søndag den 26. september 2010

Søndagstur til Holte

I dag er stået i hundetræningens tegn!
Mio var ude på en indkalds- og gå pænt tur i 'lunden' en lille oase i vores rækkehuskvarter. Vi tog ud før morgenmaden med masser af bacon i lommen. Mio trak selvfølgelig slet ikke, og tænkte kun på bacon. Så kunsten bliver at lære ham 'gå pænt' når vi går sammen med Trille...
Vi trænede indkald og der var også bare bacon på menuen dér og han kom som han skulle!! På plads går det godt med - vi skal bare have øvet så meget at han gør det på kommandoen.
Derefter var det ud på en løbetur med Trille, hun var sød og artig som altid!

Efter frokost skulle vi til Holte - Søren og Tobias skulle være 'flyttemænd' for morfar, Michel, som endelige har fået afsat sin over 100 kg. tunge glasovn. Jeg og hundende blev sat af på Vangebovej, for jeg havde planlagt en dejlig tur i Geelsskov, op på Holtekollen og hjem til Ghita og Michel.

Det var en super tur, og på vej dertil i bilen kastede Mio ikke op, nøjedes kun med at savle så han lignede en rabies angrebet hund.

Det var sjovt at gå op ad det lokale bjerg, pulsen kommer op og der var en flok mindre unger som ledte efter en fræk ruhåret gravhund (de er så charmerende, de ruhårede gravhunde, og når bare det ikke er ens egen hund som er stukket af...) - den hed Anton, men af en eller anden grund råbte de mindste 'Anti' det var ret morsomt.


Her er Mio, Trille m fartstriber og 'Anti' - næsten alle børn kan lide de 2 hunde og især Mio er også glad for dem.

Her er Mio på toppen af skihop-bakken

Geelsskov er ud over at være hundeskov, også mountainbike-paradis. Jeg løb ned af mountainbike stierne med hundene - det var rigtig skægt. Og ind imellem blev der øvet indkald - Mio var dygtig og kom stort set hver gang - men der var altså også friske kødboller og kyllingepølse i lommen. Et par gange var Trille langt væk men Mio holder sig til, hvis ikke han forsøger at hente hende.








På turen hjem i snor gik det også nogenlunde, Mio vil gerne trække, men jeg stopper op og siger 'gå pænt' når linen bliver stram. Trille har lært det, så hun tager kontakt og kommer og får sin godbid. Mio reagerer også på komandoen, men jeg kunne nok lige så godt sige 'sennep og ketchup?'. Jeg håber han med tiden får det lært.

Hos mormor og morfar, Ghita og Michel, fik hundene brændt endnu mere energi af, med boldleg. Trille er en ren virtuos - Mio kiggede mest på og gøede lidt af det hele - ind imellem fik han et æble at lege med.

 Tobias træner Trille i at gribe bolden med munden i første hug - hun er ret skrap til det - men en gang imellem kikser det, og så gælder det om at komme til bolden før Mio. Han når dog ikke Trille til sokkeholderne, hvad det angår.
 ....så må man bide i det sure æble ;-(


 ....eller opgivende kigge på

...eller gø ad det hele...


Der er ikke mange bjæf i Trille, når hun har en bold stoppet i gabet - det forhindrer hende dog ikke i knurrende at bede Mio om at holde sig væk!

Flytningen af ovnen, fra værkstedet og ind i kassebilen, så sådan her ud:





Pyha, rart da den historie var overstået!

Og da vi kom hjem havde Olivia lavet en super lækker chokolade kage, som stod og ventede på os.

Uhm, så bliver det ikke meget bedre, efter al den friske luft!

Min hund er blevet døv!

Mio har været en rigtig udfordring på dagens tur. Han har været komplet døv og fuldstændig ignoreret mig, når jeg har kaldt!!
Hvad har jeg dog gjort? Gad vide om han allerede er på vej ind i teenage-alderen? Vi har ellers allerede en 2-benet en af slagsen her i huset... Og trække i snoren vil han også gerne. Tænk at man kan gå det ene øjeblik og være knusforelsket i hunden, til at blive vanvittig irriteret!
Nå, men vi må nok til at finde ekstra lækre godbidder frem og træne indkald og gå pænt. Når Trille kunne lære det så skal Mio også!!! Heldigvis kan jeg også være stædig - og man siger jo noget om hundeejerne og hundene ligner hinanden eller hvad?

Men ellers var turen fin. Jeg havde husket kameraet - så skal jeg bare lære at tage billeder ;-) Mio er umulig at fange med kameraet, jeg bilder mig selv ind at de norske hundebloggere må have fine spejlreflekskameraer, for at kunne fange deres Lapphunde på film...

Her er et af de mere vellykkede, jeg skulle bare have lidt mere Mio og lidt mindre af Trilles bagdel. Bemærk Mios flotte nye blivende tænder.


Trille er noget nemmere at fange, selvom bare lyden af kameraet straks får begge hunde til at komme.

Ja, havde Mio været menneske, havde han nok frabedt sig at dette foto blev uploaded!


Her i det fjerne ses de spændende køer. Vi skal gå gennem komarken for at komme ind til mosen og Mio skal være i snor. Han syntes det var vældig spændende idag, vi stod også kun 3 meter fra nærmeste ko. Han var næsten ikke til at trække videre.

søndag den 19. september 2010

Et kig til Sverige og et smut til Norge - der er mange Lapphundebloggere!

Her i weekenden har en verden af andre blogs åbenbaret sig. Via Yvonne's blog har jeg fundet vej til en verden af Lapphundebloggere specielt i Norge. Og jeg kan konstatere, at jeg er en ren amateur, hvad 'blogging' angår!!!
Der er fantastiske billeder af skønne Lapphunde og fjelde og skove, som vi slet ikke har det herhjemme i lavlandspaddernes land. Jeg må simpelthen til Norge og Sverige og vandre med mine hunde. Trille må lære at gebærde sig ude i den store verden, for hun må med. Glæder mig til at Mio bliver voksen, så vi rigtig kan vandre lange ture!!
Jeg vil bare anbefale jer at tjekke de forskellige blog's ud. Jeg har brugt Gry og Millis blog (se link, nederst på siden), som 'vindue' ud i verden og fundet masser af flotte blogs,alle med Lapphunde i fokus. I første omgang har jeg dog mest kigget billeder, det går bedst med at læse norsk frem for svensk, selv om jeg jo har en svaghed for landet hinsidan, eller hvordan det nu staves. Og jeg kan se, at jeg må fotografere noget mere og lægge det ud. Så kameraet skal med på fremtidige weekend-ture, der som regel er lidt mere spændende end de lokale marker.
Denne weekend var vi i Tokkekøb hegn og øvede bl.a. lidt 'natur-agility' på en kæmpetræstamme, de to hunde tog den frem og tilbage, kunne krydse hinanden uden problemer - og begge syntes bare det var sjovt. Ja, faktisk var Trille ikke til at styre, op og ned i spring gik det.

Nu er Mios hvalpehold sluttet og jeg har lagt hovedet i blød - surfet på nettet for at finde nye hold. Det ser dog ud til, at man skal vente til foråret. Jeg har dog spurgt DCH i Humlebæk, om han kunne komme på et unghundehold, nu her. Der kan man også gå til agility, en gang i foråret. Jeg tror, jeg vil skrive mig op - om det bliver Trille eller Mio, som skal prøve, det ved jeg ikke, Mio vil være et år til den tid, så måske, hvis han ellers fortsat er artig...Jeg har også fået lyst til at prøve klikkertræning af, og tænker at Trille skal være forsøgskanin. Jeg har jo aldrig gået til træning med hende og klikker træning kunne måske være et forsøg, hun er jo hurtigere end lynet.
Jeg er lidt mere obs med at få trænet min. én gang om dagen. Indkald går for det meste ret godt. Men en gang imellem er han døv, hvis der er interessante ting i nærheden, hunde f.eks.. Han stikker dog aldrig af. I går ved hundeskoven, fik han lyst til at gå ud af skoven og gå ned til vejen, en villavej, lige ved siden af. Der kommer normalt aldrig biler, men i går mens han stod 2 meter fra vejen, kom der selvfølgelig 2 stk. Der gik klappen ned, da han ikke kom og jeg glemte alt om is i maven, og måtte hen til ham. Der skete ingenting, men vi vil nok lige gå lidt længere væk fra de farlige biler en anden gang.

Og ellers går det godt, Trille er nu fuldstændig tilbage i sit gamle jeg, og de to har det godt sammen. De ligger ikke sammen og soignerer heller ikke hinanden, men mon ikke det kommer? Der er også styr på spisningen, det er blevet rutine, og begge spiser for det meste godt. Mio er hurtigst, selvom han får mest, og straks han er færdig, står han på lur ovre ved Trille. Men vi skubber ham væk, så hun kan spise op i fred. Men vi synes han er stor, og spekulerer på om han er ved at blive lidt buttet i det. Det er svært at bedømme.

Findes der også Lapphundebloggere i Danmark? Jeg ved der er lidt hjemmesider her og der. Og ved at Sandra arbejder på en hjemmeside til Deacon - måske var en blog noget for Deacon? Det er i hvert fald nemt at have at gøre med.

Lad høre, det er jo nu nemt at kommentere :-)

mandag den 13. september 2010

Store hundedag i Fuglebjerg

I går var en sjov og lærerig dag med masser af hunde.

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage Mio med ned og se på hunde på udstillingen i Fuglebjerg, fordi både Deacon og Dino Saki ville være der. Og det var en god beslutning, selv om stakkels Mio blev meget køresyg og var fuld af savl og lidt opkast, da vi nåede frem efter 1½ time i bil.

Det var første gang nogen sinde at jeg var tilskuer på en hundeudstilling - men jeg tror ikke det bliver sidste gang. Det hele foregik på nogle fodboldbaner, hvor der var lavet to 'ringe' som i virkeligheden er rektangler. Og omkring hver ring havde hundeejerne slået telte op med hunde og habengut i - og rundt om hele molevitten holdt deres biler. Mange af dem indrettet til hundeudstillingsformål, med små 'stalde' bag i. Meget prof, men alligevel var det hele mere afslappet (at se på) end forventet. Jeg havde pakket, som skulle vi til udendørs fodboldstævne - det har vi prøvet masser af gange (bare med ekstra hundeting i rygsækken) og det passede meget godt til dagen - som desværre var grå, klam og regnfuld.

De 3 brødre og deres ejere fandt hurtigt hinanden ved Kirsten og Georg's telt, som jo også var spidshundeklubbens. Det var vist en fornøjelse at møde hinanden (igen) for både hundebrødrene og deres ejere! Vi fik i hvert fald snakket hund - og der blev foretaget sammenligninger af både udseende og alt muligt: - længden af gåture, appetit (eller mangel på samme), trangen til at grave osv. osv. osv
Vi fik også kigget på de søde Lapphundehvalpe, som var først i ringen. Her nedenfor et billede af Janne med Deacon, som dommeren både målte og fandt havde lidt for store ører - det var vi naturligvis lidt uforstående overfor ;-) Men ellers var han, så vidt jeg husker, 'Promising' og fik lyseblåt bånd.


Det var sjovt, at se hvor forskellige Lapphundene kunne se ud. Én var på størrelse med en Sheltie, andre var lavbenede med busket pels, nogle havde halen helt oppe på ryggen - det var vist dommerens foretrukne - og så var der jo alle farvevariationerne. Det gjorde sig også gældende for de 3 brødre. Jeg havde forestillet mig at Deacon og Mio ville være helt ens, men det var de slet ikke, selvom vi næsten ikke kunne kende forskel på dem, da de var 8 uger. Deacon er mere lys i det - altså lys gul med lidt gråt i bunden af den sorte pels - hvor Mio er brun. Saki har meget de samme farver som Deacon - men en helt anerledes pels end både Mio og Deacon - hvis pels 'krøller' på ryggen. Og så var Saki mindst - han der ellers var en basse, da de var små. Nu er Mio den højeste (vist blot med en cm eller to) og da vi vejede ham idag, var han oppe på 16 kg.

Fra venstre er det Deacon, Saki og Mio (som ikke var helt så syg med at lege med de andre, måske var han lidt omtumlet efter den lange køretur).
Her på det sidste billede er det Deacon til venste og Saki til højre - Saki er bare sort helt igennem. Det bliver sjovt at se, hvordan de tager sig ud, når de er et par år gamle og pelsen helt færdigudviklet, eller hvad det hedder.

Vi spiste frokost sammen i cafeteriaet, Saki og Mio var med inde og det tog de helt pænt. I det hele taget var de alle tre ret gode, og tog det hele roligt. Lagde sig når de blev trætte og var ikke til spor besvær. Vi er jo vant til at vores lille gårdhund bliver helt kørt op, når vi er ude - og kan slet ikke slappe af. Så det var en åbenbaring at have en hund, som bare følger med og ikke stiller spørgsmål hele tiden. Det har givet mig mod på at tage Mio mere med ud i verden - dog vil jeg lige holde lidt igen med for lange køreture, for de var bare ikke nogen fornøjelse for ham!!

Havde vejret været bedre, tror jeg også, vi var blevet lidt længere. En anden gang vil jeg gerne lidt mere rundt og se på de forskellige hunde. Dog tror jeg ikke, at jeg bliver aktiv udstiller. Det er sjovt at være et sted med masser af hundeentusiaster og 'snakke hund' til den store guldmedalje - men det føles lidt 'trangt' skulle putte min nuttede lille hund i en ring, hvor han skal bedømmes - for han er jo bare så perfekt ;)


Her er Georg og Kirsten ved Spidshundeklubbens telt. Mio var rigtig glad for at se sine 'bedsteforældre' igen og også Penny, som var med og hyggede sig i sit bur omme bag ved.

Det var en god dag, hvor vi fik udvekslet erfaringer og tips, snakket fodring og om hvilken træning vi har tænkt os at gå til. Janne har meget erfaring, hvad det angår og interesserer sig for lydighed, figurant og spor. Jeg ved ikke helt, hvad der er mig, jeg er jo bare vild med at komme ud i naturen med hundene - det er ikke så vigtigt, at de går på pladsen og alt sådan noget. De 3 vigtigste ting for mig er: at indkaldet virker, der ikke bliver trukket i snoren og at de hilser pænt på andre hunde såvel som mennesker. Men måske skulle jeg prøve med et lydighedshold ind til Mio bliver stor nok til agility. Eller måske prøve agilty af med Trille, for at se om det overhovedet er noget for mig.

Det var ikke kun en træt hund der kom hjem - men også en meget træt ejer med en overbrækket og tilsavlet Mio, som vendte snuderne hjem. Her ligger han og prøver at gøre sig lidt i stand efter strabadserne:


Janne og Kirsten fortalte, at de havde prøvet at skrive en kommentar tidligere. Jeg har nu set Jannes kommentar fra juli - og jeg vil prøve, om jeg kan 'svare' på den. Nu har jeg forsøgt at ændre i indstillingerne så alle kan kommentere - og jeg tror ikke det er nødvendigt med en google konto. Lad os se hvordan det virker!
Mange hilsner til jer alle og særligt et klap til Saki og Deacon

video
Her en lille film af Trille og Mio som leger idag, hjemme på stuegulvet.

torsdag den 2. september 2010

Til kamp mod flåterne!

Mio er en rigtig flåtmagnet - så derfor fik han i går en gang frontline. Jeg havde det helt dårligt med, at vi sådan 'forgifter' ham. Så vi krydser fingre for at det virker og ikke på den forkerte måde... Flere gange har vi opdaget flåterne alt for sent - og nu har han en lille dum en lige i øjenkrogen, som vi er bange for at nippeaf fordi det er lige op ad øjet. Håber giften virker og den må slippe taget!! Har ellers af hundetræneren fået anbefalet Bayvantic, da det skulle være mindre giftigt/farligt for hunden. Men da havde jeg lige købt Frontline på tilbud i Kvickly - typisk - så nu prøver vi det og ser ad.

Og ellers går det fortsat godt over hele linien:
Mio spiser godt, det er lang tid siden han har lavet arkæologiske udgravninger i haven - så vi håber det er er en dårlig vane mindre.
Han er begyndt at lette lidt på benet når han tisser ind i mellem, sjovt at se - og der skal tisses lige, der hvor Trille har tisset.
Trille er fortsat mere afslappet omkring Mio - de leger brydekampe flere gange dagligt.
Trille gnaver afslappet ben, mens Mio ligger 5 cm fra hende og bare venter på at kunne overtage det. Han gider ikke æde sine egne tyggeben - det skal være Trilles levninger!
Vi kommer roligt ud af døren på turene. Og med lidt omhu er det ikke tovtrækker-ture.
Mio følger godt med os, når han er løs og er blevet rasende dygtig til at komme med videre forbi andre hunde som ikke er legesyge (kender vel signalerne fra hverdagen med Trille...).
Igår efter hundetræning havde han dog svært ved at komme videre, da han mødte spændende og legesyge hunde på hjemturen gennem den lille hundeskov. Han glemte alt om mig, da han mødte en lille tæve i løbetid - muligvis er han ikke gammel nok til at forstå sig på den slags - men han var ikke til at komme i kontakt med, så der var et eller andet han kunne mærke/dufte. Det er også vores erfaring, at voksne hanner såvel som hanhvalpe har været meget interesserede i Trille, når hun er i løbetid - selvom deres ejere bedyrer, at det ikke kan være tilfældet, når de ikke er ældre!!

På en meget lille minus side:
Jeg har forsøgt at klippe lidt af pelsen under poterne - det er han ikke så glad for, så jeg må tage det i små omgange. Det kan heller ikke vare længe så skal kløerne klippes. Det er jeg lidt nervøs for, for det er ikke til at se blodårerne på hans 'sorte negle', men vi må jo lære det...
Alene hjemme går fint med Trille - men vi har faktisk slet ikke trænet ham i at være alene uden hende - et hængeparti, vi med tiden må arbejde med.
Køresyge - Mio får det rigtig skidt, når vi kører. Han er ikke angst for bilen - og sidder faktisk pænt deromme. Men han kaster op, hvis han har noget i maven  - så vi kører helst kun, når han har tom mave. Vi kører måske 2 gange om ugen med ham til hundeskoven og det er kun et par km. så der er nok ikke så meget andet vi kan gøre, end at vente på det forhåbentlig bliver bedre.