Mios første fangst!

Mio er ved at være helt sig selv og frisk igen. På turene får han lov at gå løs - velovervåget vel at mærke. Det er heller ikke de længste ture, bare hen over marken og hjem igen. På fodboldbanen løber han glad rundt med Trille, som han plejer. Der er masser af gode nedfaldne grene, man kan tygge i og drille hinanden med. Mio tager gerne den tykkeste og længste, så han rigtig kan spankulere omkring over for Trille, der må nøjes med pinde i hendes lille letvægts-størrelse.
Det har i øvrigt været rigtig praktisk med den hårde frost vi har haft. Således er der ikke kommet unødigt snavs og mudder op i såret, som ser ud til at have det fint.

Vi har måtte lægge vores morgenrutiner noget om efter ferien. Desværre har en pensioneret nabo lidt henne ad rækken syntes at vores hunde gør 'uafbrudt - dagen lang' når de er alene hjemme. Det undrer os noget, for ungerne - især Tobias, som er hjemme hver dag ved 13tiden, kan fortælle, at de er fuldstændig rolige, når han kommer hjem.
Men det er rigtigt at Trille godt kan være nervøs og vagtsom om morgenen, når jeg går, som den sidste. Så nu har jeg været tidligt oppe, gået en lidt længere tur med dem, hvor de lige får leget frit. Og så er jeg gået hjemmefra som den første, og Søren har givet begge hunde marvben med leverpostej i, som de kan ligge og hygge sig med om formiddagen. Radioen kører også og gardinerne er trukket for, så fugle og evt. kattebesøg i haven ikke får dem hidset op. Så må vi håbe, vi kommer tilbage til gamle dage, hvor alene hjemme ikke var noget problem. Faktisk er de jo heller ikke alene, da de jo har hinanden, så vi er nogenlunde sikre på, at det er, hvad der foregår uden for matriklen, som vækker deres vagthunde instinkter....

På gårdsdagens tur var Mio så 'heldig' at fange sig en lækker lille mus, ude på marken. Jeg var så paf, at jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle håndtere det. Selvom det regnede med bacon, var han ikke til sinds at slippe den. Så jeg måtte nix'e og sige 'ah, ah', og musen var inde og ude af gabet på ham 2 - 3 gange... Jeg syntes det var for ulækket at lade ham spise den - og jeg skulle i hvert fald ikke have noget af at røre ved gnaveren, for at tage den ud af munden på ham. Lidt af et dilemma. Nå, men jeg fik trukket ham væk fra musehullet og musen, blot for at han 5 meter længere henne finder en ny mus - denne her, tror jeg dog, var død i forvejen. Så gentog det hele sig én gang til. Adr.
Man må konstatere at kastrationen ikke har påvirket hans jagtegenskaber - måske endda skærpet dem, grundet hans øgede appetit??