Vi er klar til dronningens nytårstale, med chips og dip og champagne - og den hjemmelavede kransekage står klar til senere....
Her er forretten, Salade du berger:
Og det gik da også rigtig fint synes vi. Umiddelbart tror vi ikke han er blevet traumatiseret. Her i vores rækkehuskvarter bliver der krudtet for mange, mange 1000 kroner af, på den aften.
Mio ville ikke ud i haven i løbet af aftenen, hvilket var ok. Han halsede en del og virkede lidt stresset - men ingen angst og piven. Trille er ret cool mht fyrværkeri, kommer det for tæt på knurrer hun og bjæffer op - så der blev tysset en del på hende. Til gengæld havde hun ingen problemer med at gå i haven - så vi håber hun har påvirket Mio i en god retning. Han hoppede dog en del op i sofaen til os, når der var meget knald på.
I forgårs var der så desværre nogen som skulle fyre deres sidste raketter af lige uden for haven, mens Mio lå der. Det blev han ret forskrækket over - men vi tog ham ind og proppede ham med godbidder... Så alt i alt håber vi han er 'skudsikker' til næste år!
I lørdags vovede vi pelsen og satte Mio på forsædet i bilen for at køre til den nærmeste hundeskov. Det var første køretur siden efterårsferien. Det gik desværre som sædvanlig - enorm megen savlen og en gang opkast.
Så i søndags d. 2/1 gik jeg igang med at 'bil-træne' ham. Så vi har siddet ude i bilen sammen - Mio bag i med lækre godbidder ca. 10 minutter ad gangen, søndag, mandag og tirsdag. Det virker som om det igår gik meget bedre. Vi kører jo ingen steder, men I går savlede han næsten ikke og ville gerne spise sine godbidder mens han sad der. I dag onsdag, sprang jeg over, men vi må på den igen i morgen! Jeg har sat mig derud, efter dagens tur, så han er krudtet af inden - men det er altså bare så hulens koldt!!! Har forsøgt mig med at spille lidt klassisk fra P2, da det skulle virke beroligende...
Jeg skal starte til unghundetræning med Mio i DKK regi 29/1, og det foregår i Hillerød, derfor vil jeg meget gerne have ham klar i løbet af måneden. Jeg håber det vil lykkes nogenlunde. Jeg synes slet ikke, jeg har fået trænet med ham her i snevinteren, så det bliver super at komme igang - og også interessant at se hvad DKK's instruktører kan byde ind med!
Vi er også på venteliste til et Agility hold i DCH Humlebæk, som starter i april, jeg håber, vi får en plads!
Det er min nye ukulele, som jeg købte i går. Efter at have set og spillet på Anne Katrines, har jeg, må jeg indrømme, været helt besat - så nu har jeg investeret i ukulele, digitaltuner (fantastisk smart stemmeagregat), ukulele-skole og ikke mindst en smart 'gig-bag'.
Det er sjovt, hyggeligt - ikke for svært at sidde og klimpre på den. Den er super handy, har en 'lille' lyd, så man ikke generer familien eller naboer, med sin øven - og hvor kan man spille mange forskellige ting. Tjek f.eks. denne hjemmeside/blog ud http://www.ukulelefan.net/ - den eneste gode på dansk jeg har kunne finde. Der er til mange timers netsurfing, det er nemt at finde 'tabs' /noder til gratis download, tips og små you tube uploads med forskellige der spiller ukulele - tjek James Hill som jeg er helt vild med, her spiller han Super Mario: http://www.youtube.com/watch?v=keqE8eYjRKw, Billie Jean: http://www.youtube.com/watch?v=u778gSi94N4&NR=1 og ikke mindst One Note Samba: http://www.youtube.com/watch?v=FO7spLjad3k&feature=related
Nå, nu er der Jordens Søjler - ses!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar