Ugen der gik

I den forløbne uge er der sket ting og sager.
Højdepunktet var nok da Mio i kåd leg med den lokale Balder (Flatcoated retriver), fik rullet sig godt og grundigt i en mudderpøl. Hunden var simpelthen ikke til at kende igen. Den var lortebrun fra snude til halespids, det ene øre hang og han så ud til at have tabt flere kilos kropsvægt. Det så bare så sjovt ud at jeg gik og klukkede for mig selv resten af turen - mens jeg lagde en plan for hvordan jeg fik ham i bad uden alt for meget panik.
Det lykkedes da også, vild med at blive bruset, var han ikke, men han faldt da til ro til sidst - og fik sit oprindelige udseende igen. Trille måtte også en tur under bruseren - men det var ikke fordi hun havde været ulækker - men bare fordi Mio gik og gned sig op ad hende...

Mio er blevet meget mere modig - og det giver sig udslag i at han et par gange har været lidt langt væk på turen - og i at han trækker i snoren, når jeg går med dem begge. Jeg prøver så at gå lidt i store siksak - så følger de begge godt med, og jeg har føringen. Men han er altså en tung en, så bare det at skulle stå stille, når linen strækkes ud, er hårdt for min stakkels musearm! Han vejer også 14 kilo - og det går faktisk rimelig godt med spisningen - også i forhold til Trille.

Jeg nævnte problemet til hundetræningen - og hun/træneren mindede mig om, at jeg jo også skal trække godbidderne fra i hans daglige ration. Så vi har faktisk ikke sat den nævneværdigt op. Han får nu bare morgen og aftensmad - og det går fint med det.

Trille synes stadig han er en pestilens - men er meget mere afdæmpet omkring det. Nu her han så begyndt at gø/bjæffe af hende, når hun har gang i en god leg. Det er ikke så optimalt synes vi for det larmer i hele rækken af huse, og vi orker ikke selv at høre på det.

At komme ud af døren i god ro og orden, arbejder jeg fortsat på. Det går langsomt fremad - de er begge lydhøre og tager gerne en godbid, og sætter sig - men Trille er jo en turbohund, for hvem det kun går for langsomt alt sammen - så det føles stadig noget kaotisk.

Mio er også blevet rigtig god til at besørge på turene og kan også tisse på komando - mere eller mindre. Det er så smart - så ved man de har tømt blæren før senge tid - eller inden de skal være alene hjemme.

Alene hjemme sammen med Trille går rigtig godt. Både kortere og længere tid går fint. Når 'mor' så kommer hjem har vi 'balladen'  -  sådan var det også før han kom til. Hundene ved at nu sker der ting og sager - måske kommer man ud på en tur eller bliver kløet bag øret. Som regel bliver de lige ignoreret nogle minutter - så de ved, at det er altså mig, der er lederen. Og mens det står på går de igang med at finde ud af hvem af de to der bestemmer. Når der så er ro på dem, bliver det kaldt hen for at hilse i god ro og orden. Trille er som regel lidt tilbageholdende, når først Mio har mast sig frem. Men han bliver blidt skubbet til siden - så begge kan komme til. Det er så tydeligt at se hvordan der omkring 'genforeningen' - virkelig sker ting og sager. Ungerne fortæller at hundene som regel er helt fredelige lige til jeg kommer hjem...Ikke helt fair synes jeg ;-(

Mio har også haft den dybe gøen fremme et par gange. Dels af Trille, når hun leger. Og en enkelt gang af en lille børnehavedreng som kom løbende på fortovet. Mio var langt fra ham og det var ikke nogen ond gøen - så gad vide om det er en del af hans hyrdende egenskaber?

Vi holder også godt øje med pelsen. På 'midterskilningen' ned af ryggen og på maven ser det ud til at han har 'voksenpels' - vi venter spændt på hvordan den vil udvikle sig. Og hvor stor han egentlig ender med at blive.