mandag den 13. september 2010

Store hundedag i Fuglebjerg

I går var en sjov og lærerig dag med masser af hunde.

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage Mio med ned og se på hunde på udstillingen i Fuglebjerg, fordi både Deacon og Dino Saki ville være der. Og det var en god beslutning, selv om stakkels Mio blev meget køresyg og var fuld af savl og lidt opkast, da vi nåede frem efter 1½ time i bil.

Det var første gang nogen sinde at jeg var tilskuer på en hundeudstilling - men jeg tror ikke det bliver sidste gang. Det hele foregik på nogle fodboldbaner, hvor der var lavet to 'ringe' som i virkeligheden er rektangler. Og omkring hver ring havde hundeejerne slået telte op med hunde og habengut i - og rundt om hele molevitten holdt deres biler. Mange af dem indrettet til hundeudstillingsformål, med små 'stalde' bag i. Meget prof, men alligevel var det hele mere afslappet (at se på) end forventet. Jeg havde pakket, som skulle vi til udendørs fodboldstævne - det har vi prøvet masser af gange (bare med ekstra hundeting i rygsækken) og det passede meget godt til dagen - som desværre var grå, klam og regnfuld.

De 3 brødre og deres ejere fandt hurtigt hinanden ved Kirsten og Georg's telt, som jo også var spidshundeklubbens. Det var vist en fornøjelse at møde hinanden (igen) for både hundebrødrene og deres ejere! Vi fik i hvert fald snakket hund - og der blev foretaget sammenligninger af både udseende og alt muligt: - længden af gåture, appetit (eller mangel på samme), trangen til at grave osv. osv. osv
Vi fik også kigget på de søde Lapphundehvalpe, som var først i ringen. Her nedenfor et billede af Janne med Deacon, som dommeren både målte og fandt havde lidt for store ører - det var vi naturligvis lidt uforstående overfor ;-) Men ellers var han, så vidt jeg husker, 'Promising' og fik lyseblåt bånd.


Det var sjovt, at se hvor forskellige Lapphundene kunne se ud. Én var på størrelse med en Sheltie, andre var lavbenede med busket pels, nogle havde halen helt oppe på ryggen - det var vist dommerens foretrukne - og så var der jo alle farvevariationerne. Det gjorde sig også gældende for de 3 brødre. Jeg havde forestillet mig at Deacon og Mio ville være helt ens, men det var de slet ikke, selvom vi næsten ikke kunne kende forskel på dem, da de var 8 uger. Deacon er mere lys i det - altså lys gul med lidt gråt i bunden af den sorte pels - hvor Mio er brun. Saki har meget de samme farver som Deacon - men en helt anerledes pels end både Mio og Deacon - hvis pels 'krøller' på ryggen. Og så var Saki mindst - han der ellers var en basse, da de var små. Nu er Mio den højeste (vist blot med en cm eller to) og da vi vejede ham idag, var han oppe på 16 kg.

Fra venstre er det Deacon, Saki og Mio (som ikke var helt så syg med at lege med de andre, måske var han lidt omtumlet efter den lange køretur).
Her på det sidste billede er det Deacon til venste og Saki til højre - Saki er bare sort helt igennem. Det bliver sjovt at se, hvordan de tager sig ud, når de er et par år gamle og pelsen helt færdigudviklet, eller hvad det hedder.

Vi spiste frokost sammen i cafeteriaet, Saki og Mio var med inde og det tog de helt pænt. I det hele taget var de alle tre ret gode, og tog det hele roligt. Lagde sig når de blev trætte og var ikke til spor besvær. Vi er jo vant til at vores lille gårdhund bliver helt kørt op, når vi er ude - og kan slet ikke slappe af. Så det var en åbenbaring at have en hund, som bare følger med og ikke stiller spørgsmål hele tiden. Det har givet mig mod på at tage Mio mere med ud i verden - dog vil jeg lige holde lidt igen med for lange køreture, for de var bare ikke nogen fornøjelse for ham!!

Havde vejret været bedre, tror jeg også, vi var blevet lidt længere. En anden gang vil jeg gerne lidt mere rundt og se på de forskellige hunde. Dog tror jeg ikke, at jeg bliver aktiv udstiller. Det er sjovt at være et sted med masser af hundeentusiaster og 'snakke hund' til den store guldmedalje - men det føles lidt 'trangt' skulle putte min nuttede lille hund i en ring, hvor han skal bedømmes - for han er jo bare så perfekt ;)


Her er Georg og Kirsten ved Spidshundeklubbens telt. Mio var rigtig glad for at se sine 'bedsteforældre' igen og også Penny, som var med og hyggede sig i sit bur omme bag ved.

Det var en god dag, hvor vi fik udvekslet erfaringer og tips, snakket fodring og om hvilken træning vi har tænkt os at gå til. Janne har meget erfaring, hvad det angår og interesserer sig for lydighed, figurant og spor. Jeg ved ikke helt, hvad der er mig, jeg er jo bare vild med at komme ud i naturen med hundene - det er ikke så vigtigt, at de går på pladsen og alt sådan noget. De 3 vigtigste ting for mig er: at indkaldet virker, der ikke bliver trukket i snoren og at de hilser pænt på andre hunde såvel som mennesker. Men måske skulle jeg prøve med et lydighedshold ind til Mio bliver stor nok til agility. Eller måske prøve agilty af med Trille, for at se om det overhovedet er noget for mig.

Det var ikke kun en træt hund der kom hjem - men også en meget træt ejer med en overbrækket og tilsavlet Mio, som vendte snuderne hjem. Her ligger han og prøver at gøre sig lidt i stand efter strabadserne:


Janne og Kirsten fortalte, at de havde prøvet at skrive en kommentar tidligere. Jeg har nu set Jannes kommentar fra juli - og jeg vil prøve, om jeg kan 'svare' på den. Nu har jeg forsøgt at ændre i indstillingerne så alle kan kommentere - og jeg tror ikke det er nødvendigt med en google konto. Lad os se hvordan det virker!
Mange hilsner til jer alle og særligt et klap til Saki og Deacon

video
Her en lille film af Trille og Mio som leger idag, hjemme på stuegulvet.

1 kommentar:

Yvonne sagde ...

Hej Isabelle:-)

Mio ser ut att vara en go och trevlig liten hanvalp, det måste han vara för det är ju hans bror Dievas
här hos mig:-)
Tack för kommentarerna på min blogg:D
Javisst är det sannslöst vad många valpar jag fick:-) men jag har duktiga tikar så det går säkert jättebra:-)
Stor kram från mig och en blöt puss från Dievas och pussa på Mio från oss¨
Hälsningar från Yvonne och Dievas