Hvalpe, agilty, ture m.m. Og en vigtig rettelse!

Elena har gjort mig opmærksom på en dum fejl i mit indlæg nedenfor - jeg har nemlig byttet rundt på Katya og Måsella - det er Katya som har været på BARF - ikke Måsella! Det er nu rettet - tak til Elena :-)

Der er blevet gået mange ture siden sidst - men jeg vil starte bagfra med et par billeder af Elenas fine, fine hvalpe, som jeg fik lov at besøge i går. Elena kender jeg fra hundeklubben, hun har 2 Schnauzere, Katya og Måsella og de bor i Allerød ligesom os. Mio og jeg har gået til agility med Måsella, som er mor til hvalpene: 4 hunner og 4 hanner - et flot kuld! Og da Måsella er en pragtfuld hund, blid og lydig, bliver det nok nogle ditto fantastiske hvalpe.

Her står den tålmodige mor med sine 8 diende hvalpe, 'lillsøster' Katya holder vagt imens - man er vel vagt- og gårdhund...

Her er Elena og en af hvalpene

Elenas kennel og hjemmeside

Det var en hyggelig time med hvalpe/hundesnak. Jeg kan godt blive afhængig af bare at sidde der med en blød og lodden hvalp i skødet. Det er helt sikkert et stort arbejde at have hvalpe, lige fra parring til salget, men hvor er sådan et kuld dog også skønt.
Vi talte bla. om BARF og Elena kunne fortælle at det ikke nødvendigvis bare er lykken, da Katya fik BARF, begyndte hun pludselig at slå ud og få knopper m.m. Så det fik mig til at tænke over om det nu også er 'sagen'. Som Elena sagde, hvis din hund trives med det foder den får, hvorfor så skifte?
Jeg var forbi barfkliniken i Hillerød i fredags, for at høre nærmere og i detaljer, mht. pris og fryserplads. Måske vil jeg i første omgang bare nøjes med at købe ben der, som de havde et fint udvalg af. Det går jo godt med Olivers - selvom Steen, vores instruktør på AG2, mener at Mio nok vejer lidt for meget :-(
Vi må nok være lidt mere opmærksomme på, hvor meget han får - og huske at fjerne Trilles levninger, inden han sniger sig til at sætte tænderne i det...

Her sidder mine  2 dejlige hunde - alt er pakket og klart til en weekend i Rørvig.

Den sidste i denne omgang. Næste gang bliver når vi skal på sommerferie deroppe.

 

På molen, Rørvig havn - alt skal snuses efter og undersøges...

Her er vi et smut på stranden - alle billederne er taget med mobilkamera

- som jo oftest er lige ved hånden

Mio har sneget sig op i Tobias fodende i hytten - han ligger ellers ikke i sengene - det er for varmt

Agilty er begyndt at fylde meget, efter jeg begyndt 2 gange om ugen, tirsdag og torsdag. Det går virkelig godt med Trille. Hun gør, men hvis jeg er over hende, er det faktisk til at leve med, så det er jeg. Og jeg tror virkelig hun kan lide det, lige så meget som mig. Hun er fantastisk lydhør og fanger hurtigt, hvad hun skal gøre. Og så er hun der med det samme for at få sine godbidder - og ikke mindst holder hun  koncentrationen timen ud, en rigtig lille energizer bunny. Det er rigtig sjovt og en fornøjelse at løbe agility med hende - og holdets mennesker og andre hunde er rigtig rare at være sammen med

 Her sidder Trille pænt og venter - hun skal sidde stille og vente i stedet for at gø. Ind i mellem holder vi 'pause', og går rundt og snuser i krogene. Hun er ikke vild for at lege med de andre hunde, men går pænt sammen med dem, uden at værdige dem megen opmærksomhed. Hun siger ikke et kvæk, når vi er igang med øvelserne, så det er altså bare om at holde det kørende :-)

Om tirsdagen er det Mio's agilityaften. Jeg synes, det er svært med ham, han mister hurtigt koncentrationen, og så bliver jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg kommer videre. Sidste gang fik vi en stor udfordring, en kæmpe agilitybane! Det gik også godt det meste af vejen, men på efter 30-40 minutter er vi bare færdige. Og jeg kommer helt i tvivl om Mio overhovedet synes, det er sjovt. Det er sådan lidt hønen eller ægget? Han har dog lært utrolig meget i forhold til niveau nul.... Det tager bare noget mere tid med ham, i forhold til mep, mep (Hjulbens signaturlyd) -Trille. Jeg overvejer seriøst at give ham (mig?) en pause i efteråret, hvor jeg alligevel melder mig på et AOF syhold, og så prøve med spor om et år til næste forår.

Trille vil jeg fortsætte med - hun er jo en dame i sin bedste alder (kun lidt ældre end mig i menneske år) - så det er bare om at dyrke agility'en med hende, mens hun stadig har elastik i musklerne...

Her er halvdelen af den gigantiske agilitybane, vi øvede på sidste tirsdag med Mio - jeg var helt rundtosset til sidst - der er mange ting at holde styr på

 Her er anden halvdel...

På hverdagene ind i mellem arbejde og agilitræning, havearbejde og alt det andet huslige, går vi selvfølgelig vores ture.  Forleden så vi en svag regnbue over parcelhustagene

Her graver Mio efter guldet...eller måske en mus eller muldvarp - grave gør han i hvert fald. Og når man nu ikke må grave hjemme i sin egen lille have, får han altid lov, når vi er ude på markerne. Han er meget energisk, men har endnu ikke fanget noget. Det traditionelle '3 spring efter mus i tørt græs', er ind til videre det, som har givet resultat, i form af en mundfuld frisk mus.

Og her er vi på tur i skoven - i det dejlige vejr vi havde i går

Der var spor efter 'garntrolde':

Og store stammer som især Mio elsker at springe op på:



Weekend i Rørvig

Et par ekstra fridage, gav os mulighed for at tage på forlænget weekend i sommerhuset. Der var fokus på hygge, hunde og god mad :-)

Trille hygger i Haven er en lille film med Trille i hovedrollen. Den første prøve på hvordan det nye kamera virker...



Og hundene nyder det i den grad - Mio elsker bare at være ude - det meste af tiden blev brugt på at ligge på terrassen og bare være hund. De fik marvben og lækre sager, lange gåture, løbeture og lidt agilitytræning. Køreturen gik godt både ud og hjem for Mio, så intet at klage over hvad det angår

Her er vi på strandtur i skønt solskinsvejr:



Vi havde taget Trilles lille flydedummy med, og der blev leget vildt med den:



Trille er stærkt fikseret på dummy'en:

Og Mio vil også være med:

Trille i spring:

Hvem kommer først?

Trille selvfølgelig!

Da der bliver for meget gøen, ophidselse og stress lægger vi dummy'en væk og nyder bare stranden, havet og himlen...

 

Jeg fik eksperimenteret en del med kameraet

 En dreng og hans hund - ægte Lassie stil....

 

Her er min hjemmelavede agilitybane.

  'Solvognen' bagerst fandt Mio selv på skulle inddrages - kreativ hund...

Altså, Mio var mildest talt ret uinteresseret i at øve agility - men senere da Trille ville være med, blev han peppet helt op - men det er altså noget kludder af have dem begge om benene samtidig - begge hunde tror jo de bliver klikket... Tobias var sød at gå med den ene af hundene, mens jeg trænede den anden. Trille er altså vims til det der - det er lige før jeg tænker, at hvis Mio og jeg ikke bliver kvikkere til det, så må Trille være min aglity-hund og så vil jeg gå til spor eller noget andet med min Mio. Jeg har jo også overvejelser om at anskaffe mig en kickbike - men ved ikke, om det heller er Mio's kop te. Jeg er ikke i tvivl om, at Trille vil elske at løbe derudaf foran løbehjulet. De gange jeg har cyklet med hende i snor, har hun været vild efter at trække...

Læg mærke til min 'fantastiske' højrehandling...

...i foroverbøjet stil :-)

I morges havde vi besøg for enden af haven. Midt i morgenmaden kiggede et rådyr forbi - her er spadserer den videre oppe på milen. Heldigvis var begge hunde inden for, og opdagede ingenting før jeg tog kameraet frem.

Billedet er taget gennem ruden, jeg har så zoomet ind og beskåret efterfølgende i Picasa:





Hold kæft - et godt foredrag (og hurra for indlæg nr. 100!)

I går var jeg til 'Hold kæft' foredrag i Hund og Træning regi. Det var Christina Ingerslev, som holdt det, og det handlede om hundenes forskellige typer gøen og hvad man kan gøre ved det.

Meget af det ved man jo godt inderst inde eller har hørt det før, men det gode er at få det hele stillet op så det giver mening i forhold til netop gøen.

Det jeg umiddelbart tog med mig, var at ting og træning tager tid! Så 'forkerte' indlæringer er langvarige at komme af med igen - alt kan for så vidt næsten lade sig gøre at lave om på, men igen - man skal have tiden til det. Og det kan da blive svært at få tid til sit job, hvis det for nogen skal lykkes til sidst.

En anden ting jeg fik med mig hjem er at man skal huske at stimulere sin hund - og jeg er 100% sikker på at alle tilstedeværende, godt ved at de kan bruge mere tid på deres hund i hverdagen - også vi der faktisk allerede er meget aktive med dem. Det betyder meget for hele hundens væremåde, at den ikke er i underskud, hvad angår stimulering - så har man gø problemer, ja så er det bare om at komme op ad sofaen og aktivere sin hund noget mere!!

En tredje ting var de forskellige typer gøen. De 2 typer vi har størst problemer med hos Trille er opmærksomhed og forventing - der skal handles på 2 forskellige måde alt afhængig af, hvad der er hvad. OG man kan godt regne med, at det kan være blandet sammen. Derfor skal man bruge tid på at analysere hele ens hunds mønstre - evt. skrive det ned - og finde på hvilken adfærd man ønsker at sætte i stedet. Dette skriver Christina Ingslev også om i sine træningsbøger, som hun har udgivet på Politikens forlag.

Drejer det sig om opmærksomhedsgøen, kan man benytte sig af en timeout metode, hvor man fratager hunden mulighed for belønning (kan f.eks. være isolering 1-2 minutter) - skal ikke bruges mere en 2 gange.

Er det derimod forventingsgøen, er det vigtigt at bryde mønstret - være på forkant, og have udtænkt hvordan man gør det. F.eks. gør Trille en gang imellem, når vi er ved at komme ud af døren og skal have snore på. Man kunne så i stedet for at gå ud af døren og gå turen, lade være, tage snoren af og gå ind og sætte sig i sofaen.

En fjerde ting som også var vigtig, var hvordan man med kreativ tænkning kan håndtere situationerne, hvor ens hund gør. F.eks. har vi gjort det derhjemme, at fordi Trille blev ved med at vogte vores entredør, som er af glas (og gerne ville gø, hvergang nogen - det være sig katte, hunde, mennesker, cykler, biler, kom forbi huset) - satte jeg simpelthen et stykke mat klæbeplastik op på den nederste del af ruden - og så var det faktisk stortset slut med, at det var et problem. Og nu kan vi have døren mellem entre og stue åben, hvis det passer os.

Det sidste og bedste clue for mig var dog at træne selvkontrol med sin hund. Altså lære hunden, at den skal vente længere og længere tid på sin belønning - f.eks. en godbid eller et stykke legetøj. Jeg håber, at jeg kan få hjælp til det af mine gode trænere i hundeklubben - for der synes jeg ikke rigtig jeg lige ved hvordan jeg kommer igang med det. Selvom jeg faktisk tror det var det jeg gjorde sidst jeg trænede med Trille - altså, så efter hvor lang tid hun kunne være stille - og belønnede hende inden hun gik igang med at gø igen.

I det hele taget synes jeg der var mange af de retningslinier som blev foreslået, som jeg godt kan se var noget af det jeg gjorde rigtigt sidst - så måske er jeg på rette vej.

Her er en række andre ting, man også skal tage højde for:

• Betydningen af en enten tom eller fuld mave - og hvad man fodrer med - måske er det en idé at give sin meget tændte hund en god gang morgenmad på træningsdagen (det modsatte hvad angår Mio)
• Betydningen af om ens hund kunne have brug for en god lang tur, umiddelbart før træning - så den er mere stimuleret og 'nede på jorden' under træningen (igen er det nok det modsatte for Mio, som gerne må være meget mere tændt og oppe i gear til træningen)
• Betydningen af hvor trænbar ens hund er, når den kører oppe i det røde felt og allerede er meget gøende, hvis den lider af 'forventningsgøen'

Har man lyst til at høre foredraget, kommer der nok et igen. Følg dette link til Hund og Træning og se hvad de ellers har at byde på, der skal nok være noget der frister :-)

PS - var til agility med Trille her til aften. Det gik nogenlunde ligesom sidst mht. gøen. Men jeg var ikke lige så høj over hendes perioder med tavshed som sidst. Det er klart at på en eller anden måde har jeg haft i baghovedet, at nu hvor jeg vidste alt muligt om handlemulighederne ved gøen, så kunne det være, det blev bedre denne gang....
Men jeg må sige at Trille var noget mere afslappet - og i det hele taget prøvede jeg at arbejde med pause som en kommando, hvor det bare vare øvelsen at koble lidt af. Hun gik fint sammen med de andre hunde, i lang tid også uden at gø. Og selve agility'en er hun forrygende til, det gik som lyn og torden - også selvom jeg gik en god tur med hende i eftermiddags, var hun på og meget tændt efter godbidderne....
Nu skal jeg så bare lige finde tid til at øve selvkontrol ;-)