torsdag den 29. december 2011

Tur til Frederiksborg slotshave

Endelig et par solstråler! De skulle udnyttes, så jeg tog hundene med op til Frederiksborg slot for at gå en tur og tage billeder med mit fine nye kamera.


Badstuen - lidt af en sauna!!



Fri leg:




 Flying hot dog:
 Hytten i søen:

 Frederiksborg slot:
 Mio benytter sig af fontænens noget tvivlsomme vand:
 Et smut ud på bådebroen, skal vi altid:


Barokhaven set fra bådebroen: 







mandag den 26. december 2011

Glædelig jul - med nyt kamera!!


Så blev det endelig jul. Den 23. december blev sidste punktum sat i mit afgangsprojekt, og så kunne der jules...


I forgårs holdt vi juleaften, og jeg var så heldig at få et super fint nyt digitalt spejlreflekskamera -halleluja!
Og i går var vi ude og lege med det, se bare her:


Mio i fuld fart

Mio var alene med os på skovtur - og kvitterede med over hovedet ikke at ville lytte til os....

Men vi fik da leget en  smule med pind.


Mio var ikke lige i humør til at køre bil - det er ellers lang tid siden han har savlet som her:


Måske savnede han Trille

Her ligger han og nyder 1. juledag i sofaen, hygge, hygge, hygge


Friske luciabrød


Og søde børn



En dejlig første juledag, hvor vi hyggede med gaver,  bare slappede af og spiste resterne af den skønne julemad og nippede af de søde sager i kræmmerhuse og hjerter. Det vil vi nok gentage idag!!!

Rigtig glædelig jul til alle !



mandag den 19. december 2011

I mørket er alle katte grå...

Fik lige tilfældigvis lyst til at skrive et lille indlæg...(OK - indrømmet jeg sidder med afgangsprojekt til op over begge ører og trænger til en pause/overspringshandling!)

I denne mørke juletid er alle katte grå - jeg tænker ikke så meget på de aktuelle irriterende nabokatte, som vræler deres spædbarnssange midt om natten.
Næ, jeg tænker på os, Mio, Trille og jeg.
Vi lister rundt i mørket, og kan kun ses som en svagt lysende refleks og to røde lysende pletter i mørket. Ingen kan se at Mio graver og graver grimme huller i græsrabbatten overfor, i sin jagt-'frenzie' efter mulvarpe. Ingen ser de efterladenskaber jeg i nattens mulm 'glemmer' at samle op - eneste minus er at jeg heller ikke selv kan se, hvor jeg sætter fødderne - på mirakuløs vis har jeg dog endnu undgået at skvatte i en bæ i mørket ;-)

A propos katte så vi et glimt af kattemanden - 'The Cat Daddy' - på Animal Planet her til aften - det var ret underholdende. Manden er Cæsar Milans ultimative modsætning, og ret dygtig til sit job. Programmet hedder My Cat from Hell - prøv om I kan fange det, og se hvordan en rigtig kattehvisker, tæmmer de stygge katte...

Mens vi sad og så det, kom jeg til at tænke på, hvordan nogle mennesker er hunderædde for hunde og hader dem som pesten. Det er jo faktisk sådan jeg har det lidt med katte, men det er primært alle de dårlige katteoplevelser jeg har haft. Tror kun jeg har mødt 2 søde katte (killinger tæller ikke!!) - hvis hundehadere el. personer som er bange for hunde har det på samme måde - og kun har mødt onde hunde, og deres dårlige ejere, forstår jeg pludselig meget bedre, hvordan de har det.

Husk altid at respektere og anerkende, hvis nogen er bange for hunde, og sig aldrig 'Den gør ikke noget' Ahr, det er bare det værste man kan sige. Det er bare på med snoren, og så væk fra dem som er bange.

Nå, det må være lommefilosofi nok for denne gang - jeg må tilbage til projektet :-(

tirsdag den 13. december 2011

Lucia

Juletraditioner er hyggelige, og hos os er det efterhånden blevet tradition at bage luciabrød på Luciadag.


Her er årets luciabrød:


Mio hviler ud - det er hårdt med al den juleri

Hvis kigger efter, kan man se en rest mudder på snuden, efter dagens musejagt.

søndag den 4. december 2011

I mulm og mørke

Det bliver sværere og sværere at nå hjem i en smule dagslys og gå tur med hundene, jeg prøver at planlægge det så jeg kan løbe med dem et par gange i dagslys mellem mandag til fredag, men det afhænger stærkt af hvordan arbejdsugen ser ud om det kan lade sig gøre. Det er ikke muligt at løbe med 2 hunde i snor i mørket!!!
Til gengæld kan vi gå når det er mørkt, og det gør vi så, med lys, lygter og reflekser over det hele.

Her ses udstyret til mørketurene

Normalt kan det lige gå at finde vej på boldbanen i nattens mulm, og det ser sjovt ud når to lygter springer rundt og leger i mørket. I fredags, havde jeg en lang dag på jobbet, så der var ikke noget lys tilbage da klokken var 16.30, og jeg syntes de havde fortjent en lidt længere tur i frit løb, så jeg satte en lille cykel forlygte på håndtaget til flekslinen, og brugte den til en tur ud over den mørklagte byggeplads. Det var godt nok lidt uhyggeligt ind i mellem, men med 2 hunde til selskab, var der ikke noget at frygte.

Sådan ser der ud på byggepladsen i dagslys

Hundene er helt pjattede med at snuse rundt derude, de fandt en tabt hundesnor i sidste weekend, dygtige hunde! Og jeg passer selvfølgelig på de ikke kommer noget til, så vi går der ikke, når der er gang i maskinerne.

Vi savner vores gamle brakmark -
 heldigvis er et hjørne af den urørt (her til venstre)og Mio går på musejagt:



Det er lidt upraktisk i mørket, når der skal samles op efter særligt Trille, som altid udser sig en fortovsplet, foran nogle stakkels husejeres køkkenvinduer. Så står man der, med to hunde i snor, fumler med handsker og hundeposer - det ender lidt for ofte med at jeg enten bliver snøret til rullepølse eller taber en handske. Nogle gange sker begge ting samtidig, og hvis man rigtig har heldet med sig, kommer der en forbipasserende med en hanhund, som Mio så skal gø ad - ja, ja man hygger sig med sine hunde...

mandag den 28. november 2011

Storm og store badedag

Så kom årets første rasende efterårsstorm. Jeg har det med storm som med torden, det er både hyggeligt og lidt farligt samtidig.

Til søndagens tur iførte mig røjsere, regnjakke og bukser + min smarte knaldrøde sydvest (synes jeg selv), og 2 friske hunde - og drog ud i blæst og regn (og skulle det vise sig: MUDDER) igår for at gå søndagstur i mosen. Der er jo som bekendt ikke noget der hedder dårligt vejr.

Det blev en god tur, selvom Mio var uheldig at få stød, på køernes el-hegn. Jeg troede ellers det var slukket og lukket for i år, for køerne er taget hjem og han havde hovedet ind under tråden i sidste uge, og der skete ingenting. Stakkels Mio han fik et chok, i bogstavelig forstand. Men han kom sig dog ret hurtigt over det.

Vi gik ud i regnvejr, men fik masser af sol på det meste af turen, så det var faktisk ikke så tosset, at gå tur i stormvejr.

Men vi har jo ikke haft så meget regn her i november, så det var 2 meget mudrede hunde jeg havde med hjem. Trille havde rullet sig i en død mulvarp (og nej, den var ikke frisk!) og Mio havde valgt en hundelort at parfumere sit skæg med!!!

Så de fik en tur i badekarret på skift, Trille fik sin første helkrops-shampoo-massage - og var kåd som en lille hvalp bagefter (vi kalder det hvalpeflip, her i huset - hun er aldrig vokset fra det...)
Og Mio blev bare godt gennemskyldet på underben og mave - og fik lige shampooet 'eau de cologne-merden' ud af skægget.

Så der var en liflig duft af våd hund - som kun forsvandt da duften fra hjemmebagte juleboller spredte sig. Det var jo første søndag i advent...så jeg måtte jule lidt, selvom jeg uden held og trods utallige ret direkte opfordringer forsøgte at få resten af familien til at føre an i juleriet...

fredag den 18. november 2011

Sæsonafslutning på agilityholdet

I går var sidste træningsgang for i år. Det har været 2 gode sæsoner for Mio og jeg, på ét år har vi trænet grundlydighed med DKK og så begynder 2 x agility hos HBK. Så det synes jeg er blevet til ret meget træning, men der skal mere til! Og der er faktisk også vintertræning én gang ugentligt i klubben.

I går var Mio ikke rigtig i støddet, men vi kan jo alle have en 'off-dag'. Vi løb en bane som sikkert var ret sjov -  hvis éns hund ellers gad, hvilket Mio ikke gjorde. På et tidspunkt byttede vi hunde, og jeg synes jo Zoe er vældig dygtig og bød på hende. Men ak! Zoe var ikke nær så begejstret, og jeg fik grinet igennem, det var både sjovt og lærerigt at prøve løbe en bane med en anden hund...

Bagefter var der afskedshygge, og der var masser af kager, bla. Agnetes konditor-hjemmebag - der var så meget, at jeg havde en doggybag med hjem til mand og børn - det var de godt tilfredse med!!

Der er længe til næste sæson som først starter i slutningen af marts. Ind til da skal der trænes masser af leg, kontakt og lydighed med Mio - så vi kan blive endnu bedre - jeg overvejer at lave en lille træningsdagbog, når jeg engang har afsluttet min vejleder uddannelse til januar.

Et forårsbillede af Mio

God weekend til alle!

fredag den 4. november 2011

En god agility aften + et spørgsmål om foder

I aftes var en rigtig succes for Mio og jeg. Min søde hund var bare så dygtig.
Jo, altså selvfølgelig stak han lige af og forstyrrede Zoe og et par andre...Og ja, der var da ind imellem et par gange, hvor der var noget som duftede så dejligt, at alt andet var ligemeget...Men i forhold til de sidste 2 gange, hvor han har været endnu mere fræk, synes jeg faktisk det gik rigtig godt :-) Blandt andet er han blevet god til at gå slalom bare ' af sig selv' - han tog lige en 5 - 6 pinde uden en godbid, som en helt artig hund - og det var på min højre side, så jeg var super stolt og han fik masser af ros!

Det er altså mørkt når man træner fra kl.19-20

Og det går meget bedre med bilkørsel. Jeg fik ham til at tage 2-3 godbidder inde i bilen før vi kørte af sted til træning, og efter træning fik han 2-3 håndfulde friske kyllingegodbidder, mens vi begge sad i bagagerummet og nussede. Han spiste med god appetit, og jeg tænker at han var meget lidt stresset over det. FEDT!!

Til træning spurgte jeg mine 'hundekolleger' (det giver egentlig ikke mening at kalde holdkammeraterne det, eftersom ingen af os er hunde...men alligevel synes jeg, det er passer helt godt) om hvad de fodrer med?

Jeg har nemlig kigget efter i indholdsfortegnelsen på det sædvanlige Pedigree vi giver hundene, og kunne se at der var rigtig meget majs i, som ikke er godt i forhold til stress hos hunden.
Pedigree var ikke i høj kurs hos de andre, kunne jeg høre....Så nu er jeg på jagt efter et foder uden majs, helst uden korn - som heller ikke skal være alt for dyrt.

Jeg har fulgt en lille smule med i debatten om hundefoder, mens jeg har haft hund, uden at forske nærmere i det. Og det er som om, at der er 2 sider: Nogle som hævder at pris og kvalitet hænger sammen, det tror jeg er dyrlægerne som forhandler Hills mv. og deres tilhængere, der siger. På den anden side er der dem som hævder at der ingen sammenhæng er: Da vi købte Trille, for 7 år siden husker jeg, at der netop havde været en undersøgelse lavet af forbrugermagasinet TÆNK, der påviste at der ingen sammenhæng var mellem pris og kvalitet, og at dyrlægerne på studiet, får deres ernæringsundervisning (eller hvad det nu hedder) sponsoreret af dyrefoder firmaer...Det ser da også ud som om at der er kornprodukter/majs i Hill's, som er noget dyrere.

Jeg har nu undersøgt en smule nærmere de foderprodukter som ikke indeholder korn.
Oliver's indeholder ikke majs, men er alligevel dobbelt så dyrt som Pedigree, og der er flere andre mærker, Acana, Orijen, og Wolfsblut, som alle er kornfrie og ligger på en pris ml. ca. 500-600 kr. for ca.13,5 kg. Olivers ligger på ca 400,- for en sæk på 13,5 kg så det tror jeg, at jeg vil starte med at prøve.

Mypets.dk er meget god til at give et overblik over de forskellige foderprodukter, man kan se foderets indholdsfortegnelse og man kan søge kornfrieprodukter. Jeg har også været inde på en anden webshop og set at der stod kg-priser på, men nu har jeg glemt, hvad det var for én. For der er jo virkelige mange - og det er en jungle, og alle har deres mening om, hvad der er godt - typisk hundeverdenen - det er ikke for ingenting begrebet 'hundehandler' har en negativ klang! Der er for mange der slår plat på os, der er pjattede med hunde!

I virkeligheden kunne jeg allerhelst tænke mig at fodre dem med BARF, men det må vente. Der skal noget overskud til - både på kontoen og mentalt. Dels ville det betyde at skulle investere i en fryser - og så vil jeg gerne sætte mig ordentligt ind i det. Det bliver et fremtidsprojekt....Efter alle de andre på listen!

Har du en kommentar til foder og hvad du mener er godt (til prisen), så hører jeg gerne fra dig!

God weekend til alle :-)
Håber vi blive af med tågen og kan komme ud og nyde lidt sol!

torsdag den 27. oktober 2011

STRESS!!

...ikke bare den på jobbet, men også hos hundene.

I mandags var jeg til foredrag i Hundeklubben, og emnet var stress hos hunde. Det var et rigtigt godt foredrag, for alle de forsamlede hundeelskere. Foredragsholder Hildur Johannesdottir, fortalte om hvordan hunde og stress 'fungerer'.

Jeg synes det var tankevækkende og lærerrigt, og jeg tror alle kunne genkende at have en stresset hund i en eller anden situation. Det handlede ikke bare om bivirkningerne og forebyggelse af stress, men også om at din hund gerne må være lidt oppe i gear for at kunne lære noget. Det gav bestem stof til eftertanke.

Jeg tænkte i særlig grad på stakkels Mio og stress, når vi er ude og køre bil, og hvor lang tid det kan tage før han har det helt ude af kroppen. Men også betydningen af leg, og træning i hverdagen, var godt at blive mindet om. Bare jeg havde noget mere tid til mine hunde, sad jeg og tænkte - især lige nu hvor min egen hverdag er super stresset i forbindelse med job mv., så der er ikke meget tid til al den søgning, træning, balance mv. som Hildur anbefalede man brugte tid på. Jeg fik i hvert fald et stik af dårlig samvittighed....

Men når jeg ser det hele oppefra, synes jeg , at jeg har et par glade hunde, som i hverdagen ser ud til at trives rigtig fint, og det gør ikke noget at der er plads til forbedring selvfølgelig!
Endnu en gang blev det smerteligt klart, at ting tager tid - og når først man har et problem eller kæmper med en dårlig (hunde-menneske) vane - ja så tager det altså bare rigtig rigtig lang tid at få gjort det rigtige og noget ordentligt ved det. Der er ingen nemme løsninger, hvad f.eks. afstressning omkring det at køre bil angår...
Det skal jeg arbejde videre med  - og måske ikke køre så meget med Mio, som jeg gør lige for tiden.

Tilgengæld tyddede det på at Trille ikke er nær så stresset som jeg gik og troede, hun er nemlig altid en hund eftergodbidder - og netop det at hunden íkke vil tage guffer, er en indikator på, at de er meget stressede. Hvorimod Mio kan være tilbøjelig til ikke at tage godbidder - slet ikke hvis han sidder i bilen - så godbiddens kvalitet må der lige skrues lidt op og ned for, så jeg kan få et overblik over hvor slemt det står til.

Der er agility i aften. Vi glæder os :-)

fredag den 21. oktober 2011

Vi er her endnu

Jeg har været rigtig dårlig til komme med indlæg de sidste par måneder. Og det hænger sammen med alt for meget arbejde på arbejdet. Vi har jo perioder hvor der sker mere end i andre perioder, og efter sommerferien er der altid tryk på. Så i stedet for at opdatere bloggen, er jeg skvattet i søvn i sofaen om aftenen, smadder irriterende.

Men der har da været overskud til hundene alligevel. Vores dejlige ingenmandsland, hvor vi normalt har gået tur ud over markerne, er blevet overtaget af Lind og Risør, og store væmmelige bulldozere, gravemaskiner og store huller i jorden. Derfor er det enten blevet til uinspirerede kortere gåture i hverdagen - mest i snor, i lokalområdet. Eller dejlige lange løbeture i hundeskoven. Jeg løber 3 gange om ugen, så 3 gange ugentligt har jeg læsset hundene bag i bilen, og så taget mig en skøn tur med dem i frit løb/jagt gennem hundeskoven. Trille er slem til at fare vild, men Mio er så trofast, og bliver altid tæt ved mig - selv om han da aldrig siger nej tak til en lille jagt på en fugl eller et egern. Netop nu skal jeg ud af døren og op i skoven med de 2, men synes lige jeg skulle lave mig en overspringshandling.

Jeg skriver også på mit afsluttende projekt på vejlederuddannelsen, og så er der endnu mindre tid en sædvanligt - og jeg har svært ondt af mig selv ind i mellem....

Vi går også trofast til agility, selv om der er stress på for at nå det, er det altid super hyggeligt og sjovt at være afsted. Jeg ved ikke med Trille og agility. Hun er fantastisk lærernem, men også irriterende gøende og stresset, når vi er afsted. Men der er ikke mange på holdet og to instruktører på hver gang  - det er store plusser. Tilgengæld er det et værre mas at slæbe tingene på plads hver gang - og stemningen er måske en anelse mere konkurrenceorienteret end i HBK. Så jeg er usikker på om jeg vil fortsætte med lørdagsagility'en med Trille i næste sæson, mest pga hendes temperament. Og så er der for mange gange jeg ikke kan komme pga ferie og sociale arrangementer. Det er aldrig et problem at komme afsted på en hverdagsaften. Kun i tilfælde af forældremøder.

Mio og jeg er blevet pænt dygtige til agility, synes jeg. Selv om sidste gang var det vist ham som bestemte det meste. Han startede med at lette ben op ad en af forhindringerne :-( og så sprang han ellers rundt over spring og A som det passede ham, uagtet at jeg var den som skulle bestemme hvordan og hvornår... Men jeg går ud fra at det betyder, at han kan li' det og i den grad er i stand til at tage initiativ (når det passer herren).
Jeg arbejder lidt på højre handling, og bruger også klikkeren. Så nu kan jeg gå på hans venstre side når han f.eks. tager slalom -  det er jeg ikke så lidt stolt af :-)

Jeg vil prøve at ajourføre bloggen lidt oftere, men fotos har jeg ikke lige ved hånden, selv om kameraet er dukket op af gemmerne igen.

Her i efterårsferien var vi nogle dage i sommerhuset i Rørvig, det er noget hundene kan lide. De slapper af på en hel anden måde (ligesom vi gør det). Det blev til nogle sjove ture ved stranden. Turen i bil gik strålende både ud og hjem. Mio fik sin køresygepille, og klarede sig med en enkelt pause undervejs. Så vi er vist over det værste hvad bræk i bilen angår!

Hav en god weekend alle sammen!

mandag den 29. august 2011

Lapphundetræf på Fyn - Very Good :-)

Mio og jeg har haft en oplevelsesrig weekend. Vi var nemlig til lapphundetræf på Vejlby Fed Camping nær Middelfart.

Vores lejrplads:

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, med telt, tæpper, gummistøvler, hundeting og hvad man ellers skal bruge på en overnatning i det fri. Mio fik sin køresygepille og vi kørte af sted lidt over 9. Planen var at holde mange pauser – ca. hver halve time, så Mio kunne trække frisk luft og ikke blive køresyg.

Det gik rigtig fint. Han var ikke godt tilpas, man kan se han ikke slapper af. Men ingen opkastninger og faktisk heller ikke overdreven savlen. Så det er bestemt et fremskridt. Til gengæld havde vi IKKE vejret med os. Vi kørte igennem den ene styrtsø efter den anden, så det var en larmende tur med regn, der bare hamrede ned, og torden og lyn. Men vi lod os ikke mærke med det… Jeg havde taget tlf. nr. med til en hyggelig bed and breakfast i Båring (hvis vejret skulle være meget slemt) – men da vi nåede frem var vejret ikke så slemt – og de havde faktisk lovet at de ville blive en sommerdag, måske med lidt byger (…hmf!).

Det var ikke svært at se, man var havnet det rigtige sted. Der var lapphunde og deres ejere i alle størrelser og afskygninger. Alle var glade for at snakke hund, men jeg savnede lidt ind i mellem, at man havde gjort lidt ud af at præsentere, hvem der var hvem og hvor man kom fra. Måske var jeg heller ikke selv god nok til at præsentere mig med navn. Så jeg har talt med mange, hvor jeg kun ved hvad hunden hedder, men ikke har nogen anelse om deres menneskers navne… Men ikke des do mindre var det dejligt at snakke lapphund og høre om andres erfaringer og tips om dette og hint.

Vejret var ikke med os. Det var gråt med småregn det meste af lørdagen. Men vi fik dejlig grillmad under et stort telt, og Mio var med alle steder. Om eftermiddagen var vi på et lille O-løb – med poster, hvor der var opgaver til hundene. Undervejs tænkte jeg: 'der er jo slet ikke noget Mio kan'. Men heldigvis var der til sidst en slalombane, så vi rigtig kunne vise os. Faktisk blev vores hold nr. 2 i den samlede konkurrence.

Her udeles 'vandrepokalen' til vinderne af konkurrencen:

Hen ad aftenen tror jeg Mio var temmelig træt. Efter en lang køretur, masser af mennesker og deres hunde, blev hans lunte virkelig kort. Det har jeg ikke oplevet før. Han vrissede af andre hunde, som kom for tæt på – også nogle han tidligere havde været ’venner med’. Så jeg valgte at gå tidlig til køjs med ham i vore smarte lille pop-up telt. Mio havde også været med mig alle steder. Jeg syntes, ikke jeg ville lade ham sidde i bilen for sig selv, for han slapper altså bare ikke af, når han sidder dér. I stedet forsøgte jeg at binde ham af til jordspyddet ved vores lejrplads- mens jeg lige tog mig en snak med ejeren af 8 små bedårende, dejlige, sortgule lapphundehvalpe, på knap 8 uger. Jeg behøver vel ikke skrive, at de var skønne uldne og lækre, og at jeg selvfølgelig faldt for en sød lille tæve, jeg gerne havde taget med hjem… Men som den snusfornuftige hundeejer jeg er, blev tanken end ikke tænkt til ende :-(

Mio var flink til at blive bundet af ved lejrpladsen:

Det var spændende at se de små hvalpe blive fodret med BARF, de kastede sig over rå stykker kylling, så det var en fryd. Jeg tror, jeg en gang i fremtiden må gå over til BARF – men det kræver nok en lille smule overskud – både på kontoen og mentalt. Så når altanen er lavet, gulvet er ordnet og vi lige har været ude og rejse her og der, så….

Der var også andre hvalpe – og en del som ikke var solgt. Bla. Havde Sarah fra Lapinlumon vist 3-4 stk hvalpe i 12 ugersalderen, hvor køberne var faldet fra (ja man kan undre sig - måske er det krisen der kradser?). Der var den sødeste brune bebrillede tæve… Jeg må i gang med at pushe Lapphunde!!

Natten i teltet forløb ellers fint. Mio var ikke helt sikker på, han skulle ind i teltet, men jeg var ikke i humør til at diskutere… Desværre havde jeg glemt ørepropperne i bilen, så jeg måtte pakke mig ud af soveposen og tæpper – ud i det våde græs, med bare tæer… OG gæt hvem der selvfølgelig så sit snit til at stikke af? Heldigvis fik jeg lokket ham hen til mig, og så forfra – ind i teltet, tørre fødder og så ned i den varme sovepose.

Mio lå på nogle hundetæpper ved siden af mig. Der gik lige lidt tid før han sænkede sit trætte hoved og faldt i søvn. Og han sov som en sten hele natten, uden at sige et bjæf! Jeg vågnede til gengæld flere gange og vendte og drejede mig på den stenhårde selvopustelige madras - men vigtigst af alt – jeg frøs ikke (hvis man ikke regner næsetippen med) – og der var ikke skybrud, kun lidt småregn i løbet af natten.

Skybrud fik vi til gengæld søndag eftermiddag. Dagen startede ellers med sol og noget der lignede sommer. Vi gik en lille tur ned til stranden – der er virkelig smukt i Båring vig!!

Billeder fra morgenturen ved Båring vig:












Ved ti-halv elleve tiden skulle skuet begynde. Vi fandt os en plads i sol og lidt læ ved ringsiden. Sarah Brandes delte katalog og nr. ud – vi stillede op i turistklassen og havde nr. 34. Det var hyggeligt at se på og snakke med sidemændene om hunde osv.osv.

Her ligger Mio og slapper af 'ringside'

Vejret begyndte så småt at true – men inden det blev vores tur, fik jeg med noget besvær pakket teltet sammen. Det kan godt være det kun tager 2 minutter at slå op – men det gav lige lidt hovedbrud at få det skruet ned i hylsteret igen. Men det lykkedes da.

Så gik der heller ikke lang tid og det blev vores tur. Vi har jo aldrig prøvet det før, og det var en god premiere at være ’turist’. Jeg havde ikke de store forventninger – og egentlig bare krydset fingre for at han ville løbe pænt ved siden af mig og ikke sætte sig, når han skulle stå. Og tænk en gang. Det gik virkelig fint. Jeg var kun én gang lige ved at snuble over ham – men det har nok bare set lidt sjusket ud (sådan lidt børne-handler-agtigt). Han stod også pænt – og dommeren var sød og smilende (I det hele taget var der en god afslappet stemning ved skuet).

Det endte lykkeligt med, at vi fik ’Very Good’ – så jeg var pavestolt. Hun syntes dog, at han var noget feminin i sit udtryk (han ligner jo også sin mor rigtig meget…) – men, som hun udtrykte humoristisk, ’he just needs som time’. Hun syntes, han var en god type – måske lidt lange proportioner. Men det bedste af det hele var selvfølgelig ’Wonderful temperament’ – godt set!! Læs hele vurderingen nederst på siden her.

Og dårligt var vi ude af ringen (vi blev for øvrigt nr. 2 ud af 2 i klassen…), så kom der det største skybrud. Pyha, godt vi var færdige (og stakkels alle tæve-ejerne, som stod for tur). Men selv i øsregn var det hyggeligt at stå og sludre. Jeg faldt i snak med vinderen af hvalpeklassen – de havde den sødeste isbjørn på 8 måneder. Og mens vi sidder der og sludrer om hunde, finder vi ud af, at vi begge kommer fra Allerød, og ungerne går på ’min’ skole! Verdenen er nogle gange lille bitte – og så alligevel ikke – for selv om vi lufter hund i samme skov, er vi ikke stødt på hinanden.

Under kæmpebygen fik Mio sin køresygepille (og isbjørnen fik også en halv, de havde glemt at tage pakken med), kl. 15.20 kørte vi af sted mod Sjælland – i regn og rusk – Vi var begge dødtrætte – trods flere pauser undervejs. Men vi kom hjem uden at jeg faldt i søvn og uden at Mio kastede op. Han smed sig pladask på gulvet da han kom hjem – til Trilles store skuffelse, var der ikke meget energi til at lege…

Det store telt var centrum for de fleste begivenhederne - mennesker og hunde blev presset godt sammen under søndagens store skybrud...

A propos lille verden. Jeg snakkede en del med et par, som havde en smuk han med blis i panden, Beiko. Det viste sig, at de havde været meget tæt på at ville købe en af hvalp af Zindys første kuld. De havde fulgt med på hjemmesiden, og set sig varm på en af de små hvalpe – men så var der kommet en melding om at alle hvalpe var solgt. Så de nåede aldrig at kontakte Kirsten og Georg. De kiggede lidt på hinanden, da jeg fortalte at Mio var ’lilla’ – det var åbenbart ham, de havde kastet deres kærlighed på i sin tid!

Alt i alt var det en god tur. Måske snakker man med flere, når man er alene af sted. Jeg hilste på mange, blandt andre en skotte (på besøg for at købe hvalpe hos Sarah Brandes), Irene – hunde og udstillinger er hendes liv, og jeg havde sjovt nok besøgt hendes hjemmeside, helt tilfældigt her i sommer. Der var også ejerne af Mios far Caius, fra kennel Finda - det var rigtig rart at kunne fortælle dem, at Mio er en skøn hund! Og der var god tid til at være sammen med sin hund, må man sige – vi hyggede os rigtig sammen. Det kan anbefales at tage et par dage ud af kalenderen og 'dyrke sin hund' - hvis man synes man har brug for lidt mere kontakt.

Jeg har jo længe vidst, at jeg skal have flere hunde, desværre må jeg nok nøjes med 2 ad gangen, men lysten til en sød lille tæve, som kunne blive hvalpemor er ikke blevet mindre. Og jeg synes at skuet var  en god måde at prøve udstillingsverdenen af på egen ’krop’. Så det bliver helt fint når tiden kommer og at skulle udstille en ny hund, så vi som minimum kan få very good et par gange, og der kan komme hvalpe ud af projektet. Men det kommer forhåbentlig til at være langt ude i fremtiden, for ’gamle’ Trille – er jo trods alt i sin bedste alder, og vi har mange år med hende endnu – går vi over til BARF på et tidspunkt, kan de jo næsten leve evigt, hvis man skal tro fortalerne for den slags foder!

Billeder til denne blog, følger - jeg har forlagt kameraet - og tog kun ganske få billeder med mobilen. Men i træthed er kablet blevet glemt på jobbet idag, så der går lige et par dage før jeg får lagt dem op. Måske kan man se billeder på spidshundeklubbens hjemmeside - der var i hvert fald en del der fotograferede, med kæmpe store kameraer. Dommeren havde også travlt med at fotografere ;-)

mandag den 22. august 2011

I gang igen efter ferien

Der har været stille på bloggen, hele ferien, og de sidste 14 dage, efter vi er kommet igang med job og skole, har været hektiske - og det fortsætter nok en måned endnu.

Alt i alt har vi haft en dejlig ferie. Mange har klaget over vejret herhjemme, og skønt det kunne have været bedre, har vi ikke haft noget at klage over.

Hundene havde en skøn natur-uge med os i sommerhuset, hvor vi faktisk fik ret meget sol. Søren er ved at komme i form, og har skiftevis den ene og den anden hund med på lange ture. Dog er han pt skadet, med en forstuvet ankel der stadig driller. Og ellers har vi bare været hjemme på Cedervangen, og gået og ordnet lidt i huset.

Samtlige lørdage i august har vi aftaler, så agility med Trille bliver det ikke til i denne måned. Mio og jeg starter op i hundeklubben på torsdag - men desværre har jeg en hel del forældremøder som ligger torsdage, så det kommer til at gå lidt ud over træningen. Jeg vil dog gøre, alt hvad jeg kan, for at nå træningen.

Der er ellers ikke så meget nyt at fortælle. Vi går meget i hundeskoven, for vores oase af små stisystemer er nu blevet lavet om til byggeplads, og vi kan ikke længere gå tur med hundene løse i 'den store baghave'. Det er bare så ærgerligt. Og ikke til at sige, hvornår vi kan benytte området igen. ØV :-(

Men der er også dejligt at komme i hundeskoven, selvom Mio så skal ud og køre bil. Han kaster ikke op, men vil helst ikke ind i bilen. Der er i øvrigt enormt mange flåter i Tokkekøb Hegn. Jeg er blevet god til at nappe dem af mellem fingerneglene. Jeg tager et par stykker af om dagen...

Næste weekend skal vi så til Lapphundetræf i Middelfart. Jeg håber på godt vejr, da vi jo skal lige og gasse os i teltet!! Planen er masser af pauser på vej derned i bilen - det fungerede for første gang, at vi kunne køre hjem fra sommerhuset i Rørvig, uden hundebræk over det hele.
Og så skal der ellers pakkes masser af varmt tøj + regntøj og gummistøvler - og bliver det høj sol skal der ikke komme nogle klager fra mig :-)

onsdag den 13. juli 2011

1 års jubilæum med Mio

Så har vi haft Mio i hos os i et helt år. Dagen i går var for travl til at blogge, men Mio og jeg ’fejrede dagen’ ved at tage til sommertræning i hundeklubben. Det var som altid superhyggeligt. Der var mange nye ansigter og en del kendte – både 2 og 4 benede. Jeg sluttede mig til ’klikker for begynder’ holdet, og på ét årsdagen er jeg officielt gået i gang med at klikkertræne Mio.

Jeg vil forsøge at træne flittigt med begge hunde, et par gange dagligt. Jeg tror klikkeren vil være en rigtig god hjælper, for at komme i god kontakt med Mio – og at vi bliver bedre til at gå med ham i snor og med begge hunde i snor.

Og forhåbentlig, vil det også være det helt rigtige for agility-træningen – vi skal jo gå til konkurrencer og alt ting :-)

Mio var rigtig glad for at være til træning igen – og det samme var jeg – jeg glemte helt, at jeg havde været oppe kl. 6 og i lufthavnen med Olivia – og at jeg havde været ude og løbe 8 km. Det er bare skønt, når det er sådan. Træning skal ikke være en sur pligt – men en fornøjelse!!

Efter klikkeriet, var der lige tid til at prøve agilitybanen. Også det var fantastisk. Mio var vild af glæde – fór gennem tunnelen, over spring og drønede den ene runde efter den anden rundt om hele banen… Dejligt at se at han tænder på forhindringerne.

Et tilbageblik på sidste sommer, giver virkelig eftertanke. Den første måned handlede det meste om hvordan de 2 hunde enedes. Det tog sin tid for dem at finde ud af det sammen. Men det gik. Inden jeg kiggede arkivet igennem fra juli-august sidste år, troede jeg der gik 2-3 måneder før de fandt ud af det sammen. Men der gik faktisk kun en måneds tid – det siger lidt om at det virkelig var noget der fyldte mentalt. Men jeg vil nok sige, at det hele tiden er blevet bedre og bedre i løbet af det år der er gået.

Noget af det som har overrasket mig mest, og som jeg til at starte med slet ikke havde regnet med, det er dels hvor dejligt det er at have en ’nem’ hund – der skal jo altid arbejdes med den – men en hund som ikke springer op og forholder sig roligt og afslappet i de fleste situationer – det var det vi ønskede os og det vi fik. (At han vil jage de katte og det vildt han ser – tja –det er vist det man kalder ’problematisk normaladfærd’, sådan er det bare at have hund… Han slæber også masser af skidt med ind i huset og smider sin uld overalt – too bad, så må man lade være med at have hund, hvis man ikke kan tage det søde med det sure!)

Og dels at han har givet mig glæden ved at gå til hundetræning og være sammen med andre hundenørder i bl.a. hundeklubben. Det var faktisk heller ikke noget jeg forventet, jeg ville hygge mig med overhovedet....

fredag den 1. juli 2011

Lapphundetræf til august :-)

Så er det besluttet, tilmeldingen er sendt afsted og pengene overført!

Mio og jeg skal til lapphundetræf 27.-28. august i Middelfart. Vi skal ligge i telt - og jeg er sikker på det bliver superhyggeligt. Jeg elsker at ligge i telt - og kan lige forstille mig, hvordan det bliver at have min store bløde vagthunde-bamse liggende og hygge!

Eneste minus er som sædvanlig den lange køretur - og det er også derfor vi bliver og overnatter, for ellers ville det blive alt for hårdt for ham. Jeg på tænker dog her i ferien at træne bilkørsel igen, igen og når vi skal i sommerhus om 14 dage, vil vi nok tage færgen, og se hvordan det spænder af.

Om søndagen er der skue - og jeg har meldt Mio til i 'turist-klassen' - uden helt at ane, hvad det egentlig går ud på. Men der kommer en dommer og bedømmer, og jeg tænker, at det kan blive interessant at høre, hvad hun vil sige om min egen champion :-)

Og så bliver det ikke mindst, forhåbentlig et par hyggelige dage, hvor man kan snakke hund, Lapphund, så meget man lyster. Jeg håber ikke, jeg bliver skuffet, for jeg tror altså, det bliver super!

Bare vejret ikke bliver øs, pøs for så kan det godt blive nogle lange dage - når man ikke lige har en campingvogn eller hytte... Jeg følger op til slutningen af august.


 
Nu har jeg ferie - og selv om den første uge er hundefri, så skal resten i hvert fald handle om nogle lange skønne ture. Jeg gik en god én idag, og det gik faktisk ret godt, med at have begge i snor. Så det er ikke helt forfra med at lære Mio at gå pænt. Heller ingen hosten idag. Så han er nu rask igen, rart når han skal passes af Olivia den næste uges tid. Det skal nok gå. Hun har også hjulpet med at passe sin venindes 8 nuttede Jack Russel hvalpe denne uge. Super søde hvalpe - det vil jeg også have en dag. Men det har lange udsigter, efter som vi ikke har en 'avlsdygtig' tæve.... Trille skal i hvert fald ikke have hvalpe, det ville være helt skørt med et helt kuld kulrede Trilleunger!


torsdag den 30. juni 2011

Bloggeeftermiddag hos Mette

I dag har jeg været hjemme og lave blog hos Mette fra hundeklubben. Det blev en hyggelig og travl eftermiddag, hvor jeg forsøgte at videreformidle tricks og fiduser. Dog var der egentlig mange af funktionerne, som det gik op for mig, at jeg slet ikke kender til. Der er altså med andre ord meget at lære endnu - men det er også noget, der tager tid udforske.

Det var også mit første møde med Bølle, som ikke levede op til sit navn. Han var nemlig super sød som sin storebror Bruno. Mette syntes nu de var lidt understimulerede, for der havde ikke rigtig været tid til luftetur i løbet af dagen. Det samme gjorde sig gældende for mine egne to, som også var turtrængende da jeg kom hjem :)

Mio er tilsyneladende hostefri, så han kom med på aftentur med Trille. Han fik også løbet igennem et par gange, så han har nok sparet godt med energi op! Og han er blevet lidt smådøv igen. Nu havde jeg ellers lige fået styr på trækkeriet og indkaldet, men det er nok forfra igen...

Nu er de ved at falde til ro igen - Mio prøver at gnave sig igennem et kæmpe tyggeben, som jeg fik med af Mette. Tak for ben og en hyggelig eftermiddag med blog og hundesnak (noget som jeg jo elsker at nørde) her er et link til Mettes spritnye blog http://www.metteshundeblog.blogspot.com/.

søndag den 26. juni 2011

På hyldetur med Trille

Idag var Trille og jeg et smut i mose og skov for at plukke hyldeblomster til saft. Jeg havde udset mig et par buske i skoven, og langs en af de lokale enge. Jeg tog cyklen med hende for første gang i virkelig lang tid.

Det gik over al forventning. 'Gå pænt', og 'gå på plads' kommandoerne er godt tømret fast, så det blev ikke en træktur! Tilgengæld var det en ret langsom tur, for ikke at overanstrenge hende fuldstændig... Ellers ville hun bare galopere derudaf langs cyklen, hvilket hun ser ud til at være ret vild med!

Jeg tror hun nød turen, jagede rundt i underskoven, tyggede pinde mv. mens jeg plukkede løs.

Her er en grydefuld blomster, før citronsaft, sukker, citronsyre og vand tilsættes:

Imens måtte Mio blive hjemme. Han har hostet en del i dag, jeg er bange for, at jeg alligevel fik gået en lidt for lang tur med ham i går, og overvurderede hans kræfter. Her sover han til middag:



lørdag den 25. juni 2011

Hrårh, Hrårh, Rrrr

De sidste dages tid har Mio haft den mest forfærdelige hoste. Det startede for alvor i torsdags, og vi troede først, at han muligvis havde fået noget bark galt i halsen. Han hostede helt forfærdeligt, og det virkede som om han prøvede at kaste op, uden der kom noget op. Samme formiddag havde han slæbt en pind ind, og tykket den igennem - så vi var ret sikre på der var noget der sad fast.
Jeg kørte derfor en tur med ham i bilen, for at gøre ham køresyg og få ham til at kaste op - men det lykkedes selfølgelig ikke (typisk, når han skal kan han ikke...).
Næste dag, fredag, var det selvfølgelig det samme - vi blev nok vækket en 5-6 gange af hans meget kraftige hrår, hrårh hoste i løbet af natten. Så jeg ringede til dyrlægen og forklarede.
Dyrlægen nævnte de forskellige ting han kunne fejle, bla. hjerte-lungeorm, halsbetændelse, lungebetændelse mm. Eftersom Mio virkede frisk, og gerne vil spise, kunne han udelukke at der var noget som sad fast, i om med hans vejrtrækning også var normal. Så vi blev enige om, at det kunne være halsbetændelse, muligvis fordi han har ligget i træk. Og det passer også med at det var så koldt og regnfuldt natten fra onsdag til torsdag, at jeg måtte op om natten og lukke altandøren - som han normalt ligger foran om natten. Hjerte - lungeorm, har jeg ikke lyst til at tænke på...
Vi fik besked på at tage den med ro, og ikke' flintre hele skoven rundt', som den kære dr. udtrykte det :-)  Og i dag har Mio det tilsyneladende meget bedre, og har næsten ikke hostet - og kun nogle små hrårh. Så mon ikke vi kan udelukke den væmmelige orm?

onsdag den 22. juni 2011

Hurra for SIK SAK!


I eftermiddag gik jeg bare alletiders tur med 2 artige hunde. De gik bare eksemplarisk i deres snore - begge to. Hvor er det bare en skøn fornemmelse, når træningen giver (gode) resultater og det hele bare klinger!

Det gør heller ikke noget at man så møder en sød og rar, men ganske uopdragen golden retriver, som ikke vil komme, når både 'mor' og 'far' desperat kalder, hopper op og gør sig til, alt imens ens egne hunde står pænt i snoren som 2 dukse...

Jeg vil bare anbefale alle med 'tovtrækningsproblemer' at sik sak er - omend en lang vej, så en aldeles effektiv vej frem. Så ved hunden ikke hvor du vil hen, og du er dermed leder af turen. Jeg brugte også at stoppe op og lige få Mio til at tage kontakt - og ville han ikke det, så lige et par skridt baglæns. Men det var der nu ikke meget brug for. De var bare så gode -YES!

Her strækker Trille ud før turen