torsdag den 28. oktober 2010

Efterårsferie mm.

Der er sket meget siden sidst, nu er Mio 6 måneder og vejer 20 kg.

Hans pels er rigtig godt i gang, hvis man kan sige det sådan, den bliver ligesom større der sker lidt rundt om halsen og halen er virkelig flot, busket og har fået en lettere pralende stil, når han spadserer derudaf ;-)

Han er stadig sød og dejlig, kælen og rolig - ligesom vi godt kan lide ham. Det er nok mest i forholdet til Trille at der er sket ting og sager. De løber nu ofte om kap og forfølgelsesløb, når vi er ude og gå. De kan begge lide at snuse efter mus og jage dem i store spring. Mio har udviklet en særlig 3-springs teknik, som ser rigtig sjov ud. Han lander og letter med alle 4 på en gang, tre spring i træk efter musen - sej springteknik :D
Det ser skægt ud, når han laver 3-spring i det lange græs mens Trille hopper sine hjortespring op og ned, det sker ikke så tit, men når det gør, kan man ikke andet end stå og grine.

Derhjemme har de det også ret fredeligt sammen. Ud over brydekampe er de begyndt at trække tov med hinanden. Det larmer temmelig meget når de 2 knurrer af hinanden. Men det er Trille som har overtaget. Når det gælder gnaveben er det også primært hende der bestemmer - og selvom der ligger 2-3 smådele fra tyggebenene, må han ikke tage nogen af dem, hvis hun kan få lov at bestemme.

På turene går det godt med 'snoretrækket' Mio er ved at have lært at 'gå pænt' betyder 'lad være at trække og tag kontakt' Det virker bedst på hjemturen, med kylling på lommen...

Indkald går faktisk rigtig godt. Også selvom der er andre hunde lidt længere væk. Man skal bare ikke starte med at kalde, men lige give ham tid til at se, hvad der går rundt. Så kommer han rigtig fint. Har han hilst/leget med en ven kommer han også fint videre. Det er så blæret - mens de andre hundeejere står der og ikke kan få deres med sig, he, he, he...

I efterårsferien tog vi nogle dage i sommerhus. Det ligger midt i naturen i Rørvig, hvor min mor og moster har huset på en skøn naturgrund. Vi havde glædet os rigtig meget til at se de 2 kræ slå sig løs i den store have, og det levede helt op til forventningerne se bare her:


Mens vi var der var vejret heldigvis super, og der blev gået ture både i plantage og ved stranden. Her et par billede fra plantagen:



Og her den skønne strand:





Her er han med sin nye fine sele. Den er han ikke meget for at få på - og lusker væk så snart man nærmer sig. Vi var nemlig i Alt til hund og kat i Nykøbing, hvor han også fik et fint rensdyr (i virkeligheden en elg, men vi kalder det et rensdyr, når nu han er en lapphund....) med piv i, en flot vandskål og masser af godbidder.

Man kan vist godt konstatere at Mio ikke er nogen vandhund. Han var lidt forsigtig ved synet af det store blå, blå hav. Men han gøede ikke af det som om han var usikker, og fulgtes bare med os i strandkanten. Trille er heller ikke vild med vand, så han blev nok heller ikke inspireret, til at mærke på det. Men der er vist ingen tvivl om at han nød ligesom os at være så meget ude som vi er, når vi er i sommerhuset.

Mio er stadig meget køresyg og var lige så slemt ramt denne gang som da vi kørte til fuglebjerg.  Derfor kommer jeg nok uden hund til udstillingen i Nyborg i december, det er i hvert fald planen ind til videre. Jeg skal dog snart forbi hos dyrelægen, og købe et middel jeg har set annonceret i Hunden.


Nedenfor hygger Trille med en dejlig pind. Hun fik ellers leget meget (alt for meget) med bold. Tobias fik en boldkaster, som kastede bolden så langt, at hun slet ikke kunne registrere hvor den landede. Men for meget bold kan Trille ikke tåle - bliver simpelthen tosset af det. Mio lærte også at hente bold af Tobias, og han (Mio) fandt ud af at det var en god leg at nuppe Trilles bold, for så var der garanti for at hun løb efter ham....




Trille har jeg meldt til et klikkerhold for begyndere, bare 3 gange med start i november, også i Hundeoasen. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Har store forventninger til det at klikke, men små til Trille, som i værste fald, vil terrorisere holdet med sin skingre gøen og stressede væsen. Jeg regner dog med at vi får så travlt med at træne, at det slet ikke bliver slemt. Skal i hvertfald klædes varmt på begge to...

Med Mio må jeg fortsat vente på et unghundehold. Men 'gå plads' og 'gå sammen' er de 2 næste ting som er på programmet. Gå sammen forestiller jeg mig er 2 hunde som følges ad til venstre for 'hundeføreren' - men lad os nu se. Det kommer nok til at tage en del tid før det er indlært, men jeg vil da tage udfordringen op!

søndag den 26. september 2010

Søndagstur til Holte

I dag er stået i hundetræningens tegn!
Mio var ude på en indkalds- og gå pænt tur i 'lunden' en lille oase i vores rækkehuskvarter. Vi tog ud før morgenmaden med masser af bacon i lommen. Mio trak selvfølgelig slet ikke, og tænkte kun på bacon. Så kunsten bliver at lære ham 'gå pænt' når vi går sammen med Trille...
Vi trænede indkald og der var også bare bacon på menuen dér og han kom som han skulle!! På plads går det godt med - vi skal bare have øvet så meget at han gør det på kommandoen.
Derefter var det ud på en løbetur med Trille, hun var sød og artig som altid!

Efter frokost skulle vi til Holte - Søren og Tobias skulle være 'flyttemænd' for morfar, Michel, som endelige har fået afsat sin over 100 kg. tunge glasovn. Jeg og hundende blev sat af på Vangebovej, for jeg havde planlagt en dejlig tur i Geelsskov, op på Holtekollen og hjem til Ghita og Michel.

Det var en super tur, og på vej dertil i bilen kastede Mio ikke op, nøjedes kun med at savle så han lignede en rabies angrebet hund.

Det var sjovt at gå op ad det lokale bjerg, pulsen kommer op og der var en flok mindre unger som ledte efter en fræk ruhåret gravhund (de er så charmerende, de ruhårede gravhunde, og når bare det ikke er ens egen hund som er stukket af...) - den hed Anton, men af en eller anden grund råbte de mindste 'Anti' det var ret morsomt.


Her er Mio, Trille m fartstriber og 'Anti' - næsten alle børn kan lide de 2 hunde og især Mio er også glad for dem.

Her er Mio på toppen af skihop-bakken

Geelsskov er ud over at være hundeskov, også mountainbike-paradis. Jeg løb ned af mountainbike stierne med hundene - det var rigtig skægt. Og ind imellem blev der øvet indkald - Mio var dygtig og kom stort set hver gang - men der var altså også friske kødboller og kyllingepølse i lommen. Et par gange var Trille langt væk men Mio holder sig til, hvis ikke han forsøger at hente hende.








På turen hjem i snor gik det også nogenlunde, Mio vil gerne trække, men jeg stopper op og siger 'gå pænt' når linen bliver stram. Trille har lært det, så hun tager kontakt og kommer og får sin godbid. Mio reagerer også på komandoen, men jeg kunne nok lige så godt sige 'sennep og ketchup?'. Jeg håber han med tiden får det lært.

Hos mormor og morfar, Ghita og Michel, fik hundene brændt endnu mere energi af, med boldleg. Trille er en ren virtuos - Mio kiggede mest på og gøede lidt af det hele - ind imellem fik han et æble at lege med.

 Tobias træner Trille i at gribe bolden med munden i første hug - hun er ret skrap til det - men en gang imellem kikser det, og så gælder det om at komme til bolden før Mio. Han når dog ikke Trille til sokkeholderne, hvad det angår.
 ....så må man bide i det sure æble ;-(


 ....eller opgivende kigge på

...eller gø ad det hele...


Der er ikke mange bjæf i Trille, når hun har en bold stoppet i gabet - det forhindrer hende dog ikke i knurrende at bede Mio om at holde sig væk!

Flytningen af ovnen, fra værkstedet og ind i kassebilen, så sådan her ud:





Pyha, rart da den historie var overstået!

Og da vi kom hjem havde Olivia lavet en super lækker chokolade kage, som stod og ventede på os.

Uhm, så bliver det ikke meget bedre, efter al den friske luft!

Min hund er blevet døv!

Mio har været en rigtig udfordring på dagens tur. Han har været komplet døv og fuldstændig ignoreret mig, når jeg har kaldt!!
Hvad har jeg dog gjort? Gad vide om han allerede er på vej ind i teenage-alderen? Vi har ellers allerede en 2-benet en af slagsen her i huset... Og trække i snoren vil han også gerne. Tænk at man kan gå det ene øjeblik og være knusforelsket i hunden, til at blive vanvittig irriteret!
Nå, men vi må nok til at finde ekstra lækre godbidder frem og træne indkald og gå pænt. Når Trille kunne lære det så skal Mio også!!! Heldigvis kan jeg også være stædig - og man siger jo noget om hundeejerne og hundene ligner hinanden eller hvad?

Men ellers var turen fin. Jeg havde husket kameraet - så skal jeg bare lære at tage billeder ;-) Mio er umulig at fange med kameraet, jeg bilder mig selv ind at de norske hundebloggere må have fine spejlreflekskameraer, for at kunne fange deres Lapphunde på film...

Her er et af de mere vellykkede, jeg skulle bare have lidt mere Mio og lidt mindre af Trilles bagdel. Bemærk Mios flotte nye blivende tænder.


Trille er noget nemmere at fange, selvom bare lyden af kameraet straks får begge hunde til at komme.

Ja, havde Mio været menneske, havde han nok frabedt sig at dette foto blev uploaded!


Her i det fjerne ses de spændende køer. Vi skal gå gennem komarken for at komme ind til mosen og Mio skal være i snor. Han syntes det var vældig spændende idag, vi stod også kun 3 meter fra nærmeste ko. Han var næsten ikke til at trække videre.