torsdag den 30. juni 2011

Bloggeeftermiddag hos Mette

I dag har jeg været hjemme og lave blog hos Mette fra hundeklubben. Det blev en hyggelig og travl eftermiddag, hvor jeg forsøgte at videreformidle tricks og fiduser. Dog var der egentlig mange af funktionerne, som det gik op for mig, at jeg slet ikke kender til. Der er altså med andre ord meget at lære endnu - men det er også noget, der tager tid udforske.

Det var også mit første møde med Bølle, som ikke levede op til sit navn. Han var nemlig super sød som sin storebror Bruno. Mette syntes nu de var lidt understimulerede, for der havde ikke rigtig været tid til luftetur i løbet af dagen. Det samme gjorde sig gældende for mine egne to, som også var turtrængende da jeg kom hjem :)

Mio er tilsyneladende hostefri, så han kom med på aftentur med Trille. Han fik også løbet igennem et par gange, så han har nok sparet godt med energi op! Og han er blevet lidt smådøv igen. Nu havde jeg ellers lige fået styr på trækkeriet og indkaldet, men det er nok forfra igen...

Nu er de ved at falde til ro igen - Mio prøver at gnave sig igennem et kæmpe tyggeben, som jeg fik med af Mette. Tak for ben og en hyggelig eftermiddag med blog og hundesnak (noget som jeg jo elsker at nørde) her er et link til Mettes spritnye blog http://www.metteshundeblog.blogspot.com/.

søndag den 26. juni 2011

På hyldetur med Trille

Idag var Trille og jeg et smut i mose og skov for at plukke hyldeblomster til saft. Jeg havde udset mig et par buske i skoven, og langs en af de lokale enge. Jeg tog cyklen med hende for første gang i virkelig lang tid.

Det gik over al forventning. 'Gå pænt', og 'gå på plads' kommandoerne er godt tømret fast, så det blev ikke en træktur! Tilgengæld var det en ret langsom tur, for ikke at overanstrenge hende fuldstændig... Ellers ville hun bare galopere derudaf langs cyklen, hvilket hun ser ud til at være ret vild med!

Jeg tror hun nød turen, jagede rundt i underskoven, tyggede pinde mv. mens jeg plukkede løs.

Her er en grydefuld blomster, før citronsaft, sukker, citronsyre og vand tilsættes:

Imens måtte Mio blive hjemme. Han har hostet en del i dag, jeg er bange for, at jeg alligevel fik gået en lidt for lang tur med ham i går, og overvurderede hans kræfter. Her sover han til middag:



lørdag den 25. juni 2011

Hrårh, Hrårh, Rrrr

De sidste dages tid har Mio haft den mest forfærdelige hoste. Det startede for alvor i torsdags, og vi troede først, at han muligvis havde fået noget bark galt i halsen. Han hostede helt forfærdeligt, og det virkede som om han prøvede at kaste op, uden der kom noget op. Samme formiddag havde han slæbt en pind ind, og tykket den igennem - så vi var ret sikre på der var noget der sad fast.
Jeg kørte derfor en tur med ham i bilen, for at gøre ham køresyg og få ham til at kaste op - men det lykkedes selfølgelig ikke (typisk, når han skal kan han ikke...).
Næste dag, fredag, var det selvfølgelig det samme - vi blev nok vækket en 5-6 gange af hans meget kraftige hrår, hrårh hoste i løbet af natten. Så jeg ringede til dyrlægen og forklarede.
Dyrlægen nævnte de forskellige ting han kunne fejle, bla. hjerte-lungeorm, halsbetændelse, lungebetændelse mm. Eftersom Mio virkede frisk, og gerne vil spise, kunne han udelukke at der var noget som sad fast, i om med hans vejrtrækning også var normal. Så vi blev enige om, at det kunne være halsbetændelse, muligvis fordi han har ligget i træk. Og det passer også med at det var så koldt og regnfuldt natten fra onsdag til torsdag, at jeg måtte op om natten og lukke altandøren - som han normalt ligger foran om natten. Hjerte - lungeorm, har jeg ikke lyst til at tænke på...
Vi fik besked på at tage den med ro, og ikke' flintre hele skoven rundt', som den kære dr. udtrykte det :-)  Og i dag har Mio det tilsyneladende meget bedre, og har næsten ikke hostet - og kun nogle små hrårh. Så mon ikke vi kan udelukke den væmmelige orm?

onsdag den 22. juni 2011

Hurra for SIK SAK!


I eftermiddag gik jeg bare alletiders tur med 2 artige hunde. De gik bare eksemplarisk i deres snore - begge to. Hvor er det bare en skøn fornemmelse, når træningen giver (gode) resultater og det hele bare klinger!

Det gør heller ikke noget at man så møder en sød og rar, men ganske uopdragen golden retriver, som ikke vil komme, når både 'mor' og 'far' desperat kalder, hopper op og gør sig til, alt imens ens egne hunde står pænt i snoren som 2 dukse...

Jeg vil bare anbefale alle med 'tovtrækningsproblemer' at sik sak er - omend en lang vej, så en aldeles effektiv vej frem. Så ved hunden ikke hvor du vil hen, og du er dermed leder af turen. Jeg brugte også at stoppe op og lige få Mio til at tage kontakt - og ville han ikke det, så lige et par skridt baglæns. Men det var der nu ikke meget brug for. De var bare så gode -YES!

Her strækker Trille ud før turen

lørdag den 18. juni 2011

Kontakt søges!

Her i sidste weekend bemærkede vi pludselig at Mio ikke var så nem at få kontakt med. Han er blid og sød som altid, men ret så døv!!


Så denne uge er der blevet trænet, flexlinen er lagt væk, og nu gælder det om at gå pænt og få kontakt til bassemanden. Han går faktisk rimelig pænt i snoren - når han går alene - men sammen med Trille, mener at han, at han skal lede turen. Så nu går det frem og tilbage, sik-sak derud af. Heldigvis er han noget nemmere at overbevise, end Trille, så nu efter en uges træning, synes jeg at det går meget bedre.

Han skabte sig også helt fjollet til agility træning i torsdags, var pludselig gøende og gad ikke at komme... Jeg tror vi i fællesskab fandt ud af at han må være i sin 2. teenageperiode (jeg troede kun der var én). Hm! Jeg ved ikke om jeg orker mere teenager - har jo en 2-benet en af slagsen, som har rigelig gang i alt muligt!!! Men det går forhåbentlig hurtigere over med ham.

I dag gik vi en lang tur i regnvejret - et smut i mosen for at kigge og fotografere iris, blandt andet, prøv at se de fugtige billeder på blomsterbloggen. Jeg forsøgte først at have begge hunde løs - men tak for kaffe, hvor Mio bare går på jagt. Så det var på med snoren - og så kunne man jo lige så godt træne at gå pænt. Og godt det samme, for hver gang jeg går dernede med ham, springer der en hjort frem. Denne gang var det dog ikke tværs over stien - men bare 3-4 meter til højre for os. Igen så Trille ingenting (nok fordi hun er så lille og ikke har udsyn) - men Mio, var helt oppe og ringe. Han falder dog rimelig hurtigt ned igen - men det kan da mærkes i et stykke tid at hans puls kører derudaf.

En kold og klam Trille
Det var 2 meget våde hunde der kom hjem efter turen, og de lå og lugtede rigtig længe i stuen...

søndag den 5. juni 2011

Vandhunde og ulden er løs!

Her i Kristi Himmelfartsferien, har vi holdt mini sommerferie i sommerhuset i Rørvig. Allerede i påsken var vi deroppe i varme temperaturer, men hold nu op hvor har vi været heldige igen, med et fantastisk varmt og solrigt sommervejr! Det var lige til at tude over at skulle hjem :-(
Det gik ikke så godt for Mio, på turen op i bil. Lige som sidst fik han en halv køresygepille, men kastede alligevel lidt spyt op - og resten af ferien, fik han tics, når han kunne høre bilen starte. Stakkels, stakkels Mio. Derfor fik han 3/4 pille til hjemturen, og det gik en hel del bedre - vi diskuterede faktisk om vi turde give ham en hel. Men må lige høre dyrlægen ad. Han kom hele vejen hjem uden opkastninger - ind til han stod lige foran havelågen, så kunne han ikke 'holde sig' længere  - men det er trods alt en bedring.

Men ellers er det et hundeparadis, og ingen tvivl om at de nød det, lige så meget som os. Mio's uld ryger for tiden af i store totter - der ligger uldbolde overalt på sommerhusgrunden...Jeg havde ikke pakket børsten med i hundenes taske, så jeg ofrede til sidst min hårbørste (- som han alligevel havde gnavet lidt i stykker som hvalp), og så blev han børstet lidt igennem. Og jeg fik en ny børste til mig selv :-)

Vi plejer ikke at ligge på stranden med Trille (og nu Mio), det er hverken sjovt for hende eller os. Til gengæld går vi skønne hundeture i plantagen og langs stranden. Sådan en strandtur tog vi sammen med ungerne lørdag aften ved 8 tiden. Der var ingen mennesker, og hvor var der dejligt, stort set vindstille og lun sommersol. Vi slap hundene og så blev der soppet og leget i strandkanten. Mio var dygtig og soppede for første gang. Og Trille var aftenens store højdepunkt. Hun har altid været glad for at løbe efter bolde og pinde i strandkanten, men svømme og aportere, har hun aldrig villet. Men tænk bare...i går var tiden åbenbart kommet og hun svømmede 1-1½ meter ud og hentede sin pind, svømmede tilbage osv. Det er altså utroligt at opleve sin lille hund, udvikle sig sådan. Hun er jo trods alt 7 år og har været ved stranden massevis af gange, så det var bare fedt at se, at en 'gammel' hund stadig kan overraske!!!Det kan vi 2benede også lære lidt af, om os selv altså :-)
I det hele taget har hun været en dejlig rolig og artig hund hele weekenden - lige som sidst undgik vi boldleg, og det gør virkelig, at hun slapper meget mere af. Og så er hun jo en solhund, så tiden gik med at ligge død i solen  - køle af i skyggen og forfra igen. Mio holder sig mest i skyggen - og var desværre et par gange så vagtsom, at han måtte løbe ud til forbipasserende hunde og et par heste, som dristede sig forbi. Ingen skade sket - men han må i de situationer godt være en smule mere lydig. Jeg tror dog det kommer. Sådan var Trille jo også i sine unge dage...Og ellers fik vi besøg af naboens Chico - en langhåret sort gravhund, meget charmerende (det synes jeg jo alle gravhunde er...) og selv om han kom ind og stod og gøede lidt af os, var Trille og Mio, fuldstændig cool, og ignorerede ham efter den første hilsen. Værre er det vist for fru Kio, naboen, som har svært ved at kalde sin hund til sig...Eller hun kalder, men hunden kommer kun når han vil ;-) og derfor får vi aldrig en gravhund i familien, lige gyldig hvor meget charme de end har - det er simpelthen for besværligt, med en hund der aldrig kommer!