I går blev det til en rigtig flot tur i solnedgangen - selvom klokken kun var 20 minutter over tre da vi gik hjemmefra, ja så lå solen som en orange ildkugle i horisonten:
Billederne er taget med mobilen, som desværre slet ikke fanger hvor smukt det var, jeg fik fisket den frem fra lommen da 5-6 smukke svaner fløj over en pastel-gul himmel.
Mine forsøg på at fange Mio i et idyllisk øjeblik - et julepostkort motiv til bloggen - var umuligt, så ingen fotos af ham i denne omgang. Men de sne- og rimdækkede visne blomsterstande, er også et billede værd...
Kragerne var i færd med at slå sig ned for natten, træerne nedenfor var så flotte, desværre er mobil-billedet blevet helt grynet, men ligner næsten et maleri.
Og der var harespor - tror jeg nok det er...
Og flere krager - hele flokken lettede da jeg havde trykket på udløseren - det var et flot syn!
Alt i alt en smuk tur, selvom jeg tror, at selv Mio var kold, inden vi nåede hjem. Glæder mig til rigtig mange skønne ture her i juleferien, hvor vi kan se smarte ud med de 2 nye flotte hurtta liner, som endelig ankom med pakkeposten idag.
2 kommentarer:
Hej Isabelle o Mio
Vill önska er en God Jul o Gott Nytt År
Vilka vackra bilder du tagit i snön:-)
Og jul til jer!
Send en kommentar