torsdag den 14. april 2011

Agility og hundeklub

Det gik rigtig fint til agility i aften. Der var mange på holdet, men der blev også stillet en del mere forhindringer op, så det var fint. Der var 7 hunde i alt. Og Mio opfører sig bare så pænt, og det er virkelig en fornøjelse at have ham med. Hundene er næsten alle i samme størrelse, og alle hundefører er vist bidt af en gal hund ;-) Det er rart selskab at være i, og skønt at snakke hund her og der, med nogle der rent faktisk lytter.
Mio klarer forhindringerne rimelig pænt - det er vist mest mig der skal lære det - han skal jo bare springe, og det gør han. Slalom går også pænt, og tunnelen øver vi os meget på. Det gik meget bedre med legetøj idag, men han kom kun igennem den en gang.
Det nye idag var en platform og en vippe som blev sat op ad den, så hundene vænner sig til den. Det gik fint med det. Vi sluttede af med at løbe en lille bane, 2 spring, platformen, tunnelen og 2 spring til sidst. Det gik fint, undtagen med tunnelen.
Jeg havde taget kamera med og pænt spurgt om det var OK at jeg fotograferede - men batteriet var helt flat - typisk, så fotos må vente til en anden gang ;-)
Alt i alt en god aften i hundeklubben, hvor jeg ind til videre føler mig godt tilpas! Og prikken over i'et - ingen køresyge, hverken på vej hjem eller ud.
I morgen kører vi i sommerhus, og vi skal for første gang prøve at give Mio en køresygepille, det bliver interessant at se hvordan det 'kører'.

Ingen kommentarer: