Endelig lærte vi noget...

... som vi rigtig kan bruge!

Endelig blev træningen for alvor sjov! Forrige gang startede vi så småt på indkald - og det var hovedelementet i gårddagens hundetræning.

Mio er faktisk relativ god til at komme. På vejen til træningen i aftes - gik vi en god tur i den lille hundeskov først. Mio går altid løs, og det går faktisk fint. Når vi så møder spændende hunde - kommer vi til det dér om han nu også vil med videre efter legen. Jeg afholder mig fra at råbe Mio og ´'kom' til bevidstløshed - han hører det jo alligevel ikke, når han er travlt optaget af de nye 4-benede kammerater. Så jeg venter til et strategisk tidspunkt, hvor jeg aner at han muligvis er ved at slippe interessen. Og så bliver der kaldt.
Men i aftes var han meget optaget af en nuttet Borderterrier, og kom lidt vel langt væk. Da den anden hund var gået videre med sin ejer og ikke var helt så vild efter at lege, var Mio selvfølgelig bare gået med... Så jeg forsøgte mig med et pift - som vi bruger over for Trille, når hun kommer ud af synsfeltet. Det virker altid på hende - og Mio har hørt det flere gange - og er bare fuldt med hende. Og succes! Han kom som et lyn, selvom han var 'enehund'. Det føltes bare så godt!!

Men tilbage til træningen, som i går var rigtig god, fordi vi fik et godt tip til, hvordan vi får vores hunde til at komme helt hen til os. Vi lærte at hunden skal hen og 'dutte' vores håndflade med snuden, hvorefter den får en godbid - det var rigtig sjovt at træne, og jeg er så tilfreds med Mio. I betragtningen af de andre spændende hunde omkring os, har vi en super kontakt. Jeg tror, jeg skal prioritere eneture og enetræning med ham her i den kommende uge - men det er jo svært at få tid til det hele, når de ugentlige løbeture og Trilles ture også skal passes... At 'dutte med snuden', skal Trille også have lært. Så det bliver sjovt at tage fat på - de har så godt af at få hjernevindingerne igang!!

Det er også lærerigt at se de andre ejere og deres hunde. Vi havde fået en lille lektie for i sidste uge, som bestod i at finde et 'indkalds-ord' som vi fremover vil bruge. Jeg vidste med det samme at 'kom' var det rigtige for os (det bruger vi også med Trille). Jeg registrerede et par af de andres valg, dels en, i mine øre irriterende fløjten - og NU! Skægt at opleve.
Det er også meget forskelligt, hvad de forskellige ejere forventer af deres hvalpe - der er en type som fyrer komandoer af på stribe til sin knap 5 måneder gamle hvalp, og som bliver utilfreds, når den ikke gør, som den skal (sit, bliv osv) og så er der andre, som har et mere afslappet forhold til, hvad man kan forvente - jeg er nok den anden yderlighed - da jeg virkelig sparer på kommandoerne - og prøver så vidt muligt med kropssproget at signalere ro og overblik - virker med garanti helt vildt laissez faire på 'old school-hundeejere'.
Men jeg bliver selv stresset af at høre en ejer blive ved med at råbe hundens navn og diverse komandoer - så gad vide, hvordan hvalpen har det dag ud og dag ind?

Sidst men ikke mindst - det der med at Lapphunde skulle være specielt egenrådige og ikke rigtig vil komme eller kan være svære at træne, som jeg har læst et par steder på nettet - er i hvert fald gjort til skamme! Mio er nem at lære nyt - han gider ikke at træne det samme i en evighed, men han er glad for at lære - og er ikke mere egenrådig end vores gårdhund! At han ikke kommer hver gang kunne jo være fordi han simpelthen ikke har lært det endnu. Lad os se :-)