søndag den 26. december 2010

2. juledag - tak for sidst til hele familien

Vi fik en rigtig hyggelig aften, d. 24. sværen var sprød og både flæskesteg og and var mør og saftig. For ikke at tale om sovsen, som smagte himmelsk. Og vigtigst af alt, hele familien nåede frem gennem sneen - kun farfar Jesper sad lidt fast ude på parkeringspladsen - og måtte skubbes fri.

Gaver var der masser af se bare her under træet:


Her er familien fra Strynø/Frederiksberg, kommet og vi sidder lidt og hygger, før det går løs med champagne og laksesnitter:


Så er vi fuldtallige og venter på det store julegilde:




Her anes det - synes jeg selv ;-) - smukt dækkede julebord, med champagnedrikkende og hyggende familie i baggrunden:


Uhm, julemad - Søren tryller i køkkenet og resultatet var super lækkert:

Man kan næsten dufte det...


Og mormors riz á l'amande / risalamang:


 Og så er vi i fuld gang, med stor koncentration, lange arme og efterhånden madro:



 Og efter nogle omgange rundt om træet, papir som flyver til højre og venstre, sidder vi og slapper af med gaver og kaffe. Her er en julegriseglad Olivia:

 
Tak til hele familien for en super hyggelig juleaften og tak for alle gaverne!!



fredag den 24. december 2010

Glædelig jul fra Mio og familien i Allerød

Så er det endelig Jul!

Træet er pyntet, pakkerne på plads, og Trille og Mio har været med mig ud på den koldeste tur i året.Mio tager det pænt at træet er kommet inden for, og han har ikke (som Søren ellers har spået) lettet ben op ad det - men snuser nysgerrigt og forsigtigt til de nedereste grene. Det er heller ikke væltet midt i en hundeleg eller noget.

Her ligger Mio træt hen efter pyntning og fotosession:
 



 Ja, det dufter godt af andesteg, Mio var helt oppe på mærkerne mens Søren nussede om ænderne i går på lillejuleaften
 Her er Olivia i gang med juletræspyntning:
Glædelig jul til alle derude!

onsdag den 22. december 2010

Solnedgang i sneen

Så har vi alle juleferie - skønt, simpelthen!

I går blev det til en rigtig flot tur i solnedgangen - selvom klokken kun var 20 minutter over tre da vi gik hjemmefra, ja så lå solen som en orange ildkugle i horisonten:


Billederne er taget med mobilen, som desværre slet ikke fanger hvor smukt det var, jeg fik fisket den frem fra lommen da 5-6 smukke svaner fløj over en pastel-gul himmel.


Mine forsøg på at fange Mio i et idyllisk øjeblik - et julepostkort motiv til bloggen - var umuligt, så ingen fotos af ham i denne omgang. Men de sne- og rimdækkede visne blomsterstande, er også et billede værd...


 Efter solen gik ned, faldt temperaturen også i hastigt tempo. Mio blev helt grå af rim, og jeg tror Trille satte pris på sin hjemmegjorte sweater - den er da lidt jul over ;-)


Kragerne var i færd med at slå sig ned for natten, træerne nedenfor var så flotte, desværre er mobil-billedet blevet helt grynet, men ligner næsten et maleri.


 Og der var harespor - tror jeg nok det er...


Og flere krager - hele flokken lettede da jeg havde trykket på udløseren - det var et flot syn!




Alt i alt en smuk tur, selvom jeg tror, at selv Mio var kold, inden vi nåede hjem. Glæder mig til rigtig mange skønne ture her i juleferien, hvor vi kan se smarte ud med de 2 nye flotte hurtta liner, som endelig ankom med pakkeposten idag.

mandag den 20. december 2010

Juleinspiration fra Norge

Har igen været på bloggerundfart i Norge, og fundet inspiration til bloggen. Men om det vil lykkes at få det hele til at virke bliver et juleeventyr - derfor er dette indlæg 'forsøgskanin - og vil blive ændret hen ad vejen. Et af projekterne er at skyde et sne-jule-foto af Mio og Trille iført nissehuer (se det på gryogmillisblogg.blogspot.com og sissblogg.blogspot.com ) og finde et sjovt jule design.

Har netop forsøgt mig med at downloade en juleskabelon  - resultatet var forrygende grimt - og som jeg forstod det, ville jeg med det nye design sige farvel til alt det jeg ellers har bygget op på bloggen her - det havde jeg ikke så meget lyst til.... Her er et link til andre skabeloner, jeg for 10 min. siden ikke vidste eksisterede http://btemplates.com/ - men man skal vist bruge mere tid end jeg gider, for at få det til at se godt ud, i december -  så heller lave nogle plader småkager eller strikke en smart julerød sweater til sin hund (Trille er nu vældig smart, og kan holde varmen) som jeg gjorde i går...Fotos følger

søndag den 12. december 2010

Der er dådyr og rådyr...

Først blev det vinter og så blev det tø og så frøs det hele til igen.

Igår var vi ude i tøvejret - kønt er det ikke når alt kommer til syne og smeltevandet drypper og løber.Vi gik i dyb sjap, som tapetklister, og selv om det var et trist syn med smattet jord, sort sne og hundelorte som dukker op her og der, var der masser af liv.
Ude på marken var der kolonier af måger, råger og krager, vandet løb i små bække. På vej ned mod mosen stod et yndigt lille rådyr og kiggede på os på afstand. Hundene opdagede ingenting og kom stille og roligt i snor. Og sådan vandrede vi videre op over en brakmark - her så vi i hegnet først en pelset hare som flygtede og 2 rådyr mere, ganske hyggeligt. Faktisk var det kun mig, der så dem, men hundene var godt i gang med at snuse omkring sig. Jeg er sikker på Trille var stukket af i den grad, havde hun ikke været i snor.
På turen sendte jeg en varm tanke til Norge og deres Viking-gummistøvle-fabrik - man kommer ret langt i et godt par må man sige - de burde faktisk give mig sponsergaver, sådan som jeg reklamerer her ;-)

I dag var det så tilgengæld frosset helt til igen - men med store smeltesøer oven i hatten, og ikke så meget som en fugl i miles omkreds. Der er kommet en del græs til syne, og det er rådyr og harer sikkert glade for, men vi så ingen idag. Det var ellers lidt af et forhindringsløb for min gummistøvleløse bedre halvdel, men vi kom dog tørskoede rundt. Det har sikkert heller ikke været særligt behageligt for de 4 benede at gå på den skarpe ujævne is som nu ligger tilbage.

Resten af eftermiddagen er gået med julebag og hygge,Tobias fik lappet sin cykel, baghjul igen, igen - snart er vi helt pro :-)

Det blev til en ordentlig omgang Luciabrød, som Tobias og Olivia formede og en portion juleboller. Uhm! Glædelig 3. søndag i advent! Håber jeg får Luciapiger at se på skolen i morgen - så er ikke et øje tørt.