torsdag den 27. oktober 2011

STRESS!!

...ikke bare den på jobbet, men også hos hundene.

I mandags var jeg til foredrag i Hundeklubben, og emnet var stress hos hunde. Det var et rigtigt godt foredrag, for alle de forsamlede hundeelskere. Foredragsholder Hildur Johannesdottir, fortalte om hvordan hunde og stress 'fungerer'.

Jeg synes det var tankevækkende og lærerrigt, og jeg tror alle kunne genkende at have en stresset hund i en eller anden situation. Det handlede ikke bare om bivirkningerne og forebyggelse af stress, men også om at din hund gerne må være lidt oppe i gear for at kunne lære noget. Det gav bestem stof til eftertanke.

Jeg tænkte i særlig grad på stakkels Mio og stress, når vi er ude og køre bil, og hvor lang tid det kan tage før han har det helt ude af kroppen. Men også betydningen af leg, og træning i hverdagen, var godt at blive mindet om. Bare jeg havde noget mere tid til mine hunde, sad jeg og tænkte - især lige nu hvor min egen hverdag er super stresset i forbindelse med job mv., så der er ikke meget tid til al den søgning, træning, balance mv. som Hildur anbefalede man brugte tid på. Jeg fik i hvert fald et stik af dårlig samvittighed....

Men når jeg ser det hele oppefra, synes jeg , at jeg har et par glade hunde, som i hverdagen ser ud til at trives rigtig fint, og det gør ikke noget at der er plads til forbedring selvfølgelig!
Endnu en gang blev det smerteligt klart, at ting tager tid - og når først man har et problem eller kæmper med en dårlig (hunde-menneske) vane - ja så tager det altså bare rigtig rigtig lang tid at få gjort det rigtige og noget ordentligt ved det. Der er ingen nemme løsninger, hvad f.eks. afstressning omkring det at køre bil angår...
Det skal jeg arbejde videre med  - og måske ikke køre så meget med Mio, som jeg gør lige for tiden.

Tilgengæld tyddede det på at Trille ikke er nær så stresset som jeg gik og troede, hun er nemlig altid en hund eftergodbidder - og netop det at hunden íkke vil tage guffer, er en indikator på, at de er meget stressede. Hvorimod Mio kan være tilbøjelig til ikke at tage godbidder - slet ikke hvis han sidder i bilen - så godbiddens kvalitet må der lige skrues lidt op og ned for, så jeg kan få et overblik over hvor slemt det står til.

Der er agility i aften. Vi glæder os :-)

2 kommentarer:

Nøve sagde ...

Dere er heldige som kan trene agility :)

Isabelle Genevey sagde ...

Ja, det har jeg sådan har jeg egentlig ikke tænkt, jeg bliver jo så misundelig når jeg ser dine flotte naturbilleder. Men heldige er vi, og det er så sjovt! Mio er ved at blive rigtig god, selvom vi bare er begyndere...