En go' dag

I går var en god dag. Vi er så småt begyndt på arbejde igen efter ferien. Og i går var min første arbejdsdag. Jeg må sige, jeg har lidt nerver på mht. hvordan det hele kommer til at gå efter skoleferien - og hvordan vi får klaret alene hjemme-træningen.

Men i går var Søren hjemme og hundesitte. Og han fortalte at Mio peb over at jeg gik. Men så fik han en morgen tur og der var ro på igen. I det hele taget gik det nogenlunde roligt ind til jeg trådte over dørtærsklen igen kvart over tre. Der havde været lidt murren i krogene omkring spisetiden, hvor han i øvrigt ikke gad spise. Det er stadig lidt frem og tilbage med spisningen - for begge hunde - men de ser ikke ud til at lide nød :-)

Da jeg kom hjem synes der var lidt rastløshed - og måske optakt til konflikter. Så jeg proppede de 2 kræ i bilen - Mio foran og Trille på sin sædvanlige plads i bagsmækken. Og så kørte vi afsted til den lille hundeskov, Kratbjerg. Turen gik fint - også selvom jeg var alene med dem i bilen. Mio fik saftige kyllingestykker - hans favorit guf. Og ingen opkastninger!

Da vi først var i skoven var alt godt. Trille skyder afsted som skudt ud af en kanon og Mio efter hende. Det ser ud til at han i hærdigt prøver at hyrde hende, afskære hende vejen - trykker sig op ad siden på hende. Mens hun tilgengæld, gør hvad hun kan for at lave afstikkere i alle mulige retninger som hun plejer - og nogle gange havde hun også held med at ryste ham af sig. Et enkelt pift, når hun (og Mio) er for langt væk -  og når først hun kommer styrtende tilbage, ja så kommer han også i flyvende fart.

Vi mødte et par søde små hunde, en ældre westie-han og lille krøllede Sofus, en Bichon Frisée. Og efter lidt snusen fandt Mio og Sofus ud af at de skulle lege. Og afsted gik det frem og tilbage over stepperne - rigtigt sjovt at se. Heldigvis var Sofus hurtigst, og Mio må have været lidt træt, for da jeg kaldte kom han faktisk!

Sofus havde ellers den rolle som Trille plejer at have, men hun var totalt uinteresseret. Og jeg tror det er rigtig godt at Mio kommer ud og møder andre hunde i et bedre humør, som han kan snakke med og lege med.

Begge hunde fulgte i øvrigt artigt med da vi sagde farvel til de 2 lavbenede venner. En dejlig skovtur og turen hjem i bilen gik fint, fint. Og gæt hvem der var tørstig og træt da vi kom hjem?

Efter en god lur, var der dog stadig liv i Mio nogle timer - bla. ville han lege med Trille som havde taget mod til sig og legede lidt med sit gamle tov. Og for en gang skyld blev han ikke jaget rundt af hende  - hun nøjedes med at knurre højlydt med rebet mellem tænderne - mens han hoppede rundt omkring. Det lignede et lille fremskridt. Trille virker mere sikker og ikke nær så bange for, hvad han kan finde på hvis han kommer for tæt på.

Resten af hans vågne tid gik med at lege med en ny flaske, og daske lidt frem og tilbage. Ved 10 tiden synes vi tiden var inde til en klat A38 og så god nat.

Alt i alt en god dag - uden storkonflikter. Lidt bjæffen har der været ind imellem, og vi prøver af alt magt at tage det helt roligt, så han får så lidt ud af det som muligt. Nemt er det ikke. Men trods alt er han god til at lægge sig og slappe af og det får han så rigtig meget ros for. Han er jo bestemt lærenem, så vi må lige give det lidt tid.

Da han var på vej til at køre op i går, fik han lige en tur med børsten. Det går også rigtig fint - så længe der er saftige godbidder foran snuden så kører det bare. Og jeg, som fører børsten, synes det er så hyggeligt at gøre ham fin og flot. Og så er han en smule mere rolig efterfølgende, og er mindre efter Trille.

Så det er jo som at have småbørn, sådan nogle på 1½-2 år - man skal have et øje på hver finger - sørge for at trætte dem - så man kan hvile ud mens de sover lur - og være frisk til næste ombæring. Fordelen ved hvalpe er at de vokser noget hurtigere op en ungerne (forhåbentligt da...)