lørdag den 22. september 2012

Vi har fundet Mios ribben!

Mio har nu været på slankekur/nedsat kostmængde, siden han i starten af august var på dyrlægens vægt og vejede 25 kg. 3 kg. for meget :-(

Godt nok har han ikke været på vægten igen, siden han fik taget stingene for ca. 14 dage siden - men Olivia måtte forleden give mig ret i at, nu kunne man mærke hans ribben! Så jeg tænker det går den rigtige vej, og må smutte forbi dyrlægen en dag, for lige at se, hvor meget han egentlig har tabt sig.

Mio har også været til agility et par gange, efter foden er blevet god igen. Og det var en ren fornøjelse i torsdags, hvor han bare fløj afsted over forhindringerne, og dansede igennem slalommen. Det har været det helt rigtige at rykke ned på begynderholdet igen - jeg skal arbejde meget med kontakten og variere træningen med forskellige godbidder og evt. legetøj - og det er der overskud til på AG1. Dejligt!

Men det der med at lege, holder lidt hårdt - vi tager gerne en enkelt gang om ugen og leger på fodboldbanen. Jeg kaster freesbee med Trille - og prøver at trække tov med Mio. Men det gider han ikke. Må nok anskaffe mig et særligt spændende stykke legetøj - eller lave en ny sokkebold, for han er så ligeglad med det til træning...

Vi er begyndt at tage lidt længere væk i weekenden, for at se noget andet natur, end den sædvanlige mark og skov, vi har her. Forrige søndag var vi ved Esrum Sø, sidste søndag ved Heather Hill / Rågeleje - og der var oven i købet solskin!! Men kameraet havde jeg ikke tænkt på at tage med.

Kameraet huskede jeg idag, og selvom vejret er slemt kedeligt, er her nogle billeder fra Furesøen, i Holte, hvor jeg har gået mange ture som barn, og badet i som teenager. Der er rigtig dejligt, selvom det var gråt i gråt i dag. Hundene elskede det - selvom Trille følte sig noget utryg ved at bevæge sig ud på flydebroen, der var også en del bølger og larm fra bølgeskvulp. Mio synes tilgengæld det var herligt at spankulere derud. Måske kunne man fange en and?

Her har Mio for længst skræmt ænderne væk, og gøet surt af nogle roere, Trille er ikke vild med denne del af broen som er en vuggende flydebro, med masser af bølgeskvulp:

Her ses den gamle roklub, fra badebroen:                         

Så er vi på lidt mere sikker grund, mon der skulle gemme sig et par ænder her?


Nej, ænderne holder til på åbent vand

Her er der udsigt til badebro og roklub, fra 'træstien'

Så er vi nede i vaserne, der er meget vand, men der er OK at gå på stierne - Mio har fået øje på noget...



Der er bliver også tid til at græsse lidt mens 'mor' tage billeder:


 Bistrup eller Rudersdal?

 Mio ville gerne til Bistrup, måske fordi han kunne fornemme, at det var mod nord(hjem) - men bilen stod altså i den anden retning...







Udsigten over den smukke sø var ikke helt så dunkel 'live' - her sad jeg og holdt pause - træner Trille i at det er OK at sidde stille en stund og slappe af - uden det er nødvendigt at gø. Det gik rigtig fint :-)

 


søndag den 9. september 2012

Ulden er løs!



De sidste 2-3 weekender har jeg været flink til at børste Mio godt igennem. Han har simpelthen så mange løse uldtotter i pelsen, og selvom jeg synes, jeg kommer godt i bund, er der alligevel en del genstridige totter som gemmer sig - særligt på bagpartiet.

Og Mio er faktisk også flink - faktisk helt utrolig flink til at stå på havebordet, og blive børstet her og der og alle vejne..

Sidste weekend sluttede vi pelsplejen af med at få klippet potehårene rigtig fint ned - og denne gang fik alle kløerne en tur. Også det er vi begge blevet superprof til. Før i tiden benyttede jeg mig af at han lå og sov, gerne efter en længere tur, og så nappede jeg lige kløer eller den lange pels under poterne. Nu tager jeg det bare snip, snap mens han alligevel er oppe på bordet og blive redt. (skal siges at han også havde fået godt med motion idag - vi var en hyggelig tur oppe omkring Esrum sø, hvor vi aldrig har gået før).

 Her tygger Mio på sin 'lugtepind' - tørret kallun - efter han er blevet børstet:


Trille får også godbidder, selvom hun sådan set bare har rendt og skabt sig, mens vi er flittige - må vidst se i øjnene at hun er god til at træne os...


Men Mio er ikke den eneste, som er blevet striglet af mig. Jeg var nemlig ude og få en ridetime i går, af en god veninde fra arbejdet, Bibi, sammen med en anden veninde fra jobbet er vi ved at starte en lille rideklub op, som går ud på at vi skal sammen ud i naturen på hesteryg - gerne islandsk.

Hestene er i forhold til mine hunde rigtig flinke til bare at blive stående helt fredeligt, mens de bliver puslet om. Nu var det godt nok et par gamle rideskolekrikker - uden særligt meget spræl i. Så de var nok vant til det.

Sidst jeg sad på en hest var nok 7-8 år siden, når vi var på den årlige lejrskoletur med Hillerød Internationale Ungdomsskole - bare på tur på islandsk hest - og ellers er det 30 år siden jeg som teenager gik til ridning. Skulle hilse at sige at det godt nok var hårdt igår! Sveden sprang frem endnu før jeg var oppe på hesten (- alene det at komme op på hesten og løfte mit gamle lamme ben op i højden og forsøge at ramme stigbøjlen, var ved at bringe mig helt ud af den, hold K... hvor er man blevet stiv, usmidig og alt for tyk med alderen). Jeg var lidt rystet, da jeg for anden gang skulle op på hesten, og fik tilbudt en skammel (pinlig og lettelse i en god blanding), og fik at vide at det var for at skåne hestens ryg - hvad med min krop og mine små tykke skanker? Det var sgu da dem som skulle skånes...Der er heldigvis ingen fotos af dette - og kun ganske få vidner til min 'elegante' opsidning ;-)
Men det var hyggeligt og sjovt - og jeg vil 100 gange heller øve mave, baller, lår på hesteryg, end i et fitnesscenter. Der skulle arbejdes for at holde hesten igang og til ilden. Og jeg tænkte mere end en gang på, at det var ufatteligt at jeg syntes, det var sjovt den gang for 30 år siden - men der var fysikken ganske vist også en anden.
I dag har fysikken det ikke så godt - allerede i går var det vanskeligt at finde en normal gangart - og jeg faldt i søvn i sofaen under genudsendelsen af Matador - fuldstændig smadret. Måtte kæmpe mig op af trappen og finde sengen - følte mig lige så tung i kroppen som en mindre pony. Og det er ikke blevet meget bedre idag! Men alligevel glæder jeg mig til næste gang - hvor vi bare skal ud i naturen, og ikke cirkle rundt i ridehuset.