Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne...

Der er nu gået 3 uger, og det går så fint, så fint. Det er ikke sådan at Mio og Trille er bedste venner. Men det går langsomt fremad fornemmer vi. Mio er blevet en smule mere lydhør - og kender ligesom reglerne her i huset noget bedre. Bjæffen er der stadig en del af, men vi gør hvad vi kan, for at forhindre at det bliver en dårlig vane - er fortsat fortrøstningsfuld. I det hele taget, skal der da arbejdes en hel masse, men det er også i orden, vi havde da ikke forventet andet!

Grave huller, spise snegle, æde græs, nippe af blomsterne - alt dette er strengt forbudt - og det er som om Mio nu har fundet ud af, at det kan man gøre i et uset øjeblik. Så vi prøver, så godt vi kan at overvåge hans færden - tilbyde ham tyggeben og dejlige grene og kviste at gnave i, i stedet for...

Mio er smækfyldt med energi og spillopper om morgenen, mens gamle Trille helst vil ligge i stuen og snue i fred. Det skaber lidt konflikter, så det er bare ud af klappen og en lille luftetur - det er nu blevet rutine. Havde vi haft en større have, så havde der nok ikke været brug for morgenturen, men det er lidt trangt på 40 m2... Der er ikke den store forskel på morgentur eller ej, mht hvor hurtigt han falder til ro efterfølgende, men vi forhindrer tilgengæld, at Mio driller Trille og at hun skælder ud på ham tilgengæld.

Om eftermiddagen er der ophobet energi igen, og så får han en længere tur, enten alene eller med Trille. Vi gør, hvad vi kan for at han møder andre hunde, og det går altid fint. Han går pænt i sin snor, og følger os når han er løs. Så vi er godt tilfredse. Vi tager op i den lille hundeskov et par gange om ugen sammen med Trille. Han sidder nu pænt i bagsmækken med Trille. De har hver deres lille snor, som er spændt til gulvet, så de ikke karter rundt deromme, det fungerer fint. Dog havde han i søndags et uheld og kastede op på vejen hjem fra skoven. Så der skal nok køres lidt mere forsigtigt, og et godt stykke tid efter sidste måltid ;-)

Når de 2 går tur sammen - særligt når begge er løse - vil Mio gerne hyrde Trille. Han afskærer hende vejen, når hun er forude. Eller spæner efter hende på hendes afstikkere og løber ind foran hende, så hun ikke kommer for langt væk. Sjovt at se på - nok mindre sjovt for Trille, som jo er vant til at gå sine egne veje - når hun opsnuser et egern, ser en fugl eller andet spændende i krattet.

Om aftenen fra omkring spisetid til ved 20-22 tiden, kan vi godt blive noget udfordret. Ligesom om morgenen vil Mio gerne invitere Trille til at lege, og hun vil bare slappe af i sofaen, med os godt installeret foran flimmeren. Vi mennesker synes, det er fint at Mio leger alene med en flaske eller tyggeben - men det vil Trille ikke have noget af  - hun knurrer og gør ad ham, når det går vildest til. Så må hun sættes på plads af os - Mio må godt lege for sig selv! Det er lettere anstrengende af få ro på i de timer. I det hele taget er Mio meget rastløs i de aftentimer - og kan have et pænt stor 'repetoire', som Jan Fennel kalder det, før han endelig lægger sig. Vi ignorer hans piven og roser ham, når han lægger sig.

Vi har haft svært ved at træne alene-hjemme træning - simpelthen fordi der hele tiden er nogen hjemme!! Dog har der tilsyneladende ingen problemer været de op til 2 timer, de 2 hunde har været alene sammen. Så vi forventer ikke de store problemer, når skolen starter på mandag. Mio's helt-alene træning, må så komme hen ad vejen. Så meget skal han jo heller ikke være helt alene - højst ½ dag, kunne man forestille sig - i ny og næ.

At blive tørret med et håndklæde når man er våd - og få redt sin pels, enten stående på et bord eller på gulvet, går fortsat rigtig fint. Tobias har lært ham, at det er i orden med det håndklæde!

Mad og spisning får nok snart et indlæg helt for sig selv...