lørdag den 28. august 2010

Ud og lege

Bedst som man går og tror at de to hunde altid går og småskændes, ja så sker der alligevel noget. I går på eftermiddagsturen, besluttede Trille sig pludselig for, at det kunne være hyggeligt at lege lidt med Mio. Så for første gang på en tur havde de gang i en lille jagt-leg på vores lokale 'byggeplads' omme ved markerne, hvor et nyt parcelhuskvarter er ved at skyde op.
Det var en dejlig opmuntring at se, at Trille var med på lidt sjov - og ikke en sur gammel tante. Det lover godt for den kommende tid! Det virker i det hele taget, som om Trille langsomt er blevet mere afslappet endnu - hun er begyndt at tygge ben igen og hygger sig ind imellem med lidt tovværk - mens Mio nysgerrigt ser på - og helst vil stjæle benet eller tovet.
Og Mio udvikler sig selvfølgelig bare derud af - forsøgte igår at lette ben, nøjagtig samme sted som Trille lige havde vandet...

Ingen kommentarer: