tirsdag den 31. juli 2012

Sommerferien

Vi har holdt sommerferie et godt stykke tid, lidt over 3 uger, og starter først på arbejdet på mandag - heldigvis. Bortset fra et weekendsmut til Bruxelles sidste weekend, har vi været hjemme og i sommerhuset i Rørvig.

Rørvig var ren afslapning, ture med hundene og god mad. Vi fik besøg af Tomas, Martin og Mille, som kom på besøg for første gang i Bjärabo, som huset hedder. Det gik endnu en gang forrygende fint at have en fremmed hund på besøg. Trille og Mio tog pænt imod Mille, mine svogres 9 år gamle, store, fredelige og søde golden retriver. Endnu en gang var det trip, trap træsko - bare med Mille som den største og Trille som den mindste. Begge hunde er i øvrigt tilbøjelige til at lystre hinandens navne :-)

Det var et hyggeligt besøg, og dejligt at opleve at vores hunde er nemme, når vi har besøg af andre hunde. Der må alligevel være sket en del de sidste par år, hvad Trille angår, hun er meget mere afslappet i selskab med andre hunde - og Mio er roen selv, ligesom han plejer...

Mia spiller bold med Trille:



Mille på besøg i Bjärabo:

Rundt om bordet, Mille spænder ben:

Martin nusser om Mio og den er han helt med på :)


Mille i hundehimlen:



Det var nok en hård 'ferie' for hundene. Lange ture, leg og venner og familie - jeg er sikker på at de ligesom Leo synes det kan blive lidt for meget  af det gode :-)

Ingen kommentarer: