Blod på tanden!

Dagene er propfyldte for tiden, og et af ugens højdepunkter blev schweissforedraget i hundeklubben i tirsdags.

Vi var ikke så mange der var mødt op, og det var egentlig synd, for det var faktisk både hyggeligt, informativt og meget motiverende.

Klubben havde inviteret Tom Nielsen, schweisshundefører fra det danske schweisshunderegister, til at komme og fortælle i klubben.

Han havde sine 2 hunde med, en ældre labrador og en ung bayersk bjergschweisshund, som begge er registrerede schweisshunde. Vi startede uden for hytten og han fortalte en masse om, hvad det vil sige at gå blodspor, hvad hundene skal kunne for at blive registrerede og en hel masse andet.

Schweiss betyder blod fortalte han, og når man er registreret schweisshundefører, betyder det at man kan blive kontaktet for at opspore anskudt eller påkørt vildt, med det formål at man afliver dyret, hvis det er hårdt kvæstet, så det ikke skal lide. Derfor skal man have jagttegn for at blive schweisshundefører.
Så kan man jo spørge sig selv om det overhovedet er interessant for en almindelig hundeejer og sporentusiast at gå ind i og vide mere om, hvis man nu ikke hverken vil være jæger eller registreres som schweisshundefører? Men han fortalte at man sagtens kan dyrke den form for spor-sport alligevel. Hundene kan træne til prøver - og blive præmieret alt efter, hvor godt de klarer at gå sporet/sporprøven. Det første mål man kan sætte sig, kan være den første prøve, der er 400 meter blodspor der har ligget i 3 timer og som er første trin i 'registreret schweisshundeuddannelsen'. Det var rigtig spændende snak, og jeg var vist ikke den eneste i klubben som fik 'blod på tanden' og lyst til at dyrke schweisshundesporten for alvor!!

Efter de første indledende ord, ville han demonstrere sin, og især sin hunds kunnen. Han havde været rundt om vores klubhus dagen før og lagt et spor, hvor han havde brugt ca. 10 ml blod fra en hjort. Han lægger sporet med klovsko - et par metal-'sko'- hvor man har sat klove fra et stykke vildt på og så spændt dem uden på sine sko, og evt. dyppet lidt ekstra blod på 'piberne'/klovene. Men som han sagde - kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan lægge sit spor - blod eller ej. Det er jo lige noget for mig, at man kan tænke kreativt! Han nævnte blandt andet, at man bare kunne lægge en smule blod på sin gummisko, og så bare gå derud af...Det skal ikke nødvendigvis være blod fra råvildt, men kan også være okseblod, man øver med - men til prøverne er det blod fra råvildt.

Han havde en ret lang skrigende orange sporline, skiftede fra halsbånd til sele og sporline, og gik frem til sporstarten - og hans smukke hund Mango, klarede det på forebilledlig vis - den fik ret lang snor til at søge rundt efter sporet, og arbejdede i høj grad selvstændigt, og alle vi tilskuere travede rundt i hælene på ham, mens han fortalte. Som belønning for enden af sporet lå der et dyreskind, hunden kunne ruske.

Hele foredraget kan jeg ikke gengive, men hjemmesiden www.schweisshunden.dk er rigtig god og man kan læse alt muligt om at gå blodspor eller schweiss, som det jo så også hedder.

Men mine aha-oplevelser kan jeg da dele, og det var blandt andet at det at gå schweiss er for alle, bare man har en hund og lysten til det. At man kan træne og præge sin lille nye hundehvalp i den retning - ja set i bakspejlet giver det jo sig selv.
Især hvordan reglerne og prøverne foregår, var god viden - jeg kunne ligesom bedre se det hele for mig - og blev super motiveret.

Sidenhen har jeg været inde på spidshundeklubbens hjemmeside, for lige at se lidt mere om alt det med spor, kaninslæb, regler og prøver mv. - og forstår nu det hele lidt bedre, f.eks. at kaninslæb faktisk er at slæbe en kanin el. hare efter sig når man lægger sporet. (Jeg forestiller mig at Mio vil være særlig god til denne disciplin, da han jo alt for mange gange har været på spontan harejagt på vores lokale mark...)
Tom gav også gode råd til, hvordan man kan træne op til de forskellige sporprøver - og det hele lød egentlig ikke så fremmedartet længere - men man skal godt nok bruge en del tid på at træne og øve (som med alt andet hundetræning).
Jeg håber, at jeg kan få klemt seriøs træning med blodspor ind i kalenderen fremadrettet, selvom tid er den evindelige mangelvare.

Et andet højdepunkt i denne uge (som startede flot ud i mandags med at min niece Sarah fik sin studenterhue, og chapagnepropperne sprang og studenterbrød blev guffet) var også i hundesportens tegn:

Tobias og jeg var et smut i bil hinsidan, i Malmö, for at købe en kickbike, et sportsløbehjul, som vi begge længe har ønsket. Vi har købt en cross model, der kan trækkes af hundene og køre offroad, hvis man vil.
Det var en super udflugt, men da også lidt dyr. For selvfølgelig havde de ikke lige den model, vi ville have, så vi måtte lægge lidt ekstra kronor og købe en model med letvægtsforgaffel...Jeg købte også en 'dragline' - altså en trækline, og et 'dragfäste' - en flexibel stang til at fæstne linerne i på løbehjulet - eller sparkecyklen, som det hedder derovre.
Efter indkøbet kørte vi ind til centrum, for at mødes med min nye svenske veninde/kollega, Pethra og fika på en nærliggende café. Fika vil sige drikke kaffe og spise lidt. Super hyggeligt. Tobias og jeg havde en dejlig tur - med trafikale og sproglige udfordringer - og fik for første gang prøvet Øresundsbron i bil - en dyr fornøjelse synes jeg, at betale broafgiften.

Det var lidt af en udfordring at samle løbehjulet, men det lykkedes da til sidst - vi overvejer dog at få den gået efter hos vores lokale cykelsmed, som også må hjælpe os med bagskærmen, som virkelig drillede.

Nu er træningen så startet med at køre hundene til som trækhunde. Jeg ved allerede at Trille kan trække og synes om det - så jeg håber, at hun kan være 'hare' for Mio, der kun sætter i galop, hvis han lige præcis ser en hare el. noget vildt. Men han skal jo heller ikke nødvendigvis galopere derud af.

Første trin bliver at øve dem med dobbeltlinen. Jeg prøvede den første gang på en løbetur fredag morgen. Og det fungerede super fint. Så jeg vil fortsætte med at løbe med træklinen resten af sommeren, og rose godt igennem når der trækkes, indøve et stopsignal og et 'sving'-signal.

Næste, sideløbende, trin har jeg prøvet i dag, nemlig at gå en almindelig tur, og have sparkecyklen med. I dag kørte Tobias den, og jeg gik bare med hundene ved siden af. Mio er normalt meget betænkelig og lidt nervøs ved nye ting - men han havde det fint med sparkecyklen, som har stået på terrassen et par dage.  På turen gik Mio glad hen til den og Tobias, og blev rost til skyerne, hver gang han var i nærheden af den. Trille er total problemfri i den retning, og spænede løs ved siden af sparkecyklen, da jeg prøvede den på en lille strækning.

Indtil videre ser det altså rigtig godt ud - og jeg satser på at fortsætte træningen resten af sommeren med at løbe med træklinen og gå med løbehjulet og hundene. Når temperaturen begynder at falde i september, skal vi først prøve at spænde dem for - jeg planlægger succes på succes :-), ved at gå langsomt frem. Rigtige trækseler skal også indkøbes, men det får vente til det andet er indlært...
Tips til træningen har jeg fra Dansk Trækhunde Klub, som findes på denne adresse: http://www.sleddogs.dk/komigang.html