Stakkels Mio...

I går var dagen, vi havde planlagt at Mio skulle kastreres, og operationen gik godt. Han blev afleveret om morgenen kl. 8 og hentet hjem fra dyrlægen ved femtiden. Inden vi tog derfra fik han en kæmpe krave på, for at han ikke slikker sit sår. Dyrlægen gav os nogle smertestillende piller med også, og bad os tage det stille og roligt med ham, indtil stingene skal tages ud om 10 dage.

Inden operationen havde jeg en sidste snak med dyrlægen vedr. kastrationen, da det skabte en hvis polemik på træningspladsen i lørdags, at jeg skulle have ham kastreret, og derfor nok ikke kom den følgende lørdag.

Det var især træneren og et par af de andre kursister, som var meget oprørte og mente det var en fejltagelse, at jeg ikke lod Trille sterilisere i stedet. Så jeg lovede pænt (hvorfor gør jeg dog det, burde være lidt mindre høflig ind imellem og fortælle at det ikke var op til dem at blande sig - men man lærer vel livet igennem...) at jeg da ville overveje for og imod (igen), tale med dyrlægen osv.

Begrundelsen var bla. 'hun ville ikke bemærke noget' (underforstået, men det ville Mio?), vi ville være fri for besværet med løbetider, hun ville få mindre risiko for livmoderbetændelse, det var et meget mindre indgreb end kastration af en han, hun var jo alligevel så gammel og når vi ikke skulle have hvalpe...plus falsk drægtighed (hvilket vi aldrig har haft problemer med).

Vi synes dog ikke løbetiden har været noget problem, Trille er meget renlig, og vi har aldrig haft problemer med alt for interesserede hanhunde, og vi mener at det faktisk er et noget større indgreb, når det gælder en tæve som steriliseres. Og det kunne dyrlægen bekræfte. Endvidere mente han ikke, at hanner ville bemærke en operation mere end tæver, det havde han aldrig hørt om. Hanner kunne blive mere afslappede, og trangen til at løbe efter tæver i løbetid ville forsvinde, begge køn risikerer at tage på. At hanner skulle skifte helt temperament/personlighed, mente han ikke var tilfældet - han havde selv haft en kastreret han, som han ikke havde mærket noget på.

Man hører så meget i hundeverdenen, og jeg har vænnet mig til at lytte til min sunde fornuft, for mange aner ikke, hvad de taler om (og en af dem fra holdet, der anbefalede sterilisation, skælder groft ud på sin hund, og løfter den op, i halsen, når hun synes, han er slem - hvilket i øvrigt undrer mig træneren ikke har nogen kommetarer til...).
Jeg tror en del også blander deres egne følelser ind i, hvad hunden evt. føler eller ikke føler - men vi skal huske at hunde er dyr og ikke føler, tænker og erkender, som vi gør. Det er en menneskelig fejl at falde i den grøft med at menneskeliggøre hundene - gør det da selv den halve tid - men de er altså ikke som os!!


Det er dejligt at træneren i DKK kan se at Mio har et skønt temperament - men kastrationen, får formentlig ikke nogen betydning, hvad det angår.

I det hele taget kan jeg fortælle, at Mio opførte sig eksemplarisk til sidste hundetræning. Min opfattelse af træningen er stadig, at den er meget regelret, men sådan er det bare. Vi arbejdede med bliv, hvor vores hunde skulle stå, sitte og dække. Og jeg synes, det gik godt. Jeg kan ikke gå så lang fra ham, men det kommer vel. Fandt også ud af at bacon, kun kan bruges til nogle øvelser. Ind imellem blev han så vild efter det, at det var lige meget, hvad jeg bad ham om... Blandt andet havde jeg problemet med en højre - venstreøvelse, vi fik introduceret. Men alt i alt gik han pænt, vi havde god kontakt og var begge totalt udkørte efter 1 time og 15 minutter.

Men tilbage til diskussionen for og imod kastration/sterilsation. Jeg konsulterede også Georg og Kirsten fra Inari og Trilles hundelytter Kimm Hove. Og jeg kan bare konstatere, at det er et spørgsmål om smag og behag, om man vælger det ene eller andet. Jeg synes ikke, der er helt overvældende argumenter for at det ene indgreb er 'bedre' end et andet. Dyrlægen mente sågar, at flere mænd har det svært med at deres hanhund skal kastreres ;-)  og ellers var han meget pragmatisk, i hans verden er det jo meget brugt, at man f.eks. kastrerer hingste, katte, hunde osv. for som han siger 'ellers kan man jo ikke have dem'.

Jeg følte mig i hvert fald tryg ved at aflevere Mio. Nu skal vi så bare passe godt på ham. Han blev vel modtaget af Trille. Som vist ellers nød en fridag alene, jeg gik en hyggelig tur med hende - det er ikke så tit jeg bare er alene ude med hende og det var faktisk en øjenåbner, det må jeg huske at gøre ind imellem.

Mio er vist lige dele generet af kraven og såret, der sikkert både klør og smerter. Så han går pivende og klynkende rundt, og det eneste, der hjælper, er, at vi nusser ham lidt på kinderne, på brystet og bag ørerne. Stakkels, stakkels ham. Søren har flyttet lidt rundt på møblerne, så han kan komme bedre rundt, uden at støde ind i alting.


Til sidst kan jeg lige fortælle, at jeg endelig har fundet et sted, hvor vi kan starte til begynderagility til foråret. Jeg fik den idé at lede efter agilityklubber på nettet og stødte på Hillerød Brugshundeklub. Jeg vidste egentlig godt den eksisterede, men havde fortrængt det igen. De havde plads på holdet og på deres hjemmeside, fremstår de som en klub med moderne, positive indlæringsmetoder - hvor man ikke får lov at skælde ud på sin hund! Jeg syntes, det lød godt, og kørte i søndags op, uden hund, for lige at se stedet, og evt. hilse på.
De har et flot klubhus, ligner lidt en spejderhytte, og jeg blev vist rundt og sonderede terrænet. Tror det er et godt sted - med en noget mere afslappet holdning end DKK.
Jeg er jo ikke konkurrence- og prøvefikseret  - så jeg håber det bliver et sted, hvor jeg kan lære så meget jeg har lyst og hygge mig med andre hunde og hundemennesker. Så jeg er ret spændt på, om det lever op til håbet, har i hvertfald meldt mig til, betalt kontingent og det hele.
De har noget, de kalder 'fri træning' hver søndag, hvor man kan mødes uden tilmelding og træne sin hund individuelt - altså ikke deciderede hold. Her kan jeg også tage Trille med, hvis jeg vil  - eller dem begge. Lyder som en udfordring. Jeg har jo aldrig gået til træning med hende, og kunne godt tænke mig at se, hvordan hun ville tage det.