Nej, ikke af den fortabte tid...
- som mine intellektuelle bloglæsere, selfølgelig med det samme tænker ;-)
...men af en figurant - mere om det længere nede.
Tiden bliver ikke brugt på at dyppe små madeleine kager i teen, og mindes gamle dage, men derimod har der været fuld fart frem, og slet ikke tid til at opdatere bloggen her.
Siden sidst har familien, uden hunde, været en dejlig uge i Paris, byernes by.
I Paris har man en gade med en række dyrehandler den ene efter den anden. Der var små hvalpe i glasbure på 1-2 m2 - det var lidt overvældende, for det er ikke noget man bruger herhjemme. Der var dog rent og pænt, og personalet gik rundt i hvide kitler, og så meget alvorlige ud... Men den her lille fyr neden for virkede lidt trist. Det så ikke så slemt ud med de små selskabshunde, som også var flere sammen i burene/akvarierne, men da jeg så en bordercollie på ca. 1m2, måtte jeg ud af butikken. Det var bare for meget :-(
Her nedenfor, var en sjov scene fra én af dyrehandlerne, en nysgerrig kat på jagt hen over akvarierne:
Vi havde en pragtfuld ferie, hvor vi spiste os gennem alle mulige franske specialiteter, og sugede sights'ne til os. Og hvor der næsten ikke var tid til at savne vores firbenede familiemedlemmer. De blev passet af min svoger og søster og deres børn i Farum. Jeg tror, det både var en udfordring (gå ture med 2 hunde i snor for én person, er noget ikke engang Søren begiver sig ud i) og forhåbentlig også hyggeligt for alle parter.
Claus havde dog været så letsindig at købe kæmpeben til dem første dag, og det var ikke så godt for Mios mave - resultatet var en del indendørs efterladenskaber første nat - stakkels Fabienne, fik æren af at tørre op.
Det var dejligt at komme hjem til hundene - og dagen efter vi kom hjem, fejrede vi det med en tur i noget af Allerøds smukkeste natur, ved Allerød Sø, og så var det pludselig indian summer, og jeg kunne gå rundt i t-shirt, og nyde at det var året sidste varme dag, på over 20 grader, d. 20/10
Her i efteråret har der været masser af arbejde, til langt ud på eftermiddagene, og træningsaftener i klubben - med vejret som den helt store udfordrer. En dag blev vi hårdt ramt af hagl og regn og sus i træerne, så vi endte med at pakke agilitybanen sammen før tid!
På AG 2 holdet har vi haft lidt mandefald, så vi næsten kun har været 4-5 stykker til træning de sidste 2-3 gange. Det har betydet mere træning for os der mødte op - og en Trille som dels er blevet noget mere stille - og tryg på banen - og som én af aftenerne simpelthen til sidst blev træt og ukoncentreret, hvilke aldrig er sket før!
Mio og jeg har været ude og cykle igen, og denne gang, syntes han ikke det var helt lige så sjovt. Men det gik da. Skal han lære at trække, tror jeg faktisk, at jeg skal have Trille med som 'hare', så lærer han det helt sikkert. Jeg er bare usikker på hvordan det kan ende, med 2 hunde i snor (i fuld fart) og mig og en cykel.... Det skal jeg lige spekulere lidt over! Ind til videre forsøger jeg at se, hvordan det fungerer, hvis jeg giver den fuld skrue på en løbetur, og det virker som om han tænder på det med at trække i fuld galop. Problemet er bare at Trille vender om for at få en godbid, hver gang jeg roser dem, for at trække. Men det jo også Mio som skal lære det.
Som det sidste har jeg været på sporkursus med Mio. Det var forrige søndag, 2 søndage i alt, og der er nu under en uge til næste gang. Vi var i trygge hænder på vores meget engagerede instruktører. Først lidt teori - hundesnuden kan bare opfatte så mange dufte, at det ikke er til at forstå! Bagefter arbejdede vi med figurant tilvænning, 2 og 2 sammen. Meget hyggeligt og sjovt for hundene, som fik nye bedste venner.
Efter det, lidt mere teori, og så skulle vi i skoven og gå spor. Vi skulle gå 3x 200 meter, og finde vores gemte figurant. Det var skønt vejr, og jeg nød at sidde og gemme mig i skovbunden, og vente på at blive fundet.
Mio fandt også ud af det. De første 200 m. troede han bare, han var ude og blive luftet. De næste 200 m, var han lidt mere koncentreret om, hvor figuranten mon var gået hen. Og de sidste 200m trak han afsted med mig, for at finde Stella som var 'vores' figurant.
Det var rigtig sjovt at prøve, og jeg glæder mig til næste gang, og der skulle det gerne være godt vejr, for det er på Olivias 16 års fødselsdag, vi skal afsted.
Det er en god måde at være i naturen på, og vi fik at vide, at vi skulle stole på vores hund, og med Mio er jeg ret tryg, han er jo den perfekte følgesvend og kammerat - og jeg har set, hvordan han kan lugte muldvarpe og mus under jorden, så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han bare kan det dér. Og når så instruktørerne er der til at guide os mindre sikre hundefører, kan det ikke gå helt galt - jeg skal nok lære det også!
Nu er agilitysæsonen slut for i år. Det har været lidt hårdt at være afsted 2 aftener om ugen dette efterår, så næste efterår, bliver det kun én aften om ugen. I foråret har jeg ikke så meget stressende arbejde, det er lysere så måske kommer vi afsted igen 2 aftener om ugen, det vil vise sig, når vi ved hvilke hold, der bliver oprettet - og om Mio får plads på et sporhold.
Jeg synes også at Trille er mere brugt, så selv om jeg på den ene side, gerne vil have så meget 'ud af hende' som muligt, før hun bliver rigtig gammel, er jeg allerede nu, opmærksom på, at hun ikke skal køres for hårdt, hun kan nemlig ikke sige fra, og bliver ved og ved som en lille duracelkanin.
Men, jeg vil bare sige til jer derude, at en gammel hund altså i den grad kan lære nyt!! Det er ikke for sent, også selvom man aldrig har gået til træning, at få rigtig meget ud af samværet og kontakten med sin hund. Prøv det og du vil blive overrasket.
Ved sidste agilitytræning med Mio, var han fuld af energi, og sprang over alt, igennem tuneller og var helt vild - hvem skulle have troet det? Han er også på det seneste blevet mere lydhør over for mig på turene, han vender ikke på en tallerken som Trille, men det kommer måske? Denne vinter skal jeg arbejde på at lege med ham, det bliver en udfordring. Jeg har rydtet terrassen og haven, så det bliver legepladsen.
Min store undskyldning har været at jeg ikke kan træne den ene mens den anden kigger på, men måske passer det ikke? Det skal jeg lige have prøvet, for når
Trkman kan, så kan jeg måske også? Så lærer de da selvkontrol mens de venter, ikke sandt?
Gjorde i hvert fald et forsøg her til aften, og det gik fint. Trille ville være med til at starte med, men da hun ikke er så vild med kulden og mørket, gik hun ind med sit eget legetøj og fjollede rundt for sig selv i stuen, mens Mio og jeg legede med sokkebolden på terrassen. Det gad han godt, og seancen blev afsluttet med et lækkert stykke kallun til hundene.
Mission accomplished!
