Vandhunde og ulden er løs!

Her i Kristi Himmelfartsferien, har vi holdt mini sommerferie i sommerhuset i Rørvig. Allerede i påsken var vi deroppe i varme temperaturer, men hold nu op hvor har vi været heldige igen, med et fantastisk varmt og solrigt sommervejr! Det var lige til at tude over at skulle hjem :-(
Det gik ikke så godt for Mio, på turen op i bil. Lige som sidst fik han en halv køresygepille, men kastede alligevel lidt spyt op - og resten af ferien, fik han tics, når han kunne høre bilen starte. Stakkels, stakkels Mio. Derfor fik han 3/4 pille til hjemturen, og det gik en hel del bedre - vi diskuterede faktisk om vi turde give ham en hel. Men må lige høre dyrlægen ad. Han kom hele vejen hjem uden opkastninger - ind til han stod lige foran havelågen, så kunne han ikke 'holde sig' længere  - men det er trods alt en bedring.

Men ellers er det et hundeparadis, og ingen tvivl om at de nød det, lige så meget som os. Mio's uld ryger for tiden af i store totter - der ligger uldbolde overalt på sommerhusgrunden...Jeg havde ikke pakket børsten med i hundenes taske, så jeg ofrede til sidst min hårbørste (- som han alligevel havde gnavet lidt i stykker som hvalp), og så blev han børstet lidt igennem. Og jeg fik en ny børste til mig selv :-)

Vi plejer ikke at ligge på stranden med Trille (og nu Mio), det er hverken sjovt for hende eller os. Til gengæld går vi skønne hundeture i plantagen og langs stranden. Sådan en strandtur tog vi sammen med ungerne lørdag aften ved 8 tiden. Der var ingen mennesker, og hvor var der dejligt, stort set vindstille og lun sommersol. Vi slap hundene og så blev der soppet og leget i strandkanten. Mio var dygtig og soppede for første gang. Og Trille var aftenens store højdepunkt. Hun har altid været glad for at løbe efter bolde og pinde i strandkanten, men svømme og aportere, har hun aldrig villet. Men tænk bare...i går var tiden åbenbart kommet og hun svømmede 1-1½ meter ud og hentede sin pind, svømmede tilbage osv. Det er altså utroligt at opleve sin lille hund, udvikle sig sådan. Hun er jo trods alt 7 år og har været ved stranden massevis af gange, så det var bare fedt at se, at en 'gammel' hund stadig kan overraske!!!Det kan vi 2benede også lære lidt af, om os selv altså :-)
I det hele taget har hun været en dejlig rolig og artig hund hele weekenden - lige som sidst undgik vi boldleg, og det gør virkelig, at hun slapper meget mere af. Og så er hun jo en solhund, så tiden gik med at ligge død i solen  - køle af i skyggen og forfra igen. Mio holder sig mest i skyggen - og var desværre et par gange så vagtsom, at han måtte løbe ud til forbipasserende hunde og et par heste, som dristede sig forbi. Ingen skade sket - men han må i de situationer godt være en smule mere lydig. Jeg tror dog det kommer. Sådan var Trille jo også i sine unge dage...Og ellers fik vi besøg af naboens Chico - en langhåret sort gravhund, meget charmerende (det synes jeg jo alle gravhunde er...) og selv om han kom ind og stod og gøede lidt af os, var Trille og Mio, fuldstændig cool, og ignorerede ham efter den første hilsen. Værre er det vist for fru Kio, naboen, som har svært ved at kalde sin hund til sig...Eller hun kalder, men hunden kommer kun når han vil ;-) og derfor får vi aldrig en gravhund i familien, lige gyldig hvor meget charme de end har - det er simpelthen for besværligt, med en hund der aldrig kommer!