tirsdag den 30. november 2010

Sol og sne - koldt men godt!





Sådan så det ud i går - det er en udfordring at gå i den høje sne - særligt ude på marken hvor den er føjet til så der nogle steder er knæhøj sne. Vi skal ud i det igen idag inden genvejsvagten starter - så der er ro på resten af dagen. Det ser smukt ud derude - men det er MEGET koldt.

mandag den 29. november 2010

Hvordan optør man en lapphund?






Der er nu faldet rigtig meget sne, og i morges efter en god lang tur derude - kom vi hjem med en Trille som var helt lyserød af kulde og en Mio med blommestore sneklumper i pelsen - mest på inderlårene. Det har jeg ikke prøvet før, og vidste ikke rigtig hvordan vi bedst fik dem af. Han blev selvfølgelig tørret med sit håndklæde, men klumperne hang godt fast i pelsen. Que faire?

Løsningen blev at vi bandt snoren rundt om varmeapparatet så han ikke kunne spadsere dryppende rundt i hele stuen. Det fandt han sig faktisk pænt i, og det hjalp vist også at blive nusset lidt på hagen samtidig. Der gik ikke lang tid så, var han tøet op.

Ved kælkebakken mødte vi i øvrigt den anden lokale lapphund, som vi desværre kun er stødt på én gang før. Det var sjovt at se de to i sneen. Men Mio var altså større end ham - så vi må bare konstatere, at vi har fået os et giganteksemplar af racen!!
Desværre kom Trille og den fremmede han lidt op og slås om et par godbidder. Så der udspillede sig en scene med Trille og den fremmede lapp i slåskamp - Trille lå nederst, den fremmede arrigt ovenpå og Mio det store drog, som i stedet for at forsvare sin lille storesøster - glad jumpede løs på sin finske fætter. Sikke noget værre rod - jeg håber hans lyst til at bedække andre hunde fortager sig med den snarlige kastration....Trille klarede sig, men fik en lille rift i halsen. Det blev ikke til mere leg i den omgang...

lørdag den 27. november 2010

På tur i sneen - nu med billeder

Så huskede jeg kamera - godt nok det i mobilen, for min oplader til fotoapparatet har forputtet sig. Desværre er kvaliteten af mobilbillederne ret blandet - nok fordi jeg ikke kender det så godt. Men nu har jeg fået overført alle billeder siden jeg fik ny mobil her i efteråret.

Olivia som elsker sne, næsten lige så meget som mig og Mio, var med på tur i morges. Det har snart sneet uafbrudt i 2 dage og når man kigger ud ser det ud til at være ca. 30 cm. Trille var i sne op til sin stakkels nøgne mave. Og hun fryser altså også, hvis hun ikke holder sig igang! Men hun er varm nok når man er hjemme igen - og på turene holder hun sig ikke tilbage for dyb sne eller fordybelse efter mus ligesom Mio.

På vejen ned mod marker og moser kommer man forbi den lokale kælkebakke (ligger op til den lokale fodbold-/hunde-bane). I går var Mio meget betænkelig ved de små skrigende størrelser, der kom susende med deres forældre. Så der blev gøet en del. Derfor var planen, at vi her til morgen lige skulle socialisere ham lidt på vejen. Der var heldigvis kun 1 - 2 familier, med mindre børn på bakken. Ungerne var lige så bange for Mio, som han var for hele menageriet på bakken. Men han kom i snor og vi gik stille hen og sagde dav, mens han blev stopfodret med Trilles hundemad (som han af en eller anden grund er en rigtig hund efter). Han endte med at være ret fredelig i situationen, og vi kunne slippe ham, da vi gik væk derfra. Trille, som synes det dér med slæder er ret sjovt, løb tilbage til en mor og 2 unger på slæden for at hilse. Og Mio med hende - det var ikke lige planen, men både hunde og mennesker hilste pænt på hinanden - og de (hundene altså) var søde til at komme.

Her er vi på vej ned mod Børstingerød mose, der har ikke været mange før os.


Her stikker Mio hovedet op efter et dyk ned efter mus.


 Musejagt er en beskæftigelse de 2 hundevenner deler - her er de på jagt til højre og venstre


Her en moderne snealf, med mobil i hånd :-) 

 ...vrimlende snefnug...
 ...Og røde bær!
 I mosen så vi en kæmpe rovfugl, meget tæt på - den besluttede sig for at lette da vi nærmede sig og fløj ud over markerne. Det så ud til at den havde fanget noget i sin ene klo - vi skyder på den havde været på musejagt - men haft mere held med sig en vores 2 jægere. Det var en super flot naturoplevelse  - som at være der selv ;-)
Her er Mio i sit absolut rette element:

Han var super til at gå forbi kælkebakken på vejen hjem - hvor der var et par børn på ca. 7 år der kælkede alene på bakken. Mission accomplished - han kan nu gå forbi en kælkebakke uden at blive bange og forskrække børnene!
Han hygger sig i øvrigt gevaldigt ude i havens dybe sneedække, spiser ispinde (mine overisede blomsterbambuspinde), leder efter spændende dufte, og mudder under sneen, hopper eller bare ligger i sneen. Bagsiden er naturligvis at han ligner den afskyelige sneehund hver gang han kommer ind - og hos os er det jo direkte ind i stuen. Så det er nu fast rutine at der tørres poter og ryg af hver gang man kommer ind. Det har han heldigvis ikke noget i mod - han er jo også jordens artigste hund. Det er mere os som måske er lidt dovne...

Nu ligger hundene død hver i sær - der er en duft af julebrød i stuen, det er højsæson for indehygge - hvilket passer fint med, at de snart i radion vil annoncere at al unødig trafikeren i sneen frarådes - vi håber Tobias kommer godt hjem fra kælkebakken - og for hans skyld at der vil være en rest julebrød tilbage til ham...

Her til sidst er der lige et par græskar-stemningsbilleder fra vores tur i Tivoli i efterårsferien:






onsdag den 24. november 2010

Mio i den første sne

Så er det blevet vinter, og sne er noget Mio kan lide!!

Nu har vi længe haft muddervejr, og mine supergode gummistøvler, som jeg investerede i her i starten af efteråret, er blevet en uundværlig del af de daglige ture. På med de hjemmestrikkede strømper, gummistøvler og den lange gamle dynefrakke - nu 'hundejakken', og så kan man klare al slags vejr, og selv mosens dybeste mudderhuller.

Og de sidste par dages sne, pynter gevaldigt på de daglige mudder-skvat-ture. Desværre har jeg lagt mig med en lille halsbetændelse (igen!) så ingen tur i går og kun en 'nødtur' idag, så man kunne gå hjem og lægge sig i sofaen, uden at 'hundene hænger i gardinerne'. Jeg håber dog, at jeg hurtigt får det bedre, og vil så tage et par billeder, hvis sneen holder det næste stykke tid. Og med de vejrudsigter vi har fået, skulle der blive gode chancer for at tage nogle stykker af snehunden Mio!
Ingen tvivl om at Mio synes det er herligt, at der er sne. Trille bliver også kåd i snevejret, men bliver  også hurtigt kold. Og nu ned under tæppet, kigge lidt ud på sneen der stadig daler, og en god lang lur mens der er ro på krær'ne.

onsdag den 10. november 2010

Flere råd om køresyge m.m.

Så er Mio (næsten) 7 måneder, han er vist ikke vokset særligt den sidste måneds tid - men han er en stor hund!

Vi træner fortsat både på morgenturen og eftermiddagsturen, møder hundevennerne, og oplever et og andet nu og da. Som her forleden, hvor vi gik i tusmørket på den sædvanlige brakmark, og Trille snusede sig frem til en kæmpe sikahjort, som vist ikke var klar over, at det var 'hundemarken' den havde slået sig ned på. Det er nok pga at vi er gået tilbage til vintertid, og det nu er så pokkers tidligt mørkt... Trille fik rigtig jaget det stakkels dyr. Det sker nu og da, at hun får færten af en hjort, i hundeskoven f.eks. og når det sker, så går klappen ned, og hun hører intet. Heldigvis er hjorten klogest, og efter et minut (som føles som et år) er der forbindelse til hende igen, og hun kommer, som hun skal. Det var første gang Mio havde den oplevelse. Heldigvis, var han ikke så kry, og kunne godt høre mit pift. Men havde jeg ikke taget ham i snor, var han nok løbet afsted igen for at få styr på Trille. Hun er allerede ved at have lært ham at katte, det er noget farligt stads som skal jages - ærgerligt - men nok uundgåeligt, med de mange kræ vi har i nabolaget. Hvad det angår er han dog fortsat afdæmpet, hvis hun ikke er med til at hidse ham op.

De to trives fortsat fint, leger både ude og hjemme, men ligger ikke tæt. Jeg tror nu nok det kommer med tiden - og gør det ikke, er det nu også i orden.

I dag var Mio alene på eftermiddagsturen. Trille skabte sig helt tosset, da vi skulle afsted, gøede som en gal, så hun fik lov at blive helt alene hjemme. Da vi kom hjem byttede jeg, så Mio blev ladt alene, og jeg gik en kort runde med Trille. Han har kun været meget lidt alene hjemme, så jeg var spændt på om han ville pibe eller gø. Men han var stille - specielt da vi kom hjem efter 10 min. - jeg kunne simpelthen ikke se ham vi vores stue/alrum. Kiggede over alt og nåede lige at tænke, om nogen mon var kommet hjem og havde taget ham ud på tur? Men nej,  han var der faktisk - gemt på gulvet for enden af spisebordet...

Det bliver efterhånden en udfordring at gå turene i dagslys - jeg prioriterer rigtig højt at komme ud, mens det stadig er lyst - men om ikke så længe, bliver der flere og flere mørketure. Derfor købte jeg nogle små diodelamper i Kvickly idag, der er en lille karabinage, så man lige kan sætte dem i halsbåndet inden turen. Desværre viste det sig at de lyser som en (meget grim) juletræskæde, blinker i hvidt, blåt og rødt. Tobias og jeg skulle selvfølgelig straks prøve dem på hundene, som blev sendt ud i haven i den mørke nat. Og så gik det ellers der ud af i bedste Tom og Jerry stil - mens lysene blinkede - haven lignede et helt diskotek!!

I fredags var jeg til dyrelægen med Trille, som skulle vaccineres! Hun blev tjekket i hoved og r.. bogstaveligt talt. Skulle have fjernet lidt tandsten - det kunne hun ikke lide - Hun bliver ikke aggressiv, men kan finde på at snappe - vi var 2 om at holde hende mens dyrlægen gjorde sit. Hun fik også tjekket analkirtlerne, da hun har slikket sig meget bag i. Der var lidt i den ene, som blev tømt, og det ser faktisk ud til at have hjulpet.Og så fik hun sit skud og det var det. Det er altså bare vigtigt man husker at vænne sin hun til at blive kigget efter i alle kroge, for ellers har man virkelig balladen!! Så husk det nu!
Jeg benyttede mig af besøget til at spørge dyrlægen ud mht D.A.P. som middel mod køresyge. Det mente han dog ikke kunne have nogen virkning. Og de råd jeg bla. har fået af Yvonne, med at lade hunden sidde foran, kun køre på tom mave og langsomt træne ham til at klare turene, er altså det der skal til. Dog havde dyrlægen rigtige køresygemidler, hvis man f.eks. skulle køre så langt som til Frankrig eller lign. med sin hund. Jeg fortalte, at det længste vi normalt nok ville køre var til Rørvig - men sådan en 1½ times køretur, kan klares med det samme køresygemiddel, som vi bruger til børnene - Marzine hedder det. En hund på 20kg skal bare have, hvad der svarer til en kvart voksendosis en time eller mere før turen starter. Men altså det kurerer det jo ikke...

Vi fik også snakket om Mios kommende kastration. Dyrlægen ville normalt anbefale at det blev gjort i 4-5 måneders alderen. Da vi jo ikke kan skrue tiden tilbage, syntes han vi skulle få det gjort slut november eller starten af december - det tænker vi lige over - det koster 2100,- med det hele. Han vil blive afleveret om morgenen og hentet igen om eftermiddagen. Jeg fortalte, at Mio bliver døv, når han møder en tæve i løbetid - og letter ben op ad hver anden lygtepæl - så dyrlægen mente, at han nok bare var tidligt kønsmoden og lovede at døvheden forsvinder, efter han er blevet fikset. Fortsættelse følger.