Mere agility

Dette bliver næsten en lille agility træningsdagbog....

Men må alligevel lige skrive et par ord og vise et par billeder.

Igår havde jeg alt grejet med, for at kunne variere træningen. Men pivedyr og tov, var ikke i lige så høj kurs som godbidder. Og fred være med det - jeg er kun glad for at Mio bliver mere og mere interesseret i dem, frem for at snuse efter pinde og egern i krattet (og stakkels Scott var helt ude af den, da han hørte pivedyret, han er som en magnet, når han ser legetøj).

Steen (vores træner) analyserede vores manglende kunnen - mit indtryk er, at det gør han egentlig ret godt!

Så vi fik vores eget spring at øve på en masse gange. Og Mio var frisk på det, så alle godbider blev spist. Da vi skulle tage banen igen, fløj han bare afsted. Endnu en gang er jeg overrasket over hvor meget troen på én selv og sin hunds kunne betyder for projektet! Og skønt at føle det går fremad.

Efter 39 minutter - var vi solgt ud (oppe i mit hovede føltes det som om timen måtte være gået allerede), så vil lavede kun lidt småting til sidst og naturligvis blev der hyggesnakket med de andre. Endnu en god træningsaften, og en træt hund og ejer som gik i brædderne alt for tidligt.
 

I aften skal jeg til foredrag og høre om hunde der gør på træningspladsen - følg med på bloggen og få evt. et par tips - det er i hvertfald hvad jeg forventer at få ud af det i aften. Flere fra hundeklubben skal også høre det, så det bliver sikkert meget hyggeligt og informativt.

Lapphundegåtur i Hedeland

I dag har Mio og jeg været med til et rigtigt hyggeligt Lapphundearrangement. Heidi havde i Spidshunden opfordret til at vi alle (lapphundeejere med hunde) mødtes kl. 12 idag i Hedeland ved Hedehusene.

Mio tjekker stemningen på P-pladsen ved ankomsten:

Mio fik sin ingefærpille, og afsted gik det ud af motorvejen mod Roskilde. Det var ikke svært at se vi havde fundet det rigtige sted, for der var masser af bjæffen og langhårede lapper på parkeringspladsen. Mio havde taget køreturen pænt, og var nysgerrig og venlig over for de fremmødte hunde - med ejere.

Der var nogle ansigter jeg genkendte fra Lapphundetræffet i august, og fra udstillingen i maj. Og så en hel masse andre. Vi vandrede en tur stille og fredeligt rundt i området, en tidligere grusgrav med både skibakke (med lift) og kæmpe stort amfiteater.

Vi var en stor flok, nok en 20-30 hunde og deres mennesker. Det var hyggeligt at gå og småsnakke, høre hvor hundene kom fra, hvor gamle de var, fortælle om egne erfaringer og lære af andres.
Nogle var 'kennelfolk' andre førstegangshundeejere - andre igen havde flere hunde.

Til slut på P-pladsen var der lidt mere snak, og kage - der blev udvekslet visitkort mv. og så gik turen hjem igen. Mio klarede også den fint, men nøj hvor vi begge var smadrede, da vi kom hjem.

Jeg vil lade billederne nedenfor tale for sig selv, for selvom det var en god tur og jeg sugede til mig af tips, må jeg sige, at jeg er helt færdig som popsanger og skal bare flyde her i sofaen, med hundene ved min side...

Her er  vi på P-pladsen, før turen:

Hundene og deres ejere hilser:

:

Der bliver snuset her og der fra snude til svans:

Og så afsted ud og gå - det er skibakken ude til højre:

Her (en del af) det store amfiteater - imponerende:

Det var helt hyggeligt at trave langs langs den gamle bane:

Hundesnak:

Tak til alle for en hyggelig tur!

Var det min hund?

Det blev en forrygende agilityaften første træningsgang med Trille i hundeklubben. Vi gik jo i DCH sidste sæson - så det var helt nyt for Trille at komme i klubben. Jeg havde glædet mig meget til dagen.

Her er et snap taget med mobilen, mørket er ved at falde på:

OG jeg havde frygtet det værste med hensyn til hendes gøen. Og det varede da heller ikke længe, og så snart vi stillede op og skulle lytte til Gitte (vores træner) og hendes instrukser, var hun klar med sin skingre bjæffen.

Heldigvis var der mulighed for at være aktiv hele tiden, og så længe hun er beskæftiget med et eller andet, ja så er hun tavs. Når ikke vi lige præcis skulle lytte til instrukser, beskæftigede jeg hende med små kontaktøvelser, sit, dæk og bliv - eller lod hende snuse rundt. Hun fik ros, når hun var stille og jeg forsøgte så godt jeg kunne at ignorere bjæf og larm - og i stedet aflede hende - jeg kan roligt sige, at i går blev hun overhovedet ikke skændet på, på grund af gøen (eller andet for den sags skyld).

Konstant agtpågivenhed, var altså kodeordet i går. Jeg slappede ikke af et minut! Tilgengæld, var Trille 98% koncentreret, og da klikkeren først kom frem af lommen, var der ingen ende på, hvad hun kunne. Jeg vidste slet ikke hun / vi var så gode!!! Faktisk troede jeg ikke, hun havde fattet det med den klikker, for da vi gik i DCH sidste sæson, reagerede hun ikke så meget på den - men tilsyneladende har der sneget sig en hel del lærdom ind alligevel. Efterhånden som aftenen skred frem, synes jeg hun blev mere og mere stille.

Igår kunne hun lige pludselig med fornøjelse tage tunnellen, godt nok i en forkortet version. Hun sprang glad over forhindringerne, og kunne også blive sat af foran spring, suse over det og ind i tunellen. Det var en meget stolt og lidt overrasket Isabelle, der stod og fik det til at ske ;-)


Jeg må sige, at jeg var helt høj, da jeg tog fra træning - Trille er jo samarbejdsvillig på et helt andet plan end Mio - ja, de to kan dårligt sammenlignes. Jeg tænker mere og mere over, hvor dejligt det er at have 2 forskellige typer hunde - selvom det kunne være et smukt syn med flere lapphunde i flok - ja, så er jeg efterhånden mere og mere overbevist om at en lille vaks hund også hører sig til!!
Begejstringen går også på, hvor stor en udvikling Trille har gennemgået  - vi var aldrig kommet så langt, uden hundelytter, Mio og træningen især i hundeklubben. Jeg er sikker på, at den gode stemning dér smitter af på mig og dermed på Trille - hun ved jo som regel, hvad jeg tænker, næsten før jeg gør det... Det er bare en fornøjelse, at gå til hundetræning og i det hele taget træne med sin hund - og så er betyder det ikke noget at man først kommer igang, når den er 7, år. Trille fylder 8 på tirsdag, og der bliver mange gode træningsår i hende endnu.

 Trille har lige fået blitzet sine øjne staklen...

Igår var også en god træningsdag for Mio, som jo siden sidst er blevet 2 år - tillykke til ham! Jeg gik en tur ud kun med ham og med klikker, saftige godbidder og et træktov i lommen. Der skal trænes, hvis vi skal være med på AG2. Mio er klart 'lillebror' på holdet - og skal lære nu at blive 'sat af' før et spring. Vi kunne ikke finde ud af det i tirsdags, så det var vores lektier.
Efter en lille tur ud på marken, sluttede vi af med at træne lidt på fodboldbanen. Tænk jer bare - han kunne lige pludselig alt det han skulle. Sidde pænt og vente mens jeg gik fra ham - og også hvis jeg vendte ryggen til ham. Jeg behøvede ikke at sige noget (han er alligevel fattesvag, hvad kommandoer angår - til gengæld læser han 'håndtegn' og kropssproget rigtig godt). Vi fik også leget trækkeleg med tovet - og det var han også god til. Men hurtighed, fra tanke til handling, skal der nok arbejdes meget på at opnå :-)

Nu hvor jeg lige har været afsted med Trille, kan jeg se at en af de store udfordringer med ham, er at 'klappen' går ned - og at han ikke holder koncentrationen særlig længe. Så det gælder om at udnytte det - den korte tid han er på. Der er nok en god halv time i ham - så er han færdig....
På søndag skal vi på Lapphunde gåtur ved sammen med en masse andre Lapphundeejere, måske man kan få sig et par tips til f.eks. variation i træningen og simpelthen træning i koncentration og kontakt længere tid ad gangen.