Mios første skoledag

Så oprandt dagen, hvor Mio og jeg skulle til træning. Jeg kunne ret hurtig konstatere, at Mio nok skulle have været krudtet lidt mere af (desværre var vi lidt i tidsnød, så den planlagte tur før træning var blevet noget reduceret), men han var nu god nok. Uforfærdet som altid, og en af de større i flokken, som bestod af lille Bella på ca. 9 uger, en sort labrador, en sød buttet brun lab, en tervueren, meget yndig og genert, en crème golden retriver - som ligner Mio og Trilles 'kusine' Mille rigtig meget. Der var også en rottweiler, en grosser schweizer sennenhund sådan en smule betuttet uden rigtig styr på lemmerne og Ronja en Mastiff, med lige så meget gang i som Mio. Så tror jeg heller ikke, jeg har glemt nogen - der er selvfølgelig ejerne - måske vil der senere være basis for en komparativ analyse mht om ejerne ligner deres hunde!

Der var godt gang i legen, som de fik lov at starte med. Og så skulle der trænes. Først en kontaktøvelse, som jeg ikke helt fangede - men det kommer måske i de følgende dage. Derefter sit og dæk, og selvom Mio er god til begge, var han ikke helt så sikker, som når vi er hjemme. Så selv om vi ikke lærte noget nyt der, var det godt at se, at han dog kunne koncentrere sig og gøre det han skulle. Jeg synes måske det gik hen og blev lidt kedeligt at træne noget 'kendt', men så var timen alligevel slut og hundene fik 5 minutter at lege i. Næste gang vil der være indkald og gå pænt i snor. Der kan vi helt sikkert lære noget - og vi skal nok træne kontakt i den kommende uge, ellers bliver indkald og gå pænt nok rigtig svært at lære.

Selv om der ikke var noget som helst nyt (for mig) i det Tina, hundetræneren, kunne fortælle, var det rigtig rart at finde ud af, at jeg har valgt den rigtige træner, med den i mine øjne helt rigtige tilgang til træningen, og kommunikation med hunden. Der blev talt om kontakt, hvor meget man skulle træne, om timing og meget andet på en fin pædagogisk måde. Og hun anbefalede, at man sygeforsikrede sin hund, så det er bestemt helt rart at blive bekræftet i, at det man har valgt at gøre er i orden ;)

Endnu engang må jeg konstatere, at Mio bare har et godt gemyt. Han vil gerne lege med dem der gider og er aldrig aggressiv, og han tog træningen med knusende ro, i betragtning af alle de spændende hunde, der var omkring ham. Ingen tvivl om at kontakt er det vigtigste træningsmoment for mig og ham, han kan jo alt, han skal bare lære at gøre noget af det, når han bliver bedt om det....

Jeg vil se frem til næste gang, hvor jeg skal huske at skrive mine spørgsmål ned, for jeg kunne ingenting huske da jeg stod derovre på den våde mark...

Vi kom godt hjem, uden at Mio kastede op, selvom han havde maven fuld af lækker kylling og ostehapser. Måske var han simpelthen for træt til at blive syg? Og appetit havde han sør'me også, så aftensmaden blev spist op i god ro og orden, uden nogen stjal fra hinanden. Rigtig godt. Han har stort set ligget død siden vi kom hjem, kun Trilles sædvanlige aftenangreb på nabokattene, kunne lige vække ham lidt;-) men der sker jo også noget for tiden - hverdagen er for alvor i gang og han og Trille har været alene hjemme fra 8.30 til 14.00 - hvor Tobias luftede ham sammen med en kammerat fra klassen. Det er det længste de har været alene hidtil - vi ved jo ikke, hvad de har gang i, når vi er væk, men de virker fredelige og rolige, når man kommer hjem. Der er ikke blevet gnavet i noget som ikke er beregnet til det. Har flere gange tænkt at man burde have et web-cam....Men der skal jo heller ikke gå fuldstændig bigbrother i den :-)