Flere råd om køresyge m.m.

Så er Mio (næsten) 7 måneder, han er vist ikke vokset særligt den sidste måneds tid - men han er en stor hund!

Vi træner fortsat både på morgenturen og eftermiddagsturen, møder hundevennerne, og oplever et og andet nu og da. Som her forleden, hvor vi gik i tusmørket på den sædvanlige brakmark, og Trille snusede sig frem til en kæmpe sikahjort, som vist ikke var klar over, at det var 'hundemarken' den havde slået sig ned på. Det er nok pga at vi er gået tilbage til vintertid, og det nu er så pokkers tidligt mørkt... Trille fik rigtig jaget det stakkels dyr. Det sker nu og da, at hun får færten af en hjort, i hundeskoven f.eks. og når det sker, så går klappen ned, og hun hører intet. Heldigvis er hjorten klogest, og efter et minut (som føles som et år) er der forbindelse til hende igen, og hun kommer, som hun skal. Det var første gang Mio havde den oplevelse. Heldigvis, var han ikke så kry, og kunne godt høre mit pift. Men havde jeg ikke taget ham i snor, var han nok løbet afsted igen for at få styr på Trille. Hun er allerede ved at have lært ham at katte, det er noget farligt stads som skal jages - ærgerligt - men nok uundgåeligt, med de mange kræ vi har i nabolaget. Hvad det angår er han dog fortsat afdæmpet, hvis hun ikke er med til at hidse ham op.

De to trives fortsat fint, leger både ude og hjemme, men ligger ikke tæt. Jeg tror nu nok det kommer med tiden - og gør det ikke, er det nu også i orden.

I dag var Mio alene på eftermiddagsturen. Trille skabte sig helt tosset, da vi skulle afsted, gøede som en gal, så hun fik lov at blive helt alene hjemme. Da vi kom hjem byttede jeg, så Mio blev ladt alene, og jeg gik en kort runde med Trille. Han har kun været meget lidt alene hjemme, så jeg var spændt på om han ville pibe eller gø. Men han var stille - specielt da vi kom hjem efter 10 min. - jeg kunne simpelthen ikke se ham vi vores stue/alrum. Kiggede over alt og nåede lige at tænke, om nogen mon var kommet hjem og havde taget ham ud på tur? Men nej,  han var der faktisk - gemt på gulvet for enden af spisebordet...

Det bliver efterhånden en udfordring at gå turene i dagslys - jeg prioriterer rigtig højt at komme ud, mens det stadig er lyst - men om ikke så længe, bliver der flere og flere mørketure. Derfor købte jeg nogle små diodelamper i Kvickly idag, der er en lille karabinage, så man lige kan sætte dem i halsbåndet inden turen. Desværre viste det sig at de lyser som en (meget grim) juletræskæde, blinker i hvidt, blåt og rødt. Tobias og jeg skulle selvfølgelig straks prøve dem på hundene, som blev sendt ud i haven i den mørke nat. Og så gik det ellers der ud af i bedste Tom og Jerry stil - mens lysene blinkede - haven lignede et helt diskotek!!

I fredags var jeg til dyrelægen med Trille, som skulle vaccineres! Hun blev tjekket i hoved og r.. bogstaveligt talt. Skulle have fjernet lidt tandsten - det kunne hun ikke lide - Hun bliver ikke aggressiv, men kan finde på at snappe - vi var 2 om at holde hende mens dyrlægen gjorde sit. Hun fik også tjekket analkirtlerne, da hun har slikket sig meget bag i. Der var lidt i den ene, som blev tømt, og det ser faktisk ud til at have hjulpet.Og så fik hun sit skud og det var det. Det er altså bare vigtigt man husker at vænne sin hun til at blive kigget efter i alle kroge, for ellers har man virkelig balladen!! Så husk det nu!
Jeg benyttede mig af besøget til at spørge dyrlægen ud mht D.A.P. som middel mod køresyge. Det mente han dog ikke kunne have nogen virkning. Og de råd jeg bla. har fået af Yvonne, med at lade hunden sidde foran, kun køre på tom mave og langsomt træne ham til at klare turene, er altså det der skal til. Dog havde dyrlægen rigtige køresygemidler, hvis man f.eks. skulle køre så langt som til Frankrig eller lign. med sin hund. Jeg fortalte, at det længste vi normalt nok ville køre var til Rørvig - men sådan en 1½ times køretur, kan klares med det samme køresygemiddel, som vi bruger til børnene - Marzine hedder det. En hund på 20kg skal bare have, hvad der svarer til en kvart voksendosis en time eller mere før turen starter. Men altså det kurerer det jo ikke...

Vi fik også snakket om Mios kommende kastration. Dyrlægen ville normalt anbefale at det blev gjort i 4-5 måneders alderen. Da vi jo ikke kan skrue tiden tilbage, syntes han vi skulle få det gjort slut november eller starten af december - det tænker vi lige over - det koster 2100,- med det hele. Han vil blive afleveret om morgenen og hentet igen om eftermiddagen. Jeg fortalte, at Mio bliver døv, når han møder en tæve i løbetid - og letter ben op ad hver anden lygtepæl - så dyrlægen mente, at han nok bare var tidligt kønsmoden og lovede at døvheden forsvinder, efter han er blevet fikset. Fortsættelse følger.