mandag den 13. februar 2012

Hvorfor betale for at blogge, når man faktisk kan tjene penge på det?

Så kom månedens Hunden, DKKs medlemsblad endelig ind ad døren. Det er altid hyggeligt, at bladre og læse i. Og jeg blev da også helt glad for at se, at der var en artikel om at blogge om sin hund. Jeg synes jo, at jeg mangler flere aktive hundebloggere at 'blogge' med. Der stod mange fine ting, om hvad en god blog skal kunne.  Men jeg stod lidt af da anbefalingen faldt på 123hjemmeside, som DKK åbenbart har et samarbejde med. Her får man så både blog og hjemmeside samtidig og det tager kun 3 minutter at oprette den.

Der står bare ingenting om at efter 30 dage kan man vælge at fortsætte det arbejde man har lagt i sin blog med indlæg og design, for 179 kr. om måneden - eller lade være...

Det nævnes  i artiklen at der også findes andre udbydere af blogtjenester, og jeg vil da anbefale blogspot, som jeg selv bruger, og som er 100% GRATIS - og er man interesseret, kan man oven i købet tjene på at annoncere på sin blog. Så hvorfor vælge 123? Det ved jeg faktisk ikke. Der er mange hundekenneler som bruger denne hjemmeside, som jeg personligt synes har et ikke særligt pænt el. praktisk design, men det er naturligvis en smagssag ;-)

Det som jeg synes er særligt ærgerligt er, hvis potentielle hundebloggere aldrig kommer videre, efter de 30 dage - for det er rigtigt hyggeligt at blogge, og høre om andres tanker og reflektioner om dette og hint, se fotos og få inspiration - om det så er om hunde, haver, håndarbejde, loppefund, musik, osv.

Personligt synes jeg 179, - er 179 kr. for dyrt, når andre udbydere af tjenesten ikke tager noget for det! I Hunden skriver de om, hvordan de har et samarbejde med 123hjemmeside, for os hundeglade tosser - betyder det en særligt rabat for medlemmer af DKK - eller hvordan? Det fremgår i hvertfald ingen steder når man kigger nærmere på 123hjemmesides blog, at det er andet end 'gratis' og 'uforpligtende'. Jo, tak, knap 2000 kr. for det første år!! Det er omtrent hvad jeg betaler for at have Mio forsikret og for mit medlemsskab af Spidshundeklubben årligt...

En god veninde og kollega af mig foreslog faktisk forleden, at jeg skulle tage og tjene penge på min blog, og det kan det godt være, at der dukker nogle annoncer op her på bloggen. Jeg skal lige undersøge helt hvordan det fungerer...Hvad pengene skal bruges til? Hundeaktiviteter naturligvis :-)

Jeg sender dette indlæg videre som læserbrev til Hunden, og vil spændt afvente en reaktion...

Ingen kommentarer: