pauser – ca. hver halve time, så Mio kunne trække frisk luft og ikke blive køresyg.

Det gik rigtig fint. Han var ikke godt tilpas, man kan se han ikke slapper af. Men ingen opkastninger og faktisk heller ikke overdreven savlen. Så det er bestemt et fremskridt. Til gengæld havde vi IKKE vejret med os. Vi kørte igennem den ene styrtsø efter den anden, så det var en larmende tur med regn, der bare hamrede ned, og torden og lyn. Men vi lod os ikke mærke med det… Jeg havde taget tlf. nr. med til en hyggelig bed and breakfast i Båring (hvis vejret skulle være meget slemt) – men da vi nåede frem var vejret ikke så slemt – og de havde faktisk lovet at de ville blive en sommerdag, måske med lidt byger (…hmf!).

Det var ikke svært at se, man var havnet det rigtige sted. Der var lapphunde og deres ejere i alle størrelser og afskygninger. Alle var glade for at snakke hund, men jeg savnede lidt ind i mellem, at man havde gjort lidt ud af at præsentere, hvem der var hvem og hvor man kom fra. Måske var jeg heller ikke selv god nok til at præsentere mig med navn. Så jeg har talt med mange, hvor jeg kun ved hvad hunden hedder, men ikke har nogen anelse om deres menneskers navne… Men ikke des do mindre var det dejligt at snakke lapphund og høre om andres erfaringer og tips om dette og hint.

Vejret var ikke med os. Det var gråt med småregn det meste af lørdagen. Men vi fik dejlig grillmad under et stort telt, og Mio var med alle steder. Om eftermiddagen var vi på et lille O-løb – med poster, hvor der var opgaver til hundene. Undervejs tænkte jeg: 'der er jo slet ikke noget Mio kan'. Men heldigvis var der til sidst en slalombane, så vi rigtig kunne vise os. Faktisk blev vores hold nr. 2 i den samlede konkurrence.

Her udeles 'vandrepokalen' til vinderne af konkurrencen:

Hen ad aftenen tror jeg Mio var temmelig træt. Efter en lang køretur, masser af mennesker og deres hunde, blev hans lunte virkelig kort. Det har jeg ikke oplevet før. Han vrissede af andre hunde, som kom for tæt på – også nogle han tidligere havde været ’venner med’. Så jeg valgte at gå tidlig til køjs med ham i vore smarte lille pop-up telt. Mio havde også været med mig alle steder. Jeg syntes, ikke jeg ville lade ham sidde i bilen for sig selv, for han slapper altså bare ikke af, når han sidder dér. I stedet forsøgte jeg at binde ham af til jordspyddet ved vores lejrplads- mens jeg lige tog mig en snak med ejeren af 8 små bedårende, dejlige, sortgule lapphundehvalpe, på knap 8 uger. Jeg behøver vel ikke skrive, at de var skønne uldne og lækre, og at jeg selvfølgelig faldt for en sød lille tæve, jeg gerne havde taget med hjem… Men som den snusfornuftige hundeejer jeg er, blev tanken end ikke tænkt til ende :-(

Mio var flink til at blive bundet af ved lejrpladsen:

Det var spændende at se de små hvalpe blive fodret med BARF, de kastede sig over rå stykker kylling, så det var en fryd. Jeg tror, jeg en gang i fremtiden må gå over til BARF – men det kræver nok en lille smule overskud – både på kontoen og mentalt. Så når altanen er lavet, gulvet er ordnet og vi lige har været ude og rejse her og der, så….

Der var også andre hvalpe – og en del som ikke var solgt. Bla. Havde Sarah fra Lapinlumon vist 3-4 stk hvalpe i 12 ugersalderen, hvor køberne var faldet fra (ja man kan undre sig - måske er det krisen der kradser?). Der var den sødeste brune bebrillede tæve… Jeg må i gang med at pushe Lapphunde!!

Natten i teltet forløb ellers fint. Mio var ikke helt sikker på, han skulle ind i teltet, men jeg var ikke i humør til at diskutere… Desværre havde jeg glemt ørepropperne i bilen, så jeg måtte pakke mig ud af soveposen og tæpper – ud i det våde græs, med bare tæer… OG gæt hvem der selvfølgelig så sit snit til at stikke af? Heldigvis fik jeg lokket ham hen til mig, og så forfra – ind i teltet, tørre fødder og så ned i den varme sovepose.

Mio lå på nogle hundetæpper ved siden af mig. Der gik lige lidt tid før han sænkede sit trætte hoved og faldt i søvn. Og han sov som en sten hele natten, uden at sige et bjæf! Jeg vågnede til gengæld flere gange og vendte og drejede mig på den stenhårde selvopustelige madras - men vigtigst af alt – jeg frøs ikke (hvis man ikke regner næsetippen med) – og der var ikke skybrud, kun lidt småregn i løbet af natten.

Skybrud fik vi til gengæld søndag eftermiddag. Dagen startede ellers med sol og noget der lignede sommer. Vi gik en lille tur ned til stranden – der er virkelig smukt i Båring vig!!

Billeder fra morgenturen ved Båring vig:

Ved ti-halv elleve tiden skulle skuet begynde. Vi fandt os en plads i sol og lidt læ ved ringsiden. Sarah Brandes delte katalog og nr. ud – vi stillede op i turistklassen og havde nr. 34. Det var hyggeligt at se på og snakke med sidemændene om hunde osv.osv.

Her ligger Mio og slapper af 'ringside'

Vejret begyndte så småt at true – men inden det blev vores tur, fik jeg med noget besvær pakket teltet sammen. Det kan godt være det kun tager 2 minutter at slå op – men det gav lige lidt hovedbrud at få det skruet ned i hylsteret igen. Men det lykkedes da.

Så gik der heller ikke lang tid og det blev vores tur. Vi har jo aldrig prøvet det før, og det var en god premiere at være ’turist’. Jeg havde ikke de store forventninger – og egentlig bare krydset fingre for at han ville løbe pænt ved siden af mig og ikke sætte sig, når han skulle stå. Og tænk en gang. Det gik virkelig fint. Jeg var kun én gang lige ved at snuble over ham – men det har nok bare set lidt sjusket ud (sådan lidt børne-handler-agtigt). Han stod også pænt – og dommeren var sød og smilende (I det hele taget var der en god afslappet stemning ved skuet).

Det endte lykkeligt med, at vi fik ’Very Good’ – så jeg var pavestolt. Hun syntes dog, at han var noget feminin i sit udtryk (han ligner jo også sin mor rigtig meget…) – men, som hun udtrykte humoristisk, ’he just needs som time’. Hun syntes, han var en god type – måske lidt lange proportioner. Men det bedste af det hele var selvfølgelig ’Wonderful temperament’ – godt set!! Læs hele vurderingen nederst på siden her.

Og dårligt var vi ude af ringen (vi blev for øvrigt nr. 2 ud af 2 i klassen…), så kom der det største skybrud. Pyha, godt vi var færdige (og stakkels alle tæve-ejerne, som stod for tur). Men selv i øsregn var det hyggeligt at stå og sludre. Jeg faldt i snak med vinderen af hvalpeklassen – de havde den sødeste isbjørn på 8 måneder. Og mens vi sidder der og sludrer om hunde, finder vi ud af, at vi begge kommer fra Allerød, og ungerne går på ’min’ skole! Verdenen er nogle gange lille bitte – og så alligevel ikke – for selv om vi lufter hund i samme skov, er vi ikke stødt på hinanden.

Under kæmpebygen fik Mio sin køresygepille (og isbjørnen fik også en halv, de havde glemt at tage pakken med), kl. 15.20 kørte vi af sted mod Sjælland – i regn og rusk – Vi var begge dødtrætte – trods flere pauser undervejs. Men vi kom hjem uden at jeg faldt i søvn og uden at Mio kastede op. Han smed sig pladask på gulvet da han kom hjem – til Trilles store skuffelse, var der ikke meget energi til at lege…

Det store telt var centrum for de fleste begivenhederne - mennesker og hunde blev presset godt sammen under søndagens store skybrud...

A propos lille verden. Jeg snakkede en del med et par, som havde en smuk han med blis i panden, Beiko. Det viste sig, at de havde været meget tæt på at ville købe en af hvalp af Zindys første kuld. De havde fulgt med på hjemmesiden, og set sig varm på en af de små hvalpe – men så var der kommet en melding om at alle hvalpe var solgt. Så de nåede aldrig at kontakte Kirsten og Georg. De kiggede lidt på hinanden, da jeg fortalte at Mio var ’lilla’ – det var åbenbart ham, de havde kastet deres kærlighed på i sin tid!

Alt i alt var det en god tur. Måske snakker man med flere, når man er alene af sted. Jeg hilste på mange, blandt andre en skotte (på besøg for at købe hvalpe hos Sarah Brandes), Irene – hunde og udstillinger er hendes liv, og jeg havde sjovt nok besøgt hendes hjemmeside, helt tilfældigt her i sommer. Der var også ejerne af Mios far Caius, fra kennel Finda - det var rigtig rart at kunne fortælle dem, at Mio er en skøn hund! Og der var god tid til at være sammen med sin hund, må man sige – vi hyggede os rigtig sammen. Det kan anbefales at tage et par dage ud af kalenderen og 'dyrke sin hund' - hvis man synes man har brug for lidt mere kontakt.

Jeg har jo længe vidst, at jeg skal have flere hunde, desværre må jeg nok nøjes med 2 ad gangen, men lysten til en sød lille tæve, som kunne blive hvalpemor er ikke blevet mindre. Og jeg synes at skuet var en god måde at prøve udstillingsverdenen af på egen ’krop’. Så det bliver helt fint når tiden kommer og at skulle udstille en ny hund, så vi som minimum kan få very good et par gange, og der kan komme hvalpe ud af projektet. Men det kommer forhåbentlig til at være langt ude i fremtiden, for ’gamle’ Trille – er jo trods alt i sin bedste alder, og vi har mange år med hende endnu – går vi over til BARF på et tidspunkt, kan de jo næsten leve evigt, hvis man skal tro fortalerne for den slags foder!

Billeder til denne blog, følger - jeg har forlagt kameraet - og tog kun ganske få billeder med mobilen. Men i træthed er kablet blevet glemt på jobbet idag, så der går lige et par dage før jeg får lagt dem op. Måske kan man se billeder på spidshundeklubbens hjemmeside - der var i hvert fald en del der fotograferede, med kæmpe store kameraer. Dommeren havde også travlt med at fotografere ;-)

I gang igen efter ferien

2011-08-22T17:47:00.002+02:00

Der har været stille på bloggen, hele ferien, og de sidste 14 dage, efter vi er kommet igang med job og skole, har været hektiske - og det fortsætter nok en måned endnu.

Alt i alt har vi haft en dejlig ferie. Mange har klaget over vejret herhjemme, og skønt det kunne have været bedre, har vi ikke haft noget at klage over.

Hundene havde en skøn natur-uge med os i sommerhuset, hvor vi faktisk fik ret meget sol. Søren er ved at komme i form, og har skiftevis den ene og den anden hund med på lange ture. Dog er han pt skadet, med en forstuvet ankel der stadig driller. Og ellers har vi bare været hjemme på Cedervangen, og gået og ordnet lidt i huset.

Samtlige lørdage i august har vi aftaler, så agility med Trille bliver det ikke til i denne måned. Mio og jeg starter op i hundeklubben på torsdag - men desværre har jeg en hel del forældremøder som ligger torsdage, så det kommer til at gå lidt ud over træningen. Jeg vil dog gøre, alt hvad jeg kan, for at nå træningen.

Der er ellers ikke så meget nyt at fortælle. Vi går meget i hundeskoven, for vores oase af små stisystemer er nu blevet lavet om til byggeplads, og vi kan ikke længere gå tur med hundene løse i 'den store baghave'. Det er bare så ærgerligt. Og ikke til at sige, hvornår vi kan benytte området igen. ØV :-(

Men der er også dejligt at komme i hundeskoven, selvom Mio så skal ud og køre bil. Han kaster ikke op, men vil helst ikke ind i bilen. Der er i øvrigt enormt mange flåter i Tokkekøb Hegn. Jeg er blevet god til at nappe dem af mellem fingerneglene. Jeg tager et par stykker af om dagen...

Næste weekend skal vi så til Lapphundetræf i Middelfart. Jeg håber på godt vejr, da vi jo skal lige og gasse os i teltet!! Planen er masser af pauser på vej derned i bilen - det fungerede for første gang, at vi kunne køre hjem fra sommerhuset i Rørvig, uden hundebræk over det hele.
Og så skal der ellers pakkes masser af varmt tøj + regntøj og gummistøvler - og bliver det høj sol skal der ikke komme nogle klager fra mig :-)

1 års jubilæum med Mio

2011-07-13T22:10:00.000+02:00

Så har vi haft Mio i hos os i et helt år. Dagen i går var for travl til at blogge, men Mio og jeg ’fejrede dagen’ ved at tage til sommertræning i hundeklubben. Det var som altid superhyggeligt. Der var mange nye ansigter og en del kendte – både 2 og 4 benede. Jeg sluttede mig til ’klikker for begynder’ holdet, og på ét årsdagen er jeg officielt gået i gang med at klikkertræne Mio.

Jeg vil forsøge at træne flittigt med begge hunde, et par gange dagligt. Jeg tror klikkeren vil være en rigtig god hjælper, for at komme i god kontakt med Mio – og at vi bliver bedre til at gå med ham i snor og med begge hunde i snor.

Og forhåbentlig, vil det også være det helt rigtige for agility-træningen – vi skal jo gå til konkurrencer og alt ting :-)

Mio var rigtig glad for at være til træning igen – og det samme var jeg – jeg glemte helt, at jeg havde været oppe kl. 6 og i lufthavnen med Olivia – og at jeg havde været ude og løbe 8 km. Det er bare skønt, når det er sådan. Træning skal ikke være en sur pligt – men en fornøjelse!!

Efter klikkeriet, var der lige tid til at prøve agilitybanen. Også det var fantastisk. Mio var vild af glæde – fór gennem tunnelen, over spring og drønede den ene runde efter den anden rundt om hele banen… Dejligt at se at han tænder på forhindringerne.

Et tilbageblik på sidste sommer, giver virkelig eftertanke. Den første måned handlede det meste om hvordan de 2 hunde enedes. Det tog sin tid for dem at finde ud af det sammen. Men det gik. Inden jeg kiggede arkivet igennem fra juli-august sidste år, troede jeg der gik 2-3 måneder før de fandt ud af det sammen. Men der gik faktisk kun en måneds tid – det siger lidt om at det virkelig var noget der fyldte mentalt. Men jeg vil nok sige, at det hele tiden er blevet bedre og bedre i løbet af det år der er gået.

Noget af det som har overrasket mig mest, og som jeg til at starte med slet ikke havde regnet med, det er dels hvor dejligt det er at have en ’nem’ hund – der skal jo altid arbejdes med den – men en hund som ikke springer op og forholder sig roligt og afslappet i de fleste situationer – det var det vi ønskede os og det vi fik. (At han vil jage de katte og det vildt han ser – tja –det er vist det man kalder ’problematisk normaladfærd’, sådan er det bare at have hund… Han slæber også masser af skidt med ind i huset og smider sin uld overalt – too bad, så må man lade være med at have hund, hvis man ikke kan tage det søde med det sure!)

Og dels at han har givet mig glæden ved at gå til hundetræning og være sammen med andre hundenørder i bl.a. hundeklubben. Det var faktisk heller ikke noget jeg forventet, jeg ville hygge mig med overhovedet....

Lapphundetræf til august :-)

2011-07-01T22:55:00.000+02:00

Så er det besluttet, tilmeldingen er sendt afsted og pengene overført!

Mio og jeg skal til lapphundetræf 27.-28. august i Middelfart. Vi skal ligge i telt - og jeg er sikker på det bliver superhyggeligt. Jeg elsker at ligge i telt - og kan lige forstille mig, hvordan det bliver at have min store bløde vagthunde-bamse liggende og hygge!

Eneste minus er som sædvanlig den lange køretur - og det er også derfor vi bliver og overnatter, for ellers ville det blive alt for hårdt for ham. Jeg på tænker dog her i ferien at træne bilkørsel igen, igen og når vi skal i sommerhus om 14 dage, vil vi nok tage færgen, og se hvordan det spænder af.

Om søndagen er der skue - og jeg har meldt Mio til i 'turist-klassen' - uden helt at ane, hvad det egentlig går ud på. Men der kommer en dommer og bedømmer, og jeg tænker, at det kan blive interessant at høre, hvad hun vil sige om min egen champion :-)

Og så bliver det ikke mindst, forhåbentlig et par hyggelige dage, hvor man kan snakke hund, Lapphund, så meget man lyster. Jeg håber ikke, jeg bliver skuffet, for jeg tror altså, det bliver super!

Bare vejret ikke bliver øs, pøs for så kan det godt blive nogle lange dage - når man ikke lige har en campingvogn eller hytte... Jeg følger op til slutningen af august.

Nu har jeg ferie - og selv om den første uge er hundefri, så skal resten i hvert fald handle om nogle lange skønne ture. Jeg gik en god én idag, og det gik faktisk ret godt, med at have begge i snor. Så det er ikke helt forfra med at lære Mio at gå pænt. Heller ingen hosten idag. Så han er nu rask igen, rart når han skal passes af Olivia den næste uges tid. Det skal nok gå. Hun har også hjulpet med at passe sin venindes 8 nuttede Jack Russel hvalpe denne uge. Super søde hvalpe - det vil jeg også have en dag. Men det har lange udsigter, efter som vi ikke har en 'avlsdygtig' tæve.... Trille skal i hvert fald ikke have hvalpe, det ville være helt skørt med et helt kuld kulrede Trilleunger!

Bloggeeftermiddag hos Mette

2011-06-30T17:08:00.002+02:00

I dag har jeg været hjemme og lave blog hos Mette fra hundeklubben. Det blev en hyggelig og travl eftermiddag, hvor jeg forsøgte at videreformidle tricks og fiduser. Dog var der egentlig mange af funktionerne, som det gik op for mig, at jeg slet ikke kender til. Der er altså med andre ord meget at lære endnu - men det er også noget, der tager tid udforske.

Det var også mit første møde med Bølle, som ikke levede op til sit navn. Han var nemlig super sød som sin storebror Bruno. Mette syntes nu de var lidt understimulerede, for der havde ikke rigtig været tid til luftetur i løbet af dagen. Det samme gjorde sig gældende for mine egne to, som også var turtrængende da jeg kom hjem :)

Mio er tilsyneladende hostefri, så han kom med på aftentur med Trille. Han fik også løbet igennem et par gange, så han har nok sparet godt med energi op! Og han er blevet lidt smådøv igen. Nu havde jeg ellers lige fået styr på trækkeriet og indkaldet, men det er nok forfra igen...

Nu er de ved at falde til ro igen - Mio prøver at gnave sig igennem et kæmpe tyggeben, som jeg fik med af Mette. Tak for ben og en hyggelig eftermiddag med blog og hundesnak (noget som jeg jo elsker at nørde) her er et link til Mettes spritnye blog http://www.metteshundeblog.blogspot.com/.

På hyldetur med Trille

2011-06-26T23:23:00.000+02:00

Idag var Trille og jeg et smut i mose og skov for at plukke hyldeblomster til saft. Jeg havde udset mig et par buske i skoven, og langs en af de lokale enge. Jeg tog cyklen med hende for første gang i virkelig lang tid.

Det gik over al forventning. 'Gå pænt', og 'gå på plads' kommandoerne er godt tømret fast, så det blev ikke en træktur! Tilgengæld var det en ret langsom tur, for ikke at overanstrenge hende fuldstændig... Ellers ville hun bare galopere derudaf langs cyklen, hvilket hun ser ud til at være ret vild med!

Jeg tror hun nød turen, jagede rundt i underskoven, tyggede pinde mv. mens jeg plukkede løs.

Her er en grydefuld blomster, før citronsaft, sukker, citronsyre og vand tilsættes:

Imens måtte Mio blive hjemme. Han har hostet en del i dag, jeg er bange for, at jeg alligevel fik gået en lidt for lang tur med ham i går, og overvurderede hans kræfter. Her sover han til middag:

Hrårh, Hrårh, Rrrr

2011-06-25T17:28:00.000+02:00

De sidste dages tid har Mio haft den mest forfærdelige hoste. Det startede for alvor i torsdags, og vi troede først, at han muligvis havde fået noget bark galt i halsen. Han hostede helt forfærdeligt, og det virkede som om han prøvede at kaste op, uden der kom noget op. Samme formiddag havde han slæbt en pind ind, og tykket den igennem - så vi var ret sikre på der var noget der sad fast.
Jeg kørte derfor en tur med ham i bilen, for at gøre ham køresyg og få ham til at kaste op - men det lykkedes selfølgelig ikke (typisk, når han skal kan han ikke...).
Næste dag, fredag, var det selvfølgelig det samme - vi blev nok vækket en 5-6 gange af hans meget kraftige hrår, hrårh hoste i løbet af natten. Så jeg ringede til dyrlægen og forklarede.
Dyrlægen nævnte de forskellige ting han kunne fejle, bla. hjerte-lungeorm, halsbetændelse, lungebetændelse mm. Eftersom Mio virkede frisk, og gerne vil spise, kunne han udelukke at der var noget som sad fast, i om med hans vejrtrækning også var normal. Så vi blev enige om, at det kunne være halsbetændelse, muligvis fordi han har ligget i træk. Og det passer også med at det var så koldt og regnfuldt natten fra onsdag til torsdag, at jeg måtte op om natten og lukke altandøren - som han normalt ligger foran om natten. Hjerte - lungeorm, har jeg ikke lyst til at tænke på...
Vi fik besked på at tage den med ro, og ikke' flintre hele skoven rundt', som den kære dr. udtrykte det :-) Og i dag har Mio det tilsyneladende meget bedre, og har næsten ikke hostet - og kun nogle små hrårh. Så mon ikke vi kan udelukke den væmmelige orm?

Hurra for SIK SAK!

2011-06-22T21:13:00.000+02:00

I eftermiddag gik jeg bare alletiders tur med 2 artige hunde. De gik bare eksemplarisk i deres snore - begge to. Hvor er det bare en skøn fornemmelse, når træningen giver (gode) resultater og det hele bare klinger!

Det gør heller ikke noget at man så møder en sød og rar, men ganske uopdragen golden retriver, som ikke vil komme, når både 'mor' og 'far' desperat kalder, hopper op og gør sig til, alt imens ens egne hunde står pænt i snoren som 2 dukse...

Jeg vil bare anbefale alle med 'tovtrækningsproblemer' at sik sak er - omend en lang vej, så en aldeles effektiv vej frem. Så ved hunden ikke hvor du vil hen, og du er dermed leder af turen. Jeg brugte også at stoppe op og lige få Mio til at tage kontakt - og ville han ikke det, så lige et par skridt baglæns. Men det var der nu ikke meget brug for. De var bare så gode -YES!

Her strækker Trille ud før turen

Kontakt søges!

2011-06-18T22:41:00.001+02:00

Her i sidste weekend bemærkede vi pludselig at Mio ikke var så nem at få kontakt med. Han er blid og sød som altid, men ret så døv!!

Så denne uge er der blevet trænet, flexlinen er lagt væk, og nu gælder det om at gå pænt og få kontakt til bassemanden. Han går faktisk rimelig pænt i snoren - når han går alene - men sammen med Trille, mener at han, at han skal lede turen. Så nu går det frem og tilbage, sik-sak derud af. Heldigvis er han noget nemmere at overbevise, end Trille, så nu efter en uges træning, synes jeg at det går meget bedre.

Han skabte sig også helt fjollet til agility træning i torsdags, var pludselig gøende og gad ikke at komme... Jeg tror vi i fællesskab fandt ud af at han må være i sin 2. teenageperiode (jeg troede kun der var én). Hm! Jeg ved ikke om jeg orker mere teenager - har jo en 2-benet en af slagsen, som har rigelig gang i alt muligt!!! Men det går forhåbentlig hurtigere over med ham.

I dag gik vi en lang tur i regnvejret - et smut i mosen for at kigge og fotografere iris, blandt andet, prøv at se de fugtige billeder på blomsterbloggen. Jeg forsøgte først at have begge hunde løs - men tak for kaffe, hvor Mio bare går på jagt. Så det var på med snoren - og så kunne man jo lige så godt træne at gå pænt. Og godt det samme, for hver gang jeg går dernede med ham, springer der en hjort frem. Denne gang var det dog ikke tværs over stien - men bare 3-4 meter til højre for os. Igen så Trille ingenting (nok fordi hun er så lille og ikke har udsyn) - men Mio, var helt oppe og ringe. Han falder dog rimelig hurtigt ned igen - men det kan da mærkes i et stykke tid at hans puls kører derudaf.

En kold og klam Trille

Det var 2 meget våde hunde der kom hjem efter turen, og de lå og lugtede rigtig længe i stuen...

Vandhunde og ulden er løs!

2011-06-05T22:29:00.000+02:00

Her i Kristi Himmelfartsferien, har vi holdt mini sommerferie i sommerhuset i Rørvig. Allerede i påsken var vi deroppe i varme temperaturer, men hold nu op hvor har vi været heldige igen, med et fantastisk varmt og solrigt sommervejr! Det var lige til at tude over at skulle hjem :-(
Det gik ikke så godt for Mio, på turen op i bil. Lige som sidst fik han en halv køresygepille, men kastede alligevel lidt spyt op - og resten af ferien, fik han tics, når han kunne høre bilen starte. Stakkels, stakkels Mio. Derfor fik han 3/4 pille til hjemturen, og det gik en hel del bedre - vi diskuterede faktisk om vi turde give ham en hel. Men må lige høre dyrlægen ad. Han kom hele vejen hjem uden opkastninger - ind til han stod lige foran havelågen, så kunne han ikke 'holde sig' længere - men det er trods alt en bedring.

Men ellers er det et hundeparadis, og ingen tvivl om at de nød det, lige så meget som os. Mio's uld ryger for tiden af i store totter - der ligger uldbolde overalt på sommerhusgrunden...Jeg havde ikke pakket børsten med i hundenes taske, så jeg ofrede til sidst min hårbørste (- som han alligevel havde gnavet lidt i stykker som hvalp), og så blev han børstet lidt igennem. Og jeg fik en ny børste til mig selv :-)

Vi plejer ikke at ligge på stranden med Trille (og nu Mio), det er hverken sjovt for hende eller os. Til gengæld går vi skønne hundeture i plantagen og langs stranden. Sådan en strandtur tog vi sammen med ungerne lørdag aften ved 8 tiden. Der var ingen mennesker, og hvor var der dejligt, stort set vindstille og lun sommersol. Vi slap hundene og så blev der soppet og leget i strandkanten. Mio var dygtig og soppede for første gang. Og Trille var aftenens store højdepunkt. Hun har altid været glad for at løbe efter bolde og pinde i strandkanten, men svømme og aportere, har hun aldrig villet. Men tænk bare...i går var tiden åbenbart kommet og hun svømmede 1-1½ meter ud og hentede sin pind, svømmede tilbage osv. Det er altså utroligt at opleve sin lille hund, udvikle sig sådan. Hun er jo trods alt 7 år og har været ved stranden massevis af gange, så det var bare fedt at se, at en 'gammel' hund stadig kan overraske!!!Det kan vi 2benede også lære lidt af, om os selv altså :-)
I det hele taget har hun været en dejlig rolig og artig hund hele weekenden - lige som sidst undgik vi boldleg, og det gør virkelig, at hun slapper meget mere af. Og så er hun jo en solhund, så tiden gik med at ligge død i solen - køle af i skyggen og forfra igen. Mio holder sig mest i skyggen - og var desværre et par gange så vagtsom, at han måtte løbe ud til forbipasserende hunde og et par heste, som dristede sig forbi. Ingen skade sket - men han må i de situationer godt være en smule mere lydig. Jeg tror dog det kommer. Sådan var Trille jo også i sine unge dage...Og ellers fik vi besøg af naboens Chico - en langhåret sort gravhund, meget charmerende (det synes jeg jo alle gravhunde er...) og selv om han kom ind og stod og gøede lidt af os, var Trille og Mio, fuldstændig cool, og ignorerede ham efter den første hilsen. Værre er det vist for fru Kio, naboen, som har svært ved at kalde sin hund til sig...Eller hun kalder, men hunden kommer kun når han vil ;-) og derfor får vi aldrig en gravhund i familien, lige gyldig hvor meget charme de end har - det er simpelthen for besværligt, med en hund der aldrig kommer!

Til agility med Trille!

2011-05-28T22:26:00.002+02:00

Jeg fik for et par uger siden tilbudt en plads på agility indslusning (begynderhold) hos DCH i Humlebæk. Og jeg sagde ja tak, så jeg kunne komme igang med at træne med Trille. Allerhelst ville jeg have haft, der lige var et hold i hundeklubben i Hillerød, men den kabale kunne ikke lige gå op.

Så idag ved ét-tiden blev hunderygsækken pakket, og afsted i bil op til Humlebæk for første gang. Det er lidt langt væk, og helt fint at jeg ikke går dér med Mio, for den køretur havde ikke været noget for ham. Trille derimod er ligeglad med store rundkørsler og 'snegle'. På trods af kø på motorvejen, nåede vi frem til tiden.
Og Trille tog det rigtig pænt. Hun var ikke så glad til at starte med, men der var ingen uophørlig gøen, som jeg havde frygtet. Jo, hun gøede da, men det er faktisk mest, når jeg står stille og ikke kun beskæftiger mig med hende.
Vi blev taget godt imod. Det er et noget andet sted end hundeklubben, men bestemt helt i orden. Hundeglade mennesker, med en god indstilling til træningen og hundene, er mit førstehåndsindtryk (ikke oldschool, dér). Og så er det også lidt anderledes, formoder jeg, at komme ind på et hold der allerede har været gang et stykke tid, og hvor de andre har lært hinandens finurligheder og hunde at kende...

I DCH Humlebæk er træningen tilrettelagt på en lidt anden måde. De har flere hold i løbet af dagen, og der var mange forhindringer (spring). Derfor var der allerede stillet en del op, og der var ikke noget med at slæbe forhindringer, det kom først til sidst, fordi det var dagens sidste hold. Alt blev stablet op på en kæmpetrailer, undt. springene som havde deres egen 'kærre' - alt dette skulle køres ned i en container, som blev godt proppet til.

De andre hunde på holdet er heldigvis ikke store. Der var en labradorblanding, en koiker, en langhåret dværggravhund, og en bichon frisée, hvis jeg husker ret. Dertil en del andre hunde i bure i biler. Alle hunde var i snor, når de ikke trænede - der var ikke fælles frikvarter med hundeleg. Det passer alt sammen super godt til Trilles sære humør. Tilgengæld gik vi en lille tur i snor rundt og holdt pause ind imellem, træningen.

Vi fik et spring at træne på - og Lis, som var træner gav os lidt hjælp til at komme igang. De bruger vist alle klikker på holdet, og jeg havde taget én med til Trille. Så nu er jeg godt igang med klikkeren - fedt, lige at blive instrueret i det. Og Trille er så hurtig, at det passer fint til hende. Hensigten var dog, at hun selv søgte springet, og at jeg så skulle klikke. Men da hun aldrig for alvor har taget et agilityspring, gik det lidt trægt med at finde ud af det. Men vi fik hjælp til at komme videre, og trænede fremadsendelse. Det var super fedt. I DCH bruger de en lille tupperwareboks med godbidder i , og lægger en godbid på toppen, istedet for at bruge en madskål. Trille var bare vild efter godbidder, så det gik bare derudaf. Der er noget mere tempo og energi på hende, set i forhold til Mio... Men hver hund har sine fordele. Trille var ikke så vild med at blive bundet af - tilgengæld havde hun det helt OK med at vente i bilen, så måske skal jeg bruge den i stedet for at binde hende af. Ingen grund til at stresse hende og blivet stresset af hendes gøen.

Det var en stor fordel at kende til de forskellige 'faldgruber' fra træningen med Mio. Så alt i alt, en god eftermiddag. Jeg kommer først igen om 14 dage, hvor jeg så bliver meldt ind i DCH (endnu et medlemskab...) og skal betale for det og træning. 1000,- Jeg syntes det lød af lidt meget, men det er det sådan set ikke, også selvom jeg er startet lidt senere end de andre. Der er nemlig træning fra nu af og til november, kun afbrudt af en måneds sommerferie i juli.

Så nu har jeg efter 7 år fået debut på et træningshold med Trille. Man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke er sket før. Men sådan har tilfældet nu en gang været (og jeg er stor tilhænger af tilfældet). Vi/jeg har arbejdet utrolig meget med Trille, og jeg tror hverken hun eller jeg har været klar til det tidligere. Og som én anden gårdhundeejer sagde idag, så holder hun sig utrolig godt, og er i fin form, så der er nok mange gode år i hende endnu, til at gå til agility :-)

Og hvad så med Mio - jamen han er så dygtig og vi hygger os i den grad i Hillerød Brugshundeklub. I torsdags finpudsede vi på den nye slalom teknik, og han lærte fremadsendelse (eller det var vist mig der lærte alle de ting...) Efter træningen var der hygge i klubhuset. Vi var ikke så mange, og Gittes knæ havde det skidt, så vi havde en ekstra træner på. Det var total luksus, noget man godt kan vænne sig til ;-)

Og så kunne Mette fortælle, at hun var med som hovedperson i en artikel i Vi med Hund, så det måtte jo købes. RESPEKT til Mette for at stå frem med sin historie, det betyder meget!!

En fauns eftermiddag...

2011-05-22T22:58:00.001+02:00

Jeg har helt glemt at fortælle, at efter Trille endelig var færdig med sin laange løbetid, er hun og Mio, begge helt sig selv igen. Pyha. Og de er oven i købet, bedre venner - tror jeg nok - uden at overføre for mange menneskelige egenskaber. Trille har i hvert fald næsten intet imod at Mio kommer tæt på, se bare her, hvordan de ligger pote i pote i sofaen:

Det er ikke sådan at Trille søger at ligge tæt op ad ham, men hun har intet imod det. Hvem skulle have troet det, efter 9 måneder i hinandens selskab... Men det sker hele tiden ændringer i sådan en flok. Denne uge hvor Tobias har været på lejrtur, har hun været tilbage i sin meget vagtsomme stil, og småstresset om morgenen. Det er dog vores overbevisning, at det går fint med, at de er alene hjemme. Når vi dukker uventet op midt på dagen, er der lige så stille, som når vi kommer hjem efter skole eller job. Selvfølgelig gør de ind i mellem af fugle, katte og postkasser der klaprer - men det er nok ikke angst for at være uden resten af flokken (de 2 benede). Vi har hverken fået klager eller det modsatte fra naboer - og ærligt talt, jeg orker ikke at spørge - mit humør vil ellers bare blive så skidt :-(

Trille er nu så afhængig af Mio, at hun faktisk ikke er til at slæbe afsted på en løbetur, hvis han ikke er med. En dag for en uges tid siden, løb hun hjem, og jeg bemærkede, det først efter et minuts tid (hun løber tit et par skridt bag mig). Jeg sprintede hjem - og der var hun - gudskelov uskadt, og stod og ventede uden for havelågen.
Fordi Mio endnu ikke er så sikker uden snor, i krat, mose og omkring græsende køer, tager jeg ikke ham med på løbeturene. Det bliver alt for besværligt. Og nu hvor jeg skal hive Trille afsted i snor for at få hende med - holder jeg helt en pause og løber uden hunde overhovedet. Det er lidt irriterende, for det ville jo være smart at slå 2 fluer med et smæk.

Det bliver så til rigtig mange skønne ture i naturen, skoven er fantastisk smuk for tiden. Jeg kørte ud til Rude Skov, for at mødes med Ghita og Michel, og gå en tur omkring Løje sø. På vejen hørte jeg Debussy, en Fauns Eftermiddag. Superromantisk, med fløjte, harpe og violiner - og præcis som skoven på en majdag. Det er blevet en vane, at jeg hører klassisk musik, når jeg har Mio med i bilen. Og efterhånden også, når jeg ikke har ham med :-)

Vi har ikke set en faun endnu, men stemningen har været der. Til gengæld bliver rådyrene ved med at springe ud foran os. Idag (heldigvis med Mio i flexlinen - klog af skade) sprang der igen én kæmpe hjort ud foran os. Jeg fik fanget Trille, som var bag mig og puttet snor på hende inden hun opdagede noget, PYH!! Det er nok 5. gang vi er udsat for 'hjortespring' dette forår!

Mio tjekker mine modigt nyindkøbte rhododendron ud, og spørger:'Er det mad, mor?'

AH-AH, NIX, NIX - SLUT FORBUDT!!

Det er ikke mad :-(

Læs mere om bededagsferiens strabadser på blomsterbloggen http://www.denlillehaveblog.blogspot.com/

Her kan du høre preludiet til en Fauns Eftermiddag http://youtu.be/UegArzBmivs lad den evt. køre i baggrunden mens du hopper over på den lille haves dagbog, og følger med dér. God fornøjelse!

Til hundebal!

2011-05-15T23:13:00.000+02:00

I lørdags var der hundefest i hundeklubben, og vi, Mio og jeg, var med for at se hvad det var.
Vejret truede med regn og mørke skyer, så regnbukserne blev pakket med i tasken.
Det blev en hyggelig og sjov eftermiddag, med hunde i centrum.
Der var rally lydighedsopvisning, agility ditto, 'frikvarter' for hundene som så kunne lege mens vi 2benede sludrede.

Vi kigger på agilty:

Bagefter var der kartoffelvæddeløbs-stafet med hund i snor, hvor mit hold vandt!

Her er en meget madglad lab, i spring efter kartoflen på skeen:

Og endnu en lab i kartoffelspring:

Mio var rigtig flink (ikke nogen hund efter kartoflen), mens jeg i en, vistnok mystisk gangart, førte kartoflen frem og tilbage mellem keglerne, uden at tabe den vel at mærke...

Der var også en sjov version af stoleleg, hvor man først skulle få sin hun til at sitte, før man selv måtte sætte sig på en ledig stol. Hvis hunden rejste sig, så var det op at stå igen - og så kunne andre stjæle ens plads. Ret komisk skulle det vise sig:

Her (siddende) et billede af den stolte vinder og hendes hund:

Der var også agility-stafet - og selvom mit hold tabte var det et stort øjeblik, for gæt hvem der var i storform? Mio, naturellement!!! Han løb ind til flere gange gennem tunellen til både min og holdkammeraternes begejstring.

Vi står i agilty-stafet-kø og venter på vores tur:

Der var kaffe, kage og quiz - og så kom regnen. Det styrtede ned!!
Men jeg fik taget mig sammen og løb ud efter regnbukserne. Og så slog vi os ellers løs på agilitybanen. Det var superfedt, jeg er bare blevet så hooked.

1000 tak til hundeklubben, som lavede arrangementet!

En træt Mio hviler sig i sin nye kurv, som han er blevet flink til at bruge:

I dag var det dagen derpå - og både Trille og Mio har ligget sløve hen det meste af dagen. Men vi kom da ud en lille tur. På lang afstand kunne vi høre, hvad der lød som et horn der gjaldede i det fjerne. Det skulle vise sig at køerne nu er kommet på græs. Det betyder snor og øget opmærksomhed, på især Mio. Så han ikke får stød på hegnet eller et horn i siden...

Forsigtig gennem lågen - ikke under el-hegnet som hundene plejer at løbe under:

Her ser han køerne an - Søren måtte holde godt fast i snoren!

Endnu en uge truer, men kun 4 arbejdsdage!! Yahoo!
I morgen sender vi Tobias afsted på lejrskole, det bliver tomt - og spændende at høre om på torsdag, over varme hveder, når han kommer hjem igen. Vi krydser fingrer for en god tur!

Flere agility-filmklip

2011-05-11T17:11:00.000+02:00

Har idag på hunden.dk set at der er lagt en 15 min. lang agility-film, fra konkurrencen søndag. Kvaliteten er noget bedre end det jeg har lagt ud -, følg dette link: http://www.hunden.dk/Hunde-webTV/?ID=32

Blandt andet kan man se den sorte mellempuddel Lucky (bagerst) løbe banen:

Og også den søde mørkegrå Pumi som vandt dagen før, det er ca. 11 min. inde i filmen, hvis man skulle få lyst til at spole frem :-)

I får lige billedet en gang til, bare fordi kræ'rne er så søde... Hav en god dag!

Reportage fra udstillingen i Hillerød

2011-05-10T23:56:00.004+02:00

Jeg er pjattet med hunde! Det er der ingen tivvl om efter to sjove dage som gæst på den internationale hundeudstilling i Hillerød i sidste weekend.

Vejret var for det første strålende og jeg kunne cykle derop over marker, gennem skov og mose. Og så var der jo også nogle stykker at hilse på, Kirsten og Georg, Mette og Bruno og Elena og Katja + de mange hunde og deres glade ejere.

Husky - 4 år gammel Finsk Lapphund, en rigtig sød hund:

Det var hyggeligt at stå og sludre ved ring 19, hvor Lapphundene var på som nr. 2 efter Chow Chow. Men det er noget langsommeligt noget at stå og vente på. Og egentlig en kort fornøjelse for deltagerne. Husky og ejerne, som vi snakkede lidt med, var ikke 'på' særligt længe, da det endelig blev deres tur.

Men, hvor var der mange hunde at kigge på - jeg kunne have taget tusindvis af billeder, men det var næsten ikke til at overskue. Det var rigtig hyggeligt at snakke med både hundene og deres ejere. Alle var venlige og imødekommende og der var ingen som sagde nej til at få fotograferet deres hunde - og alle var glade for at snakke hund især, hvis det handlede om deres egen :)

Og jeg fik både kigget og snakket, med mange, her er lidt forskellige stemningsbilleder og fine portrætter af forskellige hunde (bad man om man måtte fotografere, var ejerne straks oppe på dupperne for at få hunden til at stå helt rigtig - sjovt)

En samojed nyder rampelyset:

En Chinese Crested:

Her en fuldstændig hårløs hund, kan ikke huske navnet - måske Xolo-et-eller-andet. Handleren var super tjekket, ikke bare et outfit, hun rent faktisk kunne passe, men også til at handle:

Basenji, med snabel@ hale, som Georg kaldte den:

Der var utrolig mange tålmodige, trofaste hunde i på trimmeborde, i bure, telte og her i etager:

...og bittesmå hunde, her en kun 12 uger gammel Chihuahua:

Og den blødeste sødeste Mittelspitz (aus Stuttgart...) på 6 måneder:

Det var så de udendørs ringe - hvor der var mange mange hunde. Men jeg skulle jo ind og tjekke pudlerne ud, og på vejen var der også et par ringe med selskabshunde af alle mulige arter - her er et par skud der blev til noget (havde desværre lidt vrøvl med kameraet):

En Bichon Havanaise flader totalt (opgivende?) ud på sit trimmebord:

Travlhed i og omkring ringen:

Imens er der nogen der bare slapper fuldstændig af... (Charlie hedder prinsen ovenfor)

Nedenfor Elenas venindes Mellemschnauzer:

Her en velfriseret sort mellempuddel - her var det ikke tilladt at røre, før dyrene gik i ringen:

Og endnu en, bare brun naturligvis, det var imponerende at se alle de hunde slappe fuldstændig af på bordene - mange lå og fik sig en ordentlig skraber:

Her et sæt besøgende sorte mellempudler, i lidt mere afslappet stil:

Efter den omgang var jeg på udkig efter pudler med et mindre pyntet udseende - bare for lige at bevise at de ikke alle behøver at se så besynderlige ud. Skal jeg nogensinde have en puddel, skal det være en sort mellempuddel - ligesom vores gamle Loulou. Det er de sødeste efter min smag.

Her er en rigtig Loulou - look-a-like:

Efter al den hunde snak, var det på tide at finde agilitybanerne og rally-konkurrencen. Og hvilket held, jeg kom netop som Mette og hendes konkurrenter gik rundt og tjekkede banen:

Rally-lydighed, går ud på at udføre forskellige lydighedsøvelser med sin hund. Man går en bane, ligesom en springbane, bare med små skilte der anviser, hvad man skal gøre og skal så udfører man øvelserne, f.eks. dæk, og gå rundt om din hund - eller ind og ud mellem nogle kegler osv.

På banen ved siden af var der traditionel lydighed, det er slet ikke noget, der taler til mig. Men jeg var da dybt imponeret over hvad hundene (og deres ejere) kunne. Der var bl.a. en meget charmerende ældre beagle, som var ret dygtig - det er på en eller anden måde mere imponerende end, når en bordercollie laver det samme.

Efter Rally'en brugte jeg lidt tid på at kigge på agility og springagility - begge dele var flot og underholdende at se på. Bordercollierne nærmest flyver afsted på springbanen. Og ved agilitybanen var det sheltier der dominerede - mens de bjæffende løber banen igennem - virkelig imponerende. Det kunne jeg godt tænke mig at blive god til.
Der var bla. en sød krøllet grå hund af ubestemmelig race, som løb banen fuldstændig fejlfrit. Jeg var vild med den hund - og brugte dagen derpå, til at søge efter én der lignede, for at finde ud af hvilken race det var. Jeg kunne ikke finde den i min store hundebog - og stødte ikke på den mellem søndagens udstillede hunde.
Jeg gik derfor op til agilitybanerne, og der hang jeg ud temmelig længe. Her er lidt film, der viser niveauet - og ikke mindst tempoet. Gad vide om jeg nogen sinde bliver så god - det kunne være fedt!

Ovenfor var springbanen, her kommer agilitybanen:

Om søndagen var der også dogdancing - eller heelwork to music hedder det vist, den mest latterlige hundesport, hvis I spørger mig...det er nok et spørgsmål om smag. Men hundene er da super dygtige, prøv lige at se denne gravhund som 'danser' til Phantom of the Opera:

Da jeg endelig besluttede mig for at tage hjem, skete der et lille mirakel, der kom en kvinde gående med 2 søde hunde, der fuldstændig ligende den krøllede agility hund fra dagen før. Jeg spurgte straks hvad race det var, om jeg måtte hilse, tage billeder osv. Og tænk så var den mørke af de 2 blevet agility champion dagen før!! Hun fik et stort tillykke.

Prøv lige at se de skønne hunde her, den lyse er datter til Agility Champion'en til venstre, som jeg ikke havde kunne få ud af hovedet:

Jeg har fuldstændig tabt mit hjerte til dem - racen er Pumi - en ungarsk hyrdehund. Har læst at det er en rigtig arbejdshund, som også er blevet brugt som rottehund og vagthund. Kunne lyde lidt som om den har visse ligheder med en gårdhund - når man naturligvis ser bort fra udseendet :-)

Men jeg har mange favoritter, blandt andet fik jeg hilst på nogle rigtig søde Grand Danois'er - skønne, skønne hunde! På listen er også Samojeder, Welsh Corgi Cardigan, som her:

Eller skotterne, som denne:

...og mange mange flere. Jeg skal med til næste år igen, for der var også mange jeg set i bakspejlet slet ikke fik set - f.eks. Basset Bleu de Gascoigne, Dansk Spidshund, gårdhundene osv. osv. Så der er stadig masser at se, næste gang jeg har mulighed for at tage på international hundeudstilling i Hillerød!

Jeg fik dog en snak med en gårdhund og hans familie - efter alle dansk/svensk gårdhunde var færdige i ring 19, samme ringnr. som Lapphundene, pudsigt nok:

En upcoming agilitystjerne?

2011-05-06T21:10:00.000+02:00

I går gik det rigtig godt til agility - og jeg huskede at tage billeder!!

Her er vi igang med at stille forhindringer op:

Scot og Molly, leger mens vi slæber forhindringerne ud:

Der blev stillet rigtig mange forhindringer op, så jeg blev helt træt, da jeg så det. Men nu er Mio efterhånden blevet fortrolig med både spring og slalom, så det var faktisk helt passende.

Mio venter artigt og tålmodigt på, at vi bliver færdige:

Vi øvede slalom og spring, både de 'almindelige' og gennem hjulet. De små vipper var også fine, ingen problemer der. Det nye var posen. Men efter Mio, med hjælp fra Gitte, igår tog tunnelen 3 gange, var vi rigtig friske på at snuse til posen. Han var ikke bange, men bare sit normale forsigtige selv. Han kom dog kun ind i den hvide 'entre' - men det var også fint nok.

Til sidst løb hele holdet en bane igennem i ret så fin stil for alle. Mio og jeg tog dog ikke tunnelen som havde fået en lille vinkel på. Men det gik godt med springene og alt det andet. Man skal holde tungen lige i munden, men det er super sjovt, og man får lige pulsen op. Stemningen på holdet var særligt god i går, og Mio og jeg føler os i det hele taget godt tilpas der. Jeg tror det betyder meget for, indlæringen, både for hunde og mennesker.

Der trænes på forhindringerne:

Siden jeg har startet til agility, har jeg tænkt meget over, hvor meget mit humør/min indstilling til tingene smitter af på Mio - det kan vi jo også se på superfølsomme Trille, herhjemme. Hun ved jo nærmest hvad jeg tænker, før jeg selv gør det... Og det betød nok mere end jeg lige var klar over til både DKK-træningen og på hundeoasens hvalpehold.

Hundeklubben har i øvrigt et godt tilbud med 2 agility kursusdage - det kunne have været sjovt at prøve det med Trille - men vi er i sommerhus den ene søndag - øv. Men jeg får mere og mere lyst til at prøve agility med Trille. Hvis bare hun ikke stresser for meget, tror jeg hun ville være en rigtig stjerne til det!

I morgen skal jeg så se udstillingen i Hillerød - glæder mig som et lille barn. Jeg var ude forbi Flemming og Torben Carlsen, Kirsten og Georgs sønner, som jo bor i Allerød. Der fik jeg to billetter - og de fik hilst på Mio. Ganske hyggeligt.
'Desværre' må jeg tage alene afsted i morgen - jeg kunne ikke friste Tobias til at tage med, og Olivia og Søren skal til fodbold. Men det er egentlig helt OK - der bliver meget at kigge på, og så kan jeg tage det i den rækkefølge der passer mig ;-)
Jeg tog derfor den anden billet med til træningen, og der var der rift om den blandt holdkammeraterne. Fedt at være blandt ligesindede, der også er tossede med hunde og bare synes det ville være lykken med en gratis billet. Det blev Monica som var den heldige!

Jeg håber på godt vejr - jeg vil cykle derop efter en morgentur med hundene. Og så bare daske rundt og tjekke det hele ud. Jeg skal selvfølgelig se lapphundene - og så pudlerne (ja det lyder måske skørt for nogen). Men man kan vist godt sige, at vi har jo en tradition på min side af familien med pudler. Og hvis man kan abstrahere fra de, synes jeg, overdrevne frisurer - ja, så mener jeg i hvertfald at en puddel kunne være en værdig efterfølger for Trille, når den tid kommer om mange år... Men der er heldigvis lang tid til, og det kan jo være man bliver inspireret til noget helt andet. Jeg er dog ikke så bange for pelspleje længere, efter vi har fået Mio. Det er faktisk rigtig hyggeligt at nusse om sin hund med kam og børste, når bare det ikke er noget, man skal gøre hver dag - men kun når man lige har lyst og han trænger (hvilket er hver anden dag lige for tiden).

Nå, det blev vist lidt om alt muligt her til aften. SES!

Parringsleg og sexchikane!

2011-05-04T09:52:00.001+02:00

Den sidste uges tid har været mystisk.

Det startede med at jeg observerede at Trille var MEGET interesseret i Mio, og legede på en sær måde. Det skulle vise sig at hun simpelthen havde udvalgt ham som den ene part i en 'parringsleg' som har stået på siden påskedag. Hun lægger op til 'stakkels' Mio, vifter lige halen til siden og så må han ellers bare gå i gang.
Jeg troede ikke, at han ville hoppe op på hende, når han er kastreret, men det har tydeligvis ikke været nogen hindring...han hopper rask på Trille, når hun opfordrer ham! Til sidst har han dog været noget træt og hellere ville lege ;-) Hvilket der ikke er noget at sige til - hun har været meget insisterende...

Nu er det så vendt og Trille forsøger at hoppe på ham, hun 'parrer' sig med hvad hun kan komme i nærheden af, et ben, en hale eller et hovede. Det er ren sexchikane - vi synes det bliver for meget, og når Mio ikke siger fra, gør vi det altså.

Man må sige at den lille tøs er smækforvirret - nu har vi snart haft Mio i et år, og i al den tid har hun været reserveret over for ham - men nu er det helt omvendt! Hvad mon det næste bliver?

I det hele taget har Trilles løbetid i år strakt sig over en måned - og vi spekulerer på om det mon er fordi vi har en hanhund i huset - det er også første gang vi oplever, at hun er blevet så kulret i forbindelse med en løbetid.

Vi glæder os til forhåbentlig at få vores gamle halvsure Trille tilbage - det andet er altså for meget af det gode!!

Og ellers kæmper jeg med Mios pels, han fælder og fælder og fælder, det er mange håndfulde man kan børste af ham på 5-10 minutter.

Ellers hygger vi med agilityen hver torsdag, i søndags deltog jeg med en time til halvanden ved hundeklubbens arbejdsdag - meget god stemning. Og i weekenden tror jeg, at jeg må et smut op til udstillingen i Hillerød, jeg nøjes med lørdagen, hvor der udstilles både selskabshunde (vil tjekke de formentligt overdrevent friserede pudler ud) og ikke mindst spidshunde - hvem ved måske får jeg et glimt af en hund/ejer jeg kender. Det ser dog meget stort ud. Mette og Bruno fra hundeklubben skal være med i Rally. Det håber jeg, at jeg får set.

PS
Har hørt fra Georg og Kirsten ang. Mios pels - de fortæller at han smider han en masse pels nu hvor han er et år, og skal så til at have sin voksenpels... Og de har været så søde at tilbyde mig gratis billetter til weekendens udstilling - TAK for det. Det bliver hyggeligt med et gensyn :-)

Hundehygge i haven

2011-04-25T22:03:00.001+02:00

Her er bare lidt billeder af hundene i haven, hvor jeg har tilbragt det meste af ferien med at gå og nusse, læse bøger, gætte krydsord, klø Mio bag øret og tysse på Trille...

En serie på bænken 'LOVE'

Mio min Mio

En af Mios yndlings 'pletter' - naturligvis halvt ind over bedet....

Her ligger Trille og sveder ud, den hund er soldyrkeren over dem alle...

Der er har også været tid til lidt leg:

I morgen truer hverdagen, øv! Godt der så kun er 4 dage i denne arbejdsuge ;-)

Påskeferie

2011-04-22T09:26:00.003+02:00

Her i påsken har vi været en forlænget weekend i Rørvig. Vi gav Mio en ½ køresygepille, og det gik da også nogenlunde - men han kastede en smule op et par gange, men først efter 45 min til en times kørsel. Og da vi først nåede op til sommerhuset, var begge hunde lykkelige (ligesom resten af familien).

Vi havde nogle absolut skønne dage. Mio var med mig og Trille ude at løbe lørdag formiddag. Trille i flexlinen (hun er jo i løbetid og jagtglad) Det gik fint de første par km, men så stak han ellers af på jagt! Så han kan altså også selv, helt uden hjælp fra Trille. Så resten af turen fik han sin snor på, og det gik faktisk også rigtig pænt - tempoet gør at der er ikke er nogen af dem der trækker, og der var ikke nogen som blev snørret til rullepølse :-)

Og ellers legede de 2 jagtleg sammen flere gange dagligt, et flot syn når de drøner om hjørnerne i fuld galop. Trille har faktisk aldrig været så afslappet i sommerhuset, som denne gang. Muligvis fordi vi ikke leger så meget bold med hende som sædvanligt - det kan ikke lade sig gøre med de 2 hunde sammen.

Tobias fabrikerede et fint lille agility spring, som vi trænede lidt med - men igen, det bliver hurtigt noget rod, når 2 hunde vil til samtidigt...

Vi fik gået dejlige ture, stranden var smuk som sædvanlig. Vi træner at gå med dem begge i flexliner, for ellers er de hele tiden væk på jagt. Ind i mellem når de får fært af noget, kan de trække en del. Men ellers går det fint. Vi har nu oplevet mindst 3 gange i dette forår at et rådyr springer over længere fremme af den sti vi går på. Og så har det altså været rigtig rart, at de begge har snor på, for kan man klandre de 2 for at ville jage, med byttet foran næsen?

På tur i solnedgangen

Turen hjem i bilen gik mindre godt for Mio, det stakkels pus! Han fik sin halve pille, men vi skulle ikke have givet ham noget at spise hele dagen, for han kastede en hel del op - men også denne gang gik der 30-45 min. før han blev syg. Så vi vil nok næste gang vi tager i sommerhus i Kristi Himmelfartsferien, give ham en lidt større dosis 3/4 pille - og så ikke noget at spise hele den dag inden vi skal køre.

En træt Mio nyder den disede aftensol i aftes

Nu er vi så hjemme igen og nyder de smukke påskedage, med havearbejde, og praktiske gøremål ved huset.
I går gik vi en 2½ timers tur gennem skovene her i Allerød, og rundt om Allerød sø. Selve søen er ikke noget særligt, men der er det smukkeste overdrevslandskab omkring den.Og det var jo varmt som på en sommerdag - en smuk tur, med sommerfugle i luften og fuglesang og anemoner...

Her ligger Mio 'død' efter en laaang vandretur i skov og eng

Mio fik en fin stor kurv, da de havde et enestående billigt tilbud i Alt til hund og kat i Nykøbing S. Nu skal vi så bare lære ham at lægge sig der. I nogle situationer vil det være en fordel, at vi har et sted, vi kan bede ham gå hen. Han lægger sig ellers fint, og slapper af som han vil, så det er ikke noget problem at få ham til det. Men er der uventede gæster og anden postyr, er det praktisk at han kan gå i sin kurv på kommando, ligesom Trille har lært det.

Mio's blog har fået en 'lillebror'/'søster', nemlig Den lille haves dagbog, hvor jeg skriver havedagbog. Det har jeg gjort siden 2005, men ikke digitalt. Nu har jeg lagt kinabøgerne på hylden og skriver nu på nettet i stedet, hvor jeg kan supplere med fotos af, hvad der sker i haven, se mere på denlillehaveblog.blogspot.com

Og ikke mindst, Mio og hans brødre blev i weekenden (halv-)storebrødre til 2 drenge og 4 piger, se med live på http://www.spidshund.dk/inari/hvalpe_live_cam2_640.html Tillykke til Zindy og Kennel Inari!

Agility og hundeklub

2011-04-14T22:43:00.000+02:00

Det gik rigtig fint til agility i aften. Der var mange på holdet, men der blev også stillet en del mere forhindringer op, så det var fint. Der var 7 hunde i alt. Og Mio opfører sig bare så pænt, og det er virkelig en fornøjelse at have ham med. Hundene er næsten alle i samme størrelse, og alle hundefører er vist bidt af en gal hund ;-) Det er rart selskab at være i, og skønt at snakke hund her og der, med nogle der rent faktisk lytter.
Mio klarer forhindringerne rimelig pænt - det er vist mest mig der skal lære det - han skal jo bare springe, og det gør han. Slalom går også pænt, og tunnelen øver vi os meget på. Det gik meget bedre med legetøj idag, men han kom kun igennem den en gang.
Det nye idag var en platform og en vippe som blev sat op ad den, så hundene vænner sig til den. Det gik fint med det. Vi sluttede af med at løbe en lille bane, 2 spring, platformen, tunnelen og 2 spring til sidst. Det gik fint, undtagen med tunnelen.
Jeg havde taget kamera med og pænt spurgt om det var OK at jeg fotograferede - men batteriet var helt flat - typisk, så fotos må vente til en anden gang ;-)
Alt i alt en god aften i hundeklubben, hvor jeg ind til videre føler mig godt tilpas! Og prikken over i'et - ingen køresyge, hverken på vej hjem eller ud.
I morgen kører vi i sommerhus, og vi skal for første gang prøve at give Mio en køresygepille, det bliver interessant at se hvordan det 'kører'.

Mio 1 år!

2011-04-11T12:00:00.000+02:00

I går var det Mios fødselsdag, og sikke et vejr han gav os. Vi gik en 2 timers lang tur på mark, i mosen og i skoven. Og det var næsten for varmt...Tænk at man kan klage over det efter den lange vinter. Vi havde dem i flexliner, efter begge hunde gik på storvildtsjagt i hundeskoven i lørdags. Trille jager byttet op og Mio forsøger at hyrde det - sikkert sjov for dem, men ikke for det stakkels rådyr, eller vores humør. Selvom det er hundeskov, skal de altså ikke jage løs....

Så det var altså med liner på igår, det meste af turen. Og det gik også, selvom man skal holde tungen lige i munden ind imellem.

Resten af dagen gik med at rydde op i haven, hundene slappede af imens. Mio har desværre været lidt skidtmads, i går aftes og i dag, og vil ikke rigtig spise. Vi håber det bare er en 1års krise og ikke noget alvorligt!

Mio er begyndt at fælde, det har vi ikke rigtig prøvet før. Man kan trække ulden ud af pelsen med et par fingre. Jeg prøver at forhindre at pelsen sætter sig i krogene og alle mulige og umulige steder, ved at børste ham igen og igen - han var helt statisk elektrisk til sidst :-o

Agility premiere!

2011-04-07T22:25:00.001+02:00

Her til aften var Mio og jeg til agility for første gang. Og det gik rigtig fint synes jeg. Desværre blev han køresyg, og kastede op, netop som vi parkerede bilen ved klubhuset. Men han kom sig hurtigt, og var nysgerrig på at se på alle de andre hunde og ting som skete.

Vi lod først hundene hilse mens de løb løs. Så fik de snor på og blev bundet til pæle langs banen (det tog han super flot, ikke noget brok, eller gøen) og vi mennesker slæbte forhindringerne ud. Der var 2 sæt slalompinde, en tunnel og 2 spring. Og så var det ellers bare i gang. Slalom kendte vi jo, og Mio var flink til at gå igennem dem. Det var så relativt afslappet, at man sagtens kunne holde en pause ind i mellem, og hundene var også løse ind imellem, det kunne være lidt forvirrende, men gik OK. Mio var flink til at springe, men helst, hvis jeg løb frisk ved siden af.
De skulle også lære at blive fremsendt over 2 spring, det gik mindre godt. Mio ville kun løbe over den første forhindring. Jeg prøvede at skrue lidt op for godbidderne med lidt bacon, men han ville ikke rigtig. Jeg tror vi skal prøve med legetøj næste gang.

Tunnelen var ikke noget for Mio, han ville ikke igennem. Jeg havde regnet med, at han kunne huske den fra hvalpetiden. Men nej. Han var dog ikke bange for den, så det kommer jo nok.

Der var god tid til at træne slalom og spring, jeg forsøgte at skrue op for tempoet, mellem pindene, og også at løbe igennem ved springene. Mit tempo og humør, er meget afgørende for Mios kan jeg se - så set i bakspejlet kan jeg godt forstå, at Mios klap gik hurtigt ned til DKK træningen...

Vi holdt frikvarter 2 gange undervejs. Og der var fuld knald på Mio, han fik hyrdet lidt på labradorerne, mens han gøede løs. Men ellers var han forbløffende stille, under al hurlumhejet, og fik mange komplimenter for sit gode udseende :-) Det er man jo ikke vant til med sin lille gårdhund... Alt i alt tog han det hele meget afslappet, han er simpelthen en skøn hund, også hvad det angår.

Der var ikke noget med kommandoer. Det var egentlig helt OK, vores træner Gitte fortalte at hundene godt kan løbe en hel bane igennem uden man behøver give kommandoer. Når de skulle springe, var det vigtigt at rose ved afsættet, det fangede jeg til sidst, så alt i alt en succes!

Bagefter var der te og snak i klubhuset, jeg smuttede dog, før vi var helt færdige, men da var klokken også blevet 20.30, og jeg kunne ikke mere. Vil blive lidt længere næste gang, så vi kan få det hele med. Jeg nåede dog at få et par tips til, hvad man kunne træne, og jeg kan se at den 'skov-agility' jeg træner med Trille og Mio, når vi er i hundeskoven, vil egne sig godt til formålet!

Jeg glæder mig til på torsdag :-)

Sommertid :-)

2011-04-03T16:52:00.001+02:00

Sidste måned blev det kun til et enkelt indlæg - men der har heller ikke været så meget nyt under solen. Vi har skulket fra træning et par gange, blandt andet den sidste gang som var forrige weekend. Søren og jeg var på weekend tur til Malmö, uden børn eller hunde....Olivia har så haft sin debut som alene-hjemme-hunde-passer, og det gik vældig fint, selvom hun glemte at give dem vand søndag morgen. Men det husker hun helt sikkert til næste gang, som bliver i sommerferien. Her skal Olivia sitte en hel uge, mens vi andre er på tur.

Nu er træningen i DKK-regi slut for denne gang. Luften er mildere og det er længe lyst. Jeg synes det var lidt hårdt at stå op hver lørdag kl. 7 for at være til træning kl. 9 i bidende frost og kulde, Brr... og for Mio og jeg var 1 time og et kvarter også lang tid at træne - vi var som regel begge helt færdige oven i hovedet efter 45 min. Og hvad lærte vi? Sit, dæk, stå, bliv, søge, siksak gennem flade 'flade'kegler, slalom gennem pinde, at springe over en forindring, springe gennem en hula hop ring, diverse søge øvelser - gå med bind for øjnene med sin hund ved siden af (ganske sjov øvelse, Mio var ikke til megen hjælp dog) - en meget varieret træning, synes jeg. Der var en del vi ikke rigtig kunne finde ud af, f. eks. højre og venstre - det var også svært for mig at gå meget langt væk fra Mio, når han skulle blive.
Mio er en sød hund at have med til træning, men han var også enormt optaget af, hvad de andre træningshold lavede rundt omkring, må man sige - så han kunne godt miste koncentrationen, hvis det faldt ham ind. Men rar mod andre hunde og mennesker, det er han!!

Nu starter vi så til agility træning i Hillerød brugshundeklub, http://www.hundeklubben.dk/. 1. gang var i torsdags til teori. Klubben har et dejligt lokale for dem selv, i en spejderhyttelignende bygning. Vores træner hedder Gitte og havde sine 2 bordercollier med. Vi var ikke mange, i alt 3 fra Allerød og 2 andre. Et par stykker var ikke dukket op. Umiddelbart virker det som om jeg har fundet det helt rigtige sted, hvor man bare snakker hund ud af en tangent (lige noget for mig - andre ikke lige så hundefikserede, bliver nok lidt trætte af at høre på min evige ævlen om 'hunde mig her og der'). Det virker præcis også, som om jeg med mit ikke eksisterende konkurrence-gen, bare kan få lov at hyggetræne med min hund. Jeg tror det bliver både sjovt og udfordrende. Træneren viste os en lille model agilitybane, og det så egentlig ud til at blive ret så svært, så jeg håber på en masse gode grin, og frygter en træt hund som bare strejker, mens man står der og lokker med saftige godbider i øs-regn...

Jeg har også haft Mio med ud og løbe sammen med Trille, oppe i Tokkekøb Hegn et par gange. Godt nok er han ikke helt et år endnu, men da formen ikke lige frem er tip-top, løber jeg ret langsomt, og da han er løs, hele vejen, tror jeg ikke han er blevet overanstrengt. Begge hunde har været glade, og det har været nogle gode ture. De tager dog en del afstikkere ind i underskoven, så de løber nok dobbelt så langt som mig, på sådan en tur, men generelt er de virkelig gode til at komme, selv om de ind imellem, når lidt vel langt væk, på fugle- og egernjagt. Og bilturene forløber rigtig godt. Mio har ikke kastet op virkelige længe, men glad for at køre er han ikke - særligt hjemturene efter en frisk tur i skoven huer ham ikke!

Sommertid betyder, mere udetid. Det er rart, at man ikke skal skynde sig hjem for at kunne nå en tur i dagslys. Det er også nu vi går i haven igen, og lørdagens skønne forårslune vejr, blev brugt på at rydde op på vores lille frimærke - blandt andet blev alle Mio's udgravninger fyldt op med jord, og jeg er ved at lave et fint pilestakit til rundt om rosenbedet. Måske det så er nemmere at gå udenom end ind i...Dog kan jeg tænke mig at vild leg eller naboens katte, nok kan få dem til at trampe det hele ned. jeg vil forsøge at lave det så solidt jeg kan... Og så skal Mio bare lære at det der med at grave er meget fy, fy!!

Trille er netop kommet i løbetid, og Mio er, som han jo burde, helt fuldstændig ligeglad. Timingen med kastrationen i sidste ferie, var som den skulle være! Lige nu ligger de begge 'døde' hen, efter en anstrengende formiddag med gæster til Tobias' fødselsdagsbrunch, efterfulgt af en dejlig lang tur i den store hundeskov. Også Olivia ligger og hviler sig, hun fik sandsynligvis en mindre hjernerystelse ved gårsdagens fodboldkamp, så den står på absolut ro, for hendes vedkommende!

Forår i luften

2011-03-06T17:08:00.001+01:00

De sidste par dage har budt på solskin og mildere vinde. Det er skønt at gå ud og ikke fryse om næsetippen og fingerspidserne!

Det går fint med træning af Mio. Det er svært at finde tiden, men han lærer åbenbart noget alligevel. Kan nu ret sikkert plads, sit og dæk. Stå går det også rimeligt med. Og han kan blive både i stå, dæk og sit. Så jeg er faktisk godt tilfreds. Han har lidt svært ved at forstå kommandoerne, men med håndtegn går det. Jeg øver også at han skal gå på pladsen, men det er lidt trægt, hvis han ikke har en godbid foran snuden. Det er dog lykkedes mig et par gange at få både ham og Trille til at gå pænt til venstre for mig. Så det kommer jo nok.

Gårsdagens træning var aflyst, det var alle tiders at kunne få lov at sove længe. Tobias og jeg gik i stedet en lang tur i Tokkekøb hegn med begge hunde - dejligt med sol og mild temperatur.

Idag gik Mio og jeg alene i den lille hundeskov, han kastede op på udturen i bilen, for første gang i over en måned... På hjemturen var der ingen problemer. Tror han var lidt sløj i forvejen, for der var ikke meget spræl i ham i morges, og han ville heller ikke spise sin morgenmad.

Mio er blevet super god til indkald, og løber ikke for langt i forvejen hen til andre hunde han ser 50-100 meter borte. Jeg laver særlige træningsture med ham, når vi er alene uden Trille (også nogle gang med dem begge), så der hele tiden sker noget sjovt eller spændende ved mig - det kan man læse om i 'Sjov på turen med din hund'. Og det virker altså! Så han synes de fleste gange, at jeg er lidt mere spændende end hvad der ellers sker på turen, og holder sig til.

Jeg har nu indkøbt en klikker, og tænker på at forsøge mig først med Trille og så med Mio - er dog lidt nervøs for, om jeg kan få det til at fungere efter hensigten. Vores instruktør forsøgte at forklare teorien, bag det - men demonstrede det ikke med en hund. Så jeg har lånt et lille klikkertræningsbibliotek og vil forsøge mig i ugens løb - hvis der bliver tid. Funker det, har jeg en naiv forestilling om at al træning bliver let som en leg - men lad os nu lige se...

Mios første fangst!

2011-02-23T12:10:00.000+01:00

Mio er ved at være helt sig selv og frisk igen. På turene får han lov at gå løs - velovervåget vel at mærke. Det er heller ikke de længste ture, bare hen over marken og hjem igen. På fodboldbanen løber han glad rundt med Trille, som han plejer. Der er masser af gode nedfaldne grene, man kan tygge i og drille hinanden med. Mio tager gerne den tykkeste og længste, så han rigtig kan spankulere omkring over for Trille, der må nøjes med pinde i hendes lille letvægts-størrelse.
Det har i øvrigt været rigtig praktisk med den hårde frost vi har haft. Således er der ikke kommet unødigt snavs og mudder op i såret, som ser ud til at have det fint.

Vi har måtte lægge vores morgenrutiner noget om efter ferien. Desværre har en pensioneret nabo lidt henne ad rækken syntes at vores hunde gør 'uafbrudt - dagen lang' når de er alene hjemme. Det undrer os noget, for ungerne - især Tobias, som er hjemme hver dag ved 13tiden, kan fortælle, at de er fuldstændig rolige, når han kommer hjem.
Men det er rigtigt at Trille godt kan være nervøs og vagtsom om morgenen, når jeg går, som den sidste. Så nu har jeg været tidligt oppe, gået en lidt længere tur med dem, hvor de lige får leget frit. Og så er jeg gået hjemmefra som den første, og Søren har givet begge hunde marvben med leverpostej i, som de kan ligge og hygge sig med om formiddagen. Radioen kører også og gardinerne er trukket for, så fugle og evt. kattebesøg i haven ikke får dem hidset op. Så må vi håbe, vi kommer tilbage til gamle dage, hvor alene hjemme ikke var noget problem. Faktisk er de jo heller ikke alene, da de jo har hinanden, så vi er nogenlunde sikre på, at det er, hvad der foregår uden for matriklen, som vækker deres vagthunde instinkter....

På gårdsdagens tur var Mio så 'heldig' at fange sig en lækker lille mus, ude på marken. Jeg var så paf, at jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle håndtere det. Selvom det regnede med bacon, var han ikke til sinds at slippe den. Så jeg måtte nix'e og sige 'ah, ah', og musen var inde og ude af gabet på ham 2 - 3 gange... Jeg syntes det var for ulækket at lade ham spise den - og jeg skulle i hvert fald ikke have noget af at røre ved gnaveren, for at tage den ud af munden på ham. Lidt af et dilemma. Nå, men jeg fik trukket ham væk fra musehullet og musen, blot for at han 5 meter længere henne finder en ny mus - denne her, tror jeg dog, var død i forvejen. Så gentog det hele sig én gang til. Adr.
Man må konstatere at kastrationen ikke har påvirket hans jagtegenskaber - måske endda skærpet dem, grundet hans øgede appetit??

Kort statusrapport

2011-02-17T18:53:00.000+01:00

Mio har det efter omstændighederne fint.
I går var han dog noget rød og hævet - især om aftenen, så vi tænkte, vi skulle konsultere dyrlægen idag, hvis det ikke blev bedre. Men idag ser det ud til, at det er på retur igen, han er ikke så hævet, og det røde er ved at aftage. Han er nogenlunde frisk, klynker ikke ud over det sædvanlige og vi går småture med ham uden kraven på og han både tisser og laver som han skal. Han vil ikke rigtig besørge ude i haven, og ind imellem letter han ben uden der kommer noget ud - så jeg holder skarpt øje med, om han tisser normalt. Det må se lidt mærkeligt ud for andre, hvordan jeg står og glor ind under ham, når han letter ben. Men pga af den forfærdelige kulde og stride vind vi har, er der ikke mange som dasker rundt på må og få i kvarteret...
Trille er sød og god, og nyder at være ude på tur alene med os andre.
Tobias er særlig sød og opmærksom over for Mio, og ekspert i at give ham kraven på, efter han har spist og drukket. Han holder også øje med såret, og er i det hele taget meget omsorgsfuld. Idag har de to 4benede været alene hjemme, og det lod til at være gået helt normalt, som det plejer.
Mio har vænnet sig til kraven, og tager sig ikke så meget af at han støder på ting ind imellem. Han skaber sig ikke over at skulle have den på, men er bestemt heller ikke begejstret for den. Det er nu en praktisk opfindelse, at give dem krave på, jeg føler mig da tryg ved, at han ikke kan gøre skade på sig selv ved at pille i såret. Men ingen tvivl om, at det må være en pestilens at gå rundt med den!!

Vi har spekuleret lidt over hvorvidt, vi allerede nu kan mærke/forvente ændringer - men umiddelbart ligner han sig selv. Appetitten er god - men ikke mere end normalt. Han er lige så interesseret i hunde, han ser på afstand som han plejer. Der er kun det med at han letter ben ind imellem uden at besørge - men om det er manglende hormoner eller lidt koks i reflekserne efter operationen, er ikke til at vide. Han minder med andre ord meget om sig selv - dog noget mere træt, men det er der nok ikke noget at sige til efter en tur på operationsbordet, kraven og smerterne.

Stakkels Mio...

2011-02-15T12:00:00.000+01:00

I går var dagen, vi havde planlagt at Mio skulle kastreres, og operationen gik godt. Han blev afleveret om morgenen kl. 8 og hentet hjem fra dyrlægen ved femtiden. Inden vi tog derfra fik han en kæmpe krave på, for at han ikke slikker sit sår. Dyrlægen gav os nogle smertestillende piller med også, og bad os tage det stille og roligt med ham, indtil stingene skal tages ud om 10 dage.

Inden operationen havde jeg en sidste snak med dyrlægen vedr. kastrationen, da det skabte en hvis polemik på træningspladsen i lørdags, at jeg skulle have ham kastreret, og derfor nok ikke kom den følgende lørdag.

Det var især træneren og et par af de andre kursister, som var meget oprørte og mente det var en fejltagelse, at jeg ikke lod Trille sterilisere i stedet. Så jeg lovede pænt (hvorfor gør jeg dog det, burde være lidt mindre høflig ind imellem og fortælle at det ikke var op til dem at blande sig - men man lærer vel livet igennem...) at jeg da ville overveje for og imod (igen), tale med dyrlægen osv.

Begrundelsen var bla. 'hun ville ikke bemærke noget' (underforstået, men det ville Mio?), vi ville være fri for besværet med løbetider, hun ville få mindre risiko for livmoderbetændelse, det var et meget mindre indgreb end kastration af en han, hun var jo alligevel så gammel og når vi ikke skulle have hvalpe...plus falsk drægtighed (hvilket vi aldrig har haft problemer med).

Vi synes dog ikke løbetiden har været noget problem, Trille er meget renlig, og vi har aldrig haft problemer med alt for interesserede hanhunde, og vi mener at det faktisk er et noget større indgreb, når det gælder en tæve som steriliseres. Og det kunne dyrlægen bekræfte. Endvidere mente han ikke, at hanner ville bemærke en operation mere end tæver, det havde han aldrig hørt om. Hanner kunne blive mere afslappede, og trangen til at løbe efter tæver i løbetid ville forsvinde, begge køn risikerer at tage på. At hanner skulle skifte helt temperament/personlighed, mente han ikke var tilfældet - han havde selv haft en kastreret han, som han ikke havde mærket noget på.

Man hører så meget i hundeverdenen, og jeg har vænnet mig til at lytte til min sunde fornuft, for mange aner ikke, hvad de taler om (og en af dem fra holdet, der anbefalede sterilisation, skælder groft ud på sin hund, og løfter den op, i halsen, når hun synes, han er slem - hvilket i øvrigt undrer mig træneren ikke har nogen kommetarer til...).
Jeg tror en del også blander deres egne følelser ind i, hvad hunden evt. føler eller ikke føler - men vi skal huske at hunde er dyr og ikke føler, tænker og erkender, som vi gør. Det er en menneskelig fejl at falde i den grøft med at menneskeliggøre hundene - gør det da selv den halve tid - men de er altså ikke som os!!

Det er dejligt at træneren i DKK kan se at Mio har et skønt temperament - men kastrationen, får formentlig ikke nogen betydning, hvad det angår.

I det hele taget kan jeg fortælle, at Mio opførte sig eksemplarisk til sidste hundetræning. Min opfattelse af træningen er stadig, at den er meget regelret, men sådan er det bare. Vi arbejdede med bliv, hvor vores hunde skulle stå, sitte og dække. Og jeg synes, det gik godt. Jeg kan ikke gå så lang fra ham, men det kommer vel. Fandt også ud af at bacon, kun kan bruges til nogle øvelser. Ind imellem blev han så vild efter det, at det var lige meget, hvad jeg bad ham om... Blandt andet havde jeg problemet med en højre - venstreøvelse, vi fik introduceret. Men alt i alt gik han pænt, vi havde god kontakt og var begge totalt udkørte efter 1 time og 15 minutter.

Men tilbage til diskussionen for og imod kastration/sterilsation. Jeg konsulterede også Georg og Kirsten fra Inari og Trilles hundelytter Kimm Hove. Og jeg kan bare konstatere, at det er et spørgsmål om smag og behag, om man vælger det ene eller andet. Jeg synes ikke, der er helt overvældende argumenter for at det ene indgreb er 'bedre' end et andet. Dyrlægen mente sågar, at flere mænd har det svært med at deres hanhund skal kastreres ;-) og ellers var han meget pragmatisk, i hans verden er det jo meget brugt, at man f.eks. kastrerer hingste, katte, hunde osv. for som han siger 'ellers kan man jo ikke have dem'.

Jeg følte mig i hvert fald tryg ved at aflevere Mio. Nu skal vi så bare passe godt på ham. Han blev vel modtaget af Trille. Som vist ellers nød en fridag alene, jeg gik en hyggelig tur med hende - det er ikke så tit jeg bare er alene ude med hende og det var faktisk en øjenåbner, det må jeg huske at gøre ind imellem.

Mio er vist lige dele generet af kraven og såret, der sikkert både klør og smerter. Så han går pivende og klynkende rundt, og det eneste, der hjælper, er, at vi nusser ham lidt på kinderne, på brystet og bag ørerne. Stakkels, stakkels ham. Søren har flyttet lidt rundt på møblerne, så han kan komme bedre rundt, uden at støde ind i alting.

Til sidst kan jeg lige fortælle, at jeg endelig har fundet et sted, hvor vi kan starte til begynderagility til foråret. Jeg fik den idé at lede efter agilityklubber på nettet og stødte på Hillerød Brugshundeklub. Jeg vidste egentlig godt den eksisterede, men havde fortrængt det igen. De havde plads på holdet og på deres hjemmeside, fremstår de som en klub med moderne, positive indlæringsmetoder - hvor man ikke får lov at skælde ud på sin hund! Jeg syntes, det lød godt, og kørte i søndags op, uden hund, for lige at se stedet, og evt. hilse på.
De har et flot klubhus, ligner lidt en spejderhytte, og jeg blev vist rundt og sonderede terrænet. Tror det er et godt sted - med en noget mere afslappet holdning end DKK.
Jeg er jo ikke konkurrence- og prøvefikseret - så jeg håber det bliver et sted, hvor jeg kan lære så meget jeg har lyst og hygge mig med andre hunde og hundemennesker. Så jeg er ret spændt på, om det lever op til håbet, har i hvertfald meldt mig til, betalt kontingent og det hele.
De har noget, de kalder 'fri træning' hver søndag, hvor man kan mødes uden tilmelding og træne sin hund individuelt - altså ikke deciderede hold. Her kan jeg også tage Trille med, hvis jeg vil - eller dem begge. Lyder som en udfordring. Jeg har jo aldrig gået til træning med hende, og kunne godt tænke mig at se, hvordan hun ville tage det.

En god tur

2011-02-09T22:02:00.000+01:00

Der er travlhed for tiden både på jobbet - med alle de unge som søger ungdomsuddannelse og med hundetræning, når jeg kommer hjem og skal fange de sidste lyse timer. Lige nu kæmper jeg mod tunge øjenlåg, mens landskampen summer i baggrunden. Det nytter ikke at gå tidligt i seng - så vågner jeg bare kl. 3-4 stykker og kan ikke lukke et øje!

Det er nu igen muligt at løbe ude i naturen, og de sidste par gange har jeg haft Trille med. Formen er godt nok ikke hvad den har været - men det kan den blive igen. Glæder mig til der kommer forår i luften, og med den måske lidt motivation. Men det hjælper da at have Trille med, hun er så frisk og glad for en løbetur, og evig artig.
Efter dagens luntetrav, var det ud på træningstur med Mio. Det er ikke muligt at træne det hele med livlige Trille, som helst vil hapse alle godbider, hun dufter. Så når jeg nu havde været ude med hende, passede det fint at pakke lækre bacon stykker og leverpølse i venstre frakkelomme til Mio.

Siden i lørdags har der været fokus på indkald og kontaktlyden, samt plads. Mio er rigtig glad for bacon, det hjælper :-) Jeg beder ham sætte sig på pladsen, inden han skal gå fri. Det går godt. I det hele taget er dagens træning gået som smurt. En rigtig dejlig tur. Det går godt med indkaldet igen. Han er lidt mere lydhør (hvis altså der ikke lige er hunde i farvandet) men nu er det efterhånden blevet nemmere at få ham til at komme, når han er optaget af at snuse. Han holder også lidt mere øje med mig. Så det er godt. Den seddel vi fik udleveret til hundetræningen og som vi skulle læse om indkald, var en fornøjelse at læse - der stod nemlig alt det vi vidste og gjorde i forvejen. Så det er bare at skruet lidt op for træning af indkaldet, så det bliver lige så automatiseret som hos Trille. Hun kommer altid som et søm, uden at spekulere nærmere over om det er noget hun gider. Så jeg er fortrøstningsfuld.
Mio er også god til at reagere på kontaktlyden. Den øvede jeg lidt ekstra idag.
Vi øvede også, at han skulle sidde på pladsen og op at 'stå' - venstre ben tilbage og højrehånd frem foran snuden. Det kan han godt - men jeg ved ikke, om han helt har fattet komandoen stå. Jeg venter et par dage med at gå 3 skridt frem og få ham til at sitte. 'Bliv' har jeg faktisk glemt lidt, så det skal jeg lige huske næste gang. Han kan i hvert fald 'plads' rimelig sikkert. Så alt i alt skrider det fremad - og det har som sagt i dag virkelig været en super lille træningstur vi har været ude på idag.
Jeg tænker også at, når han er blevet opereret, og vi ikke bare kan lade ham spæne rundt i mudderet, vil det være en god lejlighed til at træne de forskellige øvelser. Jeg tager 3 fridage i slutningen af næste uge. Det bliver dejligt at slappe af og måske få tid til at øve. En lille solstråle vil heller ikke være af vejen!

Mio kan snakke!

2011-02-06T11:00:00.000+01:00

Gårdsdagens træning, var rigtig meget bedre end den forrige! Det kunne næsten også kun gå den vej... Så jeg er rigtig glad for, at jeg reagerede med en tilbagemelding fremfor at blive på det første hold!

Ingen tvivl om at niveauet på det nye hold er det helt rigtige til Mio og jeg. Der var adskillige hunde og deres ejere, som var lige der, hvor vi er. Fjollede unghunde som vil alt muligt andet end det vi lige har tænkt os.
De grundlæggende rammer var som sidst, men nu med mulighed for en almindelig dialog. Alle blev præsenteret, hunde og mennesker - men det er svært at huske alle navnene, det kommer nok hen ad vejen. Der var en ganske tam og nem golden retriver, Knud el. Valde hed den, en lille vred Norfolk terrrier, Teddy. Og der var vist en Teddy mere, en yndig Welsh Corgi i sort og hvid, en sort slank labrador, Chili, en smuk rødlig husky, som hed noget med K, en Münsterländer som var mere umulig end Mio - de kom lidt for sent, så jeg fangede ikke navnet, en stædig Shapendoes, som kun ville lave hver øvelse 3 gange.
Vi lavede en lille 'bliv' øvelse uden godbid. Jeg har stadig lidt svært ved at forstå det med hvornår og hvordan med de godbidder. Ind til nu har jeg altid givet godbidder ved hver øvelse, altså selvfølgelig først når øvelsen er korrekt udført. Vi måtte ikke give 'uautoriserede godbidder' - fair nok! Men hvad med en godbid for veludført gerning? Nå, jeg finder vel ud af det hen ad vejen.
Hundene skulle lære at sætte sig når de vil/skal hilse på mennesker. Det lød som om alle på holdet havde det problem at hundene springer op. Det har Mio aldrig gjort, så det var jo nemt nok. Han skal så bare lære at sætte sig, når han hilser. Jeg ved ikke, hvor nødvendigt jeg synes det er, men der er da raison i, at fremmede mennesker synes, det er rart at hunden sidder stille, så der ikke er nogen, som bliver bange.
Så var der en kontaktøvelse. Vi skulle vælge en kontaktlyd, som hunden skulle lære at reagere på og tage kontakt til os. Jeg valgte en kysse/smaskelyd, som vi alligevel bruger. Hundene skulle have godbid hvergang de tog kontakt, når vi sagde lyden. Det gik faktisk OK for Mio og mig. Men altså han er så forvirret og interesseret i alle de mange hunde omkring ham. Jeg tager mig dog ikke særlig meget af det, ignorerer den dårlige opførsel og roser ham, hver gang han falder til ro og sætter sig. Tilsidst skulle vi lære en, synes jeg ret indviklet sekvens, hvor vi skulle starte med hunden siddende til venstre for os. Tage venstre ben bagud (endelige ikke det højre frem, det var strengt forbudt (?)), og bede hunden om at stå. Derefter 3 skridt frem og sige plads. Så det skal øves i denne uge. Men hvordan jeg tryller tiden frem til det, aner jeg ikke??

Jeg synes stadig, der er lidt stramme regler, men det er nok bare anarkistiske mig der har det lidt svært med det. Men ellers vil jeg sige, at det var rigtig meget bedre end sidst. Ikke noget med 'lidt længere mod vest'...
Vi lærte: At hilse på mennesker, hvordan vi skal indlære stå og bliv. Plads spurgte jeg lidt til, så der må vi se henad ugen. Ingen tvivl om, at der skal arbejdes i ugens løb. Mio er ikke så modtageligt blandt de næsten hundrede hunde på området. Vi fik også en seddel vedr. indkald, som vi skulle læse og benytte os af. Den vil jeg læse nu og så ud og gå med de 2.

I går var jeg i selskab med flere af de lokale hundeejere, som jeg møder ude på marken. Det var til Karen Louises, superhyggelige 40 års fødselsdag. Der var et par stykker som også havde gået i DKK i Hillerød, og var OK tilfredse med det. Og jeg hørte, at der er noget, som hedder Hillerød Hundevenner, hvor man kan gå til agility, og det skulle være rigtig godt. Så det skal undersøges snarest.

Og så var der lige den, der med Mio der snakker. Altså, han har jo altid været en piveskid og et tudefjæs. Men nu er han begyndt på en sjov morgenhilsen. Det lyder som en rigtig ølbas, der rent faktisk siger noget i retning af 'godmorgen'. Det lyder simpelthen så grinagtigt. Vi tror, det er et forsøg på at lave et flot hyl, som vi hørte Zindy og Saimi lave oppe hos Kirsten og Georg. lad os se hvad det bliver til.

Bonusinfo: Mio hverken kastede op på ud turen eller hjemturen til Hillerød!!! Hurra for det. Han kastede godt nok lidt mudder op netop, som vi havde stillet os i rundkreds på træningspladsen - charmerende træk ;-) Jeg tror dog det var en kombination af lidt kvalme efter turen og at han var ved at kvæle sig selv med sit trækkeri, i forsøget på at hilse på sin sidemand i rundkredsen...

Sidste nyt fra trænings'fronten' :-)

2011-02-04T22:56:00.001+01:00

Så er der næsten gået en uge siden, jeg var til proffessor Tournesol-træning i Hillerød. (Er man ikke dreven Tintin-fan, kan jeg bare anbefale, at man åbner det fantastiske hæfte 'Rackham den Rødes skat', efter at have læst det, vil man forstå, hvad jeg mener...)
Og hele ugen har jeg spekuleret over min oplevelse. Det har været rigtig godt at få respons på mit indlæg og det gjorde også, at jeg i sidste ende valgte at sende en tilbagemelding til DKK, godt nok i nogle andre vendinger end mit spontane indlæg nedenfor.
Jeg er slem til at være konfliktsky, så det var faktisk lidt af en overvindelse at melde tilbage om det - især da det jo ikke skal virke, som et personligt angreb på den stakkels instruktør...Men jeg havde det altså dårligt over bare at stå til, og en fornemmelse af, at det nok ikke blev bedre, hvis jeg tav.

Og nu har jeg fået det svar fra DKK, at de var kede af, at jeg havde haft den oplevelse, men at træneren ellers var efterspurgt. Jeg er blevet tilbudt et andet hold, som muligvis vil passe bedre til Mios og mit niveau. Så nu glæder jeg mig igen, og håber på at det bliver en god oplevelse i morgen. Jeg skal dog op før fanden har sutsko på (på min dyrebare fridag), men bare det bliver godt, er det forhåbentlig det værd!! Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på mine holdkammerater fra sidste uge, hvis holdet bare fortsætter i samme stil...
Grethe og Dixi var også på banen med en tilbagemelding - TAK for den. Det virker heldigvis, som om man godt kan forvente nogen kvalitet i DKK - men også at der kan være risiko for 'gammeldags' tilgangsvinkler. Det var også skønt at høre, at man ikke er alene i verden, med jordens sødeste og samtidig ret umulige hund.

Og ja, ligepludselig er Mio gået hen og blevet en noget ulydig hund. Han er i den grad optaget af alt andet end mig, når vi er ude på tur (derhjemme går det fint, fint - han er jo så sød). Hvordan er det ligepludselig sket? Det er som om, at han hver anden gang - gør enten lige det modsatte af, hvad han bliver bedt om - eller bare hvad der lige passer ham. Men ind imellem er han en engel, som gør lige det han skal. Så jeg håber der er håb forude. I denne uge har vi trænet indkald rigtig, meget! Det er alt fra gode dufte, mudder man kan grave i og så selvfølgelig andre hunde, som er meget mere spændende end mig og Trille. Trille er tilgengæld artigheden selv - gudskelov for det - ellers ville jeg være helt nede!
Derhjemme har jeg pillet ved hans mund, for at kigge på tænder - men er bange for jeg gør det på en forkert måde. Han er ikke vild med det, men finder sig da i det. Vi kan slet ikke få lov at gøre det på Trille - hun smutter væk med det samme - mens han bare vender hovedet væk og er lidt irriteret.

Sit og dæk går godt nok, jeg ved ikke om han forstår kommandoen 'bliv', men når jeg siger sit eller dæk og træder lidt tilbage med hånden oppe (og siger bliv), bliver han siddende/liggende sammen med Trille, som kender kommandoen. Så det skulle være OK - men lur mig om det er noget, man kan vise frem i morgen tidlig ;-)
At gå ved min venste side, lykkes ikke rigtig - det er noget af det jeg gerne vil have hjælp til. Til gengæld går det faktisk godt med 'gå pænt'-kommandoen, som er at han skal stoppe og tage kontakt til mig, når snoren strammes. Men det er altså bare svært med to hunde i snor, at undgå trækkeriet. Men jeg arbejder fortsat på de en gang skal kunne gå nogenlunde pænt på min venstre side - så vi undgår for meget rullepølse (=når jeg bliver snøret godt ind af snorene...)
Men ellers må jeg sige, at jeg synes det er svært at få tid til at træne Mio alene, selvom det allerede er begyndt at blive lidt lysere, ja så synes jeg stadig, at jeg har travlt med at nå at udnytte dagslyset. Det er ikke altid det lykkes, men jeg er blevet god til at gå tusmørke-ture - og det er der faktisk mange i nabolaget der gør. Det er en meget anderledes oplevelse at møde andre, hunde og mennesker, uden egentlig at kunne se ret meget i mørket.

Og så lige her til sidst kan jeg fortælle, at nu er der bestilt tid hos dyrlægen. Mio skal kastreres d.14/2. Det er i vinterferien, hvor vi kan være hjemme og holde et øje på de 2 hunde.

Til træning i DKK regi :(

2011-01-29T19:16:00.001+01:00

Så oprandt dagen jeg havde glædet mig til. Nemlig første gang til unghundetræning i DKK.

Onsdag aften var jeg til introaften, hvor førstegangs-tilmeldte fik et foredrag om hunde og adfærd mm. Det var et fint oplæg, selvom jeg ikke lærte så forfærdelig meget nyt, var det OK. Dog ville det være lækkert, hvis DKK bevægede sig ind i det nye årtusinde og forsøgtes sig med et gennemarbejdet powerpoint show - frem for ældgamle overheads. Når nu teknologien er opfundet - er det næsten synd og skam ikke at benytte sig af det....Men oplægsholderen, Christina, tror jeg hun hed, var sød, fornuftig og sjov.

Men tilbage til dagens træning - som desværre var en meget blandet fornøjelse. Jeg havde pakket en rygsæk med liner og halsbånd, vand og godbidder og alt muligt andet (vi til foredraget havde fået at vide vi skulle tage med). Iført mig uld fra yderst til inderst, gjort bilen klar til Mio og alting.
Og jeg må sige at køreturen var en succes, ingen overdreven savlen fra Mio - ingen opkastninger. Hurra for det!!Træningspladsen ligger i lilledyrehave i Hillerød slotspark, og jeg valgte at parkere ved siden af slottet og gå i gennem parken op til træningspladsen. Oppe ved indgangen til 'pladsen' som er altså er i dyrehaven, var der flere 'stationer' med navnelister, og man skulle så gå hen til hver 'post' finde sit navn og slutte sig til holdet. Det var selvfølgelig det sidste hold der var mit... Jeg tror der var 5 andre hold ud over mit.

Og så skulle træningen ellers starte, vi var 6 på holdet. 3 hanner og 3 tæver med deres kvindelige ejere. Det undrer mig utroligt at det er sådan, men instruktøren gik bare i gang uden, at vi skulle præsentere os for hinanden. Det forstår jeg ikke - det er da meget rart at vide, hvad hinanden hedder, og evt. hvor man har trænet tidligere, hundes alder mv. Det er i mine øjne både almindelig høflighed og praktisk at man kender hinandens navne - SÆRT!

Nå, men instruktøren, var en gammel, døv knark på 75 - sikkert et sødt menneske, men ingen pædagog. At han var døv forstod jeg hen ad vejen, for jeg kunne ikke rigtig finde ud af at kommunikere med ham. Han var sådan lidt militæragtig i stilen og kommanderede 'rækken frem, højre fløj venstre om og holt'. Jeg må sige, at alt strittede på mig!! Og jeg følte mig som en ultra venstreorienteret flippet fredsaktivist....Men jeg opførte mig da pænt og fulgte med Mio (som var helt fjollet over alle de andre hunde - særligt et par lækre tæver) frem og tilbage og højre om. Dog kunne jeg ikke dy mig og måtte lige kommentere, at det sprog fattede jeg ikke en meter af - men det hørte han jo i sagens natur ikke.
Så skulle vi vise tænder på dyrene - fint nok, vi prøvede. Der skulle sittes, dækkes og bliv - og jeg sagde at min hund altså ikke havde lært bliv - men undervist i hvordan jeg så skulle gøre det blev jeg ikke. NEJ hvor var jeg skuffet.
Jeg havde forventet, at jeg ville få masser af tips til, hvordan jeg får en ukoncentreret unghund til at lære at gå pænt, blive og den slags. I stedet fik jeg bare at vide at nu skulle jeg gå frem og tilbage, vise min hunds tænder frem - ingen undervisning, var da det sidste jeg havde forventet. Dybt frustreret måtte jeg lige finde ud af hvad de andre på holdet, mente - og jeg blev noget lettet over at finde ud af at mindst én heller ikke havde trænet i dkk regi før - og en anden som havde, heller ikke helt forstod dagens træning. Hvad de andre syntes, ved jeg ikke - men det var godt nok en underlig 'undervisning'.
'Moren' til Cocio en borderterrier/gravhundeblanding, gik dog til vores instruktør John, for lige og forhøre sig. Hun kunne så fortælle mig, at han lige skulle se, hvad hundene kunne i første omgang - så måske bliver det noget bedre næste gang, håbet er jo lysegrønt. Og bliver det ikke bedre, er jeg da glad for, at jeg ikke har betalt mere end 300 kr. for kurset.
I den sidste del af timen lavede vi en sporøvelse og en øvelse, hvor vi skulle kommandere 'fremad' - hunden skulle tage en godbid i en madskål 6 meter længere fremme, og løbe tilbage til os. Det gik fint nok - men Mio ville hellere hen til de lækre tæver end til mig - her kunne lidt hjælp, til hvordan jeg så skulle gøre det, have været på sin plads - men nej. Ingen hjælp at hente, øv - det var jo det jeg var kommet for!!
Og så var 1 time og 15 minutter gået - mine fingre var stivfrosne, og jeg havde ikke den bedste fornemmelse i maven.
I dag har jeg lært:
1) At Mio er fuldstændig ukoncentreret, når der er alle de hunde omkring ham på holdet - og 5 andre hold der træner inden for synsvidde...(de par gange jeg havde en godbid fremme og bad ham gøre ting jeg tidligere har lært ham, var han dog sød og lærernem, men jeg havde dog forestillet mig at instruktøren ville instruere mig og ikke 'kommandere mig'
2) at selvom det er dkk og de har særlige instruktører, betyder det ikke at vedkommende er særlig pædagogisk - eller kan undervise.
3) at lægge et spor og forsøge at få min hund til at følge det
4) at hunde må gå løs i slotsparken - minus barokhaven, hvor de slet ikke må være.

Det var helt rart at forlade træningspladsen og sige 'tak for i dag'. Det bedste idag var at Mio kørte fint hjem i bilen, han savlede kun ganske lidt. Men han havde heller ikke fået særlig mange godbidder - for vi trænede jo ikke rigtig - kun de 2 sidste øvelser. Inden vi gik råbte jeg til instruktøren:' JEG VIL GERNE VIDE HVAD JEG SKAL ØVE TIL PÅ LØRDAG?' Svaret var bliv (ikke hvordan jeg skulle øve det, selvom jeg prøvede at spørge: 'hvordan gør jeg så det?') og at vise tænderne frem. Go' dav mand - økseskaft - det er vist den bedste måde at beskrive den omgang på!

Jeg er i skrivende stund meget i tvivl, om jeg skal sende en mail til dkk, med ovenstående - og måske ikke særlig venlige kritik. Eller om jeg lige skal give det en gang mere. Jeg er muligvis en 'slem' elev, fordi jeg selv er inden for undervisningsbranchen, kan jeg godt blive lidt analytisk/kritisk. I hundeoasen var pædagogikken helt i top - men jeg blev ikke så udfordret, i det vi skulle lave med hundene, da det var ret basisorienteret. Her i DKK hænger det bare ikke sammen - og jeg kan ikke forestille mig, at der var andre på holdet som fik noget ud af det, og det ærgrer mig altså virkelig.

Er I derude, kunne jeg rigtig godt bruge en kommentar!! Hvad kan man forvente sig, når man tilmelder sig et unghundekursus, er det virkelig så blandet, det der er derude? Kan man ikke regne med at DKK, står for noget kvalitet? Eller er DCH et bedre bud?

På glatis!

2011-01-16T13:52:00.000+01:00

Ugens spadsereture har virkelig været på glatis. Med fare for os selv er Trille, Mio og mig gået ud i tøvejret, for at lufte os. Der er kun sket ét uheld - det var en mørk aften, hvor det bare var mig og Mio - jeg var nede på alle 4 i løbet af nul komma nul. Det gik simpelthen så stærkt, at jeg ikke vidste, hvad der var sket - og Mio kiggede undrende på mig - mens jeg gik og ømmede mig. Men intet var brækket - heldigvis.

I søndags kørte vi en lille tur - det gik fint. Næste køretur var i tirsdags, hvor vi kørte op i den lille hundeskov. Det gik fint på turen derop - og vi 'skøjtede' rundt på skovens isbelagte stier. Jeg fandt dog ud af at gå i tøsneen ude i 'kanterne' - desværre også der de fleste hunde lægger deres efterladenskaber.... Så det var alt i alt lidt af et forhindringsløb...

Hjemturen i bilen var OK - men jeg synes at Mio savlede lidt - så jeg håber ikke, vi skal starte forfra. Der var dog ingen opkast eller noget på den lille tur hjem.

I dag havde jeg tænkt mig, at vi skal prøve igen med en lille tur. Men da jeg fik et lille ildebefindende på min løbetur i formiddags - tager jeg ind til videre dagen med ro. Det irriterer mig grænseløst at få det skidt på en dyrebar fridag - selvom min plan om at køre på lossen, da ikke er det mest spændende....Så jeg slapper af her, mens jeg lytter til mit nye idol Sophie Madeleine ;-)

Der er desværre tegn på at Mio ikke har det helt godt med fyrværkeri affyringer. I aftes var der nogle genboer som fyrede lidt af. Det var han ikke spor glad for. Så vi må nok regne med at skulle købe en spændende fyrværkeri cd op mod næste nytår.

Så har jeg fået købt ham en y-sele fra Hurtta. Var 3 gange i butikken i går ind til jeg fik rigtig størrelse og model. Dog 'hoster' han stadig, når han trækker rigtig hårdt (hvis han vil hen og hilse på en anden hund f.eks.), men da jeg prøvede den igår, synes jeg han trak en anelse mindre. Jeg er ved at gen-indlære, 'gå pænt', da han tilsyneladende har glemt alt om det. Han trækker dog ikke så meget som Trille gjorde i sin tid - og det er altid værst lige i starten af en tur, efterhånden som han bliver krudtet af, går han pænerer og pænere.
Forhåbentlig får vi også lært en masse, når vi starter på hundetræning igen i slutningen af måneden.
Vi kom desværre ikke på agility holdet i Humlebæk - men er stadig skrevet på venteliste - så med lidt held er der måske en åbning til efteråret.

Sophie Madeleine - by far my favourite

2011-01-16T13:16:00.000+01:00

Jeg forsøgte i torsdags at lægge, for mig, nyopdagede Sophie Madeleines vídeo ind - men det fungerer ikke optimalt - så her er et link til videoen, som jeg synes er super sød og sjov, præcis som Sophie Madeleine også er. Når du alligevel er inde på You tube, så lyt også til den version, hvor kun hun synger den. Eller til hendes duo med veninden Rocky - Rockyandballs. De har lavet nogle sjove numre, bla. 'I Heart You Online', 'The Gay Song' eller min favorit 'Love Cake - The Baking Song'.
Jeg får troligt øvet mig hver dag på min lille ukulele - satte nye strenge på den i går - det var ikke helt nemt, men Tobias hjalp til. Nu kan jeg 'strumme Hawain'....
Tjek det ud Sophie Madeleine: You are my Favourite http://www.youtube.com/watch?v=-kX1uaflYyY - er man James Taylor fan, er der et meget godt bud på en kopi, god fornøjelse!!

Godt Nytår, sådan lidt forsinket!

2011-01-05T21:33:00.000+01:00

Vi er klar til dronningens nytårstale, med chips og dip og champagne - og den hjemmelavede kransekage står klar til senere....

Her er forretten, Salade du berger:

Så kom vi gennem jul og godt ind i det nye år. Vi havde længe vidst at nytåret skulle være hjemme, så vi kunne give Mio en første nytårs aften i ro.

Og det gik da også rigtig fint synes vi. Umiddelbart tror vi ikke han er blevet traumatiseret. Her i vores rækkehuskvarter bliver der krudtet for mange, mange 1000 kroner af, på den aften.

Mio ville ikke ud i haven i løbet af aftenen, hvilket var ok. Han halsede en del og virkede lidt stresset - men ingen angst og piven. Trille er ret cool mht fyrværkeri, kommer det for tæt på knurrer hun og bjæffer op - så der blev tysset en del på hende. Til gengæld havde hun ingen problemer med at gå i haven - så vi håber hun har påvirket Mio i en god retning. Han hoppede dog en del op i sofaen til os, når der var meget knald på.

I forgårs var der så desværre nogen som skulle fyre deres sidste raketter af lige uden for haven, mens Mio lå der. Det blev han ret forskrækket over - men vi tog ham ind og proppede ham med godbidder... Så alt i alt håber vi han er 'skudsikker' til næste år!

I lørdags vovede vi pelsen og satte Mio på forsædet i bilen for at køre til den nærmeste hundeskov. Det var første køretur siden efterårsferien. Det gik desværre som sædvanlig - enorm megen savlen og en gang opkast.
Så i søndags d. 2/1 gik jeg igang med at 'bil-træne' ham. Så vi har siddet ude i bilen sammen - Mio bag i med lækre godbidder ca. 10 minutter ad gangen, søndag, mandag og tirsdag. Det virker som om det igår gik meget bedre. Vi kører jo ingen steder, men I går savlede han næsten ikke og ville gerne spise sine godbidder mens han sad der. I dag onsdag, sprang jeg over, men vi må på den igen i morgen! Jeg har sat mig derud, efter dagens tur, så han er krudtet af inden - men det er altså bare så hulens koldt!!! Har forsøgt mig med at spille lidt klassisk fra P2, da det skulle virke beroligende...

Jeg skal starte til unghundetræning med Mio i DKK regi 29/1, og det foregår i Hillerød, derfor vil jeg meget gerne have ham klar i løbet af måneden. Jeg håber det vil lykkes nogenlunde. Jeg synes slet ikke, jeg har fået trænet med ham her i snevinteren, så det bliver super at komme igang - og også interessant at se hvad DKK's instruktører kan byde ind med!
Vi er også på venteliste til et Agility hold i DCH Humlebæk, som starter i april, jeg håber, vi får en plads!

Og hvad er nu det:

Det er min nye ukulele, som jeg købte i går. Efter at have set og spillet på Anne Katrines, har jeg, må jeg indrømme, været helt besat - så nu har jeg investeret i ukulele, digitaltuner (fantastisk smart stemmeagregat), ukulele-skole og ikke mindst en smart 'gig-bag'.

Det er sjovt, hyggeligt - ikke for svært at sidde og klimpre på den. Den er super handy, har en 'lille' lyd, så man ikke generer familien eller naboer, med sin øven - og hvor kan man spille mange forskellige ting. Tjek f.eks. denne hjemmeside/blog ud http://www.ukulelefan.net/ - den eneste gode på dansk jeg har kunne finde. Der er til mange timers netsurfing, det er nemt at finde 'tabs' /noder til gratis download, tips og små you tube uploads med forskellige der spiller ukulele - tjek James Hill som jeg er helt vild med, her spiller han Super Mario: http://www.youtube.com/watch?v=keqE8eYjRKw, Billie Jean: http://www.youtube.com/watch?v=u778gSi94N4&NR=1 og ikke mindst One Note Samba: http://www.youtube.com/watch?v=FO7spLjad3k&feature=related

Nå, nu er der Jordens Søjler - ses!

2. juledag - tak for sidst til hele familien

2010-12-26T12:17:00.000+01:00

Vi fik en rigtig hyggelig aften, d. 24. sværen var sprød og både flæskesteg og and var mør og saftig. For ikke at tale om sovsen, som smagte himmelsk. Og vigtigst af alt, hele familien nåede frem gennem sneen - kun farfar Jesper sad lidt fast ude på parkeringspladsen - og måtte skubbes fri.

Gaver var der masser af se bare her under træet:

Her er familien fra Strynø/Frederiksberg, kommet og vi sidder lidt og hygger, før det går løs med champagne og laksesnitter:

Så er vi fuldtallige og venter på det store julegilde:

Her anes det - synes jeg selv ;-) - smukt dækkede julebord, med champagnedrikkende og hyggende familie i baggrunden:

Uhm, julemad - Søren tryller i køkkenet og resultatet var super lækkert:

Man kan næsten dufte det...

Og mormors riz á l'amande / risalamang:

Og så er vi i fuld gang, med stor koncentration, lange arme og efterhånden madro:

Og efter nogle omgange rundt om træet, papir som flyver til højre og venstre, sidder vi og slapper af med gaver og kaffe. Her er en julegriseglad Olivia:

Tak til hele familien for en super hyggelig juleaften og tak for alle gaverne!!

Glædelig jul fra Mio og familien i Allerød

2010-12-24T13:21:00.000+01:00

Så er det endelig Jul!

Træet er pyntet, pakkerne på plads, og Trille og Mio har været med mig ud på den koldeste tur i året.Mio tager det pænt at træet er kommet inden for, og han har ikke (som Søren ellers har spået) lettet ben op ad det - men snuser nysgerrigt og forsigtigt til de nedereste grene. Det er heller ikke væltet midt i en hundeleg eller noget.

Her ligger Mio træt hen efter pyntning og fotosession:

Ja, det dufter godt af andesteg, Mio var helt oppe på mærkerne mens Søren nussede om ænderne i går på lillejuleaften

Her er Olivia i gang med juletræspyntning:

Glædelig jul til alle derude!

Solnedgang i sneen

2010-12-22T22:45:00.000+01:00

Så har vi alle juleferie - skønt, simpelthen!

I går blev det til en rigtig flot tur i solnedgangen - selvom klokken kun var 20 minutter over tre da vi gik hjemmefra, ja så lå solen som en orange ildkugle i horisonten:

Billederne er taget med mobilen, som desværre slet ikke fanger hvor smukt det var, jeg fik fisket den frem fra lommen da 5-6 smukke svaner fløj over en pastel-gul himmel.

Mine forsøg på at fange Mio i et idyllisk øjeblik - et julepostkort motiv til bloggen - var umuligt, så ingen fotos af ham i denne omgang. Men de sne- og rimdækkede visne blomsterstande, er også et billede værd...

Efter solen gik ned, faldt temperaturen også i hastigt tempo. Mio blev helt grå af rim, og jeg tror Trille satte pris på sin hjemmegjorte sweater - den er da lidt jul over ;-)

Kragerne var i færd med at slå sig ned for natten, træerne nedenfor var så flotte, desværre er mobil-billedet blevet helt grynet, men ligner næsten et maleri.

Og der var harespor - tror jeg nok det er...

Og flere krager - hele flokken lettede da jeg havde trykket på udløseren - det var et flot syn!

Alt i alt en smuk tur, selvom jeg tror, at selv Mio var kold, inden vi nåede hjem. Glæder mig til rigtig mange skønne ture her i juleferien, hvor vi kan se smarte ud med de 2 nye flotte hurtta liner, som endelig ankom med pakkeposten idag.

Juleinspiration fra Norge

2010-12-20T10:19:00.000+01:00

Har igen været på bloggerundfart i Norge, og fundet inspiration til bloggen. Men om det vil lykkes at få det hele til at virke bliver et juleeventyr - derfor er dette indlæg 'forsøgskanin - og vil blive ændret hen ad vejen. Et af projekterne er at skyde et sne-jule-foto af Mio og Trille iført nissehuer (se det på gryogmillisblogg.blogspot.com og sissblogg.blogspot.com ) og finde et sjovt jule design.

Har netop forsøgt mig med at downloade en juleskabelon - resultatet var forrygende grimt - og som jeg forstod det, ville jeg med det nye design sige farvel til alt det jeg ellers har bygget op på bloggen her - det havde jeg ikke så meget lyst til.... Her er et link til andre skabeloner, jeg for 10 min. siden ikke vidste eksisterede http://btemplates.com/ - men man skal vist bruge mere tid end jeg gider, for at få det til at se godt ud, i december - så heller lave nogle plader småkager eller strikke en smart julerød sweater til sin hund (Trille er nu vældig smart, og kan holde varmen) som jeg gjorde i går...Fotos følger

Der er dådyr og rådyr...

2010-12-12T20:03:00.000+01:00

Først blev det vinter og så blev det tø og så frøs det hele til igen.

Igår var vi ude i tøvejret - kønt er det ikke når alt kommer til syne og smeltevandet drypper og løber.Vi gik i dyb sjap, som tapetklister, og selv om det var et trist syn med smattet jord, sort sne og hundelorte som dukker op her og der, var der masser af liv.
Ude på marken var der kolonier af måger, råger og krager, vandet løb i små bække. På vej ned mod mosen stod et yndigt lille rådyr og kiggede på os på afstand. Hundene opdagede ingenting og kom stille og roligt i snor. Og sådan vandrede vi videre op over en brakmark - her så vi i hegnet først en pelset hare som flygtede og 2 rådyr mere, ganske hyggeligt. Faktisk var det kun mig, der så dem, men hundene var godt i gang med at snuse omkring sig. Jeg er sikker på Trille var stukket af i den grad, havde hun ikke været i snor.
På turen sendte jeg en varm tanke til Norge og deres Viking-gummistøvle-fabrik - man kommer ret langt i et godt par må man sige - de burde faktisk give mig sponsergaver, sådan som jeg reklamerer her ;-)

I dag var det så tilgengæld frosset helt til igen - men med store smeltesøer oven i hatten, og ikke så meget som en fugl i miles omkreds. Der er kommet en del græs til syne, og det er rådyr og harer sikkert glade for, men vi så ingen idag. Det var ellers lidt af et forhindringsløb for min gummistøvleløse bedre halvdel, men vi kom dog tørskoede rundt. Det har sikkert heller ikke været særligt behageligt for de 4 benede at gå på den skarpe ujævne is som nu ligger tilbage.

Resten af eftermiddagen er gået med julebag og hygge,Tobias fik lappet sin cykel, baghjul igen, igen - snart er vi helt pro :-)

Det blev til en ordentlig omgang Luciabrød, som Tobias og Olivia formede og en portion juleboller. Uhm! Glædelig 3. søndag i advent! Håber jeg får Luciapiger at se på skolen i morgen - så er ikke et øje tørt.

Sol og sne - koldt men godt!

2010-11-30T10:42:00.000+01:00

Sådan så det ud i går - det er en udfordring at gå i den høje sne - særligt ude på marken hvor den er føjet til så der nogle steder er knæhøj sne. Vi skal ud i det igen idag inden genvejsvagten starter - så der er ro på resten af dagen. Det ser smukt ud derude - men det er MEGET koldt.

Hvordan optør man en lapphund?

2010-11-29T00:34:00.000+01:00

Der er nu faldet rigtig meget sne, og i morges efter en god lang tur derude - kom vi hjem med en Trille som var helt lyserød af kulde og en Mio med blommestore sneklumper i pelsen - mest på inderlårene. Det har jeg ikke prøvet før, og vidste ikke rigtig hvordan vi bedst fik dem af. Han blev selvfølgelig tørret med sit håndklæde, men klumperne hang godt fast i pelsen. Que faire?

Løsningen blev at vi bandt snoren rundt om varmeapparatet så han ikke kunne spadsere dryppende rundt i hele stuen. Det fandt han sig faktisk pænt i, og det hjalp vist også at blive nusset lidt på hagen samtidig. Der gik ikke lang tid så, var han tøet op.

Ved kælkebakken mødte vi i øvrigt den anden lokale lapphund, som vi desværre kun er stødt på én gang før. Det var sjovt at se de to i sneen. Men Mio var altså større end ham - så vi må bare konstatere, at vi har fået os et giganteksemplar af racen!!
Desværre kom Trille og den fremmede han lidt op og slås om et par godbidder. Så der udspillede sig en scene med Trille og den fremmede lapp i slåskamp - Trille lå nederst, den fremmede arrigt ovenpå og Mio det store drog, som i stedet for at forsvare sin lille storesøster - glad jumpede løs på sin finske fætter. Sikke noget værre rod - jeg håber hans lyst til at bedække andre hunde fortager sig med den snarlige kastration....Trille klarede sig, men fik en lille rift i halsen. Det blev ikke til mere leg i den omgang...

På tur i sneen - nu med billeder

2010-11-27T16:19:00.000+01:00

Så huskede jeg kamera - godt nok det i mobilen, for min oplader til fotoapparatet har forputtet sig. Desværre er kvaliteten af mobilbillederne ret blandet - nok fordi jeg ikke kender det så godt. Men nu har jeg fået overført alle billeder siden jeg fik ny mobil her i efteråret.

Olivia som elsker sne, næsten lige så meget som mig og Mio, var med på tur i morges. Det har snart sneet uafbrudt i 2 dage og når man kigger ud ser det ud til at være ca. 30 cm. Trille var i sne op til sin stakkels nøgne mave. Og hun fryser altså også, hvis hun ikke holder sig igang! Men hun er varm nok når man er hjemme igen - og på turene holder hun sig ikke tilbage for dyb sne eller fordybelse efter mus ligesom Mio.

På vejen ned mod marker og moser kommer man forbi den lokale kælkebakke (ligger op til den lokale fodbold-/hunde-bane). I går var Mio meget betænkelig ved de små skrigende størrelser, der kom susende med deres forældre. Så der blev gøet en del. Derfor var planen, at vi her til morgen lige skulle socialisere ham lidt på vejen. Der var heldigvis kun 1 - 2 familier, med mindre børn på bakken. Ungerne var lige så bange for Mio, som han var for hele menageriet på bakken. Men han kom i snor og vi gik stille hen og sagde dav, mens han blev stopfodret med Trilles hundemad (som han af en eller anden grund er en rigtig hund efter). Han endte med at være ret fredelig i situationen, og vi kunne slippe ham, da vi gik væk derfra. Trille, som synes det dér med slæder er ret sjovt, løb tilbage til en mor og 2 unger på slæden for at hilse. Og Mio med hende - det var ikke lige planen, men både hunde og mennesker hilste pænt på hinanden - og de (hundene altså) var søde til at komme.

Her er vi på vej ned mod Børstingerød mose, der har ikke været mange før os.

Her stikker Mio hovedet op efter et dyk ned efter mus.

Musejagt er en beskæftigelse de 2 hundevenner deler - her er de på jagt til højre og venstre

Her en moderne snealf, med mobil i hånd :-)

...vrimlende snefnug...

...Og røde bær!

I mosen så vi en kæmpe rovfugl, meget tæt på - den besluttede sig for at lette da vi nærmede sig og fløj ud over markerne. Det så ud til at den havde fanget noget i sin ene klo - vi skyder på den havde været på musejagt - men haft mere held med sig en vores 2 jægere. Det var en super flot naturoplevelse - som at være der selv ;-)

Her er Mio i sit absolut rette element:

Han var super til at gå forbi kælkebakken på vejen hjem - hvor der var et par børn på ca. 7 år der kælkede alene på bakken. Mission accomplished - han kan nu gå forbi en kælkebakke uden at blive bange og forskrække børnene!
Han hygger sig i øvrigt gevaldigt ude i havens dybe sneedække, spiser ispinde (mine overisede blomsterbambuspinde), leder efter spændende dufte, og mudder under sneen, hopper eller bare ligger i sneen. Bagsiden er naturligvis at han ligner den afskyelige sneehund hver gang han kommer ind - og hos os er det jo direkte ind i stuen. Så det er nu fast rutine at der tørres poter og ryg af hver gang man kommer ind. Det har han heldigvis ikke noget i mod - han er jo også jordens artigste hund. Det er mere os som måske er lidt dovne...

Nu ligger hundene død hver i sær - der er en duft af julebrød i stuen, det er højsæson for indehygge - hvilket passer fint med, at de snart i radion vil annoncere at al unødig trafikeren i sneen frarådes - vi håber Tobias kommer godt hjem fra kælkebakken - og for hans skyld at der vil være en rest julebrød tilbage til ham...

Her til sidst er der lige et par græskar-stemningsbilleder fra vores tur i Tivoli i efterårsferien:

Mio i den første sne

2010-11-24T09:49:00.000+01:00

Så er det blevet vinter, og sne er noget Mio kan lide!!

Nu har vi længe haft muddervejr, og mine supergode gummistøvler, som jeg investerede i her i starten af efteråret, er blevet en uundværlig del af de daglige ture. På med de hjemmestrikkede strømper, gummistøvler og den lange gamle dynefrakke - nu 'hundejakken', og så kan man klare al slags vejr, og selv mosens dybeste mudderhuller.

Og de sidste par dages sne, pynter gevaldigt på de daglige mudder-skvat-ture. Desværre har jeg lagt mig med en lille halsbetændelse (igen!) så ingen tur i går og kun en 'nødtur' idag, så man kunne gå hjem og lægge sig i sofaen, uden at 'hundene hænger i gardinerne'. Jeg håber dog, at jeg hurtigt får det bedre, og vil så tage et par billeder, hvis sneen holder det næste stykke tid. Og med de vejrudsigter vi har fået, skulle der blive gode chancer for at tage nogle stykker af snehunden Mio!
Ingen tvivl om at Mio synes det er herligt, at der er sne. Trille bliver også kåd i snevejret, men bliver også hurtigt kold. Og nu ned under tæppet, kigge lidt ud på sneen der stadig daler, og en god lang lur mens der er ro på krær'ne.

Flere råd om køresyge m.m.

2010-11-10T05:20:00.000+01:00

Så er Mio (næsten) 7 måneder, han er vist ikke vokset særligt den sidste måneds tid - men han er en stor hund!

Vi træner fortsat både på morgenturen og eftermiddagsturen, møder hundevennerne, og oplever et og andet nu og da. Som her forleden, hvor vi gik i tusmørket på den sædvanlige brakmark, og Trille snusede sig frem til en kæmpe sikahjort, som vist ikke var klar over, at det var 'hundemarken' den havde slået sig ned på. Det er nok pga at vi er gået tilbage til vintertid, og det nu er så pokkers tidligt mørkt... Trille fik rigtig jaget det stakkels dyr. Det sker nu og da, at hun får færten af en hjort, i hundeskoven f.eks. og når det sker, så går klappen ned, og hun hører intet. Heldigvis er hjorten klogest, og efter et minut (som føles som et år) er der forbindelse til hende igen, og hun kommer, som hun skal. Det var første gang Mio havde den oplevelse. Heldigvis, var han ikke så kry, og kunne godt høre mit pift. Men havde jeg ikke taget ham i snor, var han nok løbet afsted igen for at få styr på Trille. Hun er allerede ved at have lært ham at katte, det er noget farligt stads som skal jages - ærgerligt - men nok uundgåeligt, med de mange kræ vi har i nabolaget. Hvad det angår er han dog fortsat afdæmpet, hvis hun ikke er med til at hidse ham op.

De to trives fortsat fint, leger både ude og hjemme, men ligger ikke tæt. Jeg tror nu nok det kommer med tiden - og gør det ikke, er det nu også i orden.

I dag var Mio alene på eftermiddagsturen. Trille skabte sig helt tosset, da vi skulle afsted, gøede som en gal, så hun fik lov at blive helt alene hjemme. Da vi kom hjem byttede jeg, så Mio blev ladt alene, og jeg gik en kort runde med Trille. Han har kun været meget lidt alene hjemme, så jeg var spændt på om han ville pibe eller gø. Men han var stille - specielt da vi kom hjem efter 10 min. - jeg kunne simpelthen ikke se ham vi vores stue/alrum. Kiggede over alt og nåede lige at tænke, om nogen mon var kommet hjem og havde taget ham ud på tur? Men nej, han var der faktisk - gemt på gulvet for enden af spisebordet...

Det bliver efterhånden en udfordring at gå turene i dagslys - jeg prioriterer rigtig højt at komme ud, mens det stadig er lyst - men om ikke så længe, bliver der flere og flere mørketure. Derfor købte jeg nogle små diodelamper i Kvickly idag, der er en lille karabinage, så man lige kan sætte dem i halsbåndet inden turen. Desværre viste det sig at de lyser som en (meget grim) juletræskæde, blinker i hvidt, blåt og rødt. Tobias og jeg skulle selvfølgelig straks prøve dem på hundene, som blev sendt ud i haven i den mørke nat. Og så gik det ellers der ud af i bedste Tom og Jerry stil - mens lysene blinkede - haven lignede et helt diskotek!!

I fredags var jeg til dyrelægen med Trille, som skulle vaccineres! Hun blev tjekket i hoved og r.. bogstaveligt talt. Skulle have fjernet lidt tandsten - det kunne hun ikke lide - Hun bliver ikke aggressiv, men kan finde på at snappe - vi var 2 om at holde hende mens dyrlægen gjorde sit. Hun fik også tjekket analkirtlerne, da hun har slikket sig meget bag i. Der var lidt i den ene, som blev tømt, og det ser faktisk ud til at have hjulpet.Og så fik hun sit skud og det var det. Det er altså bare vigtigt man husker at vænne sin hun til at blive kigget efter i alle kroge, for ellers har man virkelig balladen!! Så husk det nu!
Jeg benyttede mig af besøget til at spørge dyrlægen ud mht D.A.P. som middel mod køresyge. Det mente han dog ikke kunne have nogen virkning. Og de råd jeg bla. har fået af Yvonne, med at lade hunden sidde foran, kun køre på tom mave og langsomt træne ham til at klare turene, er altså det der skal til. Dog havde dyrlægen rigtige køresygemidler, hvis man f.eks. skulle køre så langt som til Frankrig eller lign. med sin hund. Jeg fortalte, at det længste vi normalt nok ville køre var til Rørvig - men sådan en 1½ times køretur, kan klares med det samme køresygemiddel, som vi bruger til børnene - Marzine hedder det. En hund på 20kg skal bare have, hvad der svarer til en kvart voksendosis en time eller mere før turen starter. Men altså det kurerer det jo ikke...

Vi fik også snakket om Mios kommende kastration. Dyrlægen ville normalt anbefale at det blev gjort i 4-5 måneders alderen. Da vi jo ikke kan skrue tiden tilbage, syntes han vi skulle få det gjort slut november eller starten af december - det tænker vi lige over - det koster 2100,- med det hele. Han vil blive afleveret om morgenen og hentet igen om eftermiddagen. Jeg fortalte, at Mio bliver døv, når han møder en tæve i løbetid - og letter ben op ad hver anden lygtepæl - så dyrlægen mente, at han nok bare var tidligt kønsmoden og lovede at døvheden forsvinder, efter han er blevet fikset. Fortsættelse følger.

Efterårsferie mm.

2010-10-28T06:37:00.000+02:00

Der er sket meget siden sidst, nu er Mio 6 måneder og vejer 20 kg.

Hans pels er rigtig godt i gang, hvis man kan sige det sådan, den bliver ligesom større der sker lidt rundt om halsen og halen er virkelig flot, busket og har fået en lettere pralende stil, når han spadserer derudaf ;-)

Han er stadig sød og dejlig, kælen og rolig - ligesom vi godt kan lide ham. Det er nok mest i forholdet til Trille at der er sket ting og sager. De løber nu ofte om kap og forfølgelsesløb, når vi er ude og gå. De kan begge lide at snuse efter mus og jage dem i store spring. Mio har udviklet en særlig 3-springs teknik, som ser rigtig sjov ud. Han lander og letter med alle 4 på en gang, tre spring i træk efter musen - sej springteknik :D
Det ser skægt ud, når han laver 3-spring i det lange græs mens Trille hopper sine hjortespring op og ned, det sker ikke så tit, men når det gør, kan man ikke andet end stå og grine.

Derhjemme har de det også ret fredeligt sammen. Ud over brydekampe er de begyndt at trække tov med hinanden. Det larmer temmelig meget når de 2 knurrer af hinanden. Men det er Trille som har overtaget. Når det gælder gnaveben er det også primært hende der bestemmer - og selvom der ligger 2-3 smådele fra tyggebenene, må han ikke tage nogen af dem, hvis hun kan få lov at bestemme.

På turene går det godt med 'snoretrækket' Mio er ved at have lært at 'gå pænt' betyder 'lad være at trække og tag kontakt' Det virker bedst på hjemturen, med kylling på lommen...

Indkald går faktisk rigtig godt. Også selvom der er andre hunde lidt længere væk. Man skal bare ikke starte med at kalde, men lige give ham tid til at se, hvad der går rundt. Så kommer han rigtig fint. Har han hilst/leget med en ven kommer han også fint videre. Det er så blæret - mens de andre hundeejere står der og ikke kan få deres med sig, he, he, he...

I efterårsferien tog vi nogle dage i sommerhus. Det ligger midt i naturen i Rørvig, hvor min mor og moster har huset på en skøn naturgrund. Vi havde glædet os rigtig meget til at se de 2 kræ slå sig løs i den store have, og det levede helt op til forventningerne se bare her:

Mens vi var der var vejret heldigvis super, og der blev gået ture både i plantage og ved stranden. Her et par billede fra plantagen:

Og her den skønne strand:

Her er han med sin nye fine sele. Den er han ikke meget for at få på - og lusker væk så snart man nærmer sig. Vi var nemlig i Alt til hund og kat i Nykøbing, hvor han også fik et fint rensdyr (i virkeligheden en elg, men vi kalder det et rensdyr, når nu han er en lapphund....) med piv i, en flot vandskål og masser af godbidder.

Man kan vist godt konstatere at Mio ikke er nogen vandhund. Han var lidt forsigtig ved synet af det store blå, blå hav. Men han gøede ikke af det som om han var usikker, og fulgtes bare med os i strandkanten. Trille er heller ikke vild med vand, så han blev nok heller ikke inspireret, til at mærke på det. Men der er vist ingen tvivl om at han nød ligesom os at være så meget ude som vi er, når vi er i sommerhuset.

Mio er stadig meget køresyg og var lige så slemt ramt denne gang som da vi kørte til fuglebjerg. Derfor kommer jeg nok uden hund til udstillingen i Nyborg i december, det er i hvert fald planen ind til videre. Jeg skal dog snart forbi hos dyrelægen, og købe et middel jeg har set annonceret i Hunden.

Nedenfor hygger Trille med en dejlig pind. Hun fik ellers leget meget (alt for meget) med bold. Tobias fik en boldkaster, som kastede bolden så langt, at hun slet ikke kunne registrere hvor den landede. Men for meget bold kan Trille ikke tåle - bliver simpelthen tosset af det. Mio lærte også at hente bold af Tobias, og han (Mio) fandt ud af at det var en god leg at nuppe Trilles bold, for så var der garanti for at hun løb efter ham....

Trille har jeg meldt til et klikkerhold for begyndere, bare 3 gange med start i november, også i Hundeoasen. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Har store forventninger til det at klikke, men små til Trille, som i værste fald, vil terrorisere holdet med sin skingre gøen og stressede væsen. Jeg regner dog med at vi får så travlt med at træne, at det slet ikke bliver slemt. Skal i hvertfald klædes varmt på begge to...

Med Mio må jeg fortsat vente på et unghundehold. Men 'gå plads' og 'gå sammen' er de 2 næste ting som er på programmet. Gå sammen forestiller jeg mig er 2 hunde som følges ad til venstre for 'hundeføreren' - men lad os nu se. Det kommer nok til at tage en del tid før det er indlært, men jeg vil da tage udfordringen op!

Søndagstur til Holte

2010-09-26T18:51:00.000+02:00

I dag er stået i hundetræningens tegn!

Mio var ude på en indkalds- og gå pænt tur i 'lunden' en lille oase i vores rækkehuskvarter. Vi tog ud før morgenmaden med masser af bacon i lommen. Mio trak selvfølgelig slet ikke, og tænkte kun på bacon. Så kunsten bliver at lære ham 'gå pænt' når vi går sammen med Trille...
Vi trænede indkald og der var også bare bacon på menuen dér og han kom som han skulle!! På plads går det godt med - vi skal bare have øvet så meget at han gør det på kommandoen.
Derefter var det ud på en løbetur med Trille, hun var sød og artig som altid!

Efter frokost skulle vi til Holte - Søren og Tobias skulle være 'flyttemænd' for morfar, Michel, som endelige har fået afsat sin over 100 kg. tunge glasovn. Jeg og hundende blev sat af på Vangebovej, for jeg havde planlagt en dejlig tur i Geelsskov, op på Holtekollen og hjem til Ghita og Michel.

Det var en super tur, og på vej dertil i bilen kastede Mio ikke op, nøjedes kun med at savle så han lignede en rabies angrebet hund.

Det var sjovt at gå op ad det lokale bjerg, pulsen kommer op og der var en flok mindre unger som ledte efter en fræk ruhåret gravhund (de er så charmerende, de ruhårede gravhunde, og når bare det ikke er ens egen hund som er stukket af...) - den hed Anton, men af en eller anden grund råbte de mindste 'Anti' det var ret morsomt.

Her er Mio, Trille m fartstriber og 'Anti' - næsten alle børn kan lide de 2 hunde og især Mio er også glad for dem.

Her er Mio på toppen af skihop-bakken

Geelsskov er ud over at være hundeskov, også mountainbike-paradis. Jeg løb ned af mountainbike stierne med hundene - det var rigtig skægt. Og ind imellem blev der øvet indkald - Mio var dygtig og kom stort set hver gang - men der var altså også friske kødboller og kyllingepølse i lommen. Et par gange var Trille langt væk men Mio holder sig til, hvis ikke han forsøger at hente hende.

På turen hjem i snor gik det også nogenlunde, Mio vil gerne trække, men jeg stopper op og siger 'gå pænt' når linen bliver stram. Trille har lært det, så hun tager kontakt og kommer og får sin godbid. Mio reagerer også på komandoen, men jeg kunne nok lige så godt sige 'sennep og ketchup?'. Jeg håber han med tiden får det lært.

Hos mormor og morfar, Ghita og Michel, fik hundene brændt endnu mere energi af, med boldleg. Trille er en ren virtuos - Mio kiggede mest på og gøede lidt af det hele - ind imellem fik han et æble at lege med.

Tobias træner Trille i at gribe bolden med munden i første hug - hun er ret skrap til det - men en gang imellem kikser det, og så gælder det om at komme til bolden før Mio. Han når dog ikke Trille til sokkeholderne, hvad det angår.

....så må man bide i det sure æble ;-(

....eller opgivende kigge på

...eller gø ad det hele...

Der er ikke mange bjæf i Trille, når hun har en bold stoppet i gabet - det forhindrer hende dog ikke i knurrende at bede Mio om at holde sig væk!

Flytningen af ovnen, fra værkstedet og ind i kassebilen, så sådan her ud:

Pyha, rart da den historie var overstået!

Og da vi kom hjem havde Olivia lavet en super lækker chokolade kage, som stod og ventede på os.

Uhm, så bliver det ikke meget bedre, efter al den friske luft!

Min hund er blevet døv!

2010-09-26T02:50:00.000+02:00

Mio har været en rigtig udfordring på dagens tur. Han har været komplet døv og fuldstændig ignoreret mig, når jeg har kaldt!!
Hvad har jeg dog gjort? Gad vide om han allerede er på vej ind i teenage-alderen? Vi har ellers allerede en 2-benet en af slagsen her i huset... Og trække i snoren vil han også gerne. Tænk at man kan gå det ene øjeblik og være knusforelsket i hunden, til at blive vanvittig irriteret!
Nå, men vi må nok til at finde ekstra lækre godbidder frem og træne indkald og gå pænt. Når Trille kunne lære det så skal Mio også!!! Heldigvis kan jeg også være stædig - og man siger jo noget om hundeejerne og hundene ligner hinanden eller hvad?

Men ellers var turen fin. Jeg havde husket kameraet - så skal jeg bare lære at tage billeder ;-) Mio er umulig at fange med kameraet, jeg bilder mig selv ind at de norske hundebloggere må have fine spejlreflekskameraer, for at kunne fange deres Lapphunde på film...

Her er et af de mere vellykkede, jeg skulle bare have lidt mere Mio og lidt mindre af Trilles bagdel. Bemærk Mios flotte nye blivende tænder.

Trille er noget nemmere at fange, selvom bare lyden af kameraet straks får begge hunde til at komme.

Ja, havde Mio været menneske, havde han nok frabedt sig at dette foto blev uploaded!

Her i det fjerne ses de spændende køer. Vi skal gå gennem komarken for at komme ind til mosen og Mio skal være i snor. Han syntes det var vældig spændende idag, vi stod også kun 3 meter fra nærmeste ko. Han var næsten ikke til at trække videre.

Et kig til Sverige og et smut til Norge - der er mange Lapphundebloggere!

2010-09-19T20:30:00.000+02:00

Her i weekenden har en verden af andre blogs åbenbaret sig. Via Yvonne's blog har jeg fundet vej til en verden af Lapphundebloggere specielt i Norge. Og jeg kan konstatere, at jeg er en ren amateur, hvad 'blogging' angår!!!
Der er fantastiske billeder af skønne Lapphunde og fjelde og skove, som vi slet ikke har det herhjemme i lavlandspaddernes land. Jeg må simpelthen til Norge og Sverige og vandre med mine hunde. Trille må lære at gebærde sig ude i den store verden, for hun må med. Glæder mig til at Mio bliver voksen, så vi rigtig kan vandre lange ture!!
Jeg vil bare anbefale jer at tjekke de forskellige blog's ud. Jeg har brugt Gry og Millis blog (se link, nederst på siden), som 'vindue' ud i verden og fundet masser af flotte blogs,alle med Lapphunde i fokus. I første omgang har jeg dog mest kigget billeder, det går bedst med at læse norsk frem for svensk, selv om jeg jo har en svaghed for landet hinsidan, eller hvordan det nu staves. Og jeg kan se, at jeg må fotografere noget mere og lægge det ud. Så kameraet skal med på fremtidige weekend-ture, der som regel er lidt mere spændende end de lokale marker.
Denne weekend var vi i Tokkekøb hegn og øvede bl.a. lidt 'natur-agility' på en kæmpetræstamme, de to hunde tog den frem og tilbage, kunne krydse hinanden uden problemer - og begge syntes bare det var sjovt. Ja, faktisk var Trille ikke til at styre, op og ned i spring gik det.

Nu er Mios hvalpehold sluttet og jeg har lagt hovedet i blød - surfet på nettet for at finde nye hold. Det ser dog ud til, at man skal vente til foråret. Jeg har dog spurgt DCH i Humlebæk, om han kunne komme på et unghundehold, nu her. Der kan man også gå til agility, en gang i foråret. Jeg tror, jeg vil skrive mig op - om det bliver Trille eller Mio, som skal prøve, det ved jeg ikke, Mio vil være et år til den tid, så måske, hvis han ellers fortsat er artig...Jeg har også fået lyst til at prøve klikkertræning af, og tænker at Trille skal være forsøgskanin. Jeg har jo aldrig gået til træning med hende og klikker træning kunne måske være et forsøg, hun er jo hurtigere end lynet.
Jeg er lidt mere obs med at få trænet min. én gang om dagen. Indkald går for det meste ret godt. Men en gang imellem er han døv, hvis der er interessante ting i nærheden, hunde f.eks.. Han stikker dog aldrig af. I går ved hundeskoven, fik han lyst til at gå ud af skoven og gå ned til vejen, en villavej, lige ved siden af. Der kommer normalt aldrig biler, men i går mens han stod 2 meter fra vejen, kom der selvfølgelig 2 stk. Der gik klappen ned, da han ikke kom og jeg glemte alt om is i maven, og måtte hen til ham. Der skete ingenting, men vi vil nok lige gå lidt længere væk fra de farlige biler en anden gang.

Og ellers går det godt, Trille er nu fuldstændig tilbage i sit gamle jeg, og de to har det godt sammen. De ligger ikke sammen og soignerer heller ikke hinanden, men mon ikke det kommer? Der er også styr på spisningen, det er blevet rutine, og begge spiser for det meste godt. Mio er hurtigst, selvom han får mest, og straks han er færdig, står han på lur ovre ved Trille. Men vi skubber ham væk, så hun kan spise op i fred. Men vi synes han er stor, og spekulerer på om han er ved at blive lidt buttet i det. Det er svært at bedømme.

Findes der også Lapphundebloggere i Danmark? Jeg ved der er lidt hjemmesider her og der. Og ved at Sandra arbejder på en hjemmeside til Deacon - måske var en blog noget for Deacon? Det er i hvert fald nemt at have at gøre med.

Lad høre, det er jo nu nemt at kommentere :-)

Store hundedag i Fuglebjerg

2010-09-13T02:18:00.000+02:00

I går var en sjov og lærerig dag med masser af hunde.

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage Mio med ned og se på hunde på udstillingen i Fuglebjerg, fordi både Deacon og Dino Saki ville være der. Og det var en god beslutning, selv om stakkels Mio blev meget køresyg og var fuld af savl og lidt opkast, da vi nåede frem efter 1½ time i bil.

Det var første gang nogen sinde at jeg var tilskuer på en hundeudstilling - men jeg tror ikke det bliver sidste gang. Det hele foregik på nogle fodboldbaner, hvor der var lavet to 'ringe' som i virkeligheden er rektangler. Og omkring hver ring havde hundeejerne slået telte op med hunde og habengut i - og rundt om hele molevitten holdt deres biler. Mange af dem indrettet til hundeudstillingsformål, med små 'stalde' bag i. Meget prof, men alligevel var det hele mere afslappet (at se på) end forventet. Jeg havde pakket, som skulle vi til udendørs fodboldstævne - det har vi prøvet masser af gange (bare med ekstra hundeting i rygsækken) og det passede meget godt til dagen - som desværre var grå, klam og regnfuld.

De 3 brødre og deres ejere fandt hurtigt hinanden ved Kirsten og Georg's telt, som jo også var spidshundeklubbens. Det var vist en fornøjelse at møde hinanden (igen) for både hundebrødrene og deres ejere! Vi fik i hvert fald snakket hund - og der blev foretaget sammenligninger af både udseende og alt muligt: - længden af gåture, appetit (eller mangel på samme), trangen til at grave osv. osv. osv
Vi fik også kigget på de søde Lapphundehvalpe, som var først i ringen. Her nedenfor et billede af Janne med Deacon, som dommeren både målte og fandt havde lidt for store ører - det var vi naturligvis lidt uforstående overfor ;-) Men ellers var han, så vidt jeg husker, 'Promising' og fik lyseblåt bånd.

Det var sjovt, at se hvor forskellige Lapphundene kunne se ud. Én var på størrelse med en Sheltie, andre var lavbenede med busket pels, nogle havde halen helt oppe på ryggen - det var vist dommerens foretrukne - og så var der jo alle farvevariationerne. Det gjorde sig også gældende for de 3 brødre. Jeg havde forestillet mig at Deacon og Mio ville være helt ens, men det var de slet ikke, selvom vi næsten ikke kunne kende forskel på dem, da de var 8 uger. Deacon er mere lys i det - altså lys gul med lidt gråt i bunden af den sorte pels - hvor Mio er brun. Saki har meget de samme farver som Deacon - men en helt anerledes pels end både Mio og Deacon - hvis pels 'krøller' på ryggen. Og så var Saki mindst - han der ellers var en basse, da de var små. Nu er Mio den højeste (vist blot med en cm eller to) og da vi vejede ham idag, var han oppe på 16 kg.

Fra venstre er det Deacon, Saki og Mio (som ikke var helt så syg med at lege med de andre, måske var han lidt omtumlet efter den lange køretur).

Her på det sidste billede er det Deacon til venste og Saki til højre - Saki er bare sort helt igennem. Det bliver sjovt at se, hvordan de tager sig ud, når de er et par år gamle og pelsen helt færdigudviklet, eller hvad det hedder.

Vi spiste frokost sammen i cafeteriaet, Saki og Mio var med inde og det tog de helt pænt. I det hele taget var de alle tre ret gode, og tog det hele roligt. Lagde sig når de blev trætte og var ikke til spor besvær. Vi er jo vant til at vores lille gårdhund bliver helt kørt op, når vi er ude - og kan slet ikke slappe af. Så det var en åbenbaring at have en hund, som bare følger med og ikke stiller spørgsmål hele tiden. Det har givet mig mod på at tage Mio mere med ud i verden - dog vil jeg lige holde lidt igen med for lange køreture, for de var bare ikke nogen fornøjelse for ham!!

Havde vejret været bedre, tror jeg også, vi var blevet lidt længere. En anden gang vil jeg gerne lidt mere rundt og se på de forskellige hunde. Dog tror jeg ikke, at jeg bliver aktiv udstiller. Det er sjovt at være et sted med masser af hundeentusiaster og 'snakke hund' til den store guldmedalje - men det føles lidt 'trangt' skulle putte min nuttede lille hund i en ring, hvor han skal bedømmes - for han er jo bare så perfekt ;)

Her er Georg og Kirsten ved Spidshundeklubbens telt. Mio var rigtig glad for at se sine 'bedsteforældre' igen og også Penny, som var med og hyggede sig i sit bur omme bag ved.

Det var en god dag, hvor vi fik udvekslet erfaringer og tips, snakket fodring og om hvilken træning vi har tænkt os at gå til. Janne har meget erfaring, hvad det angår og interesserer sig for lydighed, figurant og spor. Jeg ved ikke helt, hvad der er mig, jeg er jo bare vild med at komme ud i naturen med hundene - det er ikke så vigtigt, at de går på pladsen og alt sådan noget. De 3 vigtigste ting for mig er: at indkaldet virker, der ikke bliver trukket i snoren og at de hilser pænt på andre hunde såvel som mennesker. Men måske skulle jeg prøve med et lydighedshold ind til Mio bliver stor nok til agility. Eller måske prøve agilty af med Trille, for at se om det overhovedet er noget for mig.

Det var ikke kun en træt hund der kom hjem - men også en meget træt ejer med en overbrækket og tilsavlet Mio, som vendte snuderne hjem. Her ligger han og prøver at gøre sig lidt i stand efter strabadserne:

Janne og Kirsten fortalte, at de havde prøvet at skrive en kommentar tidligere. Jeg har nu set Jannes kommentar fra juli - og jeg vil prøve, om jeg kan 'svare' på den. Nu har jeg forsøgt at ændre i indstillingerne så alle kan kommentere - og jeg tror ikke det er nødvendigt med en google konto. Lad os se hvordan det virker!

Mange hilsner til jer alle og særligt et klap til Saki og Deacon

Her en lille film af Trille og Mio som leger idag, hjemme på stuegulvet.

Til kamp mod flåterne!

2010-09-02T13:13:00.000+02:00

Mio er en rigtig flåtmagnet - så derfor fik han i går en gang frontline. Jeg havde det helt dårligt med, at vi sådan 'forgifter' ham. Så vi krydser fingre for at det virker og ikke på den forkerte måde... Flere gange har vi opdaget flåterne alt for sent - og nu har han en lille dum en lige i øjenkrogen, som vi er bange for at nippeaf fordi det er lige op ad øjet. Håber giften virker og den må slippe taget!! Har ellers af hundetræneren fået anbefalet Bayvantic, da det skulle være mindre giftigt/farligt for hunden. Men da havde jeg lige købt Frontline på tilbud i Kvickly - typisk - så nu prøver vi det og ser ad.

Og ellers går det fortsat godt over hele linien:
Mio spiser godt, det er lang tid siden han har lavet arkæologiske udgravninger i haven - så vi håber det er er en dårlig vane mindre.
Han er begyndt at lette lidt på benet når han tisser ind i mellem, sjovt at se - og der skal tisses lige, der hvor Trille har tisset.
Trille er fortsat mere afslappet omkring Mio - de leger brydekampe flere gange dagligt.
Trille gnaver afslappet ben, mens Mio ligger 5 cm fra hende og bare venter på at kunne overtage det. Han gider ikke æde sine egne tyggeben - det skal være Trilles levninger!
Vi kommer roligt ud af døren på turene. Og med lidt omhu er det ikke tovtrækker-ture.
Mio følger godt med os, når han er løs og er blevet rasende dygtig til at komme med videre forbi andre hunde som ikke er legesyge (kender vel signalerne fra hverdagen med Trille...).
Igår efter hundetræning havde han dog svært ved at komme videre, da han mødte spændende og legesyge hunde på hjemturen gennem den lille hundeskov. Han glemte alt om mig, da han mødte en lille tæve i løbetid - muligvis er han ikke gammel nok til at forstå sig på den slags - men han var ikke til at komme i kontakt med, så der var et eller andet han kunne mærke/dufte. Det er også vores erfaring, at voksne hanner såvel som hanhvalpe har været meget interesserede i Trille, når hun er i løbetid - selvom deres ejere bedyrer, at det ikke kan være tilfældet, når de ikke er ældre!!

På en meget lille minus side:
Jeg har forsøgt at klippe lidt af pelsen under poterne - det er han ikke så glad for, så jeg må tage det i små omgange. Det kan heller ikke vare længe så skal kløerne klippes. Det er jeg lidt nervøs for, for det er ikke til at se blodårerne på hans 'sorte negle', men vi må jo lære det...
Alene hjemme går fint med Trille - men vi har faktisk slet ikke trænet ham i at være alene uden hende - et hængeparti, vi med tiden må arbejde med.
Køresyge - Mio får det rigtig skidt, når vi kører. Han er ikke angst for bilen - og sidder faktisk pænt deromme. Men han kaster op, hvis han har noget i maven - så vi kører helst kun, når han har tom mave. Vi kører måske 2 gange om ugen med ham til hundeskoven og det er kun et par km. så der er nok ikke så meget andet vi kan gøre, end at vente på det forhåbentlig bliver bedre.

Ud og lege

2010-08-28T05:27:00.000+02:00

Bedst som man går og tror at de to hunde altid går og småskændes, ja så sker der alligevel noget. I går på eftermiddagsturen, besluttede Trille sig pludselig for, at det kunne være hyggeligt at lege lidt med Mio. Så for første gang på en tur havde de gang i en lille jagt-leg på vores lokale 'byggeplads' omme ved markerne, hvor et nyt parcelhuskvarter er ved at skyde op.
Det var en dejlig opmuntring at se, at Trille var med på lidt sjov - og ikke en sur gammel tante. Det lover godt for den kommende tid! Det virker i det hele taget, som om Trille langsomt er blevet mere afslappet endnu - hun er begyndt at tygge ben igen og hygger sig ind imellem med lidt tovværk - mens Mio nysgerrigt ser på - og helst vil stjæle benet eller tovet.
Og Mio udvikler sig selvfølgelig bare derud af - forsøgte igår at lette ben, nøjagtig samme sted som Trille lige havde vandet...

Endelig lærte vi noget...

2010-08-26T11:27:00.000+02:00

... som vi rigtig kan bruge!

Endelig blev træningen for alvor sjov! Forrige gang startede vi så småt på indkald - og det var hovedelementet i gårddagens hundetræning.

Mio er faktisk relativ god til at komme. På vejen til træningen i aftes - gik vi en god tur i den lille hundeskov først. Mio går altid løs, og det går faktisk fint. Når vi så møder spændende hunde - kommer vi til det dér om han nu også vil med videre efter legen. Jeg afholder mig fra at råbe Mio og ´'kom' til bevidstløshed - han hører det jo alligevel ikke, når han er travlt optaget af de nye 4-benede kammerater. Så jeg venter til et strategisk tidspunkt, hvor jeg aner at han muligvis er ved at slippe interessen. Og så bliver der kaldt.
Men i aftes var han meget optaget af en nuttet Borderterrier, og kom lidt vel langt væk. Da den anden hund var gået videre med sin ejer og ikke var helt så vild efter at lege, var Mio selvfølgelig bare gået med... Så jeg forsøgte mig med et pift - som vi bruger over for Trille, når hun kommer ud af synsfeltet. Det virker altid på hende - og Mio har hørt det flere gange - og er bare fuldt med hende. Og succes! Han kom som et lyn, selvom han var 'enehund'. Det føltes bare så godt!!

Men tilbage til træningen, som i går var rigtig god, fordi vi fik et godt tip til, hvordan vi får vores hunde til at komme helt hen til os. Vi lærte at hunden skal hen og 'dutte' vores håndflade med snuden, hvorefter den får en godbid - det var rigtig sjovt at træne, og jeg er så tilfreds med Mio. I betragtningen af de andre spændende hunde omkring os, har vi en super kontakt. Jeg tror, jeg skal prioritere eneture og enetræning med ham her i den kommende uge - men det er jo svært at få tid til det hele, når de ugentlige løbeture og Trilles ture også skal passes... At 'dutte med snuden', skal Trille også have lært. Så det bliver sjovt at tage fat på - de har så godt af at få hjernevindingerne igang!!

Det er også lærerigt at se de andre ejere og deres hunde. Vi havde fået en lille lektie for i sidste uge, som bestod i at finde et 'indkalds-ord' som vi fremover vil bruge. Jeg vidste med det samme at 'kom' var det rigtige for os (det bruger vi også med Trille). Jeg registrerede et par af de andres valg, dels en, i mine øre irriterende fløjten - og NU! Skægt at opleve.
Det er også meget forskelligt, hvad de forskellige ejere forventer af deres hvalpe - der er en type som fyrer komandoer af på stribe til sin knap 5 måneder gamle hvalp, og som bliver utilfreds, når den ikke gør, som den skal (sit, bliv osv) og så er der andre, som har et mere afslappet forhold til, hvad man kan forvente - jeg er nok den anden yderlighed - da jeg virkelig sparer på kommandoerne - og prøver så vidt muligt med kropssproget at signalere ro og overblik - virker med garanti helt vildt laissez faire på 'old school-hundeejere'.
Men jeg bliver selv stresset af at høre en ejer blive ved med at råbe hundens navn og diverse komandoer - så gad vide, hvordan hvalpen har det dag ud og dag ind?

Sidst men ikke mindst - det der med at Lapphunde skulle være specielt egenrådige og ikke rigtig vil komme eller kan være svære at træne, som jeg har læst et par steder på nettet - er i hvert fald gjort til skamme! Mio er nem at lære nyt - han gider ikke at træne det samme i en evighed, men han er glad for at lære - og er ikke mere egenrådig end vores gårdhund! At han ikke kommer hver gang kunne jo være fordi han simpelthen ikke har lært det endnu. Lad os se :-)

Ugen der gik

2010-08-23T15:24:00.000+02:00

I den forløbne uge er der sket ting og sager.
Højdepunktet var nok da Mio i kåd leg med den lokale Balder (Flatcoated retriver), fik rullet sig godt og grundigt i en mudderpøl. Hunden var simpelthen ikke til at kende igen. Den var lortebrun fra snude til halespids, det ene øre hang og han så ud til at have tabt flere kilos kropsvægt. Det så bare så sjovt ud at jeg gik og klukkede for mig selv resten af turen - mens jeg lagde en plan for hvordan jeg fik ham i bad uden alt for meget panik.
Det lykkedes da også, vild med at blive bruset, var han ikke, men han faldt da til ro til sidst - og fik sit oprindelige udseende igen. Trille måtte også en tur under bruseren - men det var ikke fordi hun havde været ulækker - men bare fordi Mio gik og gned sig op ad hende...

Mio er blevet meget mere modig - og det giver sig udslag i at han et par gange har været lidt langt væk på turen - og i at han trækker i snoren, når jeg går med dem begge. Jeg prøver så at gå lidt i store siksak - så følger de begge godt med, og jeg har føringen. Men han er altså en tung en, så bare det at skulle stå stille, når linen strækkes ud, er hårdt for min stakkels musearm! Han vejer også 14 kilo - og det går faktisk rimelig godt med spisningen - også i forhold til Trille.

Jeg nævnte problemet til hundetræningen - og hun/træneren mindede mig om, at jeg jo også skal trække godbidderne fra i hans daglige ration. Så vi har faktisk ikke sat den nævneværdigt op. Han får nu bare morgen og aftensmad - og det går fint med det.

Trille synes stadig han er en pestilens - men er meget mere afdæmpet omkring det. Nu her han så begyndt at gø/bjæffe af hende, når hun har gang i en god leg. Det er ikke så optimalt synes vi for det larmer i hele rækken af huse, og vi orker ikke selv at høre på det.

At komme ud af døren i god ro og orden, arbejder jeg fortsat på. Det går langsomt fremad - de er begge lydhøre og tager gerne en godbid, og sætter sig - men Trille er jo en turbohund, for hvem det kun går for langsomt alt sammen - så det føles stadig noget kaotisk.

Mio er også blevet rigtig god til at besørge på turene og kan også tisse på komando - mere eller mindre. Det er så smart - så ved man de har tømt blæren før senge tid - eller inden de skal være alene hjemme.

Alene hjemme sammen med Trille går rigtig godt. Både kortere og længere tid går fint. Når 'mor' så kommer hjem har vi 'balladen' - sådan var det også før han kom til. Hundene ved at nu sker der ting og sager - måske kommer man ud på en tur eller bliver kløet bag øret. Som regel bliver de lige ignoreret nogle minutter - så de ved, at det er altså mig, der er lederen. Og mens det står på går de igang med at finde ud af hvem af de to der bestemmer. Når der så er ro på dem, bliver det kaldt hen for at hilse i god ro og orden. Trille er som regel lidt tilbageholdende, når først Mio har mast sig frem. Men han bliver blidt skubbet til siden - så begge kan komme til. Det er så tydeligt at se hvordan der omkring 'genforeningen' - virkelig sker ting og sager. Ungerne fortæller at hundene som regel er helt fredelige lige til jeg kommer hjem...Ikke helt fair synes jeg ;-(

Mio har også haft den dybe gøen fremme et par gange. Dels af Trille, når hun leger. Og en enkelt gang af en lille børnehavedreng som kom løbende på fortovet. Mio var langt fra ham og det var ikke nogen ond gøen - så gad vide om det er en del af hans hyrdende egenskaber?

Vi holder også godt øje med pelsen. På 'midterskilningen' ned af ryggen og på maven ser det ud til at han har 'voksenpels' - vi venter spændt på hvordan den vil udvikle sig. Og hvor stor han egentlig ender med at blive.

Den daglige tur

2010-08-15T04:00:00.000+02:00

Det er rigtig hyggeligt at gå de daglige ture med Mio og Trille. Det går forbløffende godt med snorene - og når først vi når frem til boldbanen og markerne, kan de to gå fri. Her møder vi ofte andre (morgen)luftere og det er mange nye venner Mio har fået. Jeg nævner i flæng: Mira, Ronja, Toffee, Samson, Mischa, lille Frida og andre vi ikke, når at få navne på. Det bliver til hyggelig hundesnak ejere i mellem, mens Mio tumler og løber omkring. Trille er ikke helt med på det, men kan blive utålmodig og bjæffe af selskabet, for at vi kan komme videre i teksten. Det må vi arbejde lidt med. Som regel bjæffer hun hvis vi stopper og snakker på vores ture, så der er ikke noget nyt i det. Jeg tænker, hun skal opmuntres/afledes lidt, måske søge, eller vi kunne have en bold med hun kan lege med, hvis det trækker ud med hvalpens tumlerier med hans legevenner. Mest så hun forbinder det med noget positvit at vente på menneskene snakker færdig.

Det bliver til mange snakke og sjove oplevelser - som i går da Mio muntrede sig ret så fremmeligt, med en kæmpe golden retriver-tøs. Han jumpede simpelthen løs, så det næsten var flovt. Men både hund og ejer, havde vist været 'ofre' før, for da en flot stor labrador tilsluttede sig morskaben, bemærkede den tilkomne ejer, at det da ellers var hans hund som plejede at have den rolle ;-) Sjovt var det i hvert fald...

At få sele og snore på og komme ud af døren i god ro og orden er også, noget af det som skal trænes. Trille kører hurtigt op, og det er ikke sjovt hvis hun 'bisser' af Mio i den lille entre - i fredags blev det hele krydret af at én af naboens 3 katte kiggede ned fra skur-taget på os - her blev der gøet så betonen rungede, mens katten bare gloede. Et par anstrengende minutter!

Planen er at de trænes i at vente pænt i entreen, på at døren åbnes så vi kan gå ud i pæn samdrægtighed. Har også en idé om at Trille må blive hjemme, hvis hun bliver for vild efter at komme ud. Efter nogle gange skulle det gerne sive ind, at der skal altså være ro på!

Mios første skoledag

2010-08-12T06:51:00.000+02:00

Så oprandt dagen, hvor Mio og jeg skulle til træning. Jeg kunne ret hurtig konstatere, at Mio nok skulle have været krudtet lidt mere af (desværre var vi lidt i tidsnød, så den planlagte tur før træning var blevet noget reduceret), men han var nu god nok. Uforfærdet som altid, og en af de større i flokken, som bestod af lille Bella på ca. 9 uger, en sort labrador, en sød buttet brun lab, en tervueren, meget yndig og genert, en crème golden retriver - som ligner Mio og Trilles 'kusine' Mille rigtig meget. Der var også en rottweiler, en grosser schweizer sennenhund sådan en smule betuttet uden rigtig styr på lemmerne og Ronja en Mastiff, med lige så meget gang i som Mio. Så tror jeg heller ikke, jeg har glemt nogen - der er selvfølgelig ejerne - måske vil der senere være basis for en komparativ analyse mht om ejerne ligner deres hunde!

Der var godt gang i legen, som de fik lov at starte med. Og så skulle der trænes. Først en kontaktøvelse, som jeg ikke helt fangede - men det kommer måske i de følgende dage. Derefter sit og dæk, og selvom Mio er god til begge, var han ikke helt så sikker, som når vi er hjemme. Så selv om vi ikke lærte noget nyt der, var det godt at se, at han dog kunne koncentrere sig og gøre det han skulle. Jeg synes måske det gik hen og blev lidt kedeligt at træne noget 'kendt', men så var timen alligevel slut og hundene fik 5 minutter at lege i. Næste gang vil der være indkald og gå pænt i snor. Der kan vi helt sikkert lære noget - og vi skal nok træne kontakt i den kommende uge, ellers bliver indkald og gå pænt nok rigtig svært at lære.

Selv om der ikke var noget som helst nyt (for mig) i det Tina, hundetræneren, kunne fortælle, var det rigtig rart at finde ud af, at jeg har valgt den rigtige træner, med den i mine øjne helt rigtige tilgang til træningen, og kommunikation med hunden. Der blev talt om kontakt, hvor meget man skulle træne, om timing og meget andet på en fin pædagogisk måde. Og hun anbefalede, at man sygeforsikrede sin hund, så det er bestemt helt rart at blive bekræftet i, at det man har valgt at gøre er i orden ;)

Endnu engang må jeg konstatere, at Mio bare har et godt gemyt. Han vil gerne lege med dem der gider og er aldrig aggressiv, og han tog træningen med knusende ro, i betragtning af alle de spændende hunde, der var omkring ham. Ingen tvivl om at kontakt er det vigtigste træningsmoment for mig og ham, han kan jo alt, han skal bare lære at gøre noget af det, når han bliver bedt om det....

Jeg vil se frem til næste gang, hvor jeg skal huske at skrive mine spørgsmål ned, for jeg kunne ingenting huske da jeg stod derovre på den våde mark...

Vi kom godt hjem, uden at Mio kastede op, selvom han havde maven fuld af lækker kylling og ostehapser. Måske var han simpelthen for træt til at blive syg? Og appetit havde han sør'me også, så aftensmaden blev spist op i god ro og orden, uden nogen stjal fra hinanden. Rigtig godt. Han har stort set ligget død siden vi kom hjem, kun Trilles sædvanlige aftenangreb på nabokattene, kunne lige vække ham lidt;-) men der sker jo også noget for tiden - hverdagen er for alvor i gang og han og Trille har været alene hjemme fra 8.30 til 14.00 - hvor Tobias luftede ham sammen med en kammerat fra klassen. Det er det længste de har været alene hidtil - vi ved jo ikke, hvad de har gang i, når vi er væk, men de virker fredelige og rolige, når man kommer hjem. Der er ikke blevet gnavet i noget som ikke er beregnet til det. Har flere gange tænkt at man burde have et web-cam....Men der skal jo heller ikke gå fuldstændig bigbrother i den :-)

Mio, 4 måneder i dag

2010-08-11T06:49:00.000+02:00

I dag, på sin 4 måneders 'fødselsdag' har Mio været på vægten, han vejer13 kilo. Så selv om vi synes, at han ikke spiser så meget af sin mad, og levner en hel del - ja så tager han da på.
Vi har nu i et godt stykke tid fodret dem samtidig, om aftenen, i samme rum. Ved de 2 andre måltider giver vi kun nogle gange Trille mad også. De vil gerne spise hinandens mad, men vi står vagt og holder øje med, at de holder sig fra hinandens mad og det, er de lige så stille ved at lære at acceptere. Vi har været vant til altid at fjerne Trilles skål, når hun forlader den - men Mio får lige et kvarters tid til at gå rundt og frem og tilbage til sin skål, som han åbenbart altid har gjort. Vi er også begyndt at give Trille mad på samme måde som Mio, dvs. vi bløder maden lidt op, og tilsætter A38, Animin og fiskeolie - så 'ligner' deres mad hinanden - og Trille bliver så sund, så sund ;)
Vi går nok snart over til at fodre 2 gange dagligt - skolen er begyndt, og så vil der alligevel ikke være nogen hjemme til 'frokost tid' - vi kan så give aftensmåltidet sen eftermiddag, og Trille kan så fast få morgenmad og aftensmad, samtidig med ham. Desuden får de jo også masser af guf i mellem måltiderne...

Det hele går bare fint, fint fremad. Mio er bare en skøn hund, vi nyder ham virkelig! Og Trille er også mere medgørlig. I dag har de leget sammen 4 gange (det er ind til videre rekorden), og på aftenturen var Mio kåd og fik næsten Trille med på at spæne lidt rundt, så det er virkeligt et fremskridt!! Han var til aften lidt mere modig en vanligt - og løb ret langt i forvejen på turen. Men både Trille og Mio holder godt øje med os ;-)

Vi har også lagt mærke til i dag, at han har fået 'midterskilning' - det er ligesom om pelsen har delt sig ned langs ryggen, lige som hos Zindy - vi håber meget, han arver hendes smukke pels - i det hele taget synes vi, han ligner hende meget af udseende - og egentlig også af temperament, vil jeg tro.

Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle tilmelde ham udstillingen i Fuglebjerg, og netop som fristen var udløbet, fik jeg mail om Deacon i Næstved - Mio's bror - og han er tilmeldt. Jeg blev helt misundelig... Men jeg aner intet om alt det udstillingshalløj, jeg synes, det lyder som et stort arbejde. Tilgengæld vil jeg nok tage derhen og se udstillingen, så kan jeg jo danne mig et billede af, hvor omfattende det er - og hvordan stemningen er.

I morgen skal jeg med Mio 'i skole' for første gang. Det glæder jeg mig meget til. Han får masser af lækre godbidder med og skal 'sultes' inden træningen... Jeg regner med at parkere ovre ved den lille hundeskov Kratbjerg, og lufte ham der og lige få det værste krudt af ham, inden træningen. Og så er jeg spændt på om han flipper helt ud over de andre hunde, og om han kan huske noget af det han har lært, når der er andre spændende hunde og mennesker til stede. Der bliver nok noget at rapportere i morgen...

Gå pænt i snor! Sku' det være svært?

2010-08-08T23:45:00.000+02:00

Denne weekend har de 2 hunde været super dygtige til at gå i snor - sammen vel at mærke!
Hver for sig går det jo nemt, Mio er ikke synderligt interesseret i at trække når han går alene, så det er fint. Og Trille har jeg de sidste mange måneder trænet og trænet og hun går nu fint, specielt efter hun har fået sele, trækker hun stort set ikke.

Og når de går sammen kan det jo let blive indviklet i bogstaveligste forstand. Men det er gået forrygende de sidste par dage, og har været en fornøjelse, at spadsere rundt - uden at blive indsnøret som en rullepølse. Trille er ekstrem lydhør når Mio er med, og når hun først er i kontakt med mig - ja så smitter det af på Mio. Ganske smart.

Håber på yderligere fif, når vi starter til hvalpetræningen på onsdag.

Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne...

2010-08-03T10:08:00.000+02:00

Der er nu gået 3 uger, og det går så fint, så fint. Det er ikke sådan at Mio og Trille er bedste venner. Men det går langsomt fremad fornemmer vi. Mio er blevet en smule mere lydhør - og kender ligesom reglerne her i huset noget bedre. Bjæffen er der stadig en del af, men vi gør hvad vi kan, for at forhindre at det bliver en dårlig vane - er fortsat fortrøstningsfuld. I det hele taget, skal der da arbejdes en hel masse, men det er også i orden, vi havde da ikke forventet andet!

Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne - alt dette er strengt forbudt - og det er som om Mio nu har fundet ud af, at det kan man gøre i et uset øjeblik. Så vi prøver, så godt vi kan at overvåge hans færden - tilbyde ham tyggeben og dejlige grene og kviste at gnave i, i stedet for...

Mio er smækfyldt med energi og spillopper om morgenen, mens gamle Trille helst vil ligge i stuen og snue i fred. Det skaber lidt konflikter, så det er bare ud af klappen og en lille luftetur - det er nu blevet rutine. Havde vi haft en større have, så havde der nok ikke været brug for morgenturen, men det er lidt trangt på 40 m2... Der er ikke den store forskel på morgentur eller ej, mht hvor hurtigt han falder til ro efterfølgende, men vi forhindrer tilgengæld, at Mio driller Trille og at hun skælder ud på ham tilgengæld.

Om eftermiddagen er der ophobet energi igen, og så får han en længere tur, enten alene eller med Trille. Vi gør, hvad vi kan for at han møder andre hunde, og det går altid fint. Han går pænt i sin snor, og følger os når han er løs. Så vi er godt tilfredse. Vi tager op i den lille hundeskov et par gange om ugen sammen med Trille. Han sidder nu pænt i bagsmækken med Trille. De har hver deres lille snor, som er spændt til gulvet, så de ikke karter rundt deromme, det fungerer fint. Dog havde han i søndags et uheld og kastede op på vejen hjem fra skoven. Så der skal nok køres lidt mere forsigtigt, og et godt stykke tid efter sidste måltid ;-)

Når de 2 går tur sammen - særligt når begge er løse - vil Mio gerne hyrde Trille. Han afskærer hende vejen, når hun er forude. Eller spæner efter hende på hendes afstikkere og løber ind foran hende, så hun ikke kommer for langt væk. Sjovt at se på - nok mindre sjovt for Trille, som jo er vant til at gå sine egne veje - når hun opsnuser et egern, ser en fugl eller andet spændende i krattet.

Om aftenen fra omkring spisetid til ved 20-22 tiden, kan vi godt blive noget udfordret. Ligesom om morgenen vil Mio gerne invitere Trille til at lege, og hun vil bare slappe af i sofaen, med os godt installeret foran flimmeren. Vi mennesker synes, det er fint at Mio leger alene med en flaske eller tyggeben - men det vil Trille ikke have noget af - hun knurrer og gør ad ham, når det går vildest til. Så må hun sættes på plads af os - Mio må godt lege for sig selv! Det er lettere anstrengende af få ro på i de timer. I det hele taget er Mio meget rastløs i de aftentimer - og kan have et pænt stor 'repetoire', som Jan Fennel kalder det, før han endelig lægger sig. Vi ignorer hans piven og roser ham, når han lægger sig.

Vi har haft svært ved at træne alene-hjemme træning - simpelthen fordi der hele tiden er nogen hjemme!! Dog har der tilsyneladende ingen problemer været de op til 2 timer, de 2 hunde har været alene sammen. Så vi forventer ikke de store problemer, når skolen starter på mandag. Mio's helt-alene træning, må så komme hen ad vejen. Så meget skal han jo heller ikke være helt alene - højst ½ dag, kunne man forestille sig - i ny og næ.

At blive tørret med et håndklæde når man er våd - og få redt sin pels, enten stående på et bord eller på gulvet, går fortsat rigtig fint. Tobias har lært ham, at det er i orden med det håndklæde!

Mad og spisning får nok snart et indlæg helt for sig selv...

Det var de blomster...

2010-07-27T23:54:00.000+02:00

Hverdagen nærmer sig med hastige skridt. Børnene har stadig ferie og ser efter hundene, mens Søren og jeg tager på arbejde. Heldigvis er der ikke meget at lave og vi kan tage sent af sted og tidligt hjem. Om morgenen får Mio en kortere luftetur, enten alene eller sammen med Trille. Vil dog prøve at udelade den i morgen, da jeg synes han er lidt lang tid om at falde til ro efter turen. Så kan vi se om det gør nogen forskel. Jeg tror Trille synes det er fint nok at blive fri for ham de 15-20 minutter han er væk.

Det er også som om at Trille langsomt tør mere og mere op. Og idag er havde de 2 gang i en god leg, som dog endte brat, da blomsterbedet var ved at blive fuldstændig raseret. Begge hunde var heldigvis enige i at stoppe, dér.

Efter sådan en omgang er begge hunde færdige som popsangere...

HURRA - de leger!

2010-07-24T22:11:00.000+02:00

Dagene med Mio og Trille bliver langsomt bedre og bedre. I går eftermiddags skete miraklet: Trille var med på en leg med Mio. De sidste dage har vi ellers fuldstændig undgået leg med både Mio og Trille, fordi det lagde op til konflkt. De har tilgengæld gerne måtte lege for sig selv. Og i går lå de i vores lille bitte have med hver deres stykke legetøj - jeg kastede diskret Trilles tov til hende, mens Mio gnavede videre i sin pind og fulgte stille med på afstand.
På et tidspunkt rejser han sig for at se om han må være med - og tænk, Trille var med på den. Ikke overbejstret men hun var ligesom mere selvsikker og så løb de ellers afsted Trille efter Mio i bedste jagt-lege stil. Det gik vildt for sig og selvom Trille var meget knurrende, var det ikke hendes sædvanlige sure/halvagressive stil.

Sikke en lettelse at de endelig fik hul på bylden. Da de var færdige, gik Mio også i brædderne og vi andre åndede lettede og glade op - så der er håb forude :-)

Der har så været et par gange mere hvor Mio gerne ville lege - men Trille er den der bestemmer - det bliver når hun vil. Det skal han hurtigt nok få lært, er jeg sikker på. I de situationer tager vi ham væk fra hende og viser ham udvalget af legetøj - eller træner lidt med dem begge. Tobias har lært Mio et nyt trick, hvor han tager begge poter op og 'griber' hans hånd.
Må snart finde på nye ting at lære ham, for det begynder at blive kedeligt for både os og ham med de evindelige 3: sit, dæk og pote. Jeg er nu begyndt på stå også - og vi finder nok på mere hen ad vejen. Mest for at få hjernen på arbejde.

Om morgenen får Mio også et par håndfulde foder smidt ud i haven - søge kommandoen har jeg ikke rigtig haft held med at lære ham, men når han ser de bliver kastet ud løber han bare ud og gufler i sig. Trile får lov at søge i den anden ende af huset - det har længe været en del af morgenrutinen, når der har være lidt meget krudt i hende, på det tidspunkt.

Her lørdag formiddag var der så gang i legen igen, denne gang en del vildere end sidst - jeg er ikke så bekymret for Mio - han har jo tumlet med de store samojeder - det er mere Trille og hendes status jeg bekymrer mig om. Da det blev for vildt forsøgte jeg at sige slut - ja, det var de ikke så lydhøre overfor. Men jeg fik kaldt dem ind i stuen (godt Trille er så lydig - Mio følger bare hende) og der fik de en lækker godbid - tørrede kyllingefileter - det er begge vilde med.
Bagefter drønede de ud i haven som to kanonkugler for at gufle i sig - og man kunne mærke spændingen omkring hvem der blev hurtigst færdig (Mio) og så om der skulle være lidt tilbage af Trilles snack til en vaks hund. Det var der ikke....

Og så var det tid til et hvil - Mio ville gerne æde mine hortensia'er til dessert, så han blev total-overvåget til han faldt i søvn.

PS - igår klippede vi hæk - også det tager han med knusende ro - han har altså et virkelig godt gemyt, også hvad larmende maskiner angår.

En go' dag

2010-07-23T17:50:00.000+02:00

I går var en god dag. Vi er så småt begyndt på arbejde igen efter ferien. Og i går var min første arbejdsdag. Jeg må sige, jeg har lidt nerver på mht. hvordan det hele kommer til at gå efter skoleferien - og hvordan vi får klaret alene hjemme-træningen.

Men i går var Søren hjemme og hundesitte. Og han fortalte at Mio peb over at jeg gik. Men så fik han en morgen tur og der var ro på igen. I det hele taget gik det nogenlunde roligt ind til jeg trådte over dørtærsklen igen kvart over tre. Der havde været lidt murren i krogene omkring spisetiden, hvor han i øvrigt ikke gad spise. Det er stadig lidt frem og tilbage med spisningen - for begge hunde - men de ser ikke ud til at lide nød :-)

Da jeg kom hjem synes der var lidt rastløshed - og måske optakt til konflikter. Så jeg proppede de 2 kræ i bilen - Mio foran og Trille på sin sædvanlige plads i bagsmækken. Og så kørte vi afsted til den lille hundeskov, Kratbjerg. Turen gik fint - også selvom jeg var alene med dem i bilen. Mio fik saftige kyllingestykker - hans favorit guf. Og ingen opkastninger!

Da vi først var i skoven var alt godt. Trille skyder afsted som skudt ud af en kanon og Mio efter hende. Det ser ud til at han i hærdigt prøver at hyrde hende, afskære hende vejen - trykker sig op ad siden på hende. Mens hun tilgengæld, gør hvad hun kan for at lave afstikkere i alle mulige retninger som hun plejer - og nogle gange havde hun også held med at ryste ham af sig. Et enkelt pift, når hun (og Mio) er for langt væk - og når først hun kommer styrtende tilbage, ja så kommer han også i flyvende fart.

Vi mødte et par søde små hunde, en ældre westie-han og lille krøllede Sofus, en Bichon Frisée. Og efter lidt snusen fandt Mio og Sofus ud af at de skulle lege. Og afsted gik det frem og tilbage over stepperne - rigtigt sjovt at se. Heldigvis var Sofus hurtigst, og Mio må have været lidt træt, for da jeg kaldte kom han faktisk!

Sofus havde ellers den rolle som Trille plejer at have, men hun var totalt uinteresseret. Og jeg tror det er rigtig godt at Mio kommer ud og møder andre hunde i et bedre humør, som han kan snakke med og lege med.

Begge hunde fulgte i øvrigt artigt med da vi sagde farvel til de 2 lavbenede venner. En dejlig skovtur og turen hjem i bilen gik fint, fint. Og gæt hvem der var tørstig og træt da vi kom hjem?

Efter en god lur, var der dog stadig liv i Mio nogle timer - bla. ville han lege med Trille som havde taget mod til sig og legede lidt med sit gamle tov. Og for en gang skyld blev han ikke jaget rundt af hende - hun nøjedes med at knurre højlydt med rebet mellem tænderne - mens han hoppede rundt omkring. Det lignede et lille fremskridt. Trille virker mere sikker og ikke nær så bange for, hvad han kan finde på hvis han kommer for tæt på.

Resten af hans vågne tid gik med at lege med en ny flaske, og daske lidt frem og tilbage. Ved 10 tiden synes vi tiden var inde til en klat A38 og så god nat.

Alt i alt en god dag - uden storkonflikter. Lidt bjæffen har der været ind imellem, og vi prøver af alt magt at tage det helt roligt, så han får så lidt ud af det som muligt. Nemt er det ikke. Men trods alt er han god til at lægge sig og slappe af og det får han så rigtig meget ros for. Han er jo bestemt lærenem, så vi må lige give det lidt tid.

Da han var på vej til at køre op i går, fik han lige en tur med børsten. Det går også rigtig fint - så længe der er saftige godbidder foran snuden så kører det bare. Og jeg, som fører børsten, synes det er så hyggeligt at gøre ham fin og flot. Og så er han en smule mere rolig efterfølgende, og er mindre efter Trille.

Så det er jo som at have småbørn, sådan nogle på 1½-2 år - man skal have et øje på hver finger - sørge for at trætte dem - så man kan hvile ud mens de sover lur - og være frisk til næste ombæring. Fordelen ved hvalpe er at de vokser noget hurtigere op en ungerne (forhåbentligt da...)

Hverdags- og alene hjemme træning

2010-07-20T21:16:00.000+02:00

Nu er vi ved at finde ud af hundenes rytme. Dagen starter som regel ved 7 tiden med en sulten Mio, og masser af knald på. Derfor er en lille gåtur smart efter morgenmaden - enten med dem begge eller bare Mio. Så er han færdig som popsanger, når han kommer hjem igen. I går var han dog meget utilfreds med at skulle sove indendørs, men det gik til sidst. Han sover næsten til ved 11-12 tiden - måske en lille vågen stille pause og så en ekstra lur.

Så mens han sover om formiddagen har jeg trænet alene-hjemme-træning det går fint jeg står på lur bag døren og kan høre at han er oppe og drikke lidt vand og flytter soveplads ind i mellem. Han har både været alene og sammen med Trille. I morges var vi oppe kl. 6. så jeg tog en ekstra lur mellem kl. 9 og 10, næsten en time og der var han alene med Trille i stuen mens jeg sov ovenpå. Så det går som det skal med alene hjemme træning.

Vi synes også det går en lille smule bedre mellem ham og Trille. Men det er ikke enorme fremskridt. Vi er nok blevet noget bedre til at håndtere og forebygge 'kriserne'. Dem er der ca 3 - 4 af hver dag af forskellig varighed. De 2 kan ikke lege sammen så når Mio leger, tager vi Trille væk og omvendt. En lille tur for en af hundene er også god når Mio er kåd og frisk.

Vi er lidt kede af at han bjæffer en del når han vil 'have sin vilje' - og prøver det bedste vi har lært for at afværge/forebygge de situationer - og ignorere. Gode råd modtages gerne.

Han er ellers af roligt gemyt og falder egentlig nemt til ro, så vi giver ham masser af ros, når han slapper af.

Der er endnu ikke blevet gravet enorme huller, selv om Mio prøver ihærdigt....

Soigneringen går også fint nok - jeg har haft ham oppe på bordet 3 gange nu - og han tager det pænt!

Træningen af sit, dæk og pote vedligeholder vi 2-3 gange om dagen

Her til aften efter en ellers rolig dag - hvor vi har forebygget dagens kriser er vi dog virkelig blevet sat på prøve - Mio bliver ved med at ville lege med Trille og hun kan bare ikke lide det - vi gætter på hun bliver bange. Men hun får ikke lov at jage ham - og vi prøver at få ham gearet ned på bedste beskub.

Vi arbejder videre og håber det bliver bedre.

En fredelig dag?

2010-07-18T22:48:00.000+02:00

Der er ikke det store at melde - lørdag gik som de andre dage - omkring tre 'skænderier' mellem Trille og Mio. Det er mest når især Mio er kåd efter sin lur, at han provokerer hende (vil lege med hende, bjæffer - eller kommer lidt for tæt på for Trilles smag), der var måske en enkelt episode, hvor det ikke rigtig blev til mere. Men i går aftes spidsede det til og der blev jaget rundt i stuen og bjæffet lidt for meget. Ved sengetid var der ro igen.

Det føles dog ret frustrende at Trille er så meget efter Mio - han lader sig dog overhovedet ikke gå på, og det er måske meget godt. I det hele taget er han en super 'lille' hund.

Pelsen samler en del skidt op, det er vi jo ikke vant til. Med et stykke dejlig saftigt kylling lige foran snuden, blev han blidt friseret over flankerne og lårbasserne. Det gik rigtig godt. Vil prøve igen idag.

Appetitten er tilbage, begge hunde spiser nu deres mad. Vi er begyndt at fodre dem i samme rum igen - måske har det sin virkning. Dog kastede Mio op i aftes så...Han spiser i øvrigt alt, hvad han finder - er særligt glad for planterne i haven - så man skal virkelig være over ham. Han har íkke haft held med sine forsøg på at grave - og heller ingen uheld. Han var en tur med Trille på boldbanen igen og gik løs der. Han vil dog gerne gå med fremmede som går forbi, og da han ikke lystrer 'kom' eller sit navn spor sikkert er det lidt upraktisk....I dag har vi valgt at fokusere lidt mere på 'kom'.

Håber meget vi kommer igennem hele dagen uden en sur Trille som jagter Mio - og ind til videre har det været en fredelig dag.

Ud at køre...

2010-07-17T07:22:00.000+02:00

Nu begynder dagene at ligne hinanden. I dag kunne vi sove helt til kl. 8 uden nogen afbrydelser. Hundene er aktive fra morgenstunden, hvor første 'skænderi' kommer - og de lige må være lidt hver for sig, til gemytterne er faldet lidt ned. Det er stadig det samme Mio vil i kontakt og gerne lege og Trille vil have fred, og sætte ham på plads. Mio spiste kun meget lidt af sin morgenmad. Stadig ingen uheld :-)

Mens Trille var ude på sin morgentur med Søren, lod vi ham lige prøve at være lidt alene nogle få minutter - ingen problemer i det (hvis man ellers ser bort fra det lille hul han fik lavet i plænen, nu hvor der ikke var nogen til at 'nixe'). Trille skulle eftersigende have været meget modvillig ved at gå, Søren mener hun syntes Mio skulle have været med - spøjst.

Det meste af formiddagen gik med at sove og da han var udhvilet ved halv 2 tiden, var planen at han skulle ud og køre lidt i bil. Trilles gamle sikkerhedssele er for lille, derfor kom han ned foran forreste passagersæde - mens Trille var i bagagerummet. Og så kørte vi de små 2 km hen til den lille hundeskov Kratbjerg. Det gik fint - ingen opkastninger eller piven.
Vi gjorde det til en kort skovtur - så han ikke skulle blive al for træt - eller komme for langt ud i 'kanterne' og for tæt på de omkringliggende veje. Han gik løs ligesom Trille - og det var sjovt at se, hvordan han fulgte efter Trille - som har det med at lave ret store afstikkere ud i underskoven. Men når vi kaldte på Trille fulgte han bare med - så der var ikke grund til at være nervøs for, at han skulle løbe væk. Til sidst var han dog træt af at løbe med Trille, og blev ved os andre. En rigtig god tur - hvor hundene klart enedes bedre end herhjemme. Der er heller ingen problemer, når de går tæt i snor begge to.

Hjemturen gik lige så fint - men maven var jo også fuldstændig tom - alligevel gad han ikke røre sin frokost. En stille og rolig eftermiddag, med søvnige og trætte hunde. Aftensmaden gik noget bedre men han måtte lokkes lidt til at spise op. Trille spiser stadig kun den halve portion. Godbidder siger stadig ikke Mio noget - men det at Trille får noget, gør ham opmærksom og han sitter, dækker og giver pote selvom han ikke rigtig gider tage beløningen.
Efter aftensmaden var hundene alene i 5-7 minutter - Trille sov og Mio tyggede i pinde - ingen problemer. I det hele taget ligger han meget for sig selv i haven fordi der er køligt.

Hundene havde endnu et kontrovers her ved 22-tiden lidt svært at adskille dem, når man er alene hjemme. Men det er ligesom om, at de når, de lige har skændtes lidt en 5 - 10 min. er enige om at slappe af over for hinanden. Så nu er der ro på igen. Trænede lidt med dem for at få dem til at blive afledte - de fik kyllingerester og var begge vilde med det. Er begyndt at træne stå - som også er nyt for Trille - jeg tror Mio lærer det først. Faktisk var de lige ved at komme op at toppes over den lækre kylling - så dermed stoppede træningen.

Tænker det er en god idé med en sele til Mio, så han ikke rykker halsen af led, når han tager et hop fremad eller til siden.

Mio på (fodbold-)banen

2010-07-15T21:08:00.000+02:00

Det har været en god dag idag. Godt nok startede den med at man dårligt kunne læse sin morgenavis og drikke kaffen til i fred og ro, for der var gang i den store hvalp fra morgenstunden. Han vil lege, men sure Trille gider ikke noget pjat med ham. Så der var lidt bjæffen og ind og ud af døre, så vi kunne få lidt ro på. Et par gange kom det til en lynjagt ud i haven, for Trille gider ikke have noget vrøvl!!

Men ellers har der været ro på det meste af dagen. En god afledning når hundene (især Mio) vågner op til dåd efter en af deres mange lure - er simpelthen lidt træning, med godbider til begge på mere eller mindre én gang. Og hvor er han dog lærenem - til forskel fra Trille er der over hovedet ikke noget tempo. Han gør øvelserne i sit tempo, har man sagt dæk, ja så bliver han bare liggende - det har vi aldrig set med Trille - hun har konstant fart over feltet :-) Men vi har svært ved at finde godbidder, han gider spise. I det hele taget, er han ikke særlig interesseret i mad - så vi tænker, han nok er lidt ude af den, selvom han virker så rolig og fredelig, det meste af tiden. Han har dog i dag spist sin frokost. Trille gider heller ikke rigtig at spise, men en halv portion aftensmad blev det da til.

I formiddags da det regnede synes Mio det var tid til at hygge sig med et gnaveben midt ude på plænen - en rigtig udehund - passer lige til mig som elsker at være ude - men her var jeg godt nok imponeret. Her ligger han på terrassen - helt våd.

Som det ses på billedet ovenfor ligger han fuldstændig død nu - som om batterierne er taget ud af ryggen på ham. Vi har nemlig været på tur idag. Ved 5 tiden gik jeg afsted med Trille ned omkring marken, og Søren stødte så til med Mio lidt efter nede på den lokale fodboldbane, som er et rigtig godt hunde-lege-sted, hvor mange går forbi med deres firbenede, kaster bold og mødes med andre hundeluftere. Der er ingen trafik i nærheden så vi slap Mio løs, sammen med Trille som altid går løs dernede. Og det gik rigtig godt. Han fulgte med os, 2 gange syntes han, at han vil gå på opdagelse, men vi vendte bare om og gik modsat med Trille som altid følger os - og der gik ikke mange sekunder så var han med os. En lærerig opdagelse for Mio. Trille tog det nogenlunde fredeligt - kun med en lille smule knurren.

Søren kunne ikke dy sig for at kaste pinde med Trille - og så kom der fart over feltet. Først pinden, så Trille og efter hende kom stakkels Mio, som ikke helt kunne følge med. Trille fik signaleret/knurret med sin pind i munden at han godt kunne pille af - men det gad han ikke at høre på. Så da det blev for meget, stoppede vi og trænede lidt sit og dæk. Trille vil gøre alt for dig, hvis hun får de nye tørrede kyllingestrips, men de var heller ikke noget for Mio, dog gider han godt lave øvelserne alligevel. Tror vi prøver med ost i morgen.

Aftensmad har vi ikke kunne give ham - han ligger bare fuldstændig flad mellem hostaer og hortensia - en rigtig have elsker, med sans for min fine haveplan ;-) Det her sidste billede er fra kl.20:40

Mama Mio - sikken en udfordring!

2010-07-15T07:00:00.000+02:00

Så er næste døgn gået og der er en rigtig lang positivliste:

Ingen uheld - Mio finder selv ud af at besørge udendørs, det er bare så flot!
En lang nats søvn - Mio sover rigtig godt - vi var også heldige at det ikke var alt for varmt i nat.
Sit, dæk og pote - det kører bare derudaf, når vi træner - det kan vi gøre med begge hunde samtidig - håber det holder!
Nix - det ord kender Mio, og det er blevet brugt idag - og det respekterer han faktisk.
Mio går pænt i snoren - vi har været ude på en lille luftetur - hvor der blev snuset løs - men ikke besørget. Vi fik også set biler som susede forbi - det virkede nyt for ham, og jeg forsøgte med godbidder - men skinketernene skulle næsten proppes i munden på ham.

Men vi er godt nok også blevet udfordret! Dog er negativlisten ikke så lang, men vi ville jo helst være
foruden:

Trille er ikke interesseret i Mio - nærmest tværtimod - så der har været en del knurren det sidste døgns tid, og vi har ikke lige vist hvordan vi bedst håndterer det. Et par gange har det udviklet sig til bjæffen og gøen fra begge hunde og lidt jagen omkring. Derfor ringede vi til en af dkk's hundekonsulenter, som gav os det råd at gå i mellem dem og forebygge de 'dumme situationer'. Det er omkring fodring og især leg - Mio vil gerne have Trille med - men det bliver hun møgsur af - især når han bjæffer ad hende for at sætte gang i noget.Så leg må foregå med dem hver for sig. Vi forsøger også at adskille dem når det bliver for vildt - det er sket ca. 3 gange idag når Mio's aktivitetsniveau stiger - så står Trille helt af - det virker ikke som om Mio overhovedet læser hendes stærkt afvisende signaler.
Mio deler min haveinteresse og har idag 'hjulpet' med lidt gravearbejde i mit staudebed - det var her nix for alvor kom i brug!

Ingen af hundende har spist noget særligt idag - vi håber på bedre appetit og færre uenigheder i morgen!

Hotdog! - Mio's første døgn

2010-07-14T02:17:00.000+02:00

Så fik vi endelig Mio hjem, 3 måneder gammel og en smule større en Trille, igår d. 12. juli.

Det er nok de varmeste dage, vi har haft herhjemme længe og til forskel for Trille - som er kuldskær - er det godt nok en varm lille vovse vi har fået os! Det der med at ligge et bestemt sted i egen kurv/tæppe er der ikke noget af, det handler for ham først og fremmest om at finde et køligt sted på gulvet - og det lyder som en lille sæk kartofler der dumper i gulvet når han lægger sig!

Dagen igår var begivenhedsrig for hele familien to- som firbenede! Starten gik med en varm biltur hjem fra Ølsted, efter ca. 1 km kastede Mio op. Til alt held var det på gulvet foran forreste passagersæde, hvor han sad mellem Sørens fødder. Tilsyneladende kastede han alt op i en omgang - en ordentlig klat - så mere kom der ikke på resten af turen.

Hjemme mødtes hundene på en lille 'neutral' plæne i nabolaget for at hilse på. Det gik stille og roligt, Mio var interesseret, mens Trille var uinteresseret - måske en smule irriteret. Sådan har de det stadig...
Hjemme i haven blev de forenet igen - lige da Trille kom ind med snoren på, var hun rasende, men så snart hun var fri, var det som før - Mio interesseret mens Trille forsigtigt kantede sig rundt med halen lige i vejret og en afvisende knurren. Tåler hans tilstedeværelse men knurrer og holder afstand, hvis han kommer for tæt på.

Første måltid ved 12 - tiden gik fint - vi gav dem begge mad - et stykke fra hinanden - tilgengæld gik det mindre godt ved aftenstid - hvor vi ikke var helt tydelige og Mio troede Trilles mad var hans. Han gik til angreb og vi måtte skille dem ad. Set i bakspejlet var det klart vores egen skyld det kiksede - men vi var ret rystede. Primært fordi vi hele tiden har formodet at Trille ville være den som satte ham på plads. Så læren er at vi godt kan lægge alle vores forventninger og formodninger bag os og tage det hele som det kommer, og derfra vurdere hvordan vi kommer videre.

Trille er meget på vagt over for Mio, som tilgengæld er fuldstændig uforfærdet. Han vil gerne i kontakt med hende, men det skal hun ikke have noget af. Omkring legen sker der det, at Mio bjæffer af Trille, som om han siger 'kom nu' - hun er så rendt efter ham et par gange for at sige 'skrid kammerat - det her er mit område, min flok'. Derfor eksperimenterer vi os nu lidt frem med, hvordan vi kan lege med dem enten hver især som en slags parallel-leg eller simpelt hen give Trille frirum i stuen, hvis han er i haven eller mulighed for at hun kan stikke oven på i fred. Som et særligt privilegie har vi besluttet at det foreløbig kun er Trille som må ligge i sofaen. Men ikke hvis hun forsvarer sin plads - som det er sket én gang. Så er der ned.

Ellers har de sovet meget - de har det begge varmt - Mio var vi helt bekymrede for i går, men han har det fint - finder selv et køligt sted, tager sig en tår vand, og sover videre, det er bare fordi vi ikke er vant til at have sådan en ulden hund - som kan finde på at lægge sig på en kold og klam terrasse for eksempel :-)

Mio har også pivet en del, vi tænker at han savner sin gamle flok - men han er vist en rigtig lille fighter - for han er bestemt ikke pjevset ellers, og vi var jo blevet advaret om at han godt kunne pive en del, når han blev træt. Vi er overraskede over at han også bjæffer en del (mest af Trille), men vi ignorerer det, og roser ham når han slapper af.

I går aftes var der rigtig kraftigt tordenvejr og det bragede og knaldede løs lige over hovederne på os. Men det var ikke noget som generede Mio, han bemærkede det, men ingen piv eller noget - rart, for sådan er det også med Trille.

Varmen, regnen og tordenen fortsatte natten igennem. Mio skal sove i voksensoveværelset, hvor Trille også sover. men det blev godt nok til lidt stoleleg - Trille lagde sig på Mios tæppe, da han kom ind i soveværelset - og han lagde sig i hendes kurv. Det synes vi ikke var OK - så det var lidt stoleleg der blev leget, før der kom ro på. Mio er ligeglad med sit tæppe og endte med at ligge ved altandøren med snuden på dørtærsklen. Inden vi gik i seng havde han desværre ikke tisset - selvom jeg var med ham ude i regnen inden jeg bar ham op ad trappen til første sal. Så kl. 1 blev han urolig - og kom ned og tisse i haven. Ellers sov han nogenlunde fint - men fandt forskellige steder at lægge sig rundt omkring i vores lille soveværelse. Trille var ikke helt glad for at få ham for tæt på - men det gik dog. I løbet af natten var jeg også nede og hente vand - som han drak grådigt af. Vi håber det bliver lidt køligere i nat, så alle sover bedre.

Renlighedstræning har der ikke været noget af - havedøren står åben hele tiden og han er bare gået ud og har besørget - han småtisser ikke -det er en ordentlig omgang som kommer på én gang! Så det er et dejligt stort plus at der ikke har været nogen uheld.

Tilgengæld er vi gået i gang med at træne, med skinketern - så han lærer dygtig, sit og kom. Går forrygende med det - måske har han en del med i bagagen fra Kirsten og Georg - har ham dog mistænkt for at være kvik nok. Men det skal være korte sekvenser - ellers synes han det bliver kedeligt. I morgen begynder vi alene hjemme træningen, og han skal ud på en lille tur. Stopordet nix kender han tilsyneladende - vi har brugt det når han forsøger at grave i plænen - det er nemlig helt forbudt her i min lille prydhave - så det skal bare læres - der er ingen nåde :) Han har heller ikke været tilbøjelig til at trække i sin snor, og det er endnu et stort plus.

Det er dog svært at have is i maven når de 2 kommer i clinch - og det er lidt svært at helt at vide, hvornår vi skal tage over at lede. De virker dog begge afslappede, når de hviler hver især - og det føles ikke som om det er hundene som bestemmer, men faktisk at det er os! Trille har I hvert fald aldrig været så artig på turene, som dem vi har været på efter, vi er kommet hjem fra ferien. Hun trækker stort set ikke og er meget lydhør - bare skønt!

Så er Mio skrevet ind på den lokale skole

2010-06-19T08:31:00.000+02:00

Mio er nu tilmeldt Hundeoasens hvalpehold som starter 11/8. Træningspladsen ligger dejlig tæt på - lige bag hundeskoven Kratbjerg, som også bliver brugt i undervisningen.
Jeg har nærstuderet hjemmesiden og det ser ud til at grundprincipperne stemmer meget godt overens med vores, og underviseren ser ud til at have masser af hundeerfaring bag sig. Men lad os nu se, jeg håber på det bliver en succes og glæder mig i hvert fald til det. Søren gik til træning med Trille, så det bliver lige så nyt for mig, som for Mio.

Mens vi venter på den ægte vare har jeg fået lånt og læst Christina Ingerslevs 'Træn din hvalp' - den virker rigtig god, og i min verden passer den til AB (Amichien Bonding) som vi bruger det. Her i foråret har jeg brugt tips til at træne Trille fra hendes 'Politikens Hundeskole' og det har fungeret rigtig fint. Så den ligger klar på sofabordet til vi henter Mio hjem - så skal der trænes! Tænker meget over hvordan både han og Trille reagerer når vi skal øve indkald, sit osv. Fortsættelse følger...

Tjek Hundeoasen ud via flg. link: http://hundeoasen.mono.net/

2010-06-18T07:40:00.000+02:00

Sidste besøg hos Mio - næste gang skal han med os hjem!

....Og vi glæder os, har også mere end én gang spurgt os selv, om vi nu også var helt rigtige på den, da vi tog beslutningen om, at vi sagtens kunne vente en måneds tid ekstra, for nej, hvor er han en skøn hvalp!!

I dag havde vi et tæppe med og fleecetov som Tobias havde lavet til Mio i klubben. Tovet var svært for Mio at koncentrere sig om - og når der hver gang der sker noget spændende er 5 store hunde som tager opmærksomheden - ja så er der ikke noget at sige til, at han finder på noget for sig selv ;)

Mio lunter ellers godmodigt rundt blandt de store - men da Tobias forsøgte at lege med tovet med ham, synes Penny, den yngste samojed, at hun ville blande sig - og så var der kamp. Det gik rimelig vildt for sig, synes vi novicer. Spændende at se de to i leg, selvom Tobias vist tænkte, at det ville være bedst, hvis vi kunne tage Mio under armen og få ham med hjem med det samme.

Halsbåndet, vi også havde med, blev hurtigt vurderet alt for stort - selv om det var det mindste vi kunne finde i 'Alt til hund og kat'. Vi må på udkig efter et mindre i weekenden. Sidste udkald før vi rejser sydpå. I det hele taget har vi lidt meget om ørerne i disse dage - så ferien er tiltrængt. Olesya kommer og passer Trille for os, så hun er i gode hænder, til vi vender hjem.

Den der venter på noget godt, venter sjældent for længe...

2010-06-16T06:35:00.000+02:00

Mens vi venter på Mio, har jeg besluttet at lave denne blog. I disse VM-tider er det rart at have noget at tage sig til, mens vuvuzelaerne, eller hvad de nu hedder, og svensk speak danner lydtapet.

Mio flytter først ind efter vores ferie, det har været aftalt siden han var mindre end et fnug. Ellers skulle vi vente endnu længere på den rigtige hund. Og når man nu har taget beslutningen om at øge flokken...