torsdag den 17. februar 2011

Kort statusrapport

Mio har det efter omstændighederne fint.
I går var han dog noget rød og hævet - især om aftenen, så vi tænkte, vi skulle konsultere dyrlægen idag, hvis det ikke blev bedre. Men idag ser det ud til, at det er på retur igen, han er ikke så hævet, og det røde er ved at aftage. Han er nogenlunde frisk, klynker ikke ud over det sædvanlige og vi går småture med ham uden kraven på og han både tisser og laver som han skal. Han vil ikke rigtig besørge ude i haven, og ind imellem letter han ben uden der kommer noget ud - så jeg holder skarpt øje med, om han tisser normalt. Det må se lidt mærkeligt ud for andre, hvordan jeg står og glor ind under ham, når han letter ben. Men pga af den forfærdelige kulde og stride vind vi har, er der ikke mange som dasker rundt på må og få i kvarteret...
Trille er sød og god, og nyder at være ude på tur alene med os andre.
Tobias er særlig sød og opmærksom over for Mio, og ekspert i at give ham kraven på, efter han har spist og drukket. Han holder også øje med såret, og er i det hele taget meget omsorgsfuld. Idag har de to 4benede været alene hjemme, og det lod til at være gået helt normalt, som det plejer.
Mio har vænnet sig til kraven, og tager sig ikke så meget af at han støder på ting ind imellem. Han skaber sig ikke over at skulle have den på, men er bestemt heller ikke begejstret for den. Det er nu en praktisk opfindelse, at give dem krave på, jeg føler mig da tryg ved, at han ikke kan gøre skade på sig selv ved at pille i såret. Men ingen tvivl om, at det må være en pestilens at gå rundt med den!!

Vi har spekuleret lidt over hvorvidt, vi allerede nu kan mærke/forvente ændringer - men umiddelbart ligner han sig selv. Appetitten er god - men ikke mere end normalt. Han er lige så interesseret i hunde, han ser på afstand som han plejer. Der er kun det med at han letter ben ind imellem uden at besørge - men om det er manglende hormoner eller lidt koks i reflekserne efter operationen, er ikke til at vide. Han minder med andre ord meget om sig selv - dog noget mere træt, men det er der nok ikke noget at sige til efter en tur på operationsbordet, kraven og smerterne.

Ingen kommentarer: