Olivia som elsker sne, næsten lige så meget som mig og Mio, var med på tur i morges. Det har snart sneet uafbrudt i 2 dage og når man kigger ud ser det ud til at være ca. 30 cm. Trille var i sne op til sin stakkels nøgne mave. Og hun fryser altså også, hvis hun ikke holder sig igang! Men hun er varm nok når man er hjemme igen - og på turene holder hun sig ikke tilbage for dyb sne eller fordybelse efter mus ligesom Mio.
På vejen ned mod marker og moser kommer man forbi den lokale kælkebakke (ligger op til den lokale fodbold-/hunde-bane). I går var Mio meget betænkelig ved de små skrigende størrelser, der kom susende med deres forældre. Så der blev gøet en del. Derfor var planen, at vi her til morgen lige skulle socialisere ham lidt på vejen. Der var heldigvis kun 1 - 2 familier, med mindre børn på bakken. Ungerne var lige så bange for Mio, som han var for hele menageriet på bakken. Men han kom i snor og vi gik stille hen og sagde dav, mens han blev stopfodret med Trilles hundemad (som han af en eller anden grund er en rigtig hund efter). Han endte med at være ret fredelig i situationen, og vi kunne slippe ham, da vi gik væk derfra. Trille, som synes det dér med slæder er ret sjovt, løb tilbage til en mor og 2 unger på slæden for at hilse. Og Mio med hende - det var ikke lige planen, men både hunde og mennesker hilste pænt på hinanden - og de (hundene altså) var søde til at komme.
Her er vi på vej ned mod Børstingerød mose, der har ikke været mange før os.
Her stikker Mio hovedet op efter et dyk ned efter mus.
Musejagt er en beskæftigelse de 2 hundevenner deler - her er de på jagt til højre og venstre
Her en moderne snealf, med mobil i hånd :-)
...vrimlende snefnug...
...Og røde bær!
I mosen så vi en kæmpe rovfugl, meget tæt på - den besluttede sig for at lette da vi nærmede sig og fløj ud over markerne. Det så ud til at den havde fanget noget i sin ene klo - vi skyder på den havde været på musejagt - men haft mere held med sig en vores 2 jægere. Det var en super flot naturoplevelse - som at være der selv ;-)
Her er Mio i sit absolut rette element:
Han hygger sig i øvrigt gevaldigt ude i havens dybe sneedække, spiser ispinde (mine overisede blomsterbambuspinde), leder efter spændende dufte, og mudder under sneen, hopper eller bare ligger i sneen. Bagsiden er naturligvis at han ligner den afskyelige sneehund hver gang han kommer ind - og hos os er det jo direkte ind i stuen. Så det er nu fast rutine at der tørres poter og ryg af hver gang man kommer ind. Det har han heldigvis ikke noget i mod - han er jo også jordens artigste hund. Det er mere os som måske er lidt dovne...
Nu ligger hundene død hver i sær - der er en duft af julebrød i stuen, det er højsæson for indehygge - hvilket passer fint med, at de snart i radion vil annoncere at al unødig trafikeren i sneen frarådes - vi håber Tobias kommer godt hjem fra kælkebakken - og for hans skyld at der vil være en rest julebrød tilbage til ham...
Her til sidst er der lige et par græskar-stemningsbilleder fra vores tur i Tivoli i efterårsferien:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar