Her er et snap taget med mobilen, mørket er ved at falde på:
OG jeg havde frygtet det værste med hensyn til hendes gøen. Og det varede da heller ikke længe, og så snart vi stillede op og skulle lytte til Gitte (vores træner) og hendes instrukser, var hun klar med sin skingre bjæffen.
Heldigvis var der mulighed for at være aktiv hele tiden, og så længe hun er beskæftiget med et eller andet, ja så er hun tavs. Når ikke vi lige præcis skulle lytte til instrukser, beskæftigede jeg hende med små kontaktøvelser, sit, dæk og bliv - eller lod hende snuse rundt. Hun fik ros, når hun var stille og jeg forsøgte så godt jeg kunne at ignorere bjæf og larm - og i stedet aflede hende - jeg kan roligt sige, at i går blev hun overhovedet ikke skændet på, på grund af gøen (eller andet for den sags skyld).
Konstant agtpågivenhed, var altså kodeordet i går. Jeg slappede ikke af et minut! Tilgengæld, var Trille 98% koncentreret, og da klikkeren først kom frem af lommen, var der ingen ende på, hvad hun kunne. Jeg vidste slet ikke hun / vi var så gode!!! Faktisk troede jeg ikke, hun havde fattet det med den klikker, for da vi gik i DCH sidste sæson, reagerede hun ikke så meget på den - men tilsyneladende har der sneget sig en hel del lærdom ind alligevel. Efterhånden som aftenen skred frem, synes jeg hun blev mere og mere stille.
Igår kunne hun lige pludselig med fornøjelse tage tunnellen, godt nok i en forkortet version. Hun sprang glad over forhindringerne, og kunne også blive sat af foran spring, suse over det og ind i tunellen. Det var en meget stolt og lidt overrasket Isabelle, der stod og fik det til at ske ;-)
Jeg må sige, at jeg var helt høj, da jeg tog fra træning - Trille er jo samarbejdsvillig på et helt andet plan end Mio - ja, de to kan dårligt sammenlignes. Jeg tænker mere og mere over, hvor dejligt det er at have 2 forskellige typer hunde - selvom det kunne være et smukt syn med flere lapphunde i flok - ja, så er jeg efterhånden mere og mere overbevist om at en lille vaks hund også hører sig til!!
Begejstringen går også på, hvor stor en udvikling Trille har gennemgået - vi var aldrig kommet så langt, uden hundelytter, Mio og træningen især i hundeklubben. Jeg er sikker på, at den gode stemning dér smitter af på mig og dermed på Trille - hun ved jo som regel, hvad jeg tænker, næsten før jeg gør det... Det er bare en fornøjelse, at gå til hundetræning og i det hele taget træne med sin hund - og så er betyder det ikke noget at man først kommer igang, når den er 7, år. Trille fylder 8 på tirsdag, og der bliver mange gode træningsår i hende endnu.
Trille har lige fået blitzet sine øjne staklen...
Igår var også en god træningsdag for Mio, som jo siden sidst er blevet 2 år - tillykke til ham! Jeg gik en tur ud kun med ham og med klikker, saftige godbidder og et træktov i lommen. Der skal trænes, hvis vi skal være med på AG2. Mio er klart 'lillebror' på holdet - og skal lære nu at blive 'sat af' før et spring. Vi kunne ikke finde ud af det i tirsdags, så det var vores lektier.
Efter en lille tur ud på marken, sluttede vi af med at træne lidt på fodboldbanen. Tænk jer bare - han kunne lige pludselig alt det han skulle. Sidde pænt og vente mens jeg gik fra ham - og også hvis jeg vendte ryggen til ham. Jeg behøvede ikke at sige noget (han er alligevel fattesvag, hvad kommandoer angår - til gengæld læser han 'håndtegn' og kropssproget rigtig godt). Vi fik også leget trækkeleg med tovet - og det var han også god til. Men hurtighed, fra tanke til handling, skal der nok arbejdes meget på at opnå :-)
Nu hvor jeg lige har været afsted med Trille, kan jeg se at en af de store udfordringer med ham, er at 'klappen' går ned - og at han ikke holder koncentrationen særlig længe. Så det gælder om at udnytte det - den korte tid han er på. Der er nok en god halv time i ham - så er han færdig....
På søndag skal vi på Lapphunde gåtur ved sammen med en masse andre Lapphundeejere, måske man kan få sig et par tips til f.eks. variation i træningen og simpelthen træning i koncentration og kontakt længere tid ad gangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar