Ud og lege

Bedst som man går og tror at de to hunde altid går og småskændes, ja så sker der alligevel noget. I går på eftermiddagsturen, besluttede Trille sig pludselig for, at det kunne være hyggeligt at lege lidt med Mio. Så for første gang på en tur havde de gang i en lille jagt-leg på vores lokale 'byggeplads' omme ved markerne, hvor et nyt parcelhuskvarter er ved at skyde op.
Det var en dejlig opmuntring at se, at Trille var med på lidt sjov - og ikke en sur gammel tante. Det lover godt for den kommende tid! Det virker i det hele taget, som om Trille langsomt er blevet mere afslappet endnu - hun er begyndt at tygge ben igen og hygger sig ind imellem med lidt tovværk - mens Mio nysgerrigt ser på - og helst vil stjæle benet eller tovet.
Og Mio udvikler sig selvfølgelig bare derud af - forsøgte igår at lette ben, nøjagtig samme sted som Trille lige havde vandet...

Endelig lærte vi noget...

... som vi rigtig kan bruge!

Endelig blev træningen for alvor sjov! Forrige gang startede vi så småt på indkald - og det var hovedelementet i gårddagens hundetræning.

Mio er faktisk relativ god til at komme. På vejen til træningen i aftes - gik vi en god tur i den lille hundeskov først. Mio går altid løs, og det går faktisk fint. Når vi så møder spændende hunde - kommer vi til det dér om han nu også vil med videre efter legen. Jeg afholder mig fra at råbe Mio og ´'kom' til bevidstløshed - han hører det jo alligevel ikke, når han er travlt optaget af de nye 4-benede kammerater. Så jeg venter til et strategisk tidspunkt, hvor jeg aner at han muligvis er ved at slippe interessen. Og så bliver der kaldt.
Men i aftes var han meget optaget af en nuttet Borderterrier, og kom lidt vel langt væk. Da den anden hund var gået videre med sin ejer og ikke var helt så vild efter at lege, var Mio selvfølgelig bare gået med... Så jeg forsøgte mig med et pift - som vi bruger over for Trille, når hun kommer ud af synsfeltet. Det virker altid på hende - og Mio har hørt det flere gange - og er bare fuldt med hende. Og succes! Han kom som et lyn, selvom han var 'enehund'. Det føltes bare så godt!!

Men tilbage til træningen, som i går var rigtig god, fordi vi fik et godt tip til, hvordan vi får vores hunde til at komme helt hen til os. Vi lærte at hunden skal hen og 'dutte' vores håndflade med snuden, hvorefter den får en godbid - det var rigtig sjovt at træne, og jeg er så tilfreds med Mio. I betragtningen af de andre spændende hunde omkring os, har vi en super kontakt. Jeg tror, jeg skal prioritere eneture og enetræning med ham her i den kommende uge - men det er jo svært at få tid til det hele, når de ugentlige løbeture og Trilles ture også skal passes... At 'dutte med snuden', skal Trille også have lært. Så det bliver sjovt at tage fat på - de har så godt af at få hjernevindingerne igang!!

Det er også lærerigt at se de andre ejere og deres hunde. Vi havde fået en lille lektie for i sidste uge, som bestod i at finde et 'indkalds-ord' som vi fremover vil bruge. Jeg vidste med det samme at 'kom' var det rigtige for os (det bruger vi også med Trille). Jeg registrerede et par af de andres valg, dels en, i mine øre irriterende fløjten - og NU! Skægt at opleve.
Det er også meget forskelligt, hvad de forskellige ejere forventer af deres hvalpe - der er en type som fyrer komandoer af på stribe til sin knap 5 måneder gamle hvalp, og som bliver utilfreds, når den ikke gør, som den skal (sit, bliv osv) og så er der andre, som har et mere afslappet forhold til, hvad man kan forvente - jeg er nok den anden yderlighed - da jeg virkelig sparer på kommandoerne - og prøver så vidt muligt med kropssproget at signalere ro og overblik - virker med garanti helt vildt laissez faire på 'old school-hundeejere'.
Men jeg bliver selv stresset af at høre en ejer blive ved med at råbe hundens navn og diverse komandoer - så gad vide, hvordan hvalpen har det dag ud og dag ind?

Sidst men ikke mindst - det der med at Lapphunde skulle være specielt egenrådige og ikke rigtig vil komme eller kan være svære at træne, som jeg har læst et par steder på nettet - er i hvert fald gjort til skamme! Mio er nem at lære nyt - han gider ikke at træne det samme i en evighed, men han er glad for at lære - og er ikke mere egenrådig end vores gårdhund! At han ikke kommer hver gang kunne jo være fordi han simpelthen ikke har lært det endnu. Lad os se :-)

Ugen der gik

I den forløbne uge er der sket ting og sager.
Højdepunktet var nok da Mio i kåd leg med den lokale Balder (Flatcoated retriver), fik rullet sig godt og grundigt i en mudderpøl. Hunden var simpelthen ikke til at kende igen. Den var lortebrun fra snude til halespids, det ene øre hang og han så ud til at have tabt flere kilos kropsvægt. Det så bare så sjovt ud at jeg gik og klukkede for mig selv resten af turen - mens jeg lagde en plan for hvordan jeg fik ham i bad uden alt for meget panik.
Det lykkedes da også, vild med at blive bruset, var han ikke, men han faldt da til ro til sidst - og fik sit oprindelige udseende igen. Trille måtte også en tur under bruseren - men det var ikke fordi hun havde været ulækker - men bare fordi Mio gik og gned sig op ad hende...

Mio er blevet meget mere modig - og det giver sig udslag i at han et par gange har været lidt langt væk på turen - og i at han trækker i snoren, når jeg går med dem begge. Jeg prøver så at gå lidt i store siksak - så følger de begge godt med, og jeg har føringen. Men han er altså en tung en, så bare det at skulle stå stille, når linen strækkes ud, er hårdt for min stakkels musearm! Han vejer også 14 kilo - og det går faktisk rimelig godt med spisningen - også i forhold til Trille.

Jeg nævnte problemet til hundetræningen - og hun/træneren mindede mig om, at jeg jo også skal trække godbidderne fra i hans daglige ration. Så vi har faktisk ikke sat den nævneværdigt op. Han får nu bare morgen og aftensmad - og det går fint med det.

Trille synes stadig han er en pestilens - men er meget mere afdæmpet omkring det. Nu her han så begyndt at gø/bjæffe af hende, når hun har gang i en god leg. Det er ikke så optimalt synes vi for det larmer i hele rækken af huse, og vi orker ikke selv at høre på det.

At komme ud af døren i god ro og orden, arbejder jeg fortsat på. Det går langsomt fremad - de er begge lydhøre og tager gerne en godbid, og sætter sig - men Trille er jo en turbohund, for hvem det kun går for langsomt alt sammen - så det føles stadig noget kaotisk.

Mio er også blevet rigtig god til at besørge på turene og kan også tisse på komando - mere eller mindre. Det er så smart - så ved man de har tømt blæren før senge tid - eller inden de skal være alene hjemme.

Alene hjemme sammen med Trille går rigtig godt. Både kortere og længere tid går fint. Når 'mor' så kommer hjem har vi 'balladen'  -  sådan var det også før han kom til. Hundene ved at nu sker der ting og sager - måske kommer man ud på en tur eller bliver kløet bag øret. Som regel bliver de lige ignoreret nogle minutter - så de ved, at det er altså mig, der er lederen. Og mens det står på går de igang med at finde ud af hvem af de to der bestemmer. Når der så er ro på dem, bliver det kaldt hen for at hilse i god ro og orden. Trille er som regel lidt tilbageholdende, når først Mio har mast sig frem. Men han bliver blidt skubbet til siden - så begge kan komme til. Det er så tydeligt at se hvordan der omkring 'genforeningen' - virkelig sker ting og sager. Ungerne fortæller at hundene som regel er helt fredelige lige til jeg kommer hjem...Ikke helt fair synes jeg ;-(

Mio har også haft den dybe gøen fremme et par gange. Dels af Trille, når hun leger. Og en enkelt gang af en lille børnehavedreng som kom løbende på fortovet. Mio var langt fra ham og det var ikke nogen ond gøen - så gad vide om det er en del af hans hyrdende egenskaber?

Vi holder også godt øje med pelsen. På 'midterskilningen' ned af ryggen og på maven ser det ud til at han har 'voksenpels' - vi venter spændt på hvordan den vil udvikle sig. Og hvor stor han egentlig ender med at blive.

Den daglige tur

Det er rigtig hyggeligt at gå de daglige ture med Mio og Trille. Det går forbløffende godt med snorene - og når først vi når frem til boldbanen og markerne, kan de to gå fri. Her møder vi ofte andre (morgen)luftere og det er mange nye venner Mio har fået. Jeg nævner i flæng: Mira, Ronja, Toffee, Samson, Mischa, lille Frida og andre vi ikke, når at få navne på. Det bliver til hyggelig hundesnak ejere i mellem, mens Mio tumler og løber omkring. Trille er ikke helt med på det, men kan blive utålmodig og bjæffe af selskabet, for at vi kan komme videre i teksten. Det må vi arbejde lidt med. Som regel bjæffer hun hvis vi stopper og snakker på vores ture, så der er ikke noget nyt i det. Jeg tænker, hun skal opmuntres/afledes lidt, måske søge, eller vi kunne have en bold med hun kan lege med, hvis det trækker ud med hvalpens tumlerier med hans legevenner. Mest så hun forbinder det med noget positvit at vente på menneskene snakker færdig.

Det bliver til mange snakke og sjove oplevelser - som i går da Mio muntrede sig ret så fremmeligt, med en kæmpe golden retriver-tøs. Han jumpede simpelthen løs, så det næsten var flovt. Men både hund og ejer, havde vist været 'ofre' før, for da en flot stor labrador tilsluttede sig morskaben, bemærkede den tilkomne ejer,  at det da ellers var hans hund som plejede at have den rolle ;-) Sjovt var det i hvert fald...

At få sele og snore på og komme ud af døren i god ro og orden er også, noget af det som skal trænes. Trille kører hurtigt op, og det er ikke sjovt hvis hun 'bisser' af Mio i den lille entre - i fredags blev det hele krydret af at én af naboens 3 katte kiggede ned fra skur-taget på os - her blev der gøet så betonen rungede, mens katten bare gloede. Et par anstrengende minutter!

Planen er at de trænes i at vente pænt i entreen, på at døren åbnes så vi kan gå ud i pæn samdrægtighed. Har også en idé om at Trille må blive hjemme, hvis hun bliver for vild efter at komme ud. Efter nogle gange skulle det gerne sive ind, at der skal altså være ro på!

Mios første skoledag

Så oprandt dagen, hvor Mio og jeg skulle til træning. Jeg kunne ret hurtig konstatere, at Mio nok skulle have været krudtet lidt mere af (desværre var vi lidt i tidsnød, så den planlagte tur før træning var blevet noget reduceret), men han var nu god nok. Uforfærdet som altid, og en af de større i flokken, som bestod af lille Bella på ca. 9 uger, en sort labrador, en sød buttet brun lab, en tervueren, meget yndig og genert, en crème golden retriver - som ligner Mio og Trilles 'kusine' Mille rigtig meget. Der var også en rottweiler, en grosser schweizer sennenhund sådan en smule betuttet uden rigtig styr på lemmerne og Ronja en Mastiff, med lige så meget gang i som Mio. Så tror jeg heller ikke, jeg har glemt nogen - der er selvfølgelig ejerne - måske vil der senere være basis for en komparativ analyse mht om ejerne ligner deres hunde!

Der var godt gang i legen, som de fik lov at starte med. Og så skulle der trænes. Først en kontaktøvelse, som jeg ikke helt fangede - men det kommer måske i de følgende dage. Derefter sit og dæk, og selvom Mio er god til begge, var han ikke helt så sikker, som når vi er hjemme. Så selv om vi ikke lærte noget nyt der, var det godt at se, at han dog kunne koncentrere sig og gøre det han skulle. Jeg synes måske det gik hen og blev lidt kedeligt at træne noget 'kendt', men så var timen alligevel slut og hundene fik 5 minutter at lege i. Næste gang vil der være indkald og gå pænt i snor. Der kan vi helt sikkert lære noget - og vi skal nok træne kontakt i den kommende uge, ellers bliver indkald og gå pænt nok rigtig svært at lære.

Selv om der ikke var noget som helst nyt (for mig) i det Tina, hundetræneren, kunne fortælle, var det rigtig rart at finde ud af, at jeg har valgt den rigtige træner, med den i mine øjne helt rigtige tilgang til træningen, og kommunikation med hunden. Der blev talt om kontakt, hvor meget man skulle træne, om timing og meget andet på en fin pædagogisk måde. Og hun anbefalede, at man sygeforsikrede sin hund, så det er bestemt helt rart at blive bekræftet i, at det man har valgt at gøre er i orden ;)

Endnu engang må jeg konstatere, at Mio bare har et godt gemyt. Han vil gerne lege med dem der gider og er aldrig aggressiv, og han tog træningen med knusende ro, i betragtning af alle de spændende hunde, der var omkring ham. Ingen tvivl om at kontakt er det vigtigste træningsmoment for mig og ham, han kan jo alt, han skal bare lære at gøre noget af det, når han bliver bedt om det....

Jeg vil se frem til næste gang, hvor jeg skal huske at skrive mine spørgsmål ned, for jeg kunne ingenting huske da jeg stod derovre på den våde mark...

Vi kom godt hjem, uden at Mio kastede op, selvom han havde maven fuld af lækker kylling og ostehapser. Måske var han simpelthen for træt til at blive syg? Og appetit havde han sør'me også, så aftensmaden blev spist op i god ro og orden, uden nogen stjal fra hinanden. Rigtig godt. Han har stort set ligget død siden vi kom hjem, kun Trilles sædvanlige aftenangreb på nabokattene, kunne lige vække ham lidt;-) men der sker jo også noget for tiden - hverdagen er for alvor i gang og han og Trille har været alene hjemme fra 8.30 til 14.00 - hvor Tobias luftede ham sammen med en kammerat fra klassen. Det er det længste de har været alene hidtil - vi ved jo ikke, hvad de har gang i, når vi er væk, men de virker fredelige og rolige, når man kommer hjem. Der er ikke blevet gnavet i noget som ikke er beregnet til det. Har flere gange tænkt at man burde have et web-cam....Men der skal jo heller ikke gå fuldstændig bigbrother i den :-)

Mio, 4 måneder i dag

I dag, på sin 4 måneders 'fødselsdag' har Mio været på vægten, han vejer13 kilo. Så selv om vi synes, at han ikke spiser så meget af sin mad, og levner en hel del - ja så tager han da på.
Vi har nu i et godt stykke tid fodret dem samtidig, om aftenen, i samme rum. Ved de 2 andre måltider giver vi kun nogle gange Trille mad også. De vil gerne spise hinandens mad, men vi står vagt og holder øje med, at de holder sig fra hinandens mad og det, er de lige så stille ved at lære at acceptere. Vi har været vant til altid at fjerne Trilles skål, når hun forlader den - men Mio får lige et kvarters tid til at gå rundt og frem og tilbage til sin skål, som han åbenbart altid har gjort. Vi er også begyndt at give Trille mad på samme måde som Mio, dvs. vi bløder maden lidt op, og tilsætter A38, Animin og fiskeolie - så 'ligner' deres mad hinanden - og Trille bliver så sund, så sund ;)
Vi går nok snart over til at fodre 2 gange dagligt - skolen er begyndt, og så vil der alligevel ikke være nogen hjemme til 'frokost tid' - vi kan så give aftensmåltidet sen eftermiddag, og Trille kan så fast få morgenmad og aftensmad, samtidig med ham. Desuden får de jo også masser af guf i mellem måltiderne...

Det hele går bare fint, fint fremad. Mio er bare en skøn hund, vi nyder ham virkelig! Og Trille er også mere medgørlig. I dag har de leget sammen 4 gange (det er ind til videre rekorden), og på aftenturen var Mio kåd og fik næsten Trille med på at spæne lidt rundt, så det er virkeligt et fremskridt!! Han var til aften lidt mere modig en vanligt - og løb ret langt i forvejen på turen. Men både Trille og Mio holder godt øje med os ;-)

Vi har også lagt mærke til i dag, at han har fået 'midterskilning' - det er ligesom om pelsen har delt sig ned langs ryggen, lige som hos Zindy - vi håber meget, han arver hendes smukke pels - i det hele taget synes vi, han ligner hende meget af udseende - og egentlig også af temperament, vil jeg tro.

Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle tilmelde ham udstillingen i Fuglebjerg, og netop som fristen var udløbet, fik jeg mail om Deacon i Næstved - Mio's bror - og han er tilmeldt. Jeg blev helt misundelig... Men jeg aner intet om alt det udstillingshalløj, jeg synes, det lyder som et stort arbejde. Tilgengæld vil jeg nok tage derhen og se udstillingen, så kan jeg jo danne mig et billede af, hvor omfattende det er - og hvordan stemningen er.

I morgen skal jeg med Mio 'i skole' for første gang. Det glæder jeg mig meget til. Han får masser af lækre godbidder med og skal 'sultes' inden træningen... Jeg regner med at parkere ovre ved den lille hundeskov Kratbjerg, og lufte ham der og lige få det værste krudt af ham, inden træningen. Og så er jeg spændt på om han flipper helt ud over de andre hunde, og om han kan huske noget af det han har lært, når der er andre spændende hunde og mennesker til stede. Der bliver nok noget at rapportere i morgen...

Gå pænt i snor! Sku' det være svært?

Denne weekend har de 2 hunde været super dygtige til at gå i snor - sammen vel at mærke!
Hver for sig går det jo nemt, Mio er ikke synderligt interesseret i at trække når han går alene, så det er fint. Og Trille har jeg de sidste mange måneder trænet og trænet og hun går nu fint, specielt efter hun har fået sele, trækker hun stort set ikke.

Og når de går sammen kan det jo let blive indviklet i bogstaveligste forstand. Men det er gået forrygende de sidste par dage, og har været en fornøjelse, at spadsere rundt - uden at blive indsnøret som en rullepølse. Trille er ekstrem lydhør når Mio er med, og når hun først er i kontakt med mig - ja så smitter det af på Mio. Ganske smart.

Håber på yderligere fif, når vi starter til hvalpetræningen på onsdag.

Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne...

Der er nu gået 3 uger, og det går så fint, så fint. Det er ikke sådan at Mio og Trille er bedste venner. Men det går langsomt fremad fornemmer vi. Mio er blevet en smule mere lydhør - og kender ligesom reglerne her i huset noget bedre. Bjæffen er der stadig en del af, men vi gør hvad vi kan, for at forhindre at det bliver en dårlig vane - er fortsat fortrøstningsfuld. I det hele taget, skal der da arbejdes en hel masse, men det er også i orden, vi havde da ikke forventet andet!

Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne - alt dette er strengt forbudt - og det er som om Mio nu har fundet ud af, at det kan man gøre i et uset øjeblik. Så vi prøver, så godt vi kan at overvåge hans færden - tilbyde ham tyggeben og dejlige grene og kviste at gnave i, i stedet for...

Mio er smækfyldt med energi og spillopper om morgenen, mens gamle Trille helst vil ligge i stuen og snue i fred. Det skaber lidt konflikter, så det er bare ud af klappen og en lille luftetur - det er nu blevet rutine. Havde vi haft en større have, så havde der nok ikke været brug for morgenturen, men det er lidt trangt på 40 m2... Der er ikke den store forskel på morgentur eller ej, mht hvor hurtigt han falder til ro efterfølgende, men vi forhindrer tilgengæld, at Mio driller Trille og at hun skælder ud på ham tilgengæld.

Om eftermiddagen er der ophobet energi igen, og så får han en længere tur, enten alene eller med Trille. Vi gør, hvad vi kan for at han møder andre hunde, og det går altid fint. Han går pænt i sin snor, og følger os når han er løs. Så vi er godt tilfredse. Vi tager op i den lille hundeskov et par gange om ugen sammen med Trille. Han sidder nu pænt i bagsmækken med Trille. De har hver deres lille snor, som er spændt til gulvet, så de ikke karter rundt deromme, det fungerer fint. Dog havde han i søndags et uheld og kastede op på vejen hjem fra skoven. Så der skal nok køres lidt mere forsigtigt, og et godt stykke tid efter sidste måltid ;-)

Når de 2 går tur sammen - særligt når begge er løse - vil Mio gerne hyrde Trille. Han afskærer hende vejen, når hun er forude. Eller spæner efter hende på hendes afstikkere og løber ind foran hende, så hun ikke kommer for langt væk. Sjovt at se på - nok mindre sjovt for Trille, som jo er vant til at gå sine egne veje - når hun opsnuser et egern, ser en fugl eller andet spændende i krattet.

Om aftenen fra omkring spisetid til ved 20-22 tiden, kan vi godt blive noget udfordret. Ligesom om morgenen vil Mio gerne invitere Trille til at lege, og hun vil bare slappe af i sofaen, med os godt installeret foran flimmeren. Vi mennesker synes, det er fint at Mio leger alene med en flaske eller tyggeben - men det vil Trille ikke have noget af  - hun knurrer og gør ad ham, når det går vildest til. Så må hun sættes på plads af os - Mio må godt lege for sig selv! Det er lettere anstrengende af få ro på i de timer. I det hele taget er Mio meget rastløs i de aftentimer - og kan have et pænt stor 'repetoire', som Jan Fennel kalder det, før han endelig lægger sig. Vi ignorer hans piven og roser ham, når han lægger sig.

Vi har haft svært ved at træne alene-hjemme træning - simpelthen fordi der hele tiden er nogen hjemme!! Dog har der tilsyneladende ingen problemer været de op til 2 timer, de 2 hunde har været alene sammen. Så vi forventer ikke de store problemer, når skolen starter på mandag. Mio's helt-alene træning, må så komme hen ad vejen. Så meget skal han jo heller ikke være helt alene - højst ½ dag, kunne man forestille sig - i ny og næ.

At blive tørret med et håndklæde når man er våd - og få redt sin pels, enten stående på et bord eller på gulvet, går fortsat rigtig fint. Tobias har lært ham, at det er i orden med det håndklæde!

Mad og spisning får nok snart et indlæg helt for sig selv...