mandag den 25. juni 2012

REGN ingen hindring...

I går var Trille og jeg på agilitykursus.

Havde glædet mig til rigtig at lære noget, men hold da op et dårligt vejr vi havde. ØS, PØS, SJASK, DRYP, ØS igen. Et rigtig hundevejr, cats and dogs og hvad man ellers siger. Med hundevejr, menes i hvertfald ikke Trillevejr!

 Her er et billede af Trille fra stævnet - jeg tog ingen billeder i går, det var for vådt...

Jeg havde taget ekstra sokker, den gamle fleece, håndklæder og ulden sweater med til Trille - og det hele blev brugt.
Det var udfordrende, for vi skulle lære hunden at 'trække på springet' dvs. tage forhindringerne, uden nogen særlig anvisning fra os - vi måtte ikke sige noget (ros var okay), pege med armene, kun fødder og skuldre skulle vise vej. Vi trænede i to hold - de let øvede og begyndere. Trille og jeg kom på begynderholdet - hvilket var OK, for jeg gør nogle ting forkert, som jeg skal have lært om, hvis man kan sige det sådan. Trille var god og sød, og ikke for gøende. Og hun tog det hele pænt. Selvom hun til sidst var lidt ynkelig at se på, da jeg hentede hende i bilen til den sidste øvelse. Så fik hun sin varme sweater på, lidt ekstra godbidder - og hun lå da også og så lidt kold ud, da vi skulle køre hjem til sidst.

Vi arbejdede med én hund ad gangen på banen, hundene ventede i bilen, mens de andre var på. I mens stod vi, tobenede (under halvtaget) og fulgte med for at lære mere ved at observere. Vi var godt brugte, og kolde og klamme til sidst. Så der var fuld blæs på varmen i bilen, da jeg kørte hjem. Trille var da også klar til at putte under et tæppe i sofaen, efter at have drukket henved en ½ liter vand ;-)

Det var trods regnen en god eftermiddag - og jeg satser på, at resultaterne af det vi lavede, vil vise sig fremover. De 2 benede var som sædvanlig, rare, og der var både nye og gamle bekendtskaber, blandt deltagere og trænere. Stadig en dejlig klub at gå til træning i!!

TAK til alle, hunde, deres ejere og trænerne, for en god dag!!


PS Der er billeder fra klubbens agilitystævne på hundeklubbens hjemmeside, her er det Mio som er på vej ud af tunellen med masser af fart, til stævnet d. 13/6

Ingen kommentarer: