Hrårh, Hrårh, Rrrr

De sidste dages tid har Mio haft den mest forfærdelige hoste. Det startede for alvor i torsdags, og vi troede først, at han muligvis havde fået noget bark galt i halsen. Han hostede helt forfærdeligt, og det virkede som om han prøvede at kaste op, uden der kom noget op. Samme formiddag havde han slæbt en pind ind, og tykket den igennem - så vi var ret sikre på der var noget der sad fast.
Jeg kørte derfor en tur med ham i bilen, for at gøre ham køresyg og få ham til at kaste op - men det lykkedes selfølgelig ikke (typisk, når han skal kan han ikke...).
Næste dag, fredag, var det selvfølgelig det samme - vi blev nok vækket en 5-6 gange af hans meget kraftige hrår, hrårh hoste i løbet af natten. Så jeg ringede til dyrlægen og forklarede.
Dyrlægen nævnte de forskellige ting han kunne fejle, bla. hjerte-lungeorm, halsbetændelse, lungebetændelse mm. Eftersom Mio virkede frisk, og gerne vil spise, kunne han udelukke at der var noget som sad fast, i om med hans vejrtrækning også var normal. Så vi blev enige om, at det kunne være halsbetændelse, muligvis fordi han har ligget i træk. Og det passer også med at det var så koldt og regnfuldt natten fra onsdag til torsdag, at jeg måtte op om natten og lukke altandøren - som han normalt ligger foran om natten. Hjerte - lungeorm, har jeg ikke lyst til at tænke på...
Vi fik besked på at tage den med ro, og ikke' flintre hele skoven rundt', som den kære dr. udtrykte det :-)  Og i dag har Mio det tilsyneladende meget bedre, og har næsten ikke hostet - og kun nogle små hrårh. Så mon ikke vi kan udelukke den væmmelige orm?