Hvorfor løb vi? Vi ku' ha' gået hele vejen...

Titlen på et hit der kører for tiden.
Jeg prøver at gå hele vejen, men resultatet bliver bare, at jeg bliver forsinket. Denne uge har, selvom vi havde fri i onsdags, været smækfyldt med oplevelser i arbejdstiden og i fritiden. Og få at nå det hele, uden at løbe, er jeg godt nok også blevet en del forsinket ind i mellem...

Dårligt nok var jeg tilbage på jobbet, før en kær kollega - og hundeelsker, fortæller mig at hun har besluttet sig for at næste hund skal være en finsk lapphund. Og selvom jeg da har gjort reklame for racen, blev jeg helt benovet - og selvfølgelig glad på hendes vegne, for hun får en fantastisk hund - ingen tvivl om det!!  Og det skal blive sjovt at følge med i!

Men for at komme tilbage til sporet ;-) kan jeg fortælle at blodspor - det er er noget Mio kan lide. Som en af trænerne sagde: ' de får ligesom mere blod på tanden' - plat, men sandt, Mio gik stensikkert begge spor som blev lagt - en fornøjelse, også for Mio som glad og opmærksomt logrer med halen når vi skal finde sporstarten. Men det var forrige gang.

Sidste gang, altså mandag d. 2/6 havde vi figuranter med igen, og skulle mødes ved 'Overdrevs vejen' - nu hedder det bare 'Den med mosehullet...' Jeg havde lokket Tobias med, men vidste ikke at vi skulle bytte figuranter med hinanden. Det gjorde dog ikke noget, for alle er jo søde - og især hundene kan få en 14 årig til at glemme, at han ikke kender nogen på træningspladsen.

Første opgave var rundering. Det har vi prøvet før på weekend-sporkurset. Hundeføren står mellem 2 figuranter - de står på linie og har hver 1 klikker og lækre godbidder. Hundeføreren skal nu kigge i retning af den ene figurant, og vender hele kroppen i den retning. Figuranten går ned i knæ og når hunden, af sig selv, finder ud af at gå hen til hende/ham, klikkes der og han får en godbid. Derefter vender figurant 1, som lige har klikket, sig om (altså vender ryggen til hunden), og det samme gør hundeføreren, som nu kigger ned på den anden figurant. Den anden figurant vender sig om og kigger i hundeførerens retning, så snart han/hun hører klikket fra den første figurant. Hunden skal altså af sig selv løbe frem og tilbage mellem figurant 1 og figurant 2. Og for hver gang går hundeføren og figuranterne et skridt fremad på området (dvs.til siden), og figuranterne går længere og længere væk fra hundeføreren, så afstanden hunden skal løbe bliver større. Det hele lyder meget indviklet, men er en meget hyggelig og ikke så svær øvelse, når man først er kommet ind i rytmen. Formålet er at hunden lærer at rundere - som jeg har forstået det, at afsøge et område nærmere for f.eks. en tabt genstand.

Efter det var det blevet tid til at 'lege skjul'. Figuranterne som altså ikke var kendte for hunden, men kun fra runderingsøvelsen, skulle nu lægge et spor. Det første var på 100 m. Ved sporets start, lagde figuranten sin jakke fra sig. Lidt efter gik vi ned til starten, og Mio skulle snuse til jakken og gå sporet. Han snusede gerne til jakken, men hvad der så skulle ske, spurgte han mig om et par gange, ved at kigge spørgende og opmærmsomhedssøgende på mig. Jeg gik bare videre, og de sidste 20 meter var han klart på sporet, og fandt nemt Lone, som havde gemt sig. Ved nærmere snakken fandt vi ud af, at vi var en slags kollegaer, da Lone underviser i DSA (dansk som andetsprog) - lige som jeg har gjort i flere år. Hun er kollega til nogle af mine eks-kollegaer fra Hillerød Internationale Sprogskole - sjovt sammentræf :-)

Andet spor, hvor Lone gemte sig, gik i midlertid helt skævt. Men det er også første gang, det er sket - så jeg tror egentlig bare vi skulle have aftalt lidt bedre, hvor vi ville gå...
Mio, havde i øvrigt også travlt med at holde øje med sin 'bror' Tobias, som havde gemt sig for Molly, den søde lille Jack Russel, på holdet.
Det var alt i alt en hyggelig aften, med det skønneste sommervejr - endnu engang, kan jeg bare sige - det er en genial måde at være ude i naturen på, og godt man går på et hold - ellers ville man nok ikke tage sig tid til at nå en lille aftentur i skoven, på en helt almindelig, og alt for travl mandag.

Slovenien, træning og Mios Talkshow

Slovenien var fantastisk! Der blev slet ikke tid til at rode med at uploade fotos, eller blogge noget som helst.

Fagligt gik det ud på at lære en masse praktiske metoder at kende til brug i vejledningen for at forhindre 'dropouts'. Og socialt var det også fantastisk - der var deltagere fra Island, Sverige, Frankrig og Holland - og det var super med nye venner - og muligheder for fagligt samarbejde på tværs af landegrænser.

Geografisk - man er vel gammel geograf - var det en fantastisk oplevelse både hvad angår natur og kultur. Slovenien er bestemt et besøg værd som turist. Tag din hund med på hikes i bjergene - eller måske din familie med til Bled, hvor kurset foregik. Der falder pulsen og man nyder bare de smukke omgivelser!

Mine søde hunde tog sig kærligt af familien, mens jeg var væk, og de blev luftet på skift af mand og børn - så ingen led nød ;-)
Desværre gik vi jo så glip at 2 gange træning, men det får være.

Vi var til spor igen 2. pinsedag. Vi mødtes kl. 12 ved Kildeportvej, ved Hillerød, og det lykkedes mig at finde frem i første forsøg, og oven i købet, 5 min. i god tid :-)

Vi havde ingen hunde med, for sporet skulle ligge til kl. 17.30, hvor vi så skulle gå det. Sporet var ikke så langt, ca. 100 meter, og jeg markerede godt med klemmer undervejs. Til slut lagde jeg en godt indsnørret tupperwareboks med godbidder, som blev bundet til en træstamme. Alt sammen for at sikre at ingen dyr i skoven, skulle kunne stjæle noget.
Vejret var pragtfuldt, fuglene sang, og jeg havde bare lyst til at blive i skoven! Så da sporet var lagt, tog jeg hjem og hentede min lille Trille, og gik pinsetur rundt om Allerød sø - hvor der var så idyllisk som i Nangijalas Kirsebærdal, med blomstrende, duftende træer og kirsebærblomster fra de vilde kirsebærtræer. Og ingen myg!

Kl. fem tog Mio og jeg op til sporet. Og det gik nogenlunde OK. Noget af vejen gik han i sporet, og nogle gange kiggede han spørgende op på mig. Så når man tænker på det var første gang han skulle gå et 'gammelt' spor, tror jeg egentlig det gik rimelig godt. Det lød som om, der var mange af de andre som også syntes det havde været en svær opgave hunden var på, så set i bakspejlet var jeg meget godt tilfreds :-) Og så var vejret jo stadig godt, og jeg var på tur i skoven med min hund - det er altid super!

Dagen efter var Trille og jeg til agility for første gang i laaang tid. Selvfølgelig blev det øs, pøs, pis regnvejr, og jeg med mega forkølelse og dårlig hals - og minus regnbukser, som havde forputtet sig. Men vi fik da øvet lidt spring, og jeg havde faktisk helt glemt, hvor sjovt det er - og hvor god Trille er til det, når hun da ikke gør som en gal!

I weekenden her var vi babysittere for Niels Arnold på 5 og storesøster Ellinor på 7. Det er et stykke tid de har været her sidst, og endnu engang, må vi bare konstatere at begge hunde klarer det fint - især Mio, tager det meget roligt - også når han bliver interviewet til 'Mios Talkshow' med en grøn halvstor plastikhelikopter stukket op i snuden som mikrofon....

Det blev også til 1-1½ times arbejde i klubben i går formiddags, hvor der var arbejdsdag. Vi sad på vores ømme knæ og lugede ukrudt og snakkede hund - super hyggeligt.

I aften skal vi gå blodspor, og jeg håber vejret holder tørt. I slutningen af juni har klubben et foredrag om sweis, det vil jeg glæde mig til. Og ligesom sidste år skal der her i juni være klubmesterskaber i agility - jeg ved ikke hvor god vores form er, men Trille og jeg skal da være med!

På tur i Slovenien!

Jeg befinder mig lige nu i Sloveniens hovedstad! Det var egentlig meningen at jeg ville have blogget på UU-Sjælsøs blog, men den kan jeg ikke finde...så nu kommer der altså en del arbejdsrelateret 'med mere'.

OMG var, hvad der løb gennem hovedet på mig, igår da jeg så den lille flyvemaskine jeg skulle med. Men turen gik fint, jeg sad ved siden af en 'rigtig' slovensk kone, med tørklæde om hovedet, sådan rigtig fra landet.

Lufthavnen i Ljubljana var også bitte lille, og før jeg havde set mig om, sad jeg i en minibus på vej til hotellet.

Eftermiddagen tilbragte jeg med at slentre rundt i byen i silende regn...

her var det så meningen at jeg ville uploade fotos, men det fungerer ikke rigtigt - måske finder jeg ud af det i løbet af ugen.

Nu vil jeg gå ned og spise morgenmad - håber på en super lækker buffet :-)