onsdag den 8. august 2012

Stakkels Mio :(

Løbeturen i går udviklede sig til et mindre blodbad, da jeg pludselig så at Mio var halt, og havde en flænge i sin trædepude. Der var ikke andet at gøre end at gå forsigtigt hjem med ham. En km er meget lang, med en stakkels halt hund, skulle jeg hilse at sige.

Hjemme fik jeg lov at skylle den højre forpote i lidt lunkent vand. Det var ikke meget førstehjælpsudstyr vi lå inde med, men vi havde da nogle gazekompresser og et lille elastikbind. Flængen så slem ud ca. 2 cm lang i den store trædepude. Tobias og jeg forbandt så godt vi kunne og sluttede hele molevitten af med malertape, vi havde liggende efter vores malerprojekt i ferien.

Vi fandt hurtigt ud af at ringe til dyrlægen. Klokken var over fem og vores egen dyrelæge svarede ikke. Så vi kiggede på Dalgaards dyreklink i Birkerød, som har en ordentlig hjemmeside, og så havde de åbent til 19. Pyha!

Vi fik lov at komme kl. 18.15, så jeg susede hurtigt i bad og kørte afsted.

På klinikken var de søde, og proffesionelle. Mios flænge var alvorlig, og dyrlægen besluttede at det skulle ordnes nu og her. Mio fik smertestillende og narkose i en ruf, og jeg fik lov at drikke kaffe under operationen. Kl. 19.20 vaklede han groggy ud. De havde syet en 7-8 sting, og jeg fik forklaret, hvad han skulle have af smertestillende, antibiotika, og om forbindingen mv. Fredag morgen skal han have skiftet forbindingen, første gang og efter 12 dage vil de tage stingene.



Godt at Tobias kan være hjemme og holde øje med ham den næste tid. Jeg sov ikke godt i nat, skulle hele tiden tjekke om han flåede i forbindingen. Men det er gået rigtig fint, han rører den ikke - måske virker bitterstofferne i den efter hensigten. Han slikker sig en del, hvor han havde sit drop, eller hvad det er de har stukket i ham på venstre forpote.



Så nu halter stakkels Mio rundt, og er stadig lidt groggy, det må gøre ret ondt! Og jeg halter rundt med ham - vi er et kønt syn - jeg har en hævet ankel efter et hvepsestik jeg fik i mandags - i stedet for at det går i sig selv, er det svulmet op og blevet betændt. Jeg fik et par gode råd af min læges sygeplejerske, så nu er jeg dopet med ibuprofen, høfeberpille, og salve. Jeg håber meget det lægger sig, for jeg kan kun gå i sandaler på venstre fod - og jeg har også DHL som skal løbes og som der skal trænes til d. 28/8.

Men værst er det for Mio, den stakkel. Og godt at han er sygeforsikret, for det bliver helt sikkert ikke en billig omgang, når regningen skal betales.




Og vi skal have opdateret vores husapotek, og købe hundevenlige forbindinger!!



4 kommentarer:

Nøve sagde ...

Au au au, det hørtes ikke godt ut Mio!
Ønsker deg (og din stakkars mor) en riktig god bedring!

Isabelle Genevey sagde ...

Tak skal du have. Han tager det rigtig pænt, men er ikke rigtig frisk. Jeg sidder med foden oppe og prøver ikke at kradse...

Nøve sagde ...

Er du bra i foten din nå, Mio? Vi håper det ;o)

Isabelle Genevey sagde ...

Ja, det går OK, men vi kan ikke gå langt. Heldigvis bider han ikke i sin forbinding.
Problemet er at trædepoten er 'død' hud - så det skal heles nedefra. Det kommer til at tage en del tid, før han kan løbe fri og løbe agility igen.