lørdag den 29. juni 2013

Blod på tanden!

Dagene er propfyldte for tiden, og et af ugens højdepunkter blev schweissforedraget i hundeklubben i tirsdags.

Vi var ikke så mange der var mødt op, og det var egentlig synd, for det var faktisk både hyggeligt, informativt og meget motiverende.

Klubben havde inviteret Tom Nielsen, schweisshundefører fra det danske schweisshunderegister, til at komme og fortælle i klubben.

Han havde sine 2 hunde med, en ældre labrador og en ung bayersk bjergschweisshund, som begge er registrerede schweisshunde. Vi startede uden for hytten og han fortalte en masse om, hvad det vil sige at gå blodspor, hvad hundene skal kunne for at blive registrerede og en hel masse andet.

Schweiss betyder blod fortalte han, og når man er registreret schweisshundefører, betyder det at man kan blive kontaktet for at opspore anskudt eller påkørt vildt, med det formål at man afliver dyret, hvis det er hårdt kvæstet, så det ikke skal lide. Derfor skal man have jagttegn for at blive schweisshundefører.
Så kan man jo spørge sig selv om det overhovedet er interessant for en almindelig hundeejer og sporentusiast at gå ind i og vide mere om, hvis man nu ikke hverken vil være jæger eller registreres som schweisshundefører? Men han fortalte at man sagtens kan dyrke den form for spor-sport alligevel. Hundene kan træne til prøver - og blive præmieret alt efter, hvor godt de klarer at gå sporet/sporprøven. Det første mål man kan sætte sig, kan være den første prøve, der er 400 meter blodspor der har ligget i 3 timer og som er første trin i 'registreret schweisshundeuddannelsen'. Det var rigtig spændende snak, og jeg var vist ikke den eneste i klubben som fik 'blod på tanden' og lyst til at dyrke schweisshundesporten for alvor!!

Efter de første indledende ord, ville han demonstrere sin, og især sin hunds kunnen. Han havde været rundt om vores klubhus dagen før og lagt et spor, hvor han havde brugt ca. 10 ml blod fra en hjort. Han lægger sporet med klovsko - et par metal-'sko'- hvor man har sat klove fra et stykke vildt på og så spændt dem uden på sine sko, og evt. dyppet lidt ekstra blod på 'piberne'/klovene. Men som han sagde - kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan lægge sit spor - blod eller ej. Det er jo lige noget for mig, at man kan tænke kreativt! Han nævnte blandt andet, at man bare kunne lægge en smule blod på sin gummisko, og så bare gå derud af...Det skal ikke nødvendigvis være blod fra råvildt, men kan også være okseblod, man øver med - men til prøverne er det blod fra råvildt.

Han havde en ret lang skrigende orange sporline, skiftede fra halsbånd til sele og sporline, og gik frem til sporstarten - og hans smukke hund Mango, klarede det på forebilledlig vis - den fik ret lang snor til at søge rundt efter sporet, og arbejdede i høj grad selvstændigt, og alle vi tilskuere travede rundt i hælene på ham, mens han fortalte. Som belønning for enden af sporet lå der et dyreskind, hunden kunne ruske.

Hele foredraget kan jeg ikke gengive, men hjemmesiden www.schweisshunden.dk er rigtig god og man kan læse alt muligt om at gå blodspor eller schweiss, som det jo så også hedder.

Men mine aha-oplevelser kan jeg da dele, og det var blandt andet at det at gå schweiss er for alle, bare man har en hund og lysten til det. At man kan træne og præge sin lille nye hundehvalp i den retning - ja set i bakspejlet giver det jo sig selv.
Især hvordan reglerne og prøverne foregår, var god viden - jeg kunne ligesom bedre se det hele for mig - og blev super motiveret.

Sidenhen har jeg været inde på spidshundeklubbens hjemmeside, for lige at se lidt mere om alt det med spor, kaninslæb, regler og prøver mv. - og forstår nu det hele lidt bedre, f.eks. at kaninslæb faktisk er at slæbe en kanin el. hare efter sig når man lægger sporet. (Jeg forestiller mig at Mio vil være særlig god til denne disciplin, da han jo alt for mange gange har været på spontan harejagt på vores lokale mark...)
Tom gav også gode råd til, hvordan man kan træne op til de forskellige sporprøver - og det hele lød egentlig ikke så fremmedartet længere - men man skal godt nok bruge en del tid på at træne og øve (som med alt andet hundetræning).
Jeg håber, at jeg kan få klemt seriøs træning med blodspor ind i kalenderen fremadrettet, selvom tid er den evindelige mangelvare.

Et andet højdepunkt i denne uge (som startede flot ud i mandags med at min niece Sarah fik sin studenterhue, og chapagnepropperne sprang og studenterbrød blev guffet) var også i hundesportens tegn:

Tobias og jeg var et smut i bil hinsidan, i Malmö, for at købe en kickbike, et sportsløbehjul, som vi begge længe har ønsket. Vi har købt en cross model, der kan trækkes af hundene og køre offroad, hvis man vil.
Det var en super udflugt, men da også lidt dyr. For selvfølgelig havde de ikke lige den model, vi ville have, så vi måtte lægge lidt ekstra kronor og købe en model med letvægtsforgaffel...Jeg købte også en 'dragline' - altså en trækline, og et 'dragfäste' - en flexibel stang til at fæstne linerne i på løbehjulet - eller sparkecyklen, som det hedder derovre.
Efter indkøbet kørte vi ind til centrum, for at mødes med min nye svenske veninde/kollega, Pethra og fika på en nærliggende café. Fika vil sige drikke kaffe og spise lidt. Super hyggeligt. Tobias og jeg havde en dejlig tur - med trafikale og sproglige udfordringer - og fik for første gang prøvet Øresundsbron i bil - en dyr fornøjelse synes jeg, at betale broafgiften.

Det var lidt af en udfordring at samle løbehjulet, men det lykkedes da til sidst - vi overvejer dog at få den gået efter hos vores lokale cykelsmed, som også må hjælpe os med bagskærmen, som virkelig drillede.

Nu er træningen så startet med at køre hundene til som trækhunde. Jeg ved allerede at Trille kan trække og synes om det - så jeg håber, at hun kan være 'hare' for Mio, der kun sætter i galop, hvis han lige præcis ser en hare el. noget vildt. Men han skal jo heller ikke nødvendigvis galopere derud af.

Første trin bliver at øve dem med dobbeltlinen. Jeg prøvede den første gang på en løbetur fredag morgen. Og det fungerede super fint. Så jeg vil fortsætte med at løbe med træklinen resten af sommeren, og rose godt igennem når der trækkes, indøve et stopsignal og et 'sving'-signal.

Næste, sideløbende, trin har jeg prøvet i dag, nemlig at gå en almindelig tur, og have sparkecyklen med. I dag kørte Tobias den, og jeg gik bare med hundene ved siden af. Mio er normalt meget betænkelig og lidt nervøs ved nye ting - men han havde det fint med sparkecyklen, som har stået på terrassen et par dage.  På turen gik Mio glad hen til den og Tobias, og blev rost til skyerne, hver gang han var i nærheden af den. Trille er total problemfri i den retning, og spænede løs ved siden af sparkecyklen, da jeg prøvede den på en lille strækning.

Indtil videre ser det altså rigtig godt ud - og jeg satser på at fortsætte træningen resten af sommeren med at løbe med træklinen og gå med løbehjulet og hundene. Når temperaturen begynder at falde i september, skal vi først prøve at spænde dem for - jeg planlægger succes på succes :-), ved at gå langsomt frem. Rigtige trækseler skal også indkøbes, men det får vente til det andet er indlært...
Tips til træningen har jeg fra Dansk Trækhunde Klub, som findes på denne adresse: http://www.sleddogs.dk/komigang.html

torsdag den 20. juni 2013

En genstand eller flere...

Nu er sporsæsonen slut, og den har været forrygende. Alle mandage aftener har vi haft godt vejr til træningen, og selvom man har haft en hård mandag på jobbet, så er det glemt, når først man er nået frem på destinationen og får sine instrukser - og dagens opgaver. Af sti ad sted er det gået, ud og lægge spor - tilbage og hente hunden, og over stok og sten efter den med sporlinen i hånden og hunden som bare kan det der! Gode instruktører og hyggelige hundesnakke med 'hundevennerne' fra holdet.

Forrige gang vi var til spor, var det med nød og næppe vi nåede det. Der er stadig hektisk aktivitet på jobbet, så at få det hele til at hænge sammen, har igen været en udfordring. Derfor kom vi lidt for sent, selvom vi faktisk skulle mødes i vores 'baghave', nemlig Børstingerød skov.

Dagens sporopgave gik ud på at lægge spor for hinanden. Forstået på den måde at Gerd, lagde et spor til mig og Mio, som vi startede med at gå. Selvom Mio ikke kender noget særligt til Gerd, var det ikke nogen som helst hindring. Han gik sporet fint, og med fart hele vejen. Jeg var meget imponeret!

Bagefter var det omvendt, Gerd og Magnus - en blå-sort cockerspaniel skulle gå et spor jeg havde lagt. Gerd gik foran med Magnus og jeg fulgte efter uden hund. Jeg synes dog ikke Magnus var lige så sikker som Mio, han tog et par afstikkere undervejs. Det er ellers sjovt at se, hvordan de andre går, for ellers er man jo helt alene med sin hund ude på sporet.

Og den følgende gang - sidste gang - var jeg igen med Gerd og Magnus. Vi var figuranter for hinanden, og det var hyggeligt og sjovt, og begge hunde var gode til det. Og efter det, blev det endnu sjovere. Vi skulle gå et genstands-spor. Et genstandsspor har intet at gøre med at drikke genstande :-) men derimod, i dette tilfælde, at vores søde instruktører havde lagt genstande ud på en rute/et spor. Det kunne f.eks. være et par solbriller, en handske, et nøglebundt, en kuglepen, et lille tøjdyr mv. som i starten lå meget tæt og efter hånden med lidt større afstand. Når Mio fandt sin genstand og satte snuden på den, fik han stor ros og godbid. Og han var bare god til det der. Anette, vores ene instruktør gik med os, og dirigerede os rundt, så jeg vidste nogenlunde, hvad retning Mio skulle gå. Det var også hyggeligt at have nogen med - et 'vidne' på at vi/Mio har lært noget. Han gik sporet så utrolig flot, og fandt alle genstandene - det var superfedt - og lidt som at være på skattejagt.
Bagefter fik vi lov at gå et til med Pia, vores anden instruktør, og selvom jeg frygtede at  Mio nu var træt - så gik det alligevel super godt, og han missede kun en kuglepen og et nøglebundt. Han er en rigtig præmie sporhund :-)

Det var også lidt trist at det nu var sidste gang på sæsonen, men vi er skrevet på listen til næste efterår, hvor vi så fortsætter på holdet.

Tak for en god sæson til alle instruktørerne og til 'hundevennerne' på holdet!

søndag den 9. juni 2013

Hvorfor løb vi? Vi ku' ha' gået hele vejen...

Titlen på et hit der kører for tiden.
Jeg prøver at gå hele vejen, men resultatet bliver bare, at jeg bliver forsinket. Denne uge har, selvom vi havde fri i onsdags, været smækfyldt med oplevelser i arbejdstiden og i fritiden. Og få at nå det hele, uden at løbe, er jeg godt nok også blevet en del forsinket ind i mellem...

Dårligt nok var jeg tilbage på jobbet, før en kær kollega - og hundeelsker, fortæller mig at hun har besluttet sig for at næste hund skal være en finsk lapphund. Og selvom jeg da har gjort reklame for racen, blev jeg helt benovet - og selvfølgelig glad på hendes vegne, for hun får en fantastisk hund - ingen tvivl om det!!  Og det skal blive sjovt at følge med i!

Men for at komme tilbage til sporet ;-) kan jeg fortælle at blodspor - det er er noget Mio kan lide. Som en af trænerne sagde: ' de får ligesom mere blod på tanden' - plat, men sandt, Mio gik stensikkert begge spor som blev lagt - en fornøjelse, også for Mio som glad og opmærksomt logrer med halen når vi skal finde sporstarten. Men det var forrige gang.

Sidste gang, altså mandag d. 2/6 havde vi figuranter med igen, og skulle mødes ved 'Overdrevs vejen' - nu hedder det bare 'Den med mosehullet...' Jeg havde lokket Tobias med, men vidste ikke at vi skulle bytte figuranter med hinanden. Det gjorde dog ikke noget, for alle er jo søde - og især hundene kan få en 14 årig til at glemme, at han ikke kender nogen på træningspladsen.

Første opgave var rundering. Det har vi prøvet før på weekend-sporkurset. Hundeføren står mellem 2 figuranter - de står på linie og har hver 1 klikker og lækre godbidder. Hundeføreren skal nu kigge i retning af den ene figurant, og vender hele kroppen i den retning. Figuranten går ned i knæ og når hunden, af sig selv, finder ud af at gå hen til hende/ham, klikkes der og han får en godbid. Derefter vender figurant 1, som lige har klikket, sig om (altså vender ryggen til hunden), og det samme gør hundeføreren, som nu kigger ned på den anden figurant. Den anden figurant vender sig om og kigger i hundeførerens retning, så snart han/hun hører klikket fra den første figurant. Hunden skal altså af sig selv løbe frem og tilbage mellem figurant 1 og figurant 2. Og for hver gang går hundeføren og figuranterne et skridt fremad på området (dvs.til siden), og figuranterne går længere og længere væk fra hundeføreren, så afstanden hunden skal løbe bliver større. Det hele lyder meget indviklet, men er en meget hyggelig og ikke så svær øvelse, når man først er kommet ind i rytmen. Formålet er at hunden lærer at rundere - som jeg har forstået det, at afsøge et område nærmere for f.eks. en tabt genstand.

Efter det var det blevet tid til at 'lege skjul'. Figuranterne som altså ikke var kendte for hunden, men kun fra runderingsøvelsen, skulle nu lægge et spor. Det første var på 100 m. Ved sporets start, lagde figuranten sin jakke fra sig. Lidt efter gik vi ned til starten, og Mio skulle snuse til jakken og gå sporet. Han snusede gerne til jakken, men hvad der så skulle ske, spurgte han mig om et par gange, ved at kigge spørgende og opmærmsomhedssøgende på mig. Jeg gik bare videre, og de sidste 20 meter var han klart på sporet, og fandt nemt Lone, som havde gemt sig. Ved nærmere snakken fandt vi ud af, at vi var en slags kollegaer, da Lone underviser i DSA (dansk som andetsprog) - lige som jeg har gjort i flere år. Hun er kollega til nogle af mine eks-kollegaer fra Hillerød Internationale Sprogskole - sjovt sammentræf :-)

Andet spor, hvor Lone gemte sig, gik i midlertid helt skævt. Men det er også første gang, det er sket - så jeg tror egentlig bare vi skulle have aftalt lidt bedre, hvor vi ville gå...
Mio, havde i øvrigt også travlt med at holde øje med sin 'bror' Tobias, som havde gemt sig for Molly, den søde lille Jack Russel, på holdet.
Det var alt i alt en hyggelig aften, med det skønneste sommervejr - endnu engang, kan jeg bare sige - det er en genial måde at være ude i naturen på, og godt man går på et hold - ellers ville man nok ikke tage sig tid til at nå en lille aftentur i skoven, på en helt almindelig, og alt for travl mandag.