søndag den 26. juni 2011

På hyldetur med Trille

Idag var Trille og jeg et smut i mose og skov for at plukke hyldeblomster til saft. Jeg havde udset mig et par buske i skoven, og langs en af de lokale enge. Jeg tog cyklen med hende for første gang i virkelig lang tid.

Det gik over al forventning. 'Gå pænt', og 'gå på plads' kommandoerne er godt tømret fast, så det blev ikke en træktur! Tilgengæld var det en ret langsom tur, for ikke at overanstrenge hende fuldstændig... Ellers ville hun bare galopere derudaf langs cyklen, hvilket hun ser ud til at være ret vild med!

Jeg tror hun nød turen, jagede rundt i underskoven, tyggede pinde mv. mens jeg plukkede løs.

Her er en grydefuld blomster, før citronsaft, sukker, citronsyre og vand tilsættes:

Imens måtte Mio blive hjemme. Han har hostet en del i dag, jeg er bange for, at jeg alligevel fik gået en lidt for lang tur med ham i går, og overvurderede hans kræfter. Her sover han til middag:



Ingen kommentarer: