Hvorfor løb vi? Vi ku' ha' gået hele vejen...

Titlen på et hit der kører for tiden.
Jeg prøver at gå hele vejen, men resultatet bliver bare, at jeg bliver forsinket. Denne uge har, selvom vi havde fri i onsdags, været smækfyldt med oplevelser i arbejdstiden og i fritiden. Og få at nå det hele, uden at løbe, er jeg godt nok også blevet en del forsinket ind i mellem...

Dårligt nok var jeg tilbage på jobbet, før en kær kollega - og hundeelsker, fortæller mig at hun har besluttet sig for at næste hund skal være en finsk lapphund. Og selvom jeg da har gjort reklame for racen, blev jeg helt benovet - og selvfølgelig glad på hendes vegne, for hun får en fantastisk hund - ingen tvivl om det!!  Og det skal blive sjovt at følge med i!

Men for at komme tilbage til sporet ;-) kan jeg fortælle at blodspor - det er er noget Mio kan lide. Som en af trænerne sagde: ' de får ligesom mere blod på tanden' - plat, men sandt, Mio gik stensikkert begge spor som blev lagt - en fornøjelse, også for Mio som glad og opmærksomt logrer med halen når vi skal finde sporstarten. Men det var forrige gang.

Sidste gang, altså mandag d. 2/6 havde vi figuranter med igen, og skulle mødes ved 'Overdrevs vejen' - nu hedder det bare 'Den med mosehullet...' Jeg havde lokket Tobias med, men vidste ikke at vi skulle bytte figuranter med hinanden. Det gjorde dog ikke noget, for alle er jo søde - og især hundene kan få en 14 årig til at glemme, at han ikke kender nogen på træningspladsen.

Første opgave var rundering. Det har vi prøvet før på weekend-sporkurset. Hundeføren står mellem 2 figuranter - de står på linie og har hver 1 klikker og lækre godbidder. Hundeføreren skal nu kigge i retning af den ene figurant, og vender hele kroppen i den retning. Figuranten går ned i knæ og når hunden, af sig selv, finder ud af at gå hen til hende/ham, klikkes der og han får en godbid. Derefter vender figurant 1, som lige har klikket, sig om (altså vender ryggen til hunden), og det samme gør hundeføreren, som nu kigger ned på den anden figurant. Den anden figurant vender sig om og kigger i hundeførerens retning, så snart han/hun hører klikket fra den første figurant. Hunden skal altså af sig selv løbe frem og tilbage mellem figurant 1 og figurant 2. Og for hver gang går hundeføren og figuranterne et skridt fremad på området (dvs.til siden), og figuranterne går længere og længere væk fra hundeføreren, så afstanden hunden skal løbe bliver større. Det hele lyder meget indviklet, men er en meget hyggelig og ikke så svær øvelse, når man først er kommet ind i rytmen. Formålet er at hunden lærer at rundere - som jeg har forstået det, at afsøge et område nærmere for f.eks. en tabt genstand.

Efter det var det blevet tid til at 'lege skjul'. Figuranterne som altså ikke var kendte for hunden, men kun fra runderingsøvelsen, skulle nu lægge et spor. Det første var på 100 m. Ved sporets start, lagde figuranten sin jakke fra sig. Lidt efter gik vi ned til starten, og Mio skulle snuse til jakken og gå sporet. Han snusede gerne til jakken, men hvad der så skulle ske, spurgte han mig om et par gange, ved at kigge spørgende og opmærmsomhedssøgende på mig. Jeg gik bare videre, og de sidste 20 meter var han klart på sporet, og fandt nemt Lone, som havde gemt sig. Ved nærmere snakken fandt vi ud af, at vi var en slags kollegaer, da Lone underviser i DSA (dansk som andetsprog) - lige som jeg har gjort i flere år. Hun er kollega til nogle af mine eks-kollegaer fra Hillerød Internationale Sprogskole - sjovt sammentræf :-)

Andet spor, hvor Lone gemte sig, gik i midlertid helt skævt. Men det er også første gang, det er sket - så jeg tror egentlig bare vi skulle have aftalt lidt bedre, hvor vi ville gå...
Mio, havde i øvrigt også travlt med at holde øje med sin 'bror' Tobias, som havde gemt sig for Molly, den søde lille Jack Russel, på holdet.
Det var alt i alt en hyggelig aften, med det skønneste sommervejr - endnu engang, kan jeg bare sige - det er en genial måde at være ude i naturen på, og godt man går på et hold - ellers ville man nok ikke tage sig tid til at nå en lille aftentur i skoven, på en helt almindelig, og alt for travl mandag.